1992
Cote de Beaune '88
Referenter Torben og Eva
Sørensen
36 medlemmer havde fundet vej til sæsonens første
smagning fredag d. 25/9-92.
Det var første gang vi havde samlet præsentation
af vine fra den store og holdbare årgang 1888. Denne årgang er jo blandt andet
karakteriseret ved en ret høj tanninkoncentration og vi har fra bestyrelsens side ment at
det ville være rent barnemord at begynde på den for nu.
Vi valgte at begynde med vinene fra den sydlige del
af Cote d'Or fordi de formentlig vil være modne tidligere end vinene fra Cote de Nuits.
Vi lagde ud med 4 hvide; 2 - 1.cru fra henholdsvis Chassagne-Montrachet (Chenevottes, dom. M. Morey) og
Puligny-Montrachet (Folatires, dom.Thevenot-Machal).
De var begge ret lyse, Chassagen'en var temmelig
lukket - Puligny'en var den man generelt bedst kunne lide: der var en frisk,
krydret blomsterbouquet og en lang eftersmag med frugt og fortsat en del
tannin. Kan dog med stor fornøjelse drikkes allerede nu. Meurseault 1.cru (Santenot dom. Douhairet) blev der
åbnet tre flasker af - der var endog stor forskel på dem. Ved vores bord havde vi (helt
tilfældigt!) den absolut bedste flaske hvor vi fandt masser af opulent honningmelon og
mango i bouquet'en. Smagen var noget rå endnu med en temmelig dominerende syre. Hvorvidt
der var tannin nok til at stå distancen således at balancen også var i orden når vinen
engang er helt moden var svært at vurdere. Sidste hvide var Corton - Charlemagne (Dom. M.
Voarick). Her var der igen forskel på flaskerne. Der var en flot gylden farve, næsen var
lukket og den smule der var kunne vi ikke lide ved vort bord. Smagen var lydefri, men
kedelig og der var næppe frugt nok til at sikre et langt liv. Alt i alt ikke en flaske,
der levede op til den fornemme appellation.
Den efterfølgende diskussion drejede sig blandt
andet om hvorvidt vinene, bortset fra Chassagne'en, var karakteristiske for hvid Bourgogne
1888 - blandt andet på grund af det ret lave tannin indhold.
De røde blev repræsenteret af i alt 7
forskellige. Vi lagde for med Cote de Beaune Villages (dom Faiveley) og Chorey-1es-Beaune
(Dom. Marchand de Gramont) . Det var vine i prisklassen omkring 100 kroner og her kom man
sandelig til Bourgogne efter vores mening. Begge var rubinrøde uden modenhedstegn i
farven og begge havde en fin pinot-næse. Der var fortsat tannin til at sikre yderligere
nogle år på flaske, men allerede nu smagte de faktisk flot. Det var gode vine til
prisen.
Næste vine var Monthelie 1.cru (Dom. Drouhin) og
Beaune 1.cru Clos St. Desiré (Dom. Ropiteau Fr.) og Beaune 1.cru Boucherottes (Dom.
Joliot). Det var tre meget forskellige vine i prisklassen 140 - 160 kr. Forsamlingen kunne
næsten deles i to på spørgsmålet om man foretrak vinen fra Monthelie eller Clos St.
Desiré. Den første var dyb rubinrød med en på nuværende tidspunkt ikke så udviklet
pinot-næse. Smagen var ret kort og (syntes vi) lidt skarp. Den skal dog nok komme sig i
løbet af nogle år og blive endog særdeles flot. Clos St. Desiré havde en ganske utrolig
flot "stald-bouquet". Den var umiddelbart kraftigere og var på nuværende
tidspunkt en ren fornøjelse at drikke. Meget af diskussionen handlede om man kunne lide
den nye eller den "gamle" stil blandt de røde Bourgogner.
Boucherotten faldt ikke igennem i selskabet, men
var nok bare ikke så spændende at diskutere. Vi kunne godt lide den.
Til sidst kom sværvægterne på bordet; Volnay
1.cru Santenot (dom. Thevenot-Machal) og Corton - Clos du Roi (Dom. M.
