Referat af 20 års jubilæumssmagning den 18. november 2005.

Referent: Brian Thostrup.

Selskabets 20 års jubilæumssmagning med årgangene 1985, 1990 og 1995 blev et tilløbsstykke. Smagningens 60 pladser blev udsolgt på få dage, og desværre måtte enkelte medlemmer se sig henvist til en venteliste. Midtvejs i smagningen underholdte Torben og Palle med et Power Point show med lidt statistik om Bourgogneselskabets første 20 år, samt causeri over emnerne; Hvorfor drikke vin, skæg og turene, krydderet med velvalgte billeder.

Første vin var en hvid Mersault, 1. cru Perrieres fra Domaine Robert Ampeau, 1990. Flot, mørk gylden. Eksotiske frugter, ananas, melon i duften. Fed og fylder godt i munden, syre, velsmagende. Frisk. Der anes lidt alderspræg i finalen. Lang eftersmag. Der blev givet udtryk for, at det var en pragtfuld vin, der er på toppen. En enkelt oplevede, at den begyndte at halte lidt efter 10-15 minutter i glasset. Købt hos Theis for kr. 313,44 med rabat. 

Så blev det de rødes tur. Aftenens 2. sæt bestod af Domaine Pavelot, Savigny, 1. cru Dominodes, 1985, og Domaine Voillot, Volnay, 1. cru Champans, 1985. Pavelot havde ikke udpræget alderdomsfarve. Fedme, parfume i bouqueten. I fin form, syre, sødme, en anelse alderspræg i munden. Meget lækker vin, lang eftersmag. Bourgogne på toppen. Voillot’s vin havde prop – erstatningsflasken havde en kompleks duft, dejlig. Frugt, syre, frugtsmag. Velsmagende. Dejlig vin med god længde. Sættet her var to vine på samme kvalitetsniveau, hvor Volnay’en markerede sig med lidt mere kraft og krydderi. Pavelot var købt på domainet til kr. 264,00. Voillot er købt hos Tom Brandis for kr. 499,00.

3. sæt var to Pommard vine fra 1985. Domaine Marchard de Gramont, 1. cru, Les Clos Blanc på Magnum og Domaine Giroud, 1. cru. Gramont virkede umiddelbart lidt “doven” i næsen, med gammel sødme. Blev lidt sprittet efter lidt tid. Det gamle præg gik igen i smagen. Ellers pæn kraft og syre, og relativ pæn længde. Enkel. Er på vej ned. Ud fra de forskellige kommentarer, stod det klart, at der var en del flaskevariation i Gramont’s vine. Alle 3 flasker var forskellige. Den bedste flaske blev godt bedømt, og åbnede sig kun langsomt i glasset. Giroud var mere ungdommelig i næsen end Gramont. Mindede lidt i retning af Cote-Rotie kombineret med let møgede undertoner, en sammensat bouquet der også rummer spor af svampe og tjære. Utrolig afbalanceret, blød, blød, lang, lakrids, mangler måske lidt nuancer, men en meget lækker vin. Blev omtalt som fuldstændig perfekt. Et enkelt medlem fandt dog, at begge vine hurtigt faldt sammen, og var det svageste par hidtil. 

Begge vine er erhvervet på de respektive domainer til henholdsvis kr. 680,00 for Gramont (Magnum) og kr. 330,00 for Giroud. Domaine Giroud importeres af Vinrosen.

Så var det tid til at lade sig vederkvæge af en solo vin; Domaine Rapet, Corton, Grand Cru, 1985. Flot farve uden de store alderspræg. Meget flot duft, ”frisk” kål, næsten ungdommelig. Frugt, syre, lang, stor koncentration, dyb, og lang eftersmag. Smagen falmer lidt hurtigt, men det syrede hænger ved. God balance. Tørrer noget ud til sidst. En klasse op i forhold til de to Pommard’er. Købt hos Thies Vine til kr. 690,00 på tilbud. 

5. sæt var 2 styks 1990’ere. Domaine Faiveley, Nuits-St. Georges, Argillas, og Domaine des Lambrays, Morey Saint Denis, 1. Cru. Faiveley fremstod lidt sløret i glasset. Bouqueten var kompleks, kirsebær, viol, meget, meget flot. Virkelig god. Appelsin. Nuanceret og kompleks. Virkelig dejlig vin. Balance, syre, frugt, mørk frugt, strejf af jordbær, smager fantastisk godt. Lang, lang eftersmag. En vin på toppen af sin ydeevne. Købt på torvet i Beaune til kr. 330,00.

Lambray’s vin var også lidt sløret at kigge på. Kompleks og stor duftkoncentration med lidt animalsk præg. Harmonisk, lang, blød, og stor koncentration. Spor af mørke bær og lakrids. Fylder godt og fin syre. Lækker vin. Virker på sin vis ikke færdigudviklet. Købt hos Theis Vine for kr. 480,00.

Som afrunding på kommentarerne om 5. sæt, blev det fremført, at Faiveley er en kommunevin, der klarer sig forbavsende godt op mod Lambray. Jeg er helt enig 

Smagningens sidste sæt var Domaine de Montille, Volnay, 1. cru Mitans og Domaine Drouhin, Clos de la Roche, Grand Cru. Begge vine i årgang 1995. 

Domaine de Montille havde en god bouquet med kirsebærsten, lakrids og peber. I munden blev det dog en kedelig overraskelse. Tam, meget garvesyre, der tørrede munden ud, men virkede også koncentreret. Det var en vin der afstedkom flere kommentarer. En mente, at den slet ikke var klar endnu. En anden mente, at den ikke rammer dagen, og at Domaine de Montille’s vine har et helt uforudsigeligt drikkevindue. 2 andre fandt, at den smagte dejligt, at den havde marcipan i smagen og var en lækker vin. Købt på en restaurant i Beaune, Ma Cusine, til kr. 320,00 

Clos de la Roche havde en mere åben og imødekommende næse end Mitans. Meget blød, harmonisk, sødme, modenhed i munden, sammenholdt med en pæn koncentration. Velsmagende. En kraftig, og meget flot vin. Et enkelt medlem synes dog, at den var kedelig og tør. Købt på torvet i Beaune til kr. 420,00 

Smagningen blev afsluttet med en lækker, udvidet buffet, som bl.a. bød på hjemmelavet cognac paté og brasiliansk mørbrad. Det så absolut ud til at falde i deltagernes smag. 

