RØD BOURGOGNE, ÅRGANG 1987

Smagereferat fra smagningen d. 23/9-93

Øistein og Torben

Det er selvfølgelig som at sætte ræven til at vogte gæs, når to fra arrangør-gruppen skal referere en smagning, de selv har planlagt. Nu tvang omstændighederne os til det (frafald fra to bestyrelsesmedlemmer) og efterfølgende generationer må afgøre om vi kunne løfte denne tunge byrde....

Sæsonens første smagning startede med stort fremmøde - det har vi faktisk oplevet ved alle smagninger i 1993 - og det må siges at være en glædelig udvikling efter en række noget mindre søgte arrangementer i 1992.

55 medlemmer var mødt frem til denne præsentation af årgang 1987 - rød.

Som vi nævnte i vores tilmelding er årgangen, noget sat i skyggen af de efterfølgende store år. Vi har imidlertid ved mange lejligheder, både privat og i selskabets regi, smagt rigtig god vin til en helt fornuftig pris fra dette år.

Løfterne var således store forud for smagningen - de fleste blev nok opfyldt, men der var enkelte vine som vi egentlig havde ventet mere af !

Vi startede med - Jayer-Gilles' "Cotes de Nuits Village". Han er af de fleste kendt for sine særdeles gode vine i de lidt mindre appellationer, og er i store år en særdeles vanskellig herre at konkurrere med for adskillige 1'cru producenter fra selve Cotes de Nuits. I 1987 virkede det dog som om han havde overdrevet brugen af nyt fad - der var en rimelig næse, men eftersmagen var for præget af fad uden helt tilstrækkelig frugt til at give perfekt balance.

Mongerat-Mugneret var repræsenteret af en moden og behagelig Vosne-Romaneé Village. Fra Roblet-Monet kom en Volnay 1'cru "Brouillards". Importøren kunne oplyse at den var produceret af ganske unge stokke, hvilket man ikke mærkede - det var en vin med pæn dyb let orangerød farve og en bouquet med mørke bær. Smagen holdt længe i munden - af stil var den vel egentlig mere Pommard end Volnay ?

Comte-Lafon, der jo mest er kendt for sine hvide vine blev repræsenteret af sin Volnay 1'cru "Champans". Det var en meget dejlig vin, med en stil som var mere typisk Volnay end den forrige; her var røde bær i næsen og en lang og flot smag med en pikant frugtsyre som afslutning. Prisen var der heller ikke noget i vejen med ( 250,- kr.)

Drouhin's prestige vin fra Beaune, " Clos des Mouches" var en typisk Bourgogne af den lyse og "lette" stil. Farven tangerede det næsten orange og næsen blev efter nogle minutter i glasset rigtig stor med frugt; smagen svigtede ikke løfterne - ualmindelig blød og lækker

Herefter vendte vi næsen (!) mod nord. Vi smagte tre 1'cru vine fra Nuits St. George; "Clos des Forets" fra L'Arlot, "Clos De Marechale" fra Faivelay og "Les Vignerondes" - Cuvee Richard de Bligny fra Hospices de Nuits. For at starte med skuffelsen; Vi havde håbet på mere end dette fra Faivelay! Det var en ret lys vin med en meget beskeden næse og en ubehagelig besk eftersmag - som det vil fremgå senere af referatet var den anden Faivelay vin heller ikke tip-top.

L' Arlot's vin var ca. dobbelt så dyr som Hospices vinen (og Faivelay's). Der var en del forskel på flaskerne ved bordene - ved vores bord fandt vi den ærlig talt lidt uspændende - især med tanke på prisen tæt ved 300 kr. Andre borde mente at det måtte komme og at vi blot var lidt tidligt ude i modenhedsprocessen. Hospices de Nuits vinen var denne ombæring (og muligvis også aftenens bedste - i hvert fald til prisen) Her var en dyb farve og en rimelig flot næse, der blev bedre efter lidt tid i glasset. Smagen var særdeles behagelig med en god balance mellem frugt og bløde taniner - her var en vin, der var produceret optimalt ud fra druernes kvalitet.

Sidste ombæring var tre Grand Cru vine. Her begyndte selv de mest trætte medlemmer at rette sig op i stolene og tørre sig om munden

"Clos Vougeot" fra Faivelay var nummer to fra dette ellers særdeles respekterede hus. Det var den "billigste" af Grand Cru'eme med en pris på 268 kroner. Farven var mellem dyb tegl uden orange eller brunligt skær. Bouquet var der ikke meget af på nuværende tidspunkt. Vi fandt i smagen den samme temmelig ubehagelige bag-tunge-bitterhed som i "Clos de Marechale". Et par medlemmer havde tidligere på ugen været til Faivelay-smagning i en anden vinklub og kunne referere de samme ubehageligheder herfra. Det var altså ikke kun et spørgsmål om opbevaring af vine eller transportsyge. Konklusivt var vinen faktisk ikke noget at skrive hjem om...

Joseph Roty stod for en "Charmes Chambertin". Den var pæn dyb i farven igen uden modenhedstegn. Duften var beskeden, men i det mindste ikke ubehagelig hvilket var sværere at sige om selve smagen. Det var ikke en vin i fuldkommen balance vi her stod over for.

Dujac var efterhånden vort sidste håb om en flot afslutning på smagningen. Han plejer jo heller ikke at svigte og er i talrige smagninger hos os gennem tiden rendt med prisen. Vi skulle smage hans "Echezeaux". Den var meget moden i farven - nærmest orange. Lige ved åbningen var der stort set ingen næse, men efter lidt tid i glasset begyndte der at ske noget. Smagen var (som sædvanligt) en oplevelse. Helt perfekt og uden mislyde blev den ved og ved i munden. Vi fandt at Dujac fornuftigvis havde valgt at lave en lidt lettere vin i dette år og formentlig derfor var lykkedes så meget bedre end sine to konkurrenter. Det hører naturligvis med at prisen atter var i top med intet mindre end 435 kroner.