Voarick). Det var vine i prisklassen omkring 225 kroner.
Volnay'en var violet, dyb med svagt orange skær i
kanten af glasset. En flot velafbalanceret pinot med masser af krydderier og en lækker
sødmefyldt smag, der blev hængende længe i munden. Der var (naturligvis) stadig tannin
til mange års yderligere udvikling på flaske. Corton - Clos du Roi var dyb violet/rød
uden modenhedstegn. Der var kun en meget svag bouquet med lidt peber/krydderi efter lidt
tid i glasset. Smagen var overvældende med en del vanilje/fad og frugt. Var ikke på
nuværende tidspunkt til rigtig at komme i nærheden af men vent lige 5-6 år... Efter smagningen indledte
formanden, Nils Dyvad, en diskussion ud fra den artikel vinjournalisten Henrik Oldenburg
skrev i Politiken for ca. 14 dage siden. Til de af medlemmerne, der ikke har læst den kan
ganske kort (og helt subjektivt) refereres at han mener at Bourgogne er dårlig vin til
alt for høje priser (han har aldrig smagt en god Bourgogne til under 150 kr. !!) Han har
tydeligvis lige læst Anthony Hanson (ca. 10 år for sent), og der er flere gode råd til
bønderne vedrørende druevalg og dyrkningsmetoder.
Medlemmerne kunne fuldt
tilslutte sig formandens brev til Politiken, hvor han udfordrer Henrik Oldenburg til en
"vin-duel" for eksempel med deltagelse af nogle af avisens læsere.
Spørgsmålet er jo så om handsken bliver taget op...
Rapport
fra Nuits-smagningen den 20. november 1992
Nuits-kommunen
er lang og strækker sig blandt andet hen over en af de adskillige slugter, der
gennembryder Cote d'Or-skråningen. Det giver store muligheder for variationer, og det fik
vi også en tydelig demonstration af denne aften.
Vi
var 45 medlemmer og gæster, der havde samlet sig omkring otte borde i Hellerup
Menighedshus lyse lokaler for at smage elleve 1. cru'er (livet er for kort til dårlig
Bourgogne - den overlader vi til Oldenburg).
Der
blev lagt ud med tre vine fra Robert Chevillon: Cailles, Vaucrains og Perrieres, alle
89'ere og alle fra området midt mellem Premaux og Nuits. Hvis man ikke vidste det før,
fik man i hvert fald lært ved denne lejlighed, at det er Nuits'- smørhul. De tre vine
viste klart Chevillons stil: masser af frugt eller snarere bær, kraftige sager med
behersket tannin. Naturligvis også samtidig et godt udtryk for den meget flatterende
årgang 89. En flot start.
Derefter
fulgte to 89'ere, der skilte sig ud, hver på sin måde. En Perrieres fra J. Chauvenet,
med mindre, koncentration og frugt end Chevillon (den dyst vandt han i fin stil) og
Remoriquet's Damodes fra den yderste nordlige del af kommunen: mere krydret, nuanceret,
men samtidig noget mere utilnærmelig på dette stade - typisk Remoriquet.
Nu
kom så tre 88-ere på stribe, to fra "smørhullet" (Porets og St.Georges) og en
fra den sydlige udkant, Clos d´Arlots. Der var stor spænding om, hvordan de var at gå
til på nuværende stade. Vi blev meget positivt overasket. Alle tre vine var lækre og
frugtige og pænt langt henne i modningsprocessen. St. George vinen (en Hospices de Nuits-vin fra Faiveley) med lidt mere krydderi og raffinement. Den var - ikke overraskende
- topscoreren ved denne smagning. For disse vines vedkommende var der i hvert fald ikke de
betænkeligheder, der har været en del fremme om m.h.t. 88- årgangen: at den aldrig får
udviklet sig og afrundes, inden frugten er væk.
Vi
sluttede af med tre 87'ere: Gramont's Damodes (perfekt, lækker), Chateau Gris (moden) og
Moillards aux Thorey (krydret, sorte bær). Vinderen her var Moillards Thorey, der bedst
udtrykte '87-årgangens umiskendelige kvaliteter. Det er en årgang, der er dejlig at
drikke nu.