En god aften var slut. Vin-mæssigt havde jeg på forhånd været lidt reserveret med hensyn til vinenes form, men enhver tvivl i den retning blev gjort til skamme. Det blev en fin smagning at huske tilbage på.

Referat af Vosne-Romanée smagning, den 23. september 2005. 

Referant: Brian Thostrup. 

Clive Coates har kaldt Vosne-Romanée den største Pinot Noir by i verden. 6 ud af 24 Grand Cru’er er beliggende her, og udover den enestående terroir kan kommunen også fremvise en solid liste af fremragende producenter. En Vosne-Romanée smagning vil næsten altid være en relativ kostbar affære, men denne aften var det til en meget favorabel pris, hvilket ikke mindst skyldes, at flertallet af vinene var hjembragt direkte fra Bourgogne af Jan fra bestyrelsen. Stor tak til Jan for indsatsen.  

Første sæt bestod af Vosne-Romanée, Domaine Rene Engel, 2001 og Vosne-Romanée, Les Jachees, Domaine J.Y. Bizot, 2000. Philippe er barnebarn af Rene Engel, der har lagt navn til dette domaine, der først fra 1988 aftappede hele deres produktion selv. Philippe arbejder med en høj temperatur på op til 35 grader under macerationen, der varer op til 3 uger. Der anvendes 30-50 % nye fade, og han filtrer kun, hvis han finder det absolut nødvendigt. Vinen var temmelig lys. God næse, men uden kompleksitet. Smagsmæssigt blev vinen af nogle betegnet som rigtig god, frugt, moden, lidt kort, lækker, dejlig. Elegancen er i højsædet. Atypisk 2001. Andre medlemmer fandt, at vinen var for fadpræget, spids og enkel. Flertallet vil drikke vinen nu, mens andre vil lade den ligge 2-3 år. Købt i Caveau’en i Nuits-Saint-Georges til kr. 189,00. 

Bizot’ vin var mørkere i glasset, og havde en lukket bouquet, der dog frigav så meget, at man fornemmede et klart større potentiale end i Engels. Lækker vin der smager godt, med pæn syre. Violer og chokolade. En kompleks vin, der sover på nuværende tidspunkt. Skal have 4-5 år mere på langs. Købt i Caveau’en i Nuits-Saint-Georges til kr. 253,00. 

2. ”sæt” blev serveret alene. Vosne-Romanée, Les Barreaux, Domaine Anne Gros, 2002. Vi har smagt vin fra dette domaine flere gange i selskabet. Denne vin var mørk violet, med en lidt voldsom ”bærret” næse. Efter lidt tid i glasset blev bouqueten mere nuanceret. Meget frugt i munden. Stikkelsbær. Syre. Lækker vin. Skal ligge i mange år endnu, for at frigøre sit potentiale. Købt i Caveau’en i Nuits-Saint-Georges til kr. 353,00. 

3. sæt bestod af Vosne-Romanée, 1. cru Malconsort, Domaine Moillard, 1999 og Vosne-Romanée, 1. cru Suchot, Domaine V. Giradin, 2001. Desværre var der stor flaske variation på Malconsort. Vores var ikke ren/proppet. Reserven var desværre ikke stort bedre. Der var dog en god flaske den aften. Købt på domainet til kr. 224,00. 

Giradin’s vin var heldigvis i en helt anden boldgade. Mørk violet med tæt bærnæse. ”Pow” i smagen, citrus, lækker, lang, ekstrem ren. Flot. Flæsket og fed. Typisk Giradin vin. Der udspandt sig en lille meningsudveksling omkring vinen, hvorvidt den var kommunetypisk, eller mere et udtryk af domainets stil. Men kvaliteten kan ingen tage fra den. Købt hos Victoria Vine for kr. 330,00. 

4. sæt var sat sammen af Vosne-Romanée, 1. cru Les Orveaux, Domaine Mongeard-Mugneret, 2002 og Vosne-Romanée, 1. cru Reignots, Domaine Bouchard, 2002. Les Orveaux var medium tæt med en flot pinot næse, der efter 10 minutters tid udviklede lidt kaffepræg. Smagte utrolig dejligt. Mums. Elegant. Meget afbalanceret. Absolut fin vin. Købt hos Bacchaus i Nuits-Saint-Georges til kr. 305,00. 

Bouchard’s vin var lidt dybere i farven end MM. Tæt frugt i bouqueten. Blød, fed, lækker, frugt, bær. Fint tannin bid. Fremragende. Købt i House of Wine til kr. 599,00.  

Sættet var aftenens 2 hidtil bedste vine, der begge kræver yderligere lagring, selvfølgelig. Bouchard skal formentlig have længere tid end Mongeard-Mugneret.  

Sidste sæt var 2 stk. Grand Gru’s Echezeaux fra henholdsvis Lucien le Moine i årgang 2001 og A.F. Gros 2002 udgaven. Lucien le Moine er et nyt bekendtskab i selskabet. Bag ved Lucien le Moine i Beaune finder man oenologen og winemakeren Mounir – en ”vildmand”, som totalt kompromisløst siden årgang 1999 har kastet sig ud i at frembringe det helt sublime fra en række af Bourgognes store appellationer. Efter endt oenologistudier i Montpellier og nogle år som kældermester på et kloster i Israel, hvor hans hustrus forældre fremstillede ost, kom han i 1995 til Bourgogne for at arbejde med de druer, han helt klart foretrak: Pinot Noir og Chardonnay. Her blev han ansat som kældermester i et af de største vinfirmaer i Bourgogne, og fik på denne måde sin daglige gang i mange af de bedste vinkældre i Bourgogne. Han betragter vinbønderne i Bourgogne som meget dygtige til at dyrke deres vinstokke og høste deres fremragende druer. Men der, hvor han mener kæden hopper af, er under vinificeringen og især under modningen af vinene. Ofte kan vinbønder komme til at ødelægge vine p.g.a. dårlige fade eller for gamle teknikker. En idé strejfede ham: Hvert år vil han købe absolutte topvine hos udvalgte producenter på 1. Cru og Grand Cru marker og overtage dem umiddelbart efter endt alkoholisk gæring hos vinbønderne. Derefter vil han vinificere dem videre i sin egen kælder i Beaune – bygget i det 17. årh. – udelukkende på nye klassiske ”pièces” (egetræsfade af 228 l.) fra Bourgogne. Ideen til Lucien le Moine-vine var skabt, og første årgang var 1999. Både de hvide og de røde er modnet på deres ”lie” (bundfald), noget som Mounir mener, er afgørende for vinens typicitet: Det er ”lie’en”, som giver vinen fedme, struktur og karakter fra terroiren, og vinen skal derfor forblive på sit lie så længe som muligt under vinificeringen. En ugentlig ”batonnage” (omrøring) foretages. Den malolaktiske gæring foretages ret sent på foråret og bevirker, at man ikke behøver at konservere vinen kunstigt (f.eks. med svovl).  

