

|
||
Vedtægter
§ 1
Foreningens
navn er "BOURGOGNESELSKABET", stiftet den 12. december 1985 § 2.
Foreningens
formål er at fremme interessen for og kendskabet til Bourgognes vine.
§ 3. Som medlem kan optages alle interesserede. Bestyrelsen kan dog lukke for tilmelding, hvis praktiske forhold gør dette nødvendigt. Hvert medlem får ved indmeldelsen et eksemplar af vedtægterne samt et medlemskort udleveret. I mangel af medlemskort fungerer giro-kvittering for betalt medlemskab som medlemskort. Hvert medlemskab giver ret til en stemme på generalforsamlingen.
§ 4.
Foreningens
regnskabsperiode er kalenderåret.
Kontingent
for det pågældende kalenderår fastsættes på generalforsamlingen og forfalder til
betaling 1. marts. Kontingentet omfatter 2 personer af samme husstand. Bestyrelsen kan
beslutte, at der ved indsendelse i efterårssæsonen betales et mindre beløb for det
kalenderår, hvori indmeldelsen sker.
Udgifter til
smagninger og andre arrangementer dækkes normalt at de deltagende medlemmer.
Efter 3
måneders kontingentrestance (d.v.s. pr. l. juni efter senest betalte kalenderår)
ophører medlemskabet automatisk. Medlemmet har herefter ingen krav på foreningen eller
dens midler. Medlemmet har stemmeret på generalforsamlinger indtil restanceperiodens
udløb, medmindre skriftlig udmeldelse har fundet sted inden dette tidspunkt.
§ 5.
Foreningens
ledelse varetages af en bestyrelse med mindst 5 og maksimalt 7 medlemmer. Bestyrelsen
konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen vælges af
generalforsamlingen for et år ad gangen.
Bestyrelsesbeslutninger
kan træffes ved simpelt flertal af de tilstedeværende medlemmer, dog mindst 3, såfremt
mødet er indkaldt med mindst 14 dages varsel og såfremt der mindst 8 dage før mødets
afholdelse foreligger skriftlig dagsorden. I andre tilfælde kan bestyrelsesbeslutninger
kun træffes af et flertal af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Formanden og kasserer kan individuelt tegne foreningen. Udtræder et bestyrelsesmedlem i en valgperiode, kan bestyrelsen indtil næste generalforsamling supplere sig med et medlem af foreningen.
§ 6.
Generalforsamlingen
er foreningens højeste myndighed og skal finde sted hvert februar måned.
En
ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal afholdes såfremt
1/3 af de stemmeberettigede medlemmer skriftlig forlanger det ved henvendelse til
bestyrelsen med dagsorden. En ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 8 uger
efter, at bestyrelsen har modtaget anmodningen.
Enhver
generalforsamling skal indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel. Ved
indkaldelse til generalforsamling skal dagsorden være vedlagt. Dagsordenen til den
ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter
a) Valg af dirigent
b) Formandens beretning
c) Fremlæggelse af regnskab
d) Fastsættelse af kontingent
e)
Indkomne forslag
f) Valg af bestyrelse og revisorer
g) Eventuelt
Et
medlem kan møde med fuldmagt fra et andet medlem.
§ 7.
Generalforsamlingen
ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen.
Fortolkningsspørgsmål afgøres af dirigenten. Såfremt dirigenten eller mindst 2 andre
medlemmer begærer det, skal afstemninger være skriftlige.
§ 8. Der kan oprettes underafdelinger af Bourgogneselskabet. Underafdelingerne bestemmer selv ledelsen.
Hver afdeling
skal vælge en formand/kontaktperson, der har ret til at overvære Bourgogneselskabets
bestyrelsesmøder som observatør uden stemmeret. Underafdelingers vedtægter skal
godkendes af Bourgogneselskabets bestyrelse.
Medlemmer af
underafdelinger har fulde rettigheder overfor Bourgogneselskabet såsom stemmeret og valgbarhed på Bourgogneselskabets
generalforsamling. Alle medlemmer betaler det generalforsamlingsvedtagne kontingent.
Underafdelingernes
økonomi hviler i sig selv, og disse har ret til at opkræve kontingent ud over, hvad der
besluttes på Bourgogneselskabets generalforsamling. Økonomiske krav mod
underafdelingerne kan ikke gøres gældende overfor Bourgogneselskabet, ligesom
økonomiske krav over for Bourgogneselskabet ikke kan gøres gældende over for
underafdelingerne.
Underafdelingerne
skal så vidt muligt tilbydes samme arrangementer, som afholdes i Bourgogneselskabet.
Herudover kan lokalt afholdes andre arrangementer, der ligger inden for foreningens
formålsparagraf. Bourgogneselskabets bestyrelse skal underrettes om afholdelsen af andre
arrangementer. Bourgogneselskabet indbyder til fællesarrangementer, og betaler de
omkostninger, der er forbundet hermed. § 9
Forslag, der
ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen hænde senest 14 dage
før generalforsamlingen.
Forslag til
vedtægtsændringer kan kun vedtages, såfremt 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Valg og
beslutninger, der ikke angår vedtægtsændringer, afgøres ved simpelt uanset antallet af
afgivne stemmer.
§ 10.
Ved
foreningens eventuelle opløsning tager generalforsamlingen bestemmelse om
anvendelse af
foreningens midler i overensstemmelse med foreningens formål.
Vedtaget på
generalforsamlingen den 28. februar 2003.
|