Alt
i alt en meget instruktiv smagning på et højt niveau. Man må nok konkludere, at
89-Argangen har det bedste, pris/kvalitet/forhold. Ikke underligt, at det er den af de
seneste årgange (inklusive 90), som dyrkerne selv er gladest for.
REJSEBREV FRA PÅSKETUREN'92 BOURGOGNESELSKABET Henrik Permin, Sven Leth Møller, Øistein Aasly. Jens Højlind, Torben Sørensen
-
et kortfattet og absolut subjektivt indtryk fra bourgogne i påsken 1992.
Ved
ankomsten til Bourgogne blev vi budt velkommen hos Pierre Amiot og søn.
Samme
aften var første Michelin-stjerne middag (*) i restaurant Hostellerie de L'Ecusson i Beaune.
Mandag
var første "rigtige" smage-dag. Vi lagde for hos P. Javallier i Meursault. Han producerer (ikke overraskende) mest
hvid - hele 80% af produktionen faktisk. For nogle af hans vine fortages to aftapninger;
en "early bottled" - med filtrering og en "late bottled" uden
filtrering.
Hans
bedste vin fandt vi var Meursault (village) - "Les Tillets", hvor '89 udgaven
havde en flot frugt i næsen og en lang lækker eftersmag. Efter hans mening er bedste
årgang til at drikke lige nu '84(!). Priserne p& hans vine fejlede heller ikke
noget...
Herefter
kørte vi til nabokommunen Pommard, hvor domaine Comte Armand er beliggende. Det bestyres
af Pascal Marchand, som jo besøgte vores selskab sidste år.
Man
fremstiller p& nuværende tidspunkt kun cuvee; "Clos des Epeneaux" - man
planlægger at købe supplerende marker for også at kunne markedsføre en mere beskeden
appellation (og i den blande vin fra unge stokke fra "Clos des Epeneaux").
Pascal vinificerer de unge og de ældre stokke hver for sig - først umiddelbart for de fyldes
på flaske laves den endelige assemblage af de forskellige cuveer. Vi smagte både årgang
'90 og '91 fra fad. De unge og de ældre vinstokke smager vidt forskellig. Vi fandt de
unge (10 - 25 år) nærmest overdådige casis-agtige, hvorimod de aldre (40 - 45 år) var
ganske anderledes hårde og utilnærmelige på nuværende tidspunkt.
Frokosten
blev indtaget på "Au bon Acceuil" - atter en god, gedigen burgundisk middag.
Eftermiddagen
blev tilbragt i godt selskab med Jean Marc Bouley fra Volnay. Vi smagte hele hans store
udvalg - den bedste var nok hans Volnay 1.cru "Cairelles" 1979. Notaterne fra
denne vin kredser om en utrolig intens nærmest muggen kælderbouquet (rosende ment!),
farven var relativt lys/brunlig. En vin absolut på toppen nu.
Tirsdag
burde vi have været af sted tidligere - 2 timer er for lidt når man er på besøg hos
den utrolig gæstfri familie Gagnerot fra domaine Capitain-Gagnerot i Ladoix.
Man har 14 hektar - 10% hvid resten rød. Her
produceres 16 forskellige appellationer. Man er ikke umiddelbart begejstret
for den tiltagende brug af ny eg - til de hvide benyttes der overhovedet
ikke nye fade.
Efter
familiens mening er de tre bedste årgange i dette århundrede '47, '59 og '90.
Vi
lagde ud med '91 Chardonnay Ladoix (village) "Les Grechons". En flot, vin som
lovprises i alle vore notater.
Vi
gik umiddelbart over til Corton Charlemagne grand cru '91. Ganske enkelt fantastisk.
Tredje
vin hed på flasken Aloxe-Corton 1.cru 1991. Efter den nyeste revision af reglerne må den
faktisk kaldes Corton- Charlemagne, men familien mente ikke den var på højde med den
"rigtige". Vi fandt vinen pletfri og flot, men ganske rigtig ikke p& højde
med den egentlige...
