Referat af Bourgogneselskabets efterårstur til Bourgogne den 21. til 29. oktober 2006.

Referent: Brian Thostrup.

Lørdag den 21.10 afrejse

I finregn på Sjælør station kl. 06,30 lørdag den 21. oktober mødte de første af Bourgogneselskabets medlemmer op med diverse pik-pak, klar til vores 9 dages tur ned til de eftertragtede marker. Vi kunne konstatere, at alle mødte op før bussen, så det var ingen sag at få bagage, og de 23 deltagere, pakket sammen i den 53 personers store bus fra Holbæk Bustrafik, i rigelig tid inden den planmæssige afgang kl. 07,15.

Bussen var helt ny og havde alle moderne bekvemmeligheder samt sikkerhedsudstyr installeret. For eksempel bremsede bussen selv, når afstanden til den forankørende blev for kort. Vi havde to chauffører med på turen den første dag; indehaveren Finn Jaksland og chafutten Lars. Traditionen tro startede rejsen med morgenmad. Efter optagning af de sidste 2 deltagere ved Farø broen, kunne vi så åbne de medbragte Cremant’er. Skål, og så var vi ligesom kickstartet. I Tyskland kom der vældig gang i smagningerne i bussen, og det løftede naturligt stemningen. En lur blev det også til, igangsat af filmen Mondovino på bussens video. Den var sørme kedelig, men god at falde i søvn til.

Vel ankommen til vort hotel i Weinhiem, kunne vi indfinde os i hotellets restaurant til en gang tysk aftensmad med, for de flestes vedkomne, øl til. Det forlyder, at ikke alle huskede deres sengetid denne aften, hvilket de vist nok fortrød dagen efter.

Søndag den 22.10

Op til et stort morgenbord, og så af sted til turens første vinbesøg (hvis den tax free butik på færgen fraregnes). Efter at have kørt opad stadig smallere veje, måtte vi konsultere Jacob Duijn fra Weingut Duijn i Bühl over telefonen for at finde vej. Det lykkedes, og vi blev enige med Jacob Duijn om, at smage udendørs i det fine vejr, og fordi der var en billion små fluer inde i vineriet. Duijn fortalte underholdende om sine vine, produktionen og arbejdet i marken. Druernes modenhed ligger ham meget på sinde, og endvidere er sortering af druerne af stor vigtighed. Det er i markerne at kvaliteten skabes, i kælderen skal man ikke gøre så meget.

Vi smagte 5 vine:

Laufer Gut Alsenhof, Pinot Noir, 2004

Janin, Pinot Noir, 2004

Janin, Pinot Noir, 2001

SD, Pinot Noir, 2004

SD, Pinot Noir, 2002, magnum

Vi kunne også købe hans vine, så af sted det gik fra vineriet til hans private bolig, hvor fruen smilende tog mod såvel bestillinger som penge. Et vellykket besøg. Vinke, vinke og farvel til hyggelige den hollænder Jacob.

Videre i bus mod Beaune, og så lidt tilbage igen, da en kvindelig deltager valgte at lade sin taske, senere alene omtalt som kluden, blive liggende på en fransk græsplæne, anlagt i forbindelse med en i øvrigt velproportioneret rasteplads. Spændende var det, om den stadig ville være der, når vi kom tilbage, hvilket tog ca. 20 minutter. Det var den heldigvis, så der var nok en der åndede lettet op.

Selskabets stamhotel, Hotel Au Grand Saint Jean, stod der endnu og ventede på os. Neon grønt skilt, og de tidløse orange døre og brunlige tapet. Et hurtigt bad, på med slipset og så stod resten af aftenen på et-stjernet restaurant; Le Benaton. God mad, om end nogle ikke helt kunne forstå, hvad de havde fået stjernen for.

Mandag den 23.10

Første franske vinøse aftale var hos Domaine des Beaumont i Morey-St.-Denis kl. 09,00. Vi var der selvfølgelig til tiden; klare og forventningsfulde. Vi blev budt velkommen af Thierry Beaumont. Han fortalte bl.a. at hans 2004 høst var startet den 15/9 og de sidste druer blev presset den 17/10. 2005 årgangen er den bedste i 20 år. 2006 er en vanskellig årgang, men de producenter, der har gjort et godt stykke arbejde i marken, vil lave gode vine.

Vi smagte følgende vine:

Morey-Saint-Denis, 2004

Chambolle-Musigny, 2004

Chambolle-Musigny, Les Chabiots, 1. Cru, 2004

Chambolle-Musigny, Les Chabiots, 1. Cru, 2003

Charmes-Chambertin, Grand Cru, 2004

Charmes-Chambertin, Grand Cru, 2003

Et godt besøg med megen fin information. Vinene forekom mig dog at være lige lovlig svovlet til min smag. Det afholdt mig dog ikke fra at købe nogle flasker med hjem. Så må tiden jo vise, hvordan de udvikler sig.

