BOURGOGNE ÅRGANG 1991

Torben Sørensen

I november i år besøgte Øistein Aasly, Nils Dyvad og undertegnede Cote d'Or i tre dage. Vi havde en hård tid dernede med elleve udmarvende smagninger og pinagtigt lange restaurationsbesøg.

Smagningerne koncentrerede sig primært om årgang '89, der kom på flaske for nogle måneder siden og som nu er faldet lidt til ro efter den hårde omgang. Årgang 90 er, bortset fra enkelte hvide, fortsat på fad - dem smagte vi naturligvis også.

Om disse to årgange er der ikke så meget nyt at berette. De er begge fremragende. Muligvis er årgang 90 lidt bedre i de røde, mens det modsatte gør sig gældende for de hvide. Billedet er dog ikke entydigt, og da slet ikke hos de dygtige producenter, der jo har haft en perlerække af store årgange her sidst i '80-erne.

Vi spurgte naturligvis nysgerrigt til årgang 91. Vi har herhjemme læst mange ting om årgangen på grund af den sene frost i foråret, der visse steder ødelagte blomstringen, således at vinstokkene måtte sætte et nyt hold blomster. Da høsten nærmede sig var der problemer med regn og hagl. Det sidste knuser jo druerne og giver anledning til råd.

Generelt må man sige at producenterne i Cote de Beaune lod lidt mere positive end deres nordlige kollegaer.

Jaques Frederick Mugnier fra Chateau de Chambolle-Musigny, der jo kommer op til vores generalforsamling i februar, kunne fortælle om meget alvorlige haglskader både hos ham og i nabo kommunen Morey St.Denis. Hans samlede udbytte i '91 blev 30% (!) af udbyttet i '90. Fra Musigny marken således 18 hl. per hektar - og det endda kun fordi han lod plukkerne starte på denne hans fineste mark. Som eksempel på hvor svær indsamlingen af uskadte druer havde været fortalte han, at plukkerne i gennemsnit havde høstet 5 kg druer pr. time. Det er 10% af normalt.

Jayer Giles, der mest gør sig i Hautes Cotes de Beaune og Nuits vine havde haft en høst på normalt niveau og med en normal til lidt over normal kvalitet.

Pascal Marchand fra Domaine de Comte Armand i Pommard, der besøgte os i foråret 91, havde haft en høst på 50% af normalt niveau og af en lidt lettere kvalitet end normalt.

Jean Marc Bouley fra Volnay og Madame Chopin fra Domaine Albert Morot havde haft en høst lidt under middel. Kvaliteten var tilfredsstillende - dog ikke på 90 niveau.

Jaques Gagnard fra Chassagne-Montrachet havde lavet en ny topårgang af hvide bourgogner, hvorimod kvaliteten af de røde var mere nede på jorden.

Mine konklusioner må blive at man gør klogt i at købe godt ind i årgang 89 og 90, når 91 kommer kan der fint tænkes at være enkelte vine imellem som kan drikkes med fornøjelse, mens man venter på at de andre bliver drikkeklare ...

Som noget nyt forsøger vi at udsende et form for referat af selskabets smagninger. Forsøget er ikke tænkt som indledning til et egentligt formaliseret blad, men har til formål at resumere smagningen, for at give de deltagende medlemmer en mulighed for genoplevelser. Det er desuden formålet, at de medlemmer, som ikke kunne deltage i smagningen en fornemmelse af forløbet. Da der kan være delte meninger om vinene, er beskrivelserne udelukkende udtryk for skribenternes indtryk.

Medlemmer, som har ønsker at meddele sig til andre medlemmer er naturligvis velkommen til at indsende manuskript til formanden, Nils Dyvad, Brønsholmdalsvej 6, 2980 Kokkedal (tlf. 42 86 79 73). Det kan f.eks. være spændende oplevelser i Bourgogne eller med bourgognevine. (Ja det var den gang vi begyndte at skrive referater fra smagningerne adresser og telefonnumre fra fortiden findes selvfølgelig heller ikke i dag.)

Jadotsmagning.

Ca. 50 forventningsfulde medlemmer af Bourgogneselskabet var mødt op i Hellerup Menighedshus d. 20. september 1991, for at smage vine fra det kendte bourgognehus Louis Jadot.

Efter formanden havde budt velkommen, fortalte Henrik Madsen fra Vinhuset Millesime, om firmaet Jadot og dets produktionsmetoder. Bl.a. oplyste Henrik, at firmaets røde bourgogner får lov til at gære helt op til ca. 38 - 39 grader celsius. Dette medfører, at man får trukket andre komponenter ud af druerne, end de producenter som gærer ved lavere temperaturer.