De
røde var i '90 repræsenteret af domainets stolthed - Ladoix 1.cru "La Micaudell" og
Savigny-les-Beaune 1.cru "Les Charnires". Begge har stor frugt med meget
blomster bouquet og en hel del tannin. De havde kun varet på flaske kort tid og var
fortsat temmelig åbne.
Efter yderlige en stribe røde kom vi til
Corton '86. En vanskelig årgang med håndsorterede druer p& grund af råd
(regn under høsten). Nu fremstod den ret lys i farven. I næsen med "stald"
og en smag, der holdt længe i munden. Drikkemoden på nuværende tidspunkt. På dette tidspunkt i smagningen stod vi desværre og skulle af sted til Lameloise - vi fik dog ikke lov til at gå for vi havde smagt Corton Charlemagne '88, som hernede nydes som aperitif.
Lameloise
er en restaurant i Chagny - almindeligt anerkendt som Bourgognes bedste. Middagen i top
med 5 retter. Vi fulgte sommelierens råd og blev ikke skuffet. Restauranter på dette
plan har ganske enkelt ikke dårlige vine p& deres kort.
Onsdag
blev vi modtaget af den engelsk talende, tysk fødte, nu franske salgschef Hubert Theil
fra domaine Varoilles.
Han var forfriskende i sit realistiske syn p&
den nuværende svære situation for Bourgogne vine.
Der er recession i USA og Japan køber også
mindre end tidligere.
Det
skulle give bedre tider for "os andre"; dog har flere af producenterne ikke helt
erkendt tingenes tilstand endnu. At det nok skal komme vidner de første priser på '90 om
- der er hos de fleste ikke tale om prisstigninger, og for '91 er der tilsyneladende
direkte prisfald i sigte.
Hos domaine Varoilles gav '91 ca. halv høst af normal. Kvaliteten var i orden.
Vi
smagte en perlerække vine fra '90: Gevrey "Clos du Couvent",
"Chapponnets", "Clos Prieur", "Clos Varoilles", "Clos
du meix des Ouches"(village appellation fra 85 &r gamle stokke), Charmes
Chambertin, Bonnes Mares og sidst men ikke mindst Clos Vougeut (domaine Paul Misset - fra
den gode del af marken). Denne sidste fandt vi mørk, tæt, rødviolet med masser af
tannin i god balance med en kraftig frugt. I næsen kom langsomt pepper og lakrids. En
fremragende vin med enormt potentiale.
Domainet
stiler mod koncentrerede vin, der bør gemmes 6 - 10 år.
Eftermiddagen
blev tilbragt i kælderen hos Jaques Gagnard i Chassagne-Montrachet.
Det
var kun tredje gang han arrangerede smagning for en gruppe og han var faktisk temmelig
genert i starten. I takt med at vi roste hans vin tøede han dog gevaldigt op.
Efter
at have smagt hans lækre hvide vine i årgang '87, '88 og '89 kom han op med en anonym
rød. Vi gættede p& en årgang '85, men det var faktisk en Chassagne-Montrachet rouge
1.cru '78.
Den
var ikke engang helt på toppen endnu!
Aftenen
blev tilbragt i restaurant "Millesime
Næste
dag var vi hos vor gode ven J.F. Mugnier fra Chateau de Chambolle-Musigny. Som
kemi-ingeniør interesserer han sig meget for de mere tekniske sider af vinifikationen.
Han mener det er muligt at justere balancen mellem tannin og syre ved hjælp af stilke i
gæringstankene. Vinen fra hans forskellige marker fremstilles
stort set på samme måde, og de helt karakteristiske forskelle på hans cuveer er
således jordbundbetinget.
Igen
denne aften skulle vi pines igennem en middag på en restaurant - denne gang Le Montrachet
i Puligny-Montrachet.
En
del af selskabet fik på grund af en i øvrigt lille fejl fra en af vintjenernes side en
vin fra den "hemmelige" vinliste.
Det
drejede sig om en vin fra Henri Jayer - Nuits st.
Georges
1.cru "Nuits Murgers" 1985.
Den
var helt overdådig. Man troede på
chef sommelieren når han sagde at den bedste røde bourgogne laves (eller rettere
lavedes) af Henri Jayer.