Alle kom i god stand op fra Beaumont’s kælder, og således kunne vi drage videre ud i det franske, med næste destination hos Domaine Jean-Michel Guillon i Gevrey-Chambertin. Han fortalte om sin produktion, hvor grøn høst er en naturlig del. Der plukkes, så der er 6-7 klaser pr. stok tilbage. Markerne overvåges nøje, så sygdomme opdages i tide. Druerne sorteres. Vinifikatonen tager 4-5 uger. Nænsom presning efterfulgt af 13-14 måneders lagring på nye fade. Jean-Michel er i øvrigt stadig chef for et luftfartsselskab, men koncentrerer sig nu mest om vinene. Sønnen Alexis skal overtage mere og mere af arbejdet. Selv vil han tage sig af kunderne. Han køber 150 nye fade hvert år til en pris mellem euro 550-750 pr. fad.

Vi viste på forhånd, at Jean-Michel skulle tøs op, og det kom til at holde stik; ikke mindst fik vi hidset ham op til at se på hans Clos de Vougeot. Og selv om der til at starte med var mere eller mindre udsolgt, så kunne vi alligevel købe en del af hans vine. Det blev der også.

Vi smagte følgende vine:

Santenay Blanc, Les Bras, 2004

Gevrey-Chambertin VV, 2004

Gevrey-Chambertin, Clos Prieur, 1. Cru, 2004

Gevrey-Chambertin, Les Champonnets, 1. Cru, 2004

Clos de Vougeot, Grand Cru, 2004

Den fælles frokost på restaurant Simon i Flagey Echezeaux trak ud, så vi kom for sent til vores eftermiddagsaftale hos Domaine Philippe Naddef, men det lod han sig nu ikke slå ud af. I et smukt restaureret lokale hørte vi om hans vine, og smagte på ditto. Et fælles træk ved vinene var en rå, grøn, underlig stil. Naddef fortalte, at selv om man er fagmand, så må man ikke smage mere end 15 vine om dagen. Så kan vi lære det, kan vi.

Vi smagte følgende vine:

Fixin, 2004

Gevrey-Chambertin VV, 2004

Gevrey-Chambertin, Les Champeaux, 1. Cru, 2004

Gevrey-Chambertin VV, 1997

Marsannay blanc VV, 2005

Afgang, tilbage på hotellet og klargøring til aftnes fælles middag på restaurant La Bouzerotte i Bouze les Beaune.

Tirsdag den 24.10

Op og i arbejdstøjet. Første besøg var hos Domaine Moissenet-Bonnard i Pommard, hvor Jean-Louis Moissenet førte os ned i kælderen til en omfattende smagning. Vi fik bl.a. fortalt, at de gamle stokke bedre klarede sig igennem 2006 årgangen, hvor modningen i de unge stokke gik i stå. Domainet anvender 20-25 % ny eg, afhængig af årgangen. De går ikke efter egepræget, men søger kompleksiteten. Pommard vine skal ligge i mindst 5 år, og derefter har man 10 år til at drikke den i. Datteren vil gerne overtage domainet, hvilket var en oplysning, der fik flere af de mandlige deltagere til at vejre morgenluft. Hvem ved, måske får vi gift et medlem ind i domainet.

Vi smagte følgende vine fra fad:

Auxey Duresses, blanc, 2006

Meursault, 2006

Pommard, Les Gras, 2005

Pommard, Les Epenots, 1. Cru, 2005

Og disse vine fra flaske:

Auxey Duresses, blanc, 2005

Meursault, 2005

Bourgogne Pinot Noir “Cuvee de l’oncle Paul”, 2005

Auxey Duresses, “Les Grand Champs”, 1. Cru 2005

Pommard, Les Gras, 2004

Pommard, Les Petits Noizons, 2004

Pommard, Les Petits Noizons, 2003

Pommard, Les Charmots, 1. Cru, 2004

Pommard, Les Pézerolles, 1. Cru, 2004

Pommard, Les Epenots, 1. Cru, 2004

Pommard, Les Petits Noizons, 2005

Pommard, Les Epenots, 1. Cru, 2005

Således velforsynet kunne vi spadsere hen til bussen, og lade os fragte til Saint-Aubin, hvor domaine Sylvain Langoureau var næste punkt på dagsordenen.

Efter en kort gåtur ankom vi, og blev modtaget af Sylvain, fruen og deres lille datter. Sylvain fortalte os blandt andet, at han har købt en ekstra presse, så han nu har kapacitet til at lade presningen foregå over længere tid. De er nødsaget til at filtrerer deres vandhanevand før de anvender det til rengøring etc., fordi det er fyldt med klor. Sylvain vil gerne udvide sin kælder, men naboen har modsat sig dette. Indtil der er fundet en løsning, så har de opsat et klimaanlæg, så vinifikatonen kan foregår under mere kontrollerede forhold. Han mener, at 2006 er mindst lige så god som 2005.