Men hvordan er så hans Echezeaux?  I glasset var den lidt uklar. Bouqueten var flot, flot, med fine nuancer. Fed, lækker, velsmagende og fantastisk balance. Stor personlighed. Meget, meget fin vin. Købt hos Østjysk Vinforsyning for kr. 745,00. 

A.F. Gros’ Echezeaux havde fin mørk, brillant kulør, og fremstod som sådan noget forskellig fra le Moine. Fadpræget, ren Pinot og stor koncentration i næsen. Fed i munden, men giver ikke så meget på nuværende tidspunkt, syre, virker ikke så fyldig som le Moine. Ikke en så personlig vin, men bestemt en meget god vin. Kvalitetsmæssigt kunne Bouchard’s Reignots godt følge med det sidste sæt. A.F. Gros’s Echezeaux er erhvervet til kr. 650,00. 

Det var så det. En flot smagning, som en enkelt skævert ikke kunne forstyrre helhedsindtrykket af.

Referat fra Domaine Tortochot-smagning 28. oktober 2005.

Af Jan Tjørnlund

Vi var 47 forventningsfulde medlemmer samlet denne aften for at smage på vinene fra Domaine Tortochot, som hører hjemme i Gevrey-Chambertin. Vinene blev præsenteret af importøren Otto M. Nielsen.

Domænet fremstiller frugtige, feminine vine med stor finesse. De afstilker 100 % og filtrerer ikke deres vine. Datteren overtog ansvaret i 1996, og dette generationsskifte har som mange andre steder i Bourgogne betydet et stort kvalitetsløft. Vinene har især siden 1999 holdt et meget højt kvalitetsniveau. Med disse ord skærpede Otto alles forventninger, inden vi skulle smage på de 10 udvalgte vine.

Første sæt bestod af tre kommunevine; Morey St. Denis 2003, Gevrey-Chambertin Les Jeunes Rois 2003 og Gevrey-Chambertin les Corvées 2003.

Første vin var Morey St. Denis 2003, hvoraf der kun produceres ca. 2.000 flasker om året, og druerne kommer fra både premier cru- og kommunemarker. En rigtig god start på smagningen: en dejlig vin med gode, modne bær i bouquet’en, en god længde og struktur, og til en pris på 160,00 kr. er den et rigtig godt køb.

Anden vin i sættet var Gevrey-Chambertin Les Jeunes Rois 2003 (0,53 ha), som fortrinsvis kommer fra unge stokke; den havde det meget svært og var absolut ikke dagens hit. Pris 160,00 kr.

Tredje vin i første sæt var Gevrey-Chambertin les Corvées 2003 (0,86 ha): igen en vin med gode, modne bær og en god struktur. Pris 185,00 kr.

Næste sæt bestod af Gevrey-Chambertin Champerrier 2003, Gevrey-Chambertin Lavaux St. Jacques Premier Cru 2002 og Gevrey-Chambertin Champeaux Premier Cru 2002.

Gevrey-Chambertin Champerrier 2003 (0,72 ha) fra meget gamle stokke, plantet af Felix Tortochot tilbage i 1920. En rigtig lækker og rimeligt drikkelig vin med en god koncentration, mente de fleste. Pris 225,00 kr.

Disse fire 2003’er var alle typiske Bourgognevine og ikke, som dele af vinpressen har været fremme med om årgang 2003 i Bourgogne, atypiske vine helt uden terroirpræg!

Næste vin, Gevrey-Chambertin Lavaux St. Jacques Premier Cru 2002 (0,61 ha), bragte rigtig gang i diskussionen; men en del kontroverser: nogle mente, at vinen var præget af svovl; andre mente, der var noget ukrudt, grønt og lidt bitterhed i bouquet’en, og nogle kunne finde selleri. Vin var rimeligt åben og venlig i munden og var manges favorit indtil nu. Pris 270,00 kr. (men desværre udsolgt).

Tredje vin i andet sæt var Gevrey-Chambertin Champeaux Premier Cru 2002 (0 ,822 ha): en dejlig, elegant vin med god syre og god frugtkoncentration, var de fleste enige om, og den første vin, der havde lidt ’kostald’. Nogle mente, at frugten måske var lidt overmoden, mens andre syntes, det var en helt kanongod vin. Pris 270,00 kr. (men desværre også udsolgt).

Næste sæt var så to af de fire Grand Cru’er, vi skulle igennem: Charmes-Chambertin 2002 og Mazis-Chambertin 2002.

Charmes-Chambertin 2002 (0,57ha), som til fulde levede op til sit navn med stor charme, var en vin med stor balance og fylde og en lang eftersmag. En vin, der gør livet til en charmerende oplevelse, var nogle af de rosende bemærkninger, der faldt om denne herlige vin. Pris 350,00 kr.

Mazis-Chambertin 2002: en vin med mere struktur og meget moden frugt (nogle mente for moden). Mange vurderede, at det var en større vin, der blot skal bruge noget tid til at udvikle sit fulde potentiale; men ingen tvivl om, at vi nu var på Grand Cru-niveau. Pris 375,00 kr. (men udsolgt) 

Aftenens sidste sæt var også to Grand Cru’er: Chambertin 2002 og Clos Vougeot 2002.

Chambertin 2002 var hos langt hovedparten af deltagerne klart aftenens bedste vin: en stor vin med stor krop i fuldendt balance og med et kæmpe potentiale; - en herlig oplevelse. Pris 430,00 kr.

Sidste vin var Clos Vougeot 2002: en dejlig vin, som dog ikke havde samme koncentration som de foregående Grand Cru’er; men en vin med god charme og balance og vel dermed en typisk Clos Vougeot.

Alt i alt en dejlig aften med en god stemning og nogle rigtig gode oplevelser, og en tak til Otto.

Referat fra Theis smagning 28. januar 2005.

 Jan Tjørnlund

Vi var 38 forventningsfulde personer denne kolde vinter aften, hvor vi ud over at smage en række rigtig gode vine også skulle tage selskabets 204 nyindkøbte vinglas i brug for første gang; noget som vi fra bestyrelsens side håber, vil falde i medlemmernes smag.