Fredag
gik turen til Jean Gros i Vosne-Romanee. Hendes Richebourg '89 var flot, ikke så dyb i
farven, fed, rund og fyldig med kompleks og pragtfuld lang eftersmag. Ifølge Madame Gros
var den god til duer!
Eftermiddagen
blev tilbragt i højlandet, nærmere betegnet Magny-Les-Villiears hos Jayer-Gilles. I hans
flotte, nye kælder smagte vi hans årgang '90.
Hans
Hautes Cotes de Beaune og Nuits imponerede (som sædvanligt). En ny appellation er Nuits
St. Georges village "Les Poirets" der er på markedet fra '90. Det er en stor
vin med en (lidt for) stor pris. I selskabet var der en enkelt, der mente at den i stil
lignede Henri Jayer's vin i øvrigt hans fætter.
Echezeaux
er hans topvin - lille mængde og stor efterspørgsel.
Aftenen
startede i kælderen hos Lupe-Cholet og sluttede med stor middag på chateau Gris.
Lørdag
havde vi sidste smagning hos madame Chopin, ejer af Domaine Albert Morot i Beaune.
Madame
har 7 1.cru appellationer, der dækker hele spektret i Beaune - ja enkelte går så vidt
som til at mene at man her kan få et indtryk af hele Cote d'Or. Her er vine i den lettere
genre ("Cent Viqnes") og helt kraftige ("Teurons").
Vi
sluttede med at smage hendes Marc de Bourgogne ('79 høsten) der først lige er kommet på
flaske.
Efter
dette gik turen hjem - der var flere der som undertegnede så frem til en leverpostejmad
med et glas kold mælk til.
SMAGNING AF ROMANEE CONTI 1987
36
FORVENTNINGSFULDE MENNESKER SAMLEDES I HELLERUP MENIGHEDSHUS TIL SMAGNING AF NOGLE AF
VERDENS MEST BERØMTE VINE, NEMLIG
DE RØDE VINE FRA DOMAINE DE LA ROMANEE - CONTI, ÅRGANG 87.
FOREDRAGSHOLDER
VAR PREBEN MIKKELSEN FRA SIGURD MULLERS VINHANDEL
I AALBORG, DER OGSÅ HAVDE SAMLET DE 3 SÆT SAMMEN.
HAN
FORTALTE MUNTERT OG UNDERHOLDENDE OM DOMAINET OG DETS EJER OG LEDEDE DISKUSSIONEN OM
VINENE UDEN AT KOMME MED 'RESULTATERNE',
MEN GAV PÅ DEN ANDEN SIDE OGSÅ SIN MENING TILKENDE OG OPFORDREDE ALLE ANDRE TIL OGSÅ AT
GØRE DET.
DISKUSSIONEN
GIK OG FOLK VAR UENIGE - MEGET UENIGE MEN
SPÆNDENDE OG INSPIRERENDE VAR DET.
NEDENFOR
FØLGER NOGLE "KVALIFICEREDE" SMAGE-NOTATER
SOM ET PAR AF BESTYRELSESMEDLEMENE OPLEVEDE DET UNDER DENNE ENESTÅENDE SMAGNING.
VINENE
BLIVER NÆVNT I DEN RÆKKEFØLGE DE BLEV SMAGT.
ECHEZEAUX
-
ØAA: FARVEN
VAR DYB RØD, LIDT UKLAR SOM FORMENTLIG SKYLDES BUNDFALD, DUFTEN VAR LIDT LUKKET, MEN
AFSLØREDE MASSER AF FRUGT, SOM OGSÅ
KUNNE SPORES I SMAGEN SOM VAR BLØD, MED TANNIN, VELAFBALANCERET. SKAL
GEMMES 4-7 ÅR, MEN UNDERTEGNEDE KUNNE GODT DRIKKE DEN NU. DEJLIG VIN.
ND: SMUK
RØD FARVE MED EN ANELSE LYSEBRUNT I KANTEN. MEGET DYB KONCENTRERET DUFT, FYLDIG-UTROLIG
LÆNGDE, MEN VIRKER NÆSTEN DRIKKEMODEN, MÅSKE OM 1 - 2 ÅR, MEN HOLDBAR.