Vi smagte følgende vine:

Saint-Aubin, 2004

Saint-Aubin, Sur le Sentier du Clou, 1. Cru, 2004

Saint-Aubin, Les Frionnes, 1. Cru, 2004

Saint-Aubin, En Remilly, 1. Cru, 2005

Puligny-Montrachet, La Garenne, 1. Cru, 2005

Chassagne-Montrachet, Les Houilléres, 2005

Mersault, La Piéce sous le Bois, 1. Cru, 2004

Chassagne-Montrachet, Les Voillenots Dessous, 2004, (rød)

Saint-Aubin, Le Champlot, 1. Cru, 2003

Smagningen blev efterfulgt af fælles frokost på restaurant Le Chassagne i Chassagne-Montrachet. Herefter var resten af dagen til fri disposition. Nogle valgte bl.a. at smage på Caveau’en i Chassagne-Montrachet, og (eller) at besøge flere producenter.

Onsdag den 25.10

Morgenmad med ost, Den Leende Ko, – medens der blev ladet op til dagens program; Domaine des Lambrays, Domaine Comte Georges de Vogüe og Domaine de l’Arlot, krydret med besøg på den 2 stjernede restaurant Lameloise om aftenen. Der var sandelig lagt i kakkelovnen til smagsløgene.

Første stop var Domaine Clos Des Lambrays i Morey Saint Denis, hvor vi blev modtaget af Thierry Brouin foran foran de smukke bygninger, og spadserede gennem den ligeledes flotte have om bagved, hvorfra vi fik udpeget markernes beliggenhed. Herefter gik vi ind i vineriet, hvor vi fik en forklaring om stedes vinifikation m.m. Og så var der dømt kælder og smagning. Af de mange oplysninger vi fik, kan her fremhæves, at 2003 efter deres mening ikke var den bedste årgang, da var atypisk og manglede finesse og elegance – så de solgte de hele til amerikanerne.

Nogle undrede sig over de temmelig mange druer der hang tilbage på stokkene. Forklaringen var, at det var de druer, der ikke var modne ved høsten, som foregik fra den 20. til den 25. september. 2006 årgangen har god kvalitet, men udbyttet var lavt. 28 hektoliter pr. hektar kontra 40 i 2005.

Vi smagte følgende vine:

Clos Des Lambrays, Grand Cru, 2005 (fra fad)

Clos Des Lambrays, Grand Cru, 2004

Clos Des Lambrays, Grand Cru, 2001

Clos Des Lambrays, Grand Cru, 2000

En god start på dagen, inden vi gjorde holdt hos Domaine Comte Georges de Vogüe i Chambolle-Musigny, hvor kældermesteren Francois Millet ledte os ned i kælderen til smagning fra fad. Han fortalte os bl.a., at Les Amoureuses smagsmæssigt er en del af Musigny, og at der anvendes 20 % ny eg i denne vin. Bonne Mares og Musigny får maksimalt 40-50 % nye fade, der har en lille grad af toasting. De anvender fade, der har været brugt op til 3 gange, men så ikke ældre. Fadene skal skiftes ud, ellers kommer der for meget bitterhed og tørhed i vinene. Generelt lader de naturen gå sin gang, med når teknologien kan hjælpe, så bruger de den. Sker der for eksempel noget under gæringen, vil de ikke tøve med at anvende industri gær, i stedet for den naturlige gær, de ellers normalt sætter deres lid til.

Årgang 2006 ville han ikke rigtig sige noget om, men vi kan komme til næste år og smage dem.

Vi smagte følgende vine:

Chambolle, 2005 (fra fad)

Les Amoureuses, Grand Cru, 2005 (fra fad)

Bonnes Mares, Grand Cru, 2005 (fra fad)

Musigny, Grand Cru, 2005 (fra fad)

Efter frokost i Nuits Saint Georges, som deltagerne selv måtte sørge for, kørte vi til Domaine de l’Arlot i Premeaux.

Her startede vi besøget i det fremragende vejr, solskin og omkring 25 grader, med og gåtur bag om domainet, hvor vi så lidt ud over markerne, samt gik en tur i et gammelt stenbrud, hvor vi kunne se jord / sten lagene i 10-15 meters dybde. Interessant at se, hvilke udfordringer vinrødderne står over for, når de skal finde deres vej ned gennem lagene. Flere af stenene var udskåret, så de lignende dyrehoveder og andre motiver. Et spændende sted – men nok ikke i tusmørke.

Vi kiggede lidt på de rustfri gæringstanke, inden vi indfandt os i kælderen, hvor vi smagte et udvalg af vinene, og spyttede i, og ved siden af, en ret stor trækar, der agerede spyttebakke.