Aftenens første vine var 2 hvide. Den første St. Aubin 1985 var gylden med et grønligt stænk. Vinen havde en typisk chardonnay-næse med frugt i form at æbler. I munden afslørede vinen en fedme samt en del frugt. Smagen forekom en smule tynd men, eftersmagen holdt pænt i munden. Vinen har formentlig nået sit toppunkt nu. Den anden vin var Puligny-Montrachet, 1. cru, La Garonne. Vinen havde en mere intens gyldent skær. Duften afslørede megen frugt, vanilje og nuancer af lakrids. Smagen var raceren med megen frugt og smag af eg. Eftersmagen var lang. Vinen vil sandsynligvis senere åbne sig mere, med en lang række nye smags- og duftindtryk.  

Den næste vin var en Moulin-a-Vent 1985. Farven var teglrød, med en anelse blålig kant. Duften var noget lukket. Man kunne dog tvinge enkelte lakridsindtryk ud i næsen. Smagen virkede tung, men meget frugtig. Eftersmagen afslørede en del syre, hvilket bekræftede, at vinen formentlig vil kunne holde sig en del år. Det var i øvrigt første gang, at beaujolais var repræsenteret i en smagning i Bourgogneselskabet.  

Resten af aftenen var helliget røde vine fra Cote d'Or. De to første vine var Santenay og Monthelie, begge i årgang 1983. Santenay'en var lys rød med en anelse orange i kanten. Vinen duftede af lakrids, frugt samt "kostald". Smagen viste en god balance med duften, idet den tillige indeholdte en del syre. Eftersmagen var pæn lang. Vinen vil formentlig nå sit toppunkt om ca. 5 år. Monthelien havde en anelse mørkere farve. Næsen afslørede kostald, kål samt diverse frugter i duften. Smagen var ren pinot noir med en del "røde" frugter såsom solbær. Eftersmagen var lang, og knapt så syredomineret som den forudgående. Vinen er næsten lige så holdbar som forgængeren.  

Efter disse to kommunevine smagte vi Beaune 1. Cru, Clos des Couchereaux i årgangene 1980 samt 1985. Den første vin var der delte meninger om, alle så en lys rød vin med brunlig kant. Nogle fandt den død med medicinske undertoner i duft og smag (Hvordan mon dette skal forstås ?). Andre duftede til en vin, der havde en kraftig duft med tørrede frugter. Disse frugter gik igen i smagen, der tillige viste nogen ælde. Denne vin bør ikke gemmes længere. Eftersmagen var påfaldende lang. 1985'eren var mørk rød næsten helt ud til kanten. Duften Viste sig fra den landlige side krydret mad en del frugt. Smagen indeholdte en del ungdommelig tannin, som dog blev modsvaret af den koncentrerede frugt, der kendetegner årgangen. Eftersmagen var lang mad en del sødme i ordet bedste betydning. Vinen vil formentlig være på toppen om 5 - 8 år.  

Herefter bevægede vi op i Cote de Nuits, hvor vi først smagte 2 kommunevine i årgang 1983 fra henholdsvis Nuits-St.-Georges og Chambolle-Musigny.

Den første af disse vine var en anelse lys rød, med en anelse brunt i kanten. Duften forekom lukket, men efter at have slynget vinen viste sig tjære og tørret frugt i næsen. Smagen forekom kraftig og i god balance med duften. Vinen indeholdte en del tannin, og eftersmagen var lang. Chambolle-Musigny'en var noget mørkere end den forudgående. Duften indeholdte lakrids, tjære, samt søde frugter. Smagen var elegant men tillige kraftig. Der var ikke så meget moden frugt i denne vin som i forgængeren. Eftersmagen var lang, behagelig og sødmefuld. Begge vine vil formentlig være på toppen om ca. 5 år, men Nuits-St.-Georges'en skal nok drikkes først.

De sidste to vine var begge fra årgang 1987, og kom fra Gevrey-Chambertin. Først kom en kommunevin. Vinen var mørk rød helt ud til kanten. Duften var endnu meget lukket, men viste toner af lakrids, tjære og vanilje. Smagen var stadig domineret af ungdommelig tannin, men indeholdte tillige af megen frugt, at det formentlig vil vise sig som en stor vin, når den har modnet. Eftersmagen var lang. Den sidste vin var fra den berømte 1. cru Clos St. Jacques i Gevrey-Chambertin. Vinen var en del mørkere end forgængeren. Naturligvis var vinen stadig meget lukket. I smagen indgik elementer såsom lakrids, tobak, vanilje samt kirsebær. Eftersmagen var lang, som det må forventes i en vin på dette niveau.  