GRAND
ECHEZEAUX -
ØAA: FLOT
RUBINRØD FARVE, UTROLIG KLAR - DUFTEN MERE ÅBEN END DEN FØRSTE MED EG, SOLBÆR, KAFFE,
POWER. SMAGEN VAR KRAFTIG MED FRUGT KRAFT
OG TANNIN SOM ANTYDEDE AT VINEN KUNNE GEMMES 8-1O ÅR.
ND: MEGET
MØRKERE - DET RØDE GÅR NÆSTEN HELT UD TIL KANTEN. VIRKER
MERE TILLUKKET END DEN FORRIGE. SMAGEN ER MEGET KRYDRET MERE FYLDIG, MEN
OGSÅ NOGEN
FRUGTSYRE. FORBASKET FLOT VIN
ROMANEE-
ST. -VIVANT -
ØAA: KLAR, DYB
RØD FARVE- DUFTEN LIDT LUKKET I BEGYNDELSEN MEN ÅBNEDE
SIG OG AFSLØREDE EN TYPISK PINOT NOIR - DEJLIG ANIMALSK. SMAGEN VAR DEJLIG MED FRUGT, KRAFT GOD BALANCE OG LANG EFTERSMAG.
SMAGNINGENS BEDSTE VIN AT DRIKKE NU, I FØLGELIG.
ND: ENDNU
EN ANELSE MØRKERE I FARVEN, LUKKET I BEGYNDELSEN MEN ÅBNER SIG I EN FLOT BOUQUET. VIRKER
LUKKET, MEN MANGE LAG NEDENUNDER. EN KLASSE
BEDRE END DE 2 FORRIGE.
RICHEBOURG
-
ØAA: LYS
RØD (MED BUNDFALD) DUFTEN - LUKKET, FRUGT, SAMMENSAT, TAGER LANG TID FOR AT ÅBNE SIG. SMAGEN VAR KRAFTIG, MASSER AF TANNIN OG EN SYRE SOM
UNDERTEGNEDE IKKE BRØD SIG OM.
ND: ER
HELT LIG ST. VIVANT I FARVEN, MEN DUFTEN MEGET MERE LUKKET. ENDNU ET LAG NUANCER - NU ER
VI VED AT VÆRE VED DET RIGTIGE.
LA
TACHE
ØAA:
FANTASTIK!!!
MØRK RUBIN I FARVEN, KLAR- DUFTEN FYLDT MED CHOKOLADE, SOLBÆR, HINDBÆR - NÆSTEN
UBESKRIVELIG. SMAGEN
VAR FYLDT MED FRUGT, KRAFT, EG, DEN VAR
UTROLIG VELAFBALANCERET MAN KUNNE FAKTISK TYGGE DEN. EN AF DE BEDSTE VINE UNDERTEGNEDE
NOGENSINDE HAR SMAGT. KAN GEMMES 10- I5 ÅR.
ND: LIDT
MØRKERE END DE 2 FOREGÅENDE. DUFTEN VAR ÅBEN DE FØRSTE PAR MINUTTER, MEN LUKKER SIG
SÅ IGEN. EKSPLOSIV SMAG OG TRADITIONEN TRO MED MASSER AF KRYDDERI OG STYRKE. ADSKILLER
SIG KLART FRA DEN FORRIGE GRUPPE.
ROMANEE-
CONTI
ØAA: MØRK RØD, LIDT
BRUNLIG, DUFTEN LIDT LUKKET, MEN MED MASSER AF FRUGT OG KRAFT. FRUGT, FYLDE, KRAFT,
VELAFBALANCEREDET I SMAGEN. VIL BLIVE EN FANTASTISK VIN OM 10-20 AR, HVIS MAN ER SÅ HELDIG AT
FÅ KØBT EN FLASKE. IKKE HELT PÅ HØJDE MED LA
TACHE IFLG. UNDERTEGNEDE.
ND: FARVEN
ER EN ANELSE LYSERE END - LA TACHE
ND
= NILS DYVAD
ØAA
= ØISTEIN AASLY
|