Vi smagte følgende vine:

Clos Des Forets, Saint Georges, Monopole, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 2005 (fra fad)

Clos Du Chapeau, Cote De Nuits Village, 2004

Clos De L’Arlot, Rouge, Monopole, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 2004

Clos Des Forets, Saint Georges, Monopole, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 2004

Clos Des Forets, Saint Georges, Monopole, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 2000

Clos Des Forets, Saint Georges, Monopole, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 1997

Clos De L’Arlot, Blanc, Monopole, (96% Chardonnay og 4% Pinot Gris), Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 2004

Det var dagens sidste vinbesøg, tilbage stod bare aftenens udfordring på den 2-stjernede restaurant Lameloise, for de af deltagerne, der ville dette. Selv om jeg godt nok var træt, var det en stor oplevelse at spise der. Men der betales en del for madkunsten og stedet. Smagsmæssigt har jeg oplevet flere restauranter, der godt kan matche Lameloise, og så til en mere overkommelig pris.

Torsdag den 26.10

Heldigvis kunne vi sove lidt længere, inden selskabet drog mod Domaine Arlaud i Nuits Saint Georges. På vejen gjorde vi holdt ved Domaine de L’Arlot, for at hente de flasker, der var blevet bestilt dagen i forvejen.

I domainets smagelokale blev vi budt velkommen af den unge Cyprien Arlaud. Han kunne fortælle, at domainet er grundlagt i 1949 af hans bedstefar, der i øvrigt ikke stammede fra Bourgogne. Vinifikationen finder sted i Morey-Saint-Denis i deres nye bygninger. I dag er faderen, de to sønner og søsteren beskæftiget på domainet. De producerer fra 15 hektar marker, og de fremstiller 19 forskellige vine. Da hans bedstefar i sin tid købte deres parcel i Bonnes Mares, kostede den det samme som en ko.

Druerne håndplukkes og afstilkes. De hele druer gæres ved hjælp af den naturlige gær. Der bruge 4-5 dages kold maceration. Sukker tilsættes af flere omgange, så gæringen bliver forlænget. Vinene analyseres, men de tager det kun som et råd. Hvad de selv tror, er udslagsgivende for deres valg. Mængden af ny eg afhænger af årgang og appellation. Vinene filtreres og klares ikke. Inden aftapningen blandes alle fadene sammen i en tank, hvor vinen så aftappes fra.

Markerne dyrkes organisk, og det er søsteren der har ansvaret for det arbejde, ligesom det er hende der foretager pløjningen med hendes 2 heste. Det er dog kun deres bedre marker, der pløjes bag heste.

Domainets vine er ”ready to drink”, men for de bedre vine skal man vente 3-4 år, lidt afhængig af årgangen. Vinenes holdbarhed varierer meget fra årgang til årgang. Nogle vine bliver stadig bedre, mens andre dør efter nogle år.

 Vi smagte følgende vine:

Bourgogne “Roncevie”, 2004

Morey-Saint-Denis, 2004

Les Millandes, Morey-Saint-Denis, 1. Cru, 2004

Charmes Chambertin, Grand Cru, 2004

Aux Chessaux, Morey-Saint-Denis, 1. Cru, 2001

Således opløftet kunne vi indtage den fælles frokost på restaurant Chambolle-Musigny i byen af samme navn, hvorefter programmet lød på Domaine Rapet i Pernand-Verglesses. Det var stadig super vejr, så den forlængede gåtur fra bus til Rapet’s nye caveau, var nu ganske rar. Husk, at dreje til venstre efter kirken. Før i tiden skulle man gå til højre.

Vincent Rapet havde forberedt vores besøg, så vine var allerede pakket i kasser og klar til salg, og ekstra personale hjalp med til at tage mod ordrerne. Vinene kom i en lind strøm mellem hans informationer om vinene.

Vi smagte følgende vine:

Pernand-Vergelesses, blanc, 2005

Clos du Village, Pernand, 1. Cru, 2005

Corton-Charlemagne, Grand Cru, 2005

Pernand-Vergelesses, rouge, 2004

Clos du Roi, Beaune, 1. Cru, 2004

Gréves, Beaune, 1. Cru, 2004

Ile de Vergelesses, Pernand, 1. Cru, 2004

Corton, Grand Cru, 2004

Corton Pougets, Grand Cru, 2001

Corton, Grand Cru, 1990

Resten af dagen var til egen disposition.

Fredag den 27.10

Vi startede denne sidste besøgsdag i Savigny les Beaune hos Domaine Pavelot. Da vi ankom, var de ved at rengøre nogle fade, der havde lagt hus til rødvin. I kælderen fortalte Jean-Marc Pavelot om domainet og vinene, mens vi smagte os igennem et pænt udvalg.

