Rapport fra Nuits-smagningen den 20. november 1992

Nuits-kommunen er lang og strækker sig blandt andet hen over en af de adskillige slugter, der gennembryder Cote d'Or-skråningen. Det giver store muligheder for variationer, og det fik vi også en tydelig demonstration af denne aften.

Vi var 45 medlemmer og gæster, der havde samlet sig omkring otte borde i Hellerup Menighedshus lyse lokaler for at smage elleve 1. cru'er (livet er for kort til dårlig Bourgogne - den overlader vi til Oldenburg).

Der blev lagt ud med tre vine fra Robert Chevillon: Cailles, Vaucrains og Perrieres, alle 89'ere og alle fra området midt mellem Premaux og Nuits. Hvis man ikke vidste det før, fik man i hvert fald lært ved denne lejlighed, at det er Nuits'- smørhul. De tre vine viste klart Chevillons stil: masser af frugt eller snarere bær, kraftige sager med behersket tannin. Naturligvis også samtidig et godt udtryk for den meget flatterende årgang 89. En flot start.  

Derefter fulgte to 89'ere, der skilte sig ud, hver på sin måde. En Perrieres fra J. Chauvenet, med mindre, koncentration og frugt end Chevillon (den dyst vandt han i fin stil) og Remoriquet's Damodes fra den yderste nordlige del af kommunen: mere krydret, nuanceret, men samtidig noget mere utilnærmelig på dette stade - typisk Remoriquet.  

Nu kom så tre 88-ere på stribe, to fra "smørhullet" (Porets og St.Georges) og en fra den sydlige udkant, Clos d´Arlots. Der var stor spænding om, hvordan de var at gå til på nuværende stade. Vi blev meget positivt overasket. Alle tre vine var lækre og frugtige og pænt langt henne i modningsprocessen. St. George vinen (en Hospices de Nuits-vin fra Faiveley) med lidt mere krydderi og raffinement. Den var - ikke overraskende - topscoreren ved denne smagning. For disse vines vedkommende var der i hvert fald ikke de betænkeligheder, der har været en del fremme om m.h.t. 88- årgangen: at den aldrig får udviklet sig og afrundes, inden frugten er væk.  

Vi sluttede af med tre 87'ere: Gramont's Damodes (perfekt, lækker), Chateau Gris (moden) og Moillards aux Thorey (krydret, sorte bær). Vinderen her var Moillards Thorey, der bedst udtrykte '87-årgangens umiskendelige kvaliteter. Det er en årgang, der er dejlig at drikke nu.

Alt i alt en meget instruktiv smagning på et højt niveau. Man må nok konkludere, at 89-Argangen har det bedste, pris/kvalitet/forhold. Ikke underligt, at det er den af de seneste årgange (inklusive 90), som dyrkerne selv er gladest for.

REJSEBREV FRA PÅSKETUREN'92 BOURGOGNESELSKABET

- et kortfattet og absolut subjektivt indtryk fra bourgogne i påsken 1992.  

Ved ankomsten til Bourgogne blev vi budt velkommen hos Pierre Amiot og søn.

Samme aften var første Michelin-stjerne middag (*) i restaurant Hostellerie  de L'Ecusson i Beaune.

Mandag var første "rigtige" smage-dag. Vi lagde for hos P. Javallier i  Meursault. Han producerer (ikke overraskende) mest hvid - hele 80% af produktionen faktisk. For nogle af hans vine fortages to aftapninger; en "early bottled" - med filtrering og en "late bottled" uden filtrering.

Hans bedste vin fandt vi var Meursault (village) - "Les Tillets", hvor '89 udgaven havde en flot frugt i næsen og en lang lækker eftersmag. Efter hans mening er bedste årgang til at drikke lige nu '84(!). Priserne p& hans vine fejlede heller ikke noget...

Herefter kørte vi til nabokommunen Pommard, hvor domaine Comte Armand er beliggende. Det bestyres af Pascal Marchand, som jo besøgte vores selskab sidste år.

Man fremstiller p& nuværende tidspunkt kun cuvee; "Clos des Epeneaux" - man planlægger at købe supplerende marker for også at kunne markedsføre en mere beskeden appellation (og i den blande vin fra unge stokke fra "Clos des Epeneaux").

Pascal vinificerer de unge og de ældre stokke hver for sig - først umiddelbart for de fyldes på flaske laves den endelige assemblage af de forskellige cuveer. Vi smagte både årgang '90 og '91 fra fad. De unge og de ældre vinstokke smager vidt forskellig. Vi fandt de unge (10 - 25 år) nærmest overdådige casis-agtige, hvorimod de aldre (40 - 45 år) var ganske anderledes hårde og utilnærmelige på nuværende tidspunkt.

Frokosten blev indtaget på "Au bon Acceuil" - atter en god, gedigen burgundisk middag.