John Krøigaard-Larsen fra Theis Vine indledte med lidt historie om firmaet Theis Vine - Dansk Ønologisk Selskab, som blev grundlagt i 1979. Fra starten var virksomheden tænkt som en hobby, som kun skulle tjene det formål at hjemtage de bedste vine, som man kunne finde i Bourgogne, og tilbyde disse vine til alle, som måtte være interesserede. I 1994 blev virksomheden købt af John Krøigaard-Larsen, og omdøbt til Theis Vine. I dag fremstår virksomheden som en moderne vinimportør med et meget stort udvalg i højkvalitet vine fra specielt Europa. Positionen som markedsledende inden for det specielle område Bourgogne har man bibeholdt og udvikler den til stadighed. Og man har nu åbnet en afdeling i Sverige.

Det første sæt var aftenens 2 hvidvine, først en Meursault les Chevaliers 2002 fra Domaine J.P. Fichet og en Chassagne-Montrachet Cailleret Premier Cru 2002 fra Domaine Fontaine-Gagnard.

Domaine J.P. Fichet har ingen egne marker, men lejer ca. 4 ha fortrinsvis ’lieu dieu’ i Meursault, som alle er vidt forskellige og han bruger ikke meget ny eg og filtrerer ingen af sine vine. Vinen havde lidt citrus, var rank og stålfast: en absolut god vin. Men den havde det lidt svært over for Chassagnen. Domaine Fontaine Gagnard er i dag på knap 9 ha. Jordbesiddelserne er nogle af de absolut bedste i området. Man laver ikke mindre end 11 forskellige premier crus kvaliteter. Dette giver dem en unik mulighed for at definere og fremdyrke terroirforskellene i Chassagne- Montrachet. Det er et forbløffende lærestykke i mikroklimatiske forhold at smage de forskellige premier crus vertikalt. Desuden ejer domænet nogle fornemme parceller i 3 forskellige Grand Cru marker. Dels i Batard Montrachet Grand Cru, dels i den sjældne Criot Batard Montrachet og som finale et lille stykke af verdens fornemste hvidvinsmark "Le Montrachet Grand Cru". Sidstnævnte er selvfølgelig stærkt. Aftenens Cailleret var en rund og indbydende vin med en flot lang smag, som langt de fleste mente var en rigtig flot vin, en typisk Chassagne af meget høj kvalitet. 

Andet sæt var to røde Côte de Beaune vine, en Santenay Côtes les Hâtes 2002 fra Domaine Hubert Lamy og en Pernand-Vergelesses Ile des Vergelesses Premier Cru 2002 fra Domaine Rapet.

Hos Domaine Lamy har kvaliteten siden 1995 været skubbet helt frem i top, således at man uden for Saint Aubin lægger mærke til det. I 1995 overtog sønnen Olivier Lamy driften af familiedomænet. John tror simpelthen at faderen anerkendte sønnens talent og gav ham chancen i en meget ung alder. Hubert Lamy var den gang 52 år og Olivier 26 år. Olivier Lamy var den sidste elev, som den legendariske vinmager, Henri Jayer i Vosne Romanee, havde. Halvdelen af marken Côtes les Hâtes er for nylig blevet omplantet med nye, udvalgte kloner, og årgang 2002 er første årgang, hvori man bruger druer fra den omplantede del af marken. Vinen var en mere velafbalanceret Santenay, end man ellers ser fra denne kommune; ”en god vin med en god smag” var de fleste enige om.

Domaine Rapet er stort, i alt 19 ha. som fordeler sig over Savigny les Beaune, Pernand-Vergelesses og Aloxe Corton. Ile des Vergelesses havde en god flot bouquet med lidt træ; men en god frugt, en rigtig god Pernand, som smager rigtig godt. John mente, den skulle drikkes nu eller inden for de næste par år, hvorefter den formentlig vil lukke sig i 2-6 år, inden den vil folde sig ud igen og vise, hvad den virkelig indeholder.

Næste sæt bragte os til Cote de Nuits med 2 Nuits-Saint-Georges: en Damodes Premier Cru 2002 fra Domaine Haegelen Jayer og en Bousselot Premier Cru 2002 fra Domaine Robert Chevillon.

Domaine Haegelen Jayer er ikke større end 4,2 ha. Jordbesiddelserne er spredt ud over Nuits-Saint-Georges, Vosne-Romanee og Chambolle Musigny. Vinstokkene har på dette domæne en meget høj alder. De er lidt over 50 år gamle i gennemsnit. Alt foregår ved håndkraft på domænet. Vinen flyttes kun ved hjælp af tyngdekraft. Selv flaskepåfyldning foregår på gammeldags maner ved, at man banker en hane ind i fadet, hvorefter vinen får lov til at løbe direkte i flasken. Vinen filtreres ikke, og den klares ikke. Vinene er karakteriseret ved at være meget frugtrige på en delikat måde, men samtidig også meget koncentrerede i deres udtryk. Vinen var noget lysere end den anden Nuits-Saint-Georges; men i smagen manglede der ikke kraft, en rigtig flot vin. Damodes marken ligger i det nordlige Nuits-Saint-Georges på grænsen til Vosne-Romanee.

En unik ting ved Chevillon er, at han kun laver vin i Nuits-Saint-Georges. Han har over 70 parceller i kommunen. Man har her således en enestående mulighed for at smage forskellen på de enkelte marker. Det er i øvrigt for mange vinproducenter i Nuits Saint Georges vanskeligt at formidle forskellen i terroir på de forskellige marker, men det kan Chevillon. Denne aftens vin var en Bousselot med en indbydende bouquet med god frugt og en rigtig lang og virkelig dejlig smag, en rigtig god Nuits-Saint-Georges.

Næste sæt var 2 kommunevine fra Vosne-Romanee begge 2002 en fra Domaine Francois Lamarche og en fra Domaine Gros Frère et Soeur. Det var lidt uenighed om, hvorvidt disse to kommune vine skulle have været smagt før de 2 Premier Cru fra Nuits-Saint-Georges, men jeg tror de fleste mente at det gik helt fint for de 2 kommunevine. Domaine F. Lamarche har en unik samling af ca. 15 ha vinmarker primært i Vosne-Romanee. Man oplevede et kvalitetsmæssigt dyk i perioden fra sidst i 1980’erne og frem til midt i 1990’erne, men er nu tilbage blandt den lille eksklusive del af verdensberømte producenter fra Vosne Romanee som Rene Engel, Meo Camuzet og Emmanuel Rouget.