Konklusivt om '87 årgangen mener vi at kunne stå inde for følgende: En lidt lettere vin, som især er lykkedes for, hos dem der ikke troede de kunne lave en '85 ved blot at fylde på med nye fade etc. etc. Hos de producenter, der beherskede sig og koncentrere sig om at lave den vin, årgangens druer tillod, blev resultatet endog rigtig godt - det er vine der stort set er modne nu og som med lidt helt fortsat kan findes hos forhandlerne.

Smagning af vine fra Vosne-Romanee

Fredag d. 19/11-93

Torben Sørensen og Søren Thorhauge

Vine fra Vosne-Romaneé har aldrig været billige. Derfor var det også med en vis skepsis at bestyrelsen fra Bourgogneselskabet kunne byde velkommen til denne smagning, hvor deltagerprisen var tæt på en plovmand. Til trods herfor mødte 36 personer op for at se, om vinene virkeligt levede op til deres ry.

Smagningen blev indledt med et lidenskabeligt indlæg fra foreningens formand, der oplyste, at vinene herfra altid var betragtet nærmest som myter; mange taler om dem - færre har egentligt har haft fornøjelsen at smage de store vine fra kommunen (inkl. nabokommunen Flagey-Echezeaux).

Traditionen tro fra de nærmeste forudgående smagninger kunne vi ikke helt holde det lovede program. Denne gang var årsagen, at en importør havde lovet mere end han kunne holde. Konsekvensen var, at vi i en fart fandt erstatning i form af to grand cru-vine for to 1.Cru og "la Grand Rue" fra Lamarche.

Og så til smagningen: Der blev lagt ud med årgangene 1988, -89 og -90 kommunevine fra Mongeard-Mugneret. Vinene var relativt tynde i forhold til dem der kom senere, men viste de karakteristiske tegn fra de pågældende år. De første var med en kraftig tannin der dominerede smagen, men med forbavsende åben duft. -89'eren var umiddelbart mere tilgængelig, skønt næsen virkede mindre åben. Den sidste havde en flot farve, den var temmelig lukket i næsen, men viste nok den bedste smags-sammensætning. Vi fandt at den sidste, den bedste af disse vine (men den kostede også mindst) 

I anden omgang smagte vi to 1.cru-vine og to grand cru. Jean Gros' "Clos de Reas" fra 1989 havde en god kompleks næse med indtryk af kål og læder. Smagen var let tilgængelig og den virkede umiddelbart moden. Prisen på ca. kr. 300,- vil formentlig holde vinen fra hitlisten. Vi har smagt bedre vin til denne høje pris. Aftenens første vin fra Rene Engel "Brulees" virkede en smule kedelig, trods årgang 1990. Næsen var temmelig lukket, smagen virkede god bagved en pæn portion tannin - en god introduktion til vinene fra dette domaine i Nuits-St.-Georges. Domainets Echezeaux og Grand Echezeaux fra samme årgang havde meget mere af alt det gode både i mund og næse. Alle fandt Grand Echezeaux'en mest spændende, men prisen for "Grand'en" var differencen mellem ca. kr. 350,- og ca. kr. 200,-. Denne prisforskel viste sig dog berettiget, idet sidstnævnte var en vin med stor fylde både i farve, duft og smag.  

De to Grand-cru-vine blev efter formandens ordre gemt i glasset, da vi skulle sammenligne med Jayer-Gilles Echezeaux 1991 og Domaine Gros Freres Grand Echezeaux 1990. Jayer- Gilles vin viste sig som vi (heldige !!!!) kender den, dyb farve en og en lækker duft med vanilje og kirsebær, en smag der næsten ikke ville forlade munden. Den sidstnævnte forekom mere lukket i næsen; men en antydning af krydderier og brændt træ. Smagen på nuværende tidspunkt domineret af en vis mængde tannin, men frugten var til stede til et langt liv.  

Så til myterne ......

Richebourg 1989 fra Jean Gros havde en meget dyb farve med ungdommens intensitet. Vi fandt meget frugt i næsen bl.a. brombær og der var en usædvanlig balance mellem frugten og tanninerne i smagen. Denne vin har udelukkende hvilet på nye fade, hvilket klart skinnede igennem.  

Domaine de La Romanee-Conti's "dronning" er la Tache. Denne vin blev også præsenteret ved vores smagning af de røde vine fra dette domaine i årgang 1987 for ca. et år siden. Ved denne lejlighed fandt adskillige at denne vin var domainets bedste vin. Nu et år efter forekom vinen forbavsende udviklet - farven gik over mod det lyse brun-orange. Næsen var stor med en meget kompleks næse med antydninger af mynte, skaldyr og i øvrigt "klassisk" pinot. Smagen forekom en smule tynd i forhold til de forventninger man med rette kunne få efter duften. Et par af bordene fandt den direkte skæv, i en dårlig fase eller for gammel. En mulig forklaring kunne hentes på etiketten, hvor et stempel viste at den havde rundet USA. Var dette en af de vine, der kostede madame Lalou Bize-Leroy's plads i domainets ledelse ???? - Prisen for de 2 sidste vine var henholdsvis kr. 850,- og ca. kr. 1.700,-. 1 førstnævnte tilfælde helligede målet midlet; men la Tache efter vor mening burde have vist meget, meget mere end hvad tilfældet var. Den kunne hverken leve op til ry og pris.