Eftermiddagen blev tilbragt i godt selskab med Jean Marc Bouley fra Volnay. Vi smagte hele hans store udvalg - den bedste var nok hans Volnay 1.cru "Cairelles" 1979. Notaterne fra denne vin kredser om en utrolig intens nærmest muggen kælderbouquet (rosende ment!), farven var relativt lys/brunlig. En vin absolut på toppen nu.

Tirsdag burde vi have været af sted tidligere - 2 timer er for lidt når man er på besøg hos den utrolig gæstfri familie Gagnerot fra domaine Capitain-Gagnerot i Ladoix.

Man har 14 hektar - 10% hvid resten rød. Her produceres 16 forskellige appellationer. Man er ikke umiddelbart begejstret for den tiltagende brug af ny eg - til de hvide benyttes der overhovedet ikke nye fade.  

Efter familiens mening er de tre bedste årgange i dette århundrede '47, '59 og '90.

Vi lagde ud med '91 Chardonnay Ladoix (village) "Les Grechons". En flot, vin som lovprises i alle vore notater.  

Vi gik umiddelbart over til Corton Charlemagne grand cru '91. Ganske enkelt fantastisk.  

Tredje vin hed på flasken Aloxe-Corton 1.cru 1991. Efter den nyeste revision af reglerne må den faktisk kaldes Corton- Charlemagne, men familien mente ikke den var på højde med den "rigtige". Vi fandt vinen pletfri og flot, men ganske rigtig ikke p& højde med den egentlige...  

De røde var i '90 repræsenteret af domainets stolthed - Ladoix 1.cru "La Micaudell" og Savigny-les-Beaune 1.cru "Les Charnires". Begge har stor frugt med meget blomster bouquet og en hel del tannin. De havde kun varet på flaske kort tid og var fortsat temmelig åbne.

Efter yderlige en stribe røde kom vi til Corton '86. En vanskelig årgang med håndsorterede druer p& grund af råd (regn under høsten). Nu fremstod den ret lys i farven. I næsen med "stald" og en smag, der holdt længe i munden. Drikkemoden på nuværende tidspunkt.  

På dette tidspunkt i smagningen stod vi desværre og skulle af sted til Lameloise - vi fik dog ikke lov til at gå for vi havde smagt Corton Charlemagne '88, som hernede nydes som aperitif.

Lameloise er en restaurant i Chagny - almindeligt anerkendt som Bourgognes bedste. Middagen i top med 5 retter. Vi fulgte sommelierens råd og blev ikke skuffet. Restauranter på dette plan har ganske enkelt ikke dårlige vine p& deres kort.

Onsdag blev vi modtaget af den engelsk talende, tysk fødte, nu franske salgschef Hubert Theil fra domaine Varoilles.

Han var forfriskende i sit realistiske syn p& den nuværende svære situation for Bourgogne vine.

Der er recession i USA og Japan køber også mindre end tidligere.  

Det skulle give bedre tider for "os andre"; dog har flere af producenterne ikke helt erkendt tingenes tilstand endnu. At det nok skal komme vidner de første priser på '90 om - der er hos de fleste ikke tale om prisstigninger, og for '91 er der tilsyneladende direkte prisfald i sigte.

Hos domaine Varoilles gav '91 ca. halv høst af normal. Kvaliteten var i orden.

Vi smagte en perlerække vine fra '90: Gevrey "Clos du Couvent", "Chapponnets", "Clos Prieur", "Clos Varoilles", "Clos du meix des Ouches"(village appellation fra 85 &r gamle stokke), Charmes Chambertin, Bonnes Mares og sidst men ikke mindst Clos Vougeut (domaine Paul Misset - fra den gode del af marken). Denne sidste fandt vi mørk, tæt, rødviolet med masser af tannin i god balance med en kraftig frugt. I næsen kom langsomt pepper og lakrids. En fremragende vin med enormt potentiale.

Domainet stiler mod koncentrerede vin, der bør gemmes 6 - 10 år.

Eftermiddagen blev tilbragt i kælderen hos Jaques Gagnard i Chassagne-Montrachet.

Det var kun tredje gang han arrangerede smagning for en gruppe og han var faktisk temmelig genert i starten. I takt med at vi roste hans vin tøede han dog gevaldigt op.

Efter at have smagt hans lækre hvide vine i årgang '87, '88 og '89 kom han op med en anonym rød. Vi gættede p& en årgang '85, men det var faktisk en Chassagne-Montrachet rouge 1.cru '78.  

Den var ikke engang helt på toppen endnu!