Vinen havde en rigtig god og indbydende bouquet med en herlig og lang smag. Domaine Gros Frère et Soeur ledes af Bernard Gros, og de laver i dag glad bourgogne, der er lidt hvalpet og let præget af fad-, vine, som er virkelig elegante og charmerende. Hvilken af disse to, der var bedst, var der ikke enighed om; men det var to virkelig gode vine kunne alle vist tilslutte sig, dette er hjertet af Bourgogne.

Det sidste sæt var så aftenens to Grand Cru vine, en Chambertin Clos de Beze 2002 fra Domaine Pierre Damoy og en La Grande Rue 2002 fra Domaine Francois Lamarche.

Domæne Damoy blev skabt i forrige århundrede af Julien Damoy. Jacques Damoy, som ejede domænet frem til efteråret 1992, havde ingen arvinger, og domænet blev naturligt videregivet til hans nevø Pierre Damoy. Da Pierre Damoy kom til domænet i 1992, havde han ingen ønologisk uddannelse, men derimod en normal landbrugsuddannelse. Der er altså tale om et naturtalent, fuldstændig uspoleret. Hans mesterværk er Clos de Beze Grand Cru. Han ejer 1/3 af marken og har altså alle muligheder for at lave vinen homogent. Hans - Clos de Beze høstes og laves separat i 5 forskellige udgaver. Når fadlagringen er overstået, bliver vinen færdigblandet. Den har i alle år siden 1992 været unik, men bliver alligevel bedre år for år. Der var nogen uenighed om denne vin, nogle mente ikke det var en typisk bourgogne. Andre roste dens typiske Gevrey stil, men en stor vin er det, en vin med store udviklingsmuligheder med mange spændende nuancer, som nok skal blive rigtig, rigtig flot, en vin, der kan holde mindst 20 år!

Domaine Francois Lamarche er eneejer af Grand cru marken "La Grande Rue", som med sin placering mellem Romanee-Conti og La Tâche, er en af Bourgognes absolut bedste vinmarker. Siden årgang 1995 har La Grande Rue været på niveau med de berømte naboer. La Grande Rue Grand Cru er et studie i, hvor stort Bourgogne egentlig er, når det er bedst, og så til en lidt mere naturlig og venlig pris end fra sine berømte naboer. Her i årgang 2002 er det en virkelig stor vin, med en meget kompleks, let parfumeret bouquet og med lidt ’røget flæsk’, -en rigtig lang, lang, lang smag.

Et værdigt punktum for en rigtig god aften, men der var en lille overraskelses, en vin blev serveret blindt, var det en Bourgogne? Nej, mente de fleste, der var bud fra Languedoc, Australien, Sydafrika og Le Pin fra Pomerol, men det var Gaudium – Gran Vino 1996 fra Marques de Caceres, og det var absolut ikke en dårlig overraskelse.

 Priser:  

Referat af Jadot Beaujolais smagning, den 25. februar 2005. 

Referent: Brian Thostrup.

Vi var 3 sæt på denne generalforsamlingsaften, der skulle smage os igennem 8 beaujolais’er fra Jadot. Vinene importeres af Vinens Verden. 

Vi startede med aftenens eneste hvide vin; Chateau des Jacques, Clos de Loyse, 2001. Frugt og specielt egetræ dominerede bouqueten. Smagen bød på lidt smør, citrus og blomster. Fedme med ”rund” syre. Moderat fylde. En pæn vin. Der var enighed om, at vinens fadgæring og fadlagring havde givet vinen alt for meget egesmag. Frugten ville næppe kunne overleve den tid, det vil tage at slippe af med noget af træet. Pris kr. 115,00.

Så kom aftenens første sæt bestående af et par af de røde 2001’er; Morgon, Chateau de Bellevue og Moulin a Vent, Chateau des Jacques. Begge vine udmærkede sig med en pæn farve. I duften kunne findes spor af Gamay, men ellers ikke det store at mindes. Ved vort bord oplevede vi Morgon’en som let, måske lidt pæn, og så let og væk. En anden flaske fik den bedømmelse, at de første mundfulde var perfekte, men så døde den hurtigt ud. Moulin a Vent havde mere fylde og bid en Morgon, men et andet sæt fandt deres version tynd og kedelig. Ingen klapsalver til disse vine. Flere medlemmer gav udtryk for, at vinene ikke havde noget med Beaujolais at gøre. Kr. 124,00 for Morgon og kr. 139,00 for Chateau des Jacques.

 3. sæt var to 1998’ere. Saint Amour, Dom. Des Cros og Chrioubles, Dom. Des Trois Puits. Saint Amour havde lidt kirsebær gemt et eller andet sted i bouqueten. I munden gav den en lidt doven fornemmelse, en diffus vin men umiddelbar. Tilgængelig og på sin vis OK. Des Trois Puits havde en ”frisk” næse, men det fladede hurtigt ud. Var tyndbenet og ligegyldig. Ikke nok frugt til at være Beaujolais – og ikke Bourgogneagtig nok til at være Bourgogne. Måske er det årgangens karakter der her træder igennem. Der var røster fremme om, at vinene formentlig ville have fremstået ganske anderledes, hvis vi havde smagt dem friskere. Saint Amour er indkøbt til kr. 140,00 og Chiroubles til kr. 115,00.

Et medlem gav udtryk for, at de første 4 vine var mere eller mindre ens. Det er ikke terroir vine, men vine hvis fingeraftryk alene er producentens. Det virker som om, at Jadot er mere interesseret i, at lave en Jadot vin i stilen, end lave typisk Beaujolais. 

Det sidste sæt bestod af 3 stk Moulin a Vent vine. 2000 Clos du Grand Carquelin og samme i årgang 1996 fra magnumflaske, samt 1996 Dom. De Rochegrés fra magnumflaske. Vores bord var uheldig med årgang 2000 – den havde en kemisk duft, og smagte ikke godt. Andre var mere heldige. Her blev den betegnet som aftenens bedste vin. Ungdommelig, frugt og syre. Dom. De Rochegrés var ikke specielt alderspræget i farven. Det var svært at hive nogen duft frem. I munden var der syre, men desværre ingen frugt. Nogle mente, at den næste ikke var til at drikke. God var den i hvert fald ikke. Rosinen i pølseenden, Carquelin 96, havde en elegant, mere vinøs duft end de fleste vine denne aften. Det var også en god oplevelse at lade vinen vandrer rundt i munden. En flot vin, enten den bedste eller næstbedste denne aften. Stilmæssigt var det dog ikke Beaujolais, og heller ikke Bourgogne.