Vi smagte følgende vine:

Savigny-les-Beaune, 2004

Les Peuillets, Savigny-les-Beaune, 1. Cru, 2004

La Dominode, Savigny-les-Beaune, 1. Cru, 2004

Les Bressandes, Beaune, 1. Cru, 2004

Savigny-les-Beaune, 2003

Les Narbantons, Savigny-les-Beaune, 1. Cru, 2002

Savigny-les-Beaune, blanc, 2000

Aux Guettes, Savigny-les-Beaune, 1. Cru, 1993

Domaine Albert Morot var turens sidste planlagte besøg. Øv, nu gik det jo lige så godt. Vi blev budt velkommen af Madame Chopin’s nevø Geoffrey Chopin, som efter en kort introduktion udendørs i det fremragende efterårsvejr ledte os ned i kældrene.

Geoffrey fortalte på engelsk, at de dyrker 8 ha 1. cru marker. De venter med at høste indtil druerne er helt klar, dvs. at ikke bare sukkerindholdet skal være i orden, men også resten af druen skal være moden. I forhold til tidligere er domainet begyndt at sortere bedre både i marken i vineriet. Selve høsten foretages på kun 4 dage, hvor den tidligere kunne vare 8-10 dage. De varierer markarbejdet og vinifikationen alt efter årgangens særheder. Madame Chopin gjorde det samme hvert år.

Om årgang 2006 fik vi fortalt, at det er et år der har krævet en del sortering af de høstede druer, samt en generelt stor udvælgelse i markerne. 06 er bedre end 04, men ikke så god som 05, men kvaliteten afhænger producenten.

Det var et godt besøg, og bedømt ud fra bestillingskøen var det også et populært indkøbssted.

Vi smagte følgende vine:

Beaune, Les Aigrots, 1. cru, blanc, 2002

Beaune, Les Toussaints, 1. Cru, 2004

Beaune, Les Bressandes, 1. Cru, 2004

Beaune, Les Teurons, 1. Cru, 2004

Beaune, Les Aigrots, 1. Cru, 2003

Beaune, Les Aigrots, 1. Cru, 2002

Savigny, La Bataillere aux Vergelesses, 1. Cru, Monopole, 2001

Beaune, Les Gréves, 1. Cru, 2001

Beaune, Les Bressandes, 1. Cru, 2001

Fra fad smagte vi:

Beaune, Les Teurons, 1. Cru, 2005, fra et ældre fad

Beaune, Les Teurons, 1. Cru, 2005, fra et nyt fad

Så var der bare tilbage at bestille sin vin. Derefter kørte bussen tilbage til Beaune med dem, der ville det. Resten valgte at spadsere.

Om aftenen sluttede vi alle af med fælles middag på den et-stjernede restaurant Jardin des Remparts i Beaune. Her bliver der eksperimenteret med sammensætningen af retterne. F.eks. kunne vi nyde østers med tatar – hva-be-har?? Det smagte fortrinligt. Det var nu ikke alle der delte den opfattelse, så det er en restaurant, der deler vandene.

Lørdag den 28.10

Antrædning kl. 08,30 fuldt feltmæssig, og klar til ombordbæring af de indkøbte flasker. Så der var pendulfart mellem hotellets linnedrum og parkeringspladsen, til almen undren for de lokale. Vinen blev placeret nederst i bussen, hvorefter bagagen blev mast ind over. Vores chauffør mente ikke, at det blev et problem at få det hele med, men jeg tror nu alligevel, at han blev lidt urolig til sidst. Enkelte kufferter måtte placeres oppe i bussen. Planlagt afgang var kl. 09,30 – og det var præcist der vi kørte. Hvem kan? Bourgogneselskabet kan!

Ellers er de ikke så meget spændende at berette fra busturen. Der blev naturligvis smagt en del vine, og derudover var der indkøbt til en fælles bussmagning, hvor temaet var Domaine Denis Mortet. Der var 8 vine, og vi smagte 4 lørdag og de sidste søndag. Lørdagen bød på:

En Motrot, Gevrey, 2000

En Champs, Gevrey, 1999

Combe du Dessus, 1999

Gevrey-Chambertin, 1. Cru, 2001

Det valgte i øvrigt nogen opsigt, når vi på rastepladserne kom ud af bussen med favnen fuld af flasker, og dumpede dem i de opstillede flaskecontainere.

Velankommen til vores hotel, Zur Erholung, i Alsfeld, kunne vi nyde stedets aftenanretning. Og det var noget af en brat opvågning oven på de mange fremragende måltider i Bourgogne. Dagens motion blev henlagt til keglebanerne, hvor undertegnede efter mange forgæves forsøg, efterhånden begyndte at fange lidt af fidusen i spillet, behørigt hjulpet på vej af rådene fra en erfaren keglespiller blandt turdeltagerne.