Aftenen blev tilbragt i restaurant "Millesime

Næste dag var vi hos vor gode ven J.F. Mugnier fra Chateau de Chambolle-Musigny. Som kemi-ingeniør interesserer han sig meget for de mere tekniske sider af vinifikationen. Han mener det er muligt at justere balancen mellem tannin og syre ved hjælp af stilke i gæringstankene. Vinen fra hans forskellige marker fremstilles stort set på samme måde, og de helt karakteristiske forskelle på hans cuveer er således jordbundbetinget.

Igen denne aften skulle vi pines igennem en middag på en restaurant - denne gang Le Montrachet i Puligny-Montrachet.

En del af selskabet fik på grund af en i øvrigt lille fejl fra en af vintjenernes side en vin fra den "hemmelige" vinliste.

Det drejede sig om en vin fra Henri Jayer - Nuits st. Georges 1.cru "Nuits Murgers" 1985. Den var helt overdådig. Man troede på chef sommelieren når han sagde at den bedste røde bourgogne laves (eller rettere lavedes) af Henri Jayer.

Fredag gik turen til Jean Gros i Vosne-Romanee. Hendes Richebourg '89 var flot, ikke så dyb i farven, fed, rund og fyldig med kompleks og pragtfuld lang eftersmag. Ifølge Madame Gros var den god til duer!

Eftermiddagen blev tilbragt i højlandet, nærmere betegnet Magny-Les-Villiears hos Jayer-Gilles. I hans flotte, nye kælder smagte vi hans årgang '90.

Hans Hautes Cotes de Beaune og Nuits imponerede (som sædvanligt). En ny appellation er Nuits St. Georges village "Les Poirets" der er på markedet fra '90. Det er en stor vin med en (lidt for) stor pris. I selskabet var der en enkelt, der mente at den i stil lignede Henri Jayer's vin i øvrigt hans fætter.

Echezeaux er hans topvin - lille mængde og stor efterspørgsel.

Aftenen startede i kælderen hos Lupe-Cholet og sluttede med stor middag på chateau Gris.

Lørdag havde vi sidste smagning hos madame Chopin, ejer af Domaine Albert Morot i Beaune.  

Madame har 7 1.cru appellationer, der dækker hele spektret i Beaune - ja enkelte går så vidt som til at mene at man her kan få et indtryk af hele Cote d'Or. Her er vine i den lettere genre ("Cent Viqnes") og helt kraftige ("Teurons").  

Vi sluttede med at smage hendes Marc de Bourgogne ('79 høsten) der først lige er kommet på flaske.  

Efter dette gik turen hjem - der var flere der som undertegnede så frem til en leverpostejmad med et glas kold mælk til.

SMAGNING AF ROMANEE  CONTI 1987  

36 FORVENTNINGSFULDE MENNESKER SAMLEDES I HELLERUP MENIGHEDSHUS TIL SMAGNING AF NOGLE AF VERDENS MEST BERØMTE VINE, NEMLIG DE RØDE VINE FRA DOMAINE DE LA ROMANEE - CONTI, ÅRGANG 87.

FOREDRAGSHOLDER VAR PREBEN MIKKELSEN FRA SIGURD MULLERS VINHANDEL I AALBORG, DER OGSÅ HAVDE SAMLET DE 3 SÆT SAMMEN.

HAN FORTALTE MUNTERT OG UNDERHOLDENDE OM DOMAINET OG DETS EJER OG LEDEDE DISKUSSIONEN OM VINENE UDEN AT KOMME MED 'RESULTATERNE', MEN GAV PÅ DEN ANDEN SIDE OGSÅ SIN MENING TILKENDE OG OPFORDREDE ALLE ANDRE TIL OGSÅ AT GØRE DET.

DISKUSSIONEN GIK OG FOLK VAR UENIGE - MEGET UENIGE    MEN SPÆNDENDE OG INSPIRERENDE VAR DET.

NEDENFOR FØLGER NOGLE "KVALIFICEREDE"  SMAGE-NOTATER SOM ET PAR AF BESTYRELSESMEDLEMENE OPLEVEDE DET UNDER DENNE ENESTÅENDE SMAGNING.

VINENE BLIVER NÆVNT I DEN RÆKKEFØLGE DE BLEV SMAGT.  

ECHEZEAUX -

ØAA:     FARVEN VAR DYB RØD, LIDT UKLAR SOM FORMENTLIG SKYLDES BUNDFALD, DUFTEN VAR LIDT LUKKET, MEN AFSLØREDE MASSER AF FRUGT, SOM OGSÅ KUNNE SPORES I SMAGEN SOM VAR BLØD, MED TANNIN, VELAFBALANCERET. SKAL GEMMES 4-7 ÅR, MEN UNDERTEGNEDE KUNNE GODT DRIKKE DEN NU. DEJLIG VIN.