Clos du Grand Carquelin 2000 er købt til kr. 199,00, og samme i årgang til kr. 450,00 for en magnum. Dom. De Rochegrés i magnum har selskabet må slippe kr. 450,00 for. 

Sammenfattende for smagningen må vi sige, at det var en Jadot smagning, og ikke en Beaujolais smagning. De medlemmer der ikke kendte Jadot Beaujolais’er på forhånd blev i nogen grad skuffede over stilen. Og dem der var forberedt på husets stil, blev skuffede over kvaliteten. Det blev ikke nogen stor smagning. Buffetvinen (Domaine Arlaud, Bourgogne, Roncevie 2002) stod rigtigt fint på den baggrund.

Det var i øvrigt den anden smagning med selskabets nye glas med målestreg på, og det fungerede også fint denne gang. Det kan i øvrigt oplyses, at bestyrelsens ”glasmålestregsafsætningsansvarlige” inden smagningen begyndelse, fik fastslået, og de nye glas deler sig i mere end 2 ved kontakt med gulvet fra en højde af anslået 132 cm.

Generalforsamling i Bourgogneselskabet 2005

referent Torben Sørensen

Formanden, Eva Sørensen bød velkommen.

Der var et fremmøde på 33 personer som repræsenterede 25 medlemskaber.

1) Valg af dirigent:

Christian Schwartzbach blev med salens applaus valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i forhold til vedtægterne.

Som referent blev Torben Sørensen valgt.

2) Formandens beretning:

Året 2004 havde budt på 7 smagninger og en tur til Bourgogne i påsken.

Der er atter udsendt referater af de enkelte smagninger via medlemsbladet ligesom de kan findes på foreningens hjemmeside.

I januar havde temaet været domaine Potel

Februar smagningen i relation til generalforsamlingen havde domaine Machard de Gramont som emne.

I marts var turen kommet til ”årgang 2001” inden en flok medlemmer i april vendte næsen sydpå mod Beaune. Mere om dette senere.

Sidste smagning inden sommerferien var kommunesmagning fra Pommard.

Efter sommerferien kom ”årgang 2002” på bordet.

I oktober prøvede vi noget nyt: En middag med udvalgte vine. Det var oppe at vende på sidste års generalforsamling hvor bestyrelsen fremlagde et forslag om at få en kok ud at lave mad til en række gode bourgogner. Vi havde tidligere lavet det ude i byen, men oplevede det stadigt sværere at få forhandlet priserne ned på et rimeligt leje ligesom vi ofte blev bedt om at vælge en anden aften end vores ”faste fredag”.

Der var stor søgning til middagen, hvor der kunne være kommet omkring 60  til de 40 pladser vi havde. Der var 8 vine til maden. Arrangementet havde nok et par skønhedsfejl, som vil blive søgt rettet ved evt. gentagelse.

November smagningen var arrangeret som en familie-fejde mellem de to Mortet brødre.

Vedrørende påsketuren: Det var selskabets 7. tur. For første gang nogensinde solgte billetterne ikke bare sig selv. Turen blev gennemført og hvilede økonomisk i sig selv. Turen var velarrangeret og en stor succes for deltagerne, men det at den solgte relativt langsomt får dog bestyrelsen til at tænke på om en tur hvert andet år er for ofte? Måske skal vi tilbage til det tidligere interval på 3 år. Der har også været forslag om at lægge turen til efteråret - på et tidspunkt hvor vinbønderne har fået tid igen efter høsten.

Selskabet er nu den lykkelige ejer af godt 200 vinglas. De ligger i et bestyrelsesmedlems kælder. Der er som noget nyt sat et mærke svarende til 5 cl på hvert glas. Allerede ved den første smagning viste det sig at hjælpe til en lettere fordeling af vinene således at alle får lige meget OG at der bliver lidt vin at vende tilbage til senere på smagningen.

Der har været problemer med at holde e-mail kartoteket ajour. Rigtigt mange melder sig til smagningerne per mail. Det er rigtigt godt, fordi det giver en mulighed for et hurtigt svar på et spørgsmål eller en hurtigt bekræftelse på en tilmelding.

Medlemsbladet har som forsøg været fremstillet i en elektronisk udgave. Denne har ligget på foreningens hjemmeside. Bestyrelsen er interesseret i at høre om medlemmerne kan acceptere den elektroniske udgave af bladet?

Bourgogneselskabet har 20 års fødselsdag til september. Vinene er stort set på plads. Smagningen, der afholdes til november, vil blive ledsaget af en ekstra god buffet.

Der har fra et par medlemmers side været forespurgt til hvad man kan gøre ved sammenfald af arrangementer i februar. Helt konkret var det især et sammenfald mellem DAWS og BS. Bestyrelsen må nok sige at det ganske enkelt er meget svært at undgå sammenfald.

Formanden udtrykte en særlig tak til Jan Tjørnlund fra bestyrelsen for det store arbejde han har gjort for selskabet ved at købe vine ind ved flere ferieture til Bourgogne.

De næste to smagninger i selskabet bliver d. 8 april en Volnay-smagning med efterfølgende auktion over selskabet restlager af vin. Den 20 maj er der ”landskamp” mellem New Zealand og Bourgogne.

Beretningen blev godkendt med applaus.

3) Regnskab:

Foreningens kasserer, Søren Thorhauge fremlagde året regnskab.

Der var et lille overskud på kr. 1.148

Smagningerne er stort set i balance - i de smagninger der har givet underskud har det typisk været på grund af et uheldigt antal deltagere i forhold til den bedste udnyttelse af flaskerne. Helt grundlæggende hviler den løbende drift fint, og det påvirker økonomien gunstigt, at vi trods alt sender så meget ud per mail.

For tiden har selskabet et meget stort lager. Vi har vin for omkring kr. 36.000. En stor del af dette er vine indkøbt det sidste års tid med henblik på foreningens jubilæumssmagning til efteråret..

Spørgsmål fra generalforsamlingen: Er det muligt at specificiere posten ”diverse” mere ud?” Kasserer Søren Thorhauge: God idé!

Spørgsmål fra generalforsamlingen: Hvem skal man stile sin indbetaling til?