Søndag den 29.10

Sidste dag på farten. Der blev stadig smagt en del vin i bussen, så deltagerne var i fin form. Den fælles bussmagning kastede de sidste Denis Mortet vine af sig:

Au Velle, 2000

Les Champeaux, 2000

Lavaux Saint Jacques, 2000

Clos Vougeot, 2000

Ikke så ringe endda. Måske det er måde at lokke flere over i den kollektive trafik på.

Hele bussen blev begavet med en velsmagende Cremant, som vores veninde med kluden donerede, som tak for vores ulejlighed med at vende om, og hente hendes taske. Det var ikke nogen ulejlighed, men cremant’en ville vi nu gerne nyde alligevel.

Et par jyske deltager blev sat af på en Rasteplads ved Hamborg (dog efter eget ønske). Et glædeligt gensyn med færgen i Puttgarten efterfulgt af en romantisk overfart, hvor vi kunne konstatere, at det kræver to mand at skifte en pære, og at de ansatte skulle have lagkage til kaffen. Ved Farø broen blev yderligere 2 deltagere plantet, og resten fortsatte planmæssigt mod nord.

Efter en halv times ophold ved vejarbejdet i Greve, kunne vi endelig se Sjælør Station, og bussen blev tømt i et super højt tempo.

Det var så det. Ifølge vores chauffør Finn havde vi kørt 3100 km, og tilbragt 56 timer og 40 minutter i bussen. Hvor mange flasker der var blevet drukket på turen vides ikke, men vi hjembragte i alt 2.235 flasker, hvilket er ny rekord for turen.

Det var min første tur, og jeg nød den fra start til slut. Tak til jer alle for dejligt selskab.

Referat af Domaine Henri Gouges Smagning den 24. november 2006.

Referant: Brian Thostrup.

33 fremmødte havde lyst til at smage et udvalg af vinene fra det aldeles velrenommerede domaine Henri Gouges i Nuits Saint Georges. Smagningen var kommet i stand med den danske importør The Wine Company, hvor alle vinene også var blevet indkøbt. En del af vinene var fra 2004 årgangen, som af domainet selv er karakteriseret som en udfordrende årgang. Druerne havde en god modenhed grundet megen dagslys i september. Der var en sen malolaktisk gæring. Vinene har en klassisk balance med god syre og modne taniner. Komplekse aromaer. Vinene skal have nogle få år på flaske.

Vi startede med 2 hvide vine; Bourgogne, Pinot Blanc, 2004 (kr. 115,00) og Nuits Saint Georges, La Perriére Blanc, 1. Cru, 2004 (kr. 449,00). Pinot Blanc’en var en behagelig vin med en pæn bouquet. Ikke stor, selvfølgelig, men OK. Frugtsyre, let sødme. Kommentarer til vinen var pæn vin men så heller ikke mere, mangler intensitet. En fandt vinen total uinteressant. La Perriére er en spændende vin, idet den er produceret på Pinot Noir druer, der er muteret således, at de er blevet grønne. Den havde en syrepræget næse, pæn dybde, fedme, velsmagende og lang eftersmag. Ikke topkvalitet, og for dyr i forhold til, hvad den bød på i glasset. Et medlem var skuffet over vinen, da han havde forventet noget mere intensitet. En anden bemærkede, at den var spændende at smage, men var i øvrigt glad for, at ikke alle stokkene var muteret!

Næste sæt var også startskuddet til de røde vine. Bourgogne 2004 (kr. 115,00) og Nuits Saint Georges 2004 (kr. 215,00). Den første havde en OK næse, men var derudover noget tyndbenet. Bitter i munden, skarp. Tynd og grøn, sur og ikke tilnærmelig lød kritikken. Retfærdigvis skal det tilføjes, at en deltager fandt vinen behagelig, let tilgængelig og overraskende god til prisen. Nuits Saint Georges havde mere power og tyngde, syre. Ikke moden og skal have tid. Kritikken gik på, at den dufter noget specielt, og det er ikke positivt ment. Lidt i retning af en stald, hvor der ikke er gjort rent længe. Mere spændende vin nr. 3. Der er en del grønne taniner, men det har Nuits Saint Georges jo som unge.

Aftenens 5. vin var en solo. Nuits Saint Georges, Les Pruliers, 1. cru, 2004 (kr. 335,00). Domainet’s 1,8 hektar i denne mark har en god soleksponering, og er sammensat af druer fra både 15 år unge og 70 år gamle stokke. Koncentreret, stram, bitter udklang. Over det hele ligger et grønt præg, men det er nok stilen. En hård vin. Skal have tid.

Så kom 4. sæt bestående af 2004 og 2003 årgangen af Nuits Saint Georges, Clos des Porrets, 1. cru, som er en 3,5 hektar stor monopol mark. Begge vine er erhvervet til kr. 335,00. 04 udmærkede sig ved en god smag, lang og god syre. Den bedste vin hidtil. Kraftig og så alligevel en anelse spinkel midt i munden. Har et grønt præg. Lover godt. Og så var der dømt 2003; meget mørk i forhold til 04, men ikke så marmeladeagtig som det kunne frygtes. Det er en udmærket vin, men smager ikke som Bourgogne.