ND:      SMUK RØD FARVE MED EN ANELSE LYSEBRUNT I KANTEN. MEGET DYB KONCENTRERET DUFT, FYLDIG-UTROLIG LÆNGDE, MEN VIRKER NÆSTEN DRIKKEMODEN, MÅSKE OM 1 - 2 ÅR, MEN HOLDBAR.

GRAND ECHEZEAUX -

ØAA:    FLOT RUBINRØD FARVE, UTROLIG KLAR - DUFTEN MERE ÅBEN END DEN FØRSTE MED EG, SOLBÆR, KAFFE, POWER.  SMAGEN VAR KRAFTIG MED FRUGT KRAFT OG TANNIN SOM ANTYDEDE AT VINEN KUNNE GEMMES 8-1O ÅR.

ND:      MEGET MØRKERE - DET RØDE GÅR NÆSTEN HELT UD TIL KANTEN. VIRKER MERE TILLUKKET END DEN FORRIGE. SMAGEN ER MEGET KRYDRET MERE FYLDIG, MEN OGSÅ NOGEN FRUGTSYRE. FORBASKET FLOT VIN

ROMANEE- ST. -VIVANT -

ØAA:     KLAR, DYB RØD FARVE- DUFTEN LIDT LUKKET I BEGYNDELSEN MEN ÅBNEDE SIG OG AFSLØREDE EN TYPISK PINOT NOIR - DEJLIG ANIMALSK. SMAGEN VAR DEJLIG MED FRUGT,  KRAFT GOD BALANCE OG LANG EFTERSMAG. SMAGNINGENS BEDSTE VIN AT DRIKKE NU, I FØLGELIG. 

ND:      ENDNU EN ANELSE MØRKERE I FARVEN, LUKKET I BEGYNDELSEN MEN ÅBNER SIG I EN FLOT BOUQUET. VIRKER LUKKET,  MEN MANGE LAG NEDENUNDER. EN KLASSE BEDRE END DE 2 FORRIGE.

RICHEBOURG -

ØAA:      LYS RØD (MED BUNDFALD) DUFTEN - LUKKET, FRUGT, SAMMENSAT, TAGER LANG TID FOR AT ÅBNE SIG.  SMAGEN VAR KRAFTIG, MASSER AF TANNIN OG EN SYRE SOM UNDERTEGNEDE IKKE BRØD SIG OM.

ND:      ER HELT LIG ST. VIVANT I FARVEN, MEN DUFTEN MEGET MERE LUKKET. ENDNU ET LAG NUANCER - NU ER VI VED AT VÆRE VED DET RIGTIGE.

LA TACHE

ØAA:       FANTASTIK!!! MØRK RUBIN I FARVEN, KLAR- DUFTEN FYLDT MED CHOKOLADE, SOLBÆR, HINDBÆR - NÆSTEN UBESKRIVELIG. SMAGEN VAR FYLDT MED FRUGT, KRAFT, EG,  DEN VAR UTROLIG VELAFBALANCERET MAN KUNNE FAKTISK TYGGE DEN. EN AF DE BEDSTE VINE UNDERTEGNEDE NOGENSINDE HAR SMAGT. KAN GEMMES 10- I5 ÅR.

ND:   LIDT MØRKERE END DE 2 FOREGÅENDE. DUFTEN VAR ÅBEN DE FØRSTE PAR MINUTTER, MEN LUKKER SIG SÅ IGEN. EKSPLOSIV SMAG OG TRADITIONEN TRO MED MASSER AF KRYDDERI OG STYRKE. ADSKILLER SIG KLART FRA DEN FORRIGE GRUPPE.

ROMANEE- CONTI

ØAA:  MØRK RØD, LIDT BRUNLIG, DUFTEN LIDT LUKKET, MEN MED MASSER AF FRUGT OG KRAFT. FRUGT, FYLDE, KRAFT, VELAFBALANCEREDET I SMAGEN. VIL BLIVE EN FANTASTISK VIN OM 10-20 AR, HVIS MAN ER SÅ HELDIG AT FÅ KØBT EN FLASKE. IKKE HELT PÅ HØJDE MED  LA TACHE IFLG. UNDERTEGNEDE.

ND:      FARVEN ER EN ANELSE LYSERE END - LA TACHE  DUFTEN LUKKET - MEN UDVIKLER SIG UTROLIG LANGSOMT.  FANTASTISK' - ORIENTALSK MARKED. EN SAMLING FANTASTISKE VINE, MEN VILLE MAN MON IKKE KUNNE FINDE VINE, DER KVALITETSMÆSSIGT KUNNE MÅLE SIG. MED DEM FRA ANDRE DOMAINER OG VEL OG MÆRKE TIL HELT ANDRE PRISER ? NÆSTE GANG KUNNE MAN MÅSKE LAVE DET SOM EN BLINDSMAGNING ?

ND = NILS DYVAD

ØAA = ØISTEIN AASLY