Kasserer Søren Thorhauge: Søren Thorhauge eller Eva Sørensen

Regnskabet blev godkendt

4) Kontingent: Bestyrelsen foreslog uforandret kr. 225,-

Dette blev vedtaget.

5) Indkomne forslag:  Ingen

6) Valg af bestyrelse:

Hele den nuværende 7 mand store bestyrelse genopstillede og blev genvalgt:

Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Thorhauge, Jan Tjørnlund, Palle Hansen, Brian Thostrup og Torben Sørensen

Som revisor genopstillede den nuværende revisor Sven-Erik Hansen og blev genvalgt

7) Eventuelt:

Spørgsmål/kommentar fra generalforsamlingen:

Der er ofte et sammenfald mellem smagninger i DAWS og BS. Kan dette undgås?

Bestyrelsen: Det er svært i ”højsæsonen” for smagninger (oktober-november-februar og marts) at undgå dette, men bestyrelsen vil være opmærksom på problemet.

Spørgsmål / kommentar fra generalforsamlingen: En papir udgave af  Bougogneselskabets medlemsblad  er bedre end en elektronisk udgave.

Spørgsmål / kommentar fra generalforsamlingen: Godt tilfreds med Bourgogneselskabets smagninger på fredage. Mere utilfredshed med DAWS smagninger  om onsdage.

Herefter en række kommentarer vedrørende Borugogneselskabets ture til Bourgogne og eventuel veksling mellem ture om efteråret og påsken.

Spørgsmål / kommentar fra generalforsamlingen:

Det er nok OK med efteråret.

10 dage er lang tid - kan det gøres kortere?

Vinhøsten skal undgås.

8 dage er lidt kort tid når rejsedagene tælles med.

Bussen er god og hyggelig - og så kan der være meget vin i den.

Dirigenten konstaterede, at der ikke var flere der ønskede ordet og afsluttede herefter general-forsamlingen samt takkede for god ro og orden

Volnaysmagning

Af Palle B. Hansen

Det var første gang vi havde en ren Volnay-smagning. Emnet var da også et der kunne fange interessen hos de 41 medlemmer som dukkede op denne aften. Efter at formanden havde budt velkommen og givet instrukser om ophældning i vores nye glas med målestreg på, fortalte Jan lidt om området, hvorefter han beklagede at han desværre ikke kunne få fat i nogen grand cru vine til aftenens smagning.

Den første vin blev båret ind. Det var Volnay Santenots 1. Cru 1993 fra Domaine J. Matrot. Som ventet med en 12 år gammel vin, var den let brunlig. Smagen var modne jordbær, men en let syrlig eftersmag. Fuldstændig drikkeklar, men denne syrlighed i vinen var afgjort ikke til dens fordel. Prisen var kr. 282,-.

Den næste vin kom på bordet. Det var Volnay 2002 Domaine Michel Lafarge. Lafarge har vi besøgt flere gange og han vine er altid vellavet. Hans vin havde en flot rød farve. I næsen var der mørke bær samt en anelse cigarkasse. Pæn vin stadig hård med en del syre - gem den nogle år endnu. Prisen på denne vin var kr. 230,-

Derefter var det Volnay 1999 Maison Fery-Meunier som allerede nu havde en let brun farve. Igen disse modne jordbær som dominerede smagen. Et ganske pænt glas Volnay, stadig med en del frugtsyre. Prisen for denne vin var kr. 202,- Nu smagte vi så Volnay Vieilles Vignes 1999 Nicolas Potel. – en vin med dejlig mange ”muskler”. Potel´s vin var meget mørk og kraftig smagende – en ”frugtbombe” af modne frugter. Den var lavet af gamle stokke. Ret krydret – med kirsebær - en dejlig vin. Pris 175,00. Så kom en vin som vinhuset Le Cepage havde doneret - Domaine Lucien Boillot Volnay 1999, et sted vi besøgte på sidste bourgognetur. Det var også meget mørk vin med en pæn næse. Alligevel syntes jeg at den allerede nu var ret åben og klar. Igen disse modne mørke frugter samt en let smag af fad gjorde, at vinen absolut var værd at drikke. Nogle kan lide det og andre ikke.  Jeg hører til dem der kan! Prisen for denne vin er kr. 148,-

Vi kom nu til 1. cru vinene. Og der kom to på bordet. Det var Joseph Drouhin Volnay Chevret 1. Cru 1999 samt Volnay Champans 1. Cru 1999 Domaine Marquis d’Angerville. Den først af disse to kan man kan man kun beskrive som en flot lavet vin lige efter bogen. Drouhin’s vin er altid vellavet. Hvis du sidder med ”den lille bourgognebog” og læser en beskrivelse af en vin fra bourgogne – så smager vinen sådan – hos Drouhin. Intet ondt ord om vinen. Det er bare Drouin! - Prisen på denne vin er kr. 290,-

Se på et tidspunkt for mange år siden var jeg gæst hos en der var vild med vinene fra Domaine Marquis d’Angerville. Der har jeg fået den klassiske indlæring om dette domaine, og er kommet til at dele den interesse. Så derfor så jeg også frem til at smage vinene fra Domaine Marquis d’Angerville, og jeg blev da heller ikke skuffet. Der var godt nok et par bemærkninger fremme om ”australske vine” og lignende, men det var en flot vin. Den havde alt hvad der skulle være i denne vin. Mørk og ugennemsigtig, da han ikke filtrerer sine vine – igen disse dejlig modne mørke bær samt en dejlig lang eftersmag. Ja men prisen – den er også derefter for denne gudedrik kr. 384,-

Man kunne godt mærke vi var kommet i 1. division af Volnay. Så vi ilede videre til Volnay Clos des Chenes 1. Cru 2002 Bouchard Père et Fils og  Volnay Chateau des Ducs 1. Cru  2002 Domaine M. Lafarge. Bouchard’s vin var en venlig blød Volnay med en pæn fylde - smagenuancer af bolcher, kirsebær en eftersmag som gik op i en højere enhed. Elegant vin pris: kr. 339,- igen var turen kommet til Lafarge. Man kan vel sige at han er Volnay!!