Den 8. vin i smagningen blev også serveret solo. Nuits Saint Georges, Les Vaucrains, 1. cru, 2004 (kr. 499,00). Fin koncentration, megen frugtsyre, lækker, velsmagende, men hård. Mineralsk. Balance, og det grønne præg som var i flere af de tidligere vine er forsvundet. Den lover godt.

Finalen bestod af 2004 og 1999 årgangen af Nuits Saint Georges, Les Saint Georges, 1. Cru. Prisen for begge vine er kr. 499,00. 2004 var noget lukket i næsen. I munden dominerede syren, koncentreret, meget fin, lidt grøn. Nogle bemærkede, at det var en anden stil en Les Vaucrains, men på cirka samme kvalitetsniveau. En fandt, at der havde været en stigende kvalitet op gennem alle de 04 vine, vi havde smagt denne aften. En anden sagde, at et fællestræk for vinene var en krydderet og mineralsk næse, samt et grønt præg til sidst. 1999 versionen var noget mørk, næsten blålig. Vinen er ikke så lang. I forhold til 2004 skuffer den. Det blev fremført, at vinen stadig har megen syre, og at det ikke kan smages, at den er 7 år gammel. Den har en lille smule overmoden karakter. Er ved at udvikle sig til noget behageligt, men skal have tid.

Det var så det. Personligt fandt jeg det svært at afgøre, hvorvidt forventningerne var blevet indfriet. På den ene side var for mange vine, der ikke umiddelbart imponerede, men på den anden side, så skulle vinene også have haft nogle flere år på flaske. Spørgsmålet er jo, om vinene kan bebrejdes, at de ikke viser sig fra deres bedste side nu, mens de stadig er meget unge.

Referat af Chassagne-Montrachet smagning den 15. september 2006.

Referent: Brian Thostrup.

50 personer til en ren hvidvinsmagning; det er aldrig hændt før i Bourgogneselskabets historie, men det var ikke desto mindre det antal, der satte sig til rette i Menighedshuset denne lune septemberaften.

Smagningens 11 vine fordelte sig på 2 kommunevine og 9 1.Cru vine. Alle vinene var indkøbt i Bourgogne af Jan Tjørnelund fra bestyrelsen, som havde brugt en feriedag på projektet, hvor han besøgte 5 domainer og en Caveau. Et af stederne, Domaine Guy Amiot, smagte Jan 24 vine (!), så det var bestemt hårdt arbejde. Det meste af den smagte vin er nu nok behørigt spyttet ud igen, for Jan havde i hvert fald fundet frem til nogle glimrende vine, som vi alle kunne glæde os over. Der blev forståeligt klappet af Jan for den store indsats.

Alle vine denne aften var i årgang 2004, som blev et svært år for producenterne. Markerne blev angrebet af meldug i maj, og det var nødvendigt at sprøjte. Juni og især juli var væsentligt køligere end normalt. Også august var til den kølige side, mens september viste sig fra den vinmæssigt optimale side. For bønderne gjaldt det om at vente så længe som muligt med at høste, for at få druerne i hus i med så god modenhed som muligt, men omvendt skulle der også høstes inden regnen satte ind i oktober. Årgang 2004 beskrives som en god, men ikke stor årgang. Frugtige vine. 2004 skal ikke ligge så længe som 2002. De bønder der ikke tyndede godt ud i deres frugt, risikerede at lave tynde vine.

Første sæt bestod af 2 kommune vine fra Domaine René Lamy-Pillot og Domaine Bernard Moreau. René Lamy-Pillot sælger 2/3 af sin produktion ved stalddøren og via postordrer. Domainet er på 17 hektar. Vinen var frisk, med syre, sprød. Smager godt nu. Pris kr. 109,00 på domainet. Moreau har 7,5 hektar i produktion, med en lille overvægt af rødvin. Sønnen Alexandre driver i dag domainet. Hans vin var lidt mere kompleks i næsen end Lamy-Pillot, lidt stikkende men ikke ubehageligt. Blød vin med medium fylde, og lidt vag. Pris kr. 167,00 på Caveauen i Chassagne.

2. sæt var 2 premier cru vine fra henholdsvis Domaine Michel Niellon, Chenovottes og Domaine Michel Collin-Deleger, Remilly. Kommentarerne til Niellon’s vin var følgende: Forsvandt hurtigt, bitter. God koncentration, træet var i harmoni. Superb koncentreret vin. Mangler koncentration. Som det ses skilte vandene noget omkring denne vin. Personligt kunne jeg godt lide vinen. Købt på domainet til kr. 197,00. Også Collin-Deleger’s vin blev mødt med modstridende kommentarer. Nogle fandt, at vinen havde en god koncentration, medens andre savnede tyngde. Vinen var elegant, men havde ikke den fornødne elegance. Selv synes jeg, at vinen var god, men med forbehold. Købt til kr. 258,00 på Caveauen.