Under smagningen var der stor spørgelyst, og Henrik Madsen øste velvilligt ud af sin store viden om vin og specielt om vin fra Bourgogne. Generelt konstaterede vi, at hos en så god producent som Jadot, vil selv vin fra mere beskedne appellationer vise sig som store vine. Jadots vine fra 1983 viste sig i god balance skønt ikke helt drikkemodne, og var ikke så præget af råd mv. som visse andre producenters vine.

Indtryk fra Morey St.Denis-smagning den 15. november 1991

 Torben og Henrik

35 entusiastiske Bourgogneselskabsmedlemmer havde besluttet at prøve an med dette traditionelt mindre kendte Cote d'Or distrikt.

Smageprogrammet lagde ud med noget så usædvanligt som en hvid Morey St. Denis-vin, fra den gode hvidvinsårgang 1986. Der var tale om en vin fra en 1. cru mark (Monts Luisants) produceret af den ene af de to dyrkere, der producerer hvidvin i denne kommune, M. Ponsot. Den var guldgylden med kraftig, nærmest fed næse. I munden virkede den noget grøn og skarp med megen syre. Det var klart at den endnu ikke afslørede alle sine fortræffeligheder, men kan spås en flot fremtid. Druerne er 80 % Pinot Blanc på gamle vinstokke.

Den første røde vin var en kommunevin årgang 86 fra en dyrker ved navn Clerget. Den var noget problematisk uden frugt eller fedme til at afbalancere syren. Morey st Denis (tout simple) er en problematisk appellation. Der skal udvælges med omhu.

Det var gjort ved valget af næste røde, idet den var lavet af ingen mindre end den feterede Morey st Denis - dyrker Dujac. At den tilmed var fra superåret 88 lovede også godt. Og dog, lige i starten skuffelse ved vores bord. Nogle mente, at vinen havde "prop". Det viste sig dog 'senere ved en prøve fra et andet bord, at den blot var helt tillukket. Da den havde stået nogen tid i glasset viste den et massivt indhold af sorte bær og krydderier. Det var blot en stor vin i svøb, som det kan være svært at bedømme så tidligt i dens liv.

Næste punkt på programmer var en 1. crux Les Sorbets (ikke noget med is) 86 fra Serveau, en af de mere estimerede af kommunens dyrkere. Også denne havde bær og krydderier, men samtidig en del skarphed og bitterhed i sig. Ikke overraskende, hvis det havde været en vin på kommuneniveau. Men 86'erne kan jo være lunefulde.

Efter denne kvalitetsmæssigt lidt træge start gik det nu raskt fremad mod højderne. Endnu en Sorbets, denne gang en 82'er fra Mercier, havde masser af bouquet og fylde, en rigtig vin for bourgogneelskere med et passende islæt af stalddør og kål, men også (!) lidt rosiner. Den har ikke fået for lidt det år.

Med vin nummer 6, en Aux Charmes 85 fra vores gamle ven Amiot tog vi endnu et spring op (herfra og fremefter kunne de kvindelige deltagere lide vinen).

Næste vin, en 80'er Monts Luisants fra Faiveley, var blandt aftenens toppunkter, faktisk kun overgået af den sidste over dobbelt så dyre vin (en subjektiv betragtning, som denne rapport i det hele taget). Den virkede yngre end den 85-er, vi lige havde smagt, med masser af lækker frugt og samtidig elegant. Dertil en anelse stalddør. Kort sagt perfekt bourgogne.

De sidste fire vine var alle grand cru'er, tre Clos de la Roche'er den Clos de Lambray.

84 La Roche fra Dujac havde en meget flot bouquet og stod sig godt i betragtning af at den allermeste vin fra denne kommune dette år faldt problematisk ud. En 86 - la Roche fra Faiveley havde stadig en ret lukket næse, men viste sin koncentration og elegance, da den kom i munden. Dujac's Clos de la Roche 88 havde faktisk mere næse, og mere frugt og træ (naturligvis). Endnu et højdepunkt. Den Clos de Lambrays - samme årgang -, som vi smagte lige inden, kom til at stå lidt i skyggen af denne gigant, men imponerede dog også med sin frugtige næse og dybe lod.  

Alt i alt var det et flot bekendtskab med denne lidt obskure kommune (maske ikke altid helt uretfærdigt, nor det drejer sig om kommunevine). Det er kraftbetonede og måske knapt så elegante vine.