Heller ikke denne vin gjorde ham til skamme. Duften var lidt svær og få frem til start, men da den havde stået i glasset lidt, var den foldet ud. Jordbær, kamille og mandler var nogle af de ting jeg kunne smage vi vinen. Absolut en meget flot vin fra dette domaine. Prisen er kr. 495,-

De to sidste vine bankede nu på døren. Det var Volnay Taillepieds 1. Cru 1996 Domaine Marquis d’Angerville og Volnay Clos de Chenes 1. Cru 1996 fra Domaine Parent. Igen var Marquis d’Angerville absolut den flotteste vin. Igen en vin der havde det hele. Slet ikke helt udviklet endnu. Gem den endnu et par år. Dejlig Volnay!

Igen nogle kommentarer om for meget træ – men nogle kan lide det og andre ikke. Prisen på denne 1996 årgang var kr. 447.-

Som rosinen i pølseenden var det så 1996 Volnay Clos de Chenes fra dom. Parent. Dette domaine besøgte vi for nogle år siden. Deres vine er normalt ganske gode, men det var som om denne Volnay var ved at være træt. Denne vin var meget mørk, men den smag af modne frugter som havde været i de andre vine. Den var ikke flaskesyg, men spørgsmålet var om den var ”nede” for tiden. Det startede så en diskussion om årgangen, nogle mente at den aldrig blev drikkemoden, men modsat den forrige vin der også var fra 1996, var denne ret trist.

Denne aften var der også en auktion, og forhåbentligt fik en del af de fremmødte opfyldt ønsket om at få en flaske vin med hjem til samlingen. Vi sluttede derefter med en buffet, og tilbage var så bare og rydde op og lukke og slukke. En dejlig aften.

Referat af ”Landskamp mellem Bourgogne og New Zealand”

20. maj 2005.

Referent: Brian Thostrup.

Der var denne fredag aften inviteret til såkaldt landskamp mellem Bourgogne og New Zealand. Smageudvalget havde udvalgt 5 vine fra henholdsvis Bourgogne og New Zealand, fordelt på 1 sæt hvide vine og 4 sæt røde. Vinene blev serveret parvis og blindt fra karaffel. Medlemmerne skulle så angive på det udleverede skema, hvorvidt vinen var fra Bourgogne eller New Zealand, samt om det var årgang 2000, 2001 eller 2002. Først da hele smagningen var slut, blev de enkelte vine afsløret, hvilket måske også var årsagen de færre kommentarer og bemærkninger under smagningen, end vi ellers er vant til i selskabet.

Første sæt var de to hvide vine; vin 1A og 1B. 1A havde et ungt, grønt skær og var lysere end vin 1B. God Chardonnay næse med fin frugt, men dog lift lukket. Mere stram i stilen end 1B. God koncentration med røget eg og en del syre. Vin 1B fremstod i farven med et mere gyldent præg end 1B. Pæn tyngde i duften, eksotisk og mere udviklet end 1A. Også her en god syre, der dog var pakket ind i ”fedme”. Mere moden end 1A.

Vin 1A var: Bernard Morey, Saint-Aubin, 1. cru Charmois, 2002. Pris kr. 275,00 hos Vignoble.

Vin 1B var: Te Mata, Hawkes Bay, Elston, Chardonnay, 2002. Pris kr. 237,00 hos Laudrup.

Vin 2A og 2B kom på bordet, hvor 2B viste en mere rød farve end den lilla kant i 2A. 2A havde lidt syltetøjspræg i næsen, lidt flygtig. Koncentration, syre, lidt blødhed og lang. 2B udmærkede sig med en mere åben bouquet, frugtig, varm og til dels lidt doven. Smagen var klart mere pinot præget end 2A med frugt, syre og kaffepræg. Dette sæt fik en del til at skyde forkert – inklusiv undertegnede. Vin 2B var nemlig ikke Bourgogne. Jeg skulle have tillagt næsen større betydning end smagen i dette sæt. Spændende møde.

2A: Domaine Clos Salomon, Givry, 1. Cru Clos Salomon, 2000. Pris kr. 145,00 hos KB Vin.

2B: Giesen, Canterbury, Pinot Noir, 2001. Pris kr. 135,00 hos Laudrup.

Tredje sæt var heldigvis noget nemmere at sætte i bås. 3A var meget mørk, rød-violet i farven. Varm, fed, fyldig, marmelade i næsen. Smagen er præget af fedme, syre, eg, kraft, lang. Ikke just elegant. Voldsom kraft. Vin 3B havde en lys brillant farve, med kirsebær næse, lækker. Åbner mere og mere. Flot. I munden var vinen lækker, velsmagende, frugt, blød, medium længde. Ubetinget en flot vin.

3A: Peregrine, Central Otago, Pinot Noir, 2002. Pris kr. 189,00 hos New World.

3B: Tollot-Beaut, Savigny, 1. cru Lavieres, 2001. Pris kr. 185,00 hos Le Domaine.

Vin 4A og B viste sig også at være et sæt, det voldte vanskelligheder med at placere korrekt. 4A var lys brilliant med en lukket næse, der dog kommer efter lidt slyngeri med fine solbærtoner. Meget harmonisk vin, let, lækker og masser af frugt. 4B var mørk og tæt i kuløren. Bacon, toastet, varme toner, lidt diffus i næsen. Voldsom koncentration i munden, med fedme og lakrids. 2 forskellige vine og begge absolut gode.

4A: Louis Jadot, Beaune, 1. Cru Clos des Ursules, 2000. Pris kr. 328,00 hos Vinens Verden.

4B: Martinsborough Vineyard, Martinborough, Pinot Noir, 2001. Pris kr. 339,00 hos Laudrup.

Vin 5A og 5B udgjorde aftenens sidste sæt. 5A var meget tæt og mørk. Bouqueten kunne jeg næsten ikke får frem – den var lukket med egepræg. I munden var det en frugtbombe, marmelade og meget lang. Kræver bestemt mere tid. 5B kunne byde på en noget lysere farve, og var i lighed med 5A lukket. Jeg kunne ikke hive specielt megen duft frem selv efter flere centrifugeringer. I munden meget flot koncentration og lang, lang smag. En svær vin denne aften – den var og blev temmelig lukket, men ikke mere end at den høje kvalitet skinnede igennem.

5A: Pegasus Bay, Waipara, Prima Donna, Pinot Noir, 2001. Pris kr. 398,00 hos New World.

5B: Betrand Ambroise, Corton Rognet, 2000. Pris kr. 395,00 hos Le Domaine.

Så var det slut. Sæsonens sidste smagning vil blive husket for de gode vine og respekt for New Zealand, som afgjort kan levere såvel pinot noir som chardonnay af stor klasse. En god og lærerig aften.