3. sæt var sammensat af 2 1. cru vine fra marken Clos Saint-Jean fra Domaine Michel Niellon og Domaine Fontaine-Gagnard. Sidstnævnte har 10 hektar i produktion, og laver 10 forskellige premier cru vine i Chassagne-Montrachet. Manuel høst, og 30 % nye fade. Let filtrering. Vinene ligger cirka et år på fad. Bouqueten i Niellon’s vin var lidt lukket, men bagved anes spændende nuancer. Aftenens bedste ”tud” hidtil. Virkelig god smag. Fyldig, frisk, lækker. Harmonisk og lang. Fontaine-Gagnard havde en frisk næse. Smagen koncentreret, syre, som også holder ved i eftersmagen. Niellon kan drikkes nu (men holder også) hvorimod Fontaine-Gagnard skal ligge lidt endnu. Prise: Neillon kr. 197,00 på domainet og kr. 235,00 på Caveau’en for Fontaine-Gagnard.

Fjerde ombæring var en solo vin; Domaine René Lamy-Pillot, 1. Cru Morgeot. Morgeot er en temmelig stor mark med sine hele 54,23 hektar. En temmelig syrepræget vin, som givet kræver lidt tid. Frisk og ligetil. Nogle mente, at den var hæderlig men ikke god nok til premier cru. Købt til kr. 180,00 på domainet.

Så skulle begge glas i brug igen. Det femte sæt gjorde sin entre. Domaine Bernard Morey, 1. cru Morgeot og Domaine Michel Coutoux, 1. cru Morgeot. Morey har to parceller i marken; en der er præget af små sten og grus, og en anden hvor ler er udpræget. Vinene fra de to parceller bliver blandet. Michel Coutoux er svigersøn til Michel Niellon gennem sit ægteskab med dennes datter. Morey’s vin var koncentreret og lang, med en god integration af træet. Frisk. Nogle mente, at det var den bedste vin, hvis man kunne lide stilen, ellers ikke.

Coutoux’s vin var endnu en vin, der afstedkom kommentarer i forskellige retninger. Herligt. De kritiske bemærkninger gik på, at den var tung i numsen, mangler friskhed, oliekarakter, mangler elegance. En meget tvivlsom fornøjelse at smage den. Utilnærmelig. Andre syntes, at det var den absolut bedste af de 3 Morgeot’er. Et medlem beskrev Coutoux vin som en fuldmoden kvinde. Et kvindeligt medlem ønskede at vide, hvad en fuldmoden kvinde er. Det fik et tredje medlem til at skære igennem, og fastslå, at der er forskel på fuldmoden og overmoden!

Priser: Morey kr. 209,00 på domainet, Coutoux kr. 258,00 i Caveau’en.

Aftenens sidste sæt var begge fra premier cru marken Caillerets, og fremstillet af Domaine Guy Amiot og Domaine Paul Pillot. Amiot dyrker 8 hektar, og har i 2004 årgangen brugt 50 % ny eg. Hans vin var elegant og velafbalanceret, integreret, meget fin, med en del syre. Kan sagtens ligge nogle år. Nogle mente, at det var aftenens bedste vin. Købt til kr. 228,00 på domainet.

Pillot’s vin fandt de fleste også god, men ikke samme klasse som Amiot. Dens syrlige duft, og generelt meget syrepræg trak ned i den sammenhæng. Købt til kr. 209,00 på domainet.

Slut på en vinaftenen hvor flere af vinene delte vandene, og der var flere forskellige bud på dagens bedste vin. En vellykket smagning, der afstedkom opfordringer fra nogle af medlemmerne om, at der arrangeres flere hvidvinssmagninger i fremtiden.

Referat af vin og mad fra den 13. oktober 2006

Af Palle B Hansen

Nu er det faldet i mit lod at skrive referat fra denne aften i menighedshuset. Lad mig prøve og gøre det på den måde, at jeg vil fortælle om hvordan, et sådan arrangement bliver til fra start til slut. Ideen blev undfanget i april 2006 på et bestyrelsesmøde, og der blev nedsat et udvalg. Denne gang bestod udvalget af undertegnede samt Søren og Torben.

I den følgende uge aftalte vi et møde, og vi fandt en aften hvor alle tre kunne samles omkring et bord for at diskutere, hvad vi ville have. Det var tredje gang vi skulle have et spisearrangement i menighedshuset, og det skulle gerne være anderledes end de to første.

Vi blev enige om at indhente tilbud fra tre forskellige kokke. Det var fra Thomsen og Larsen som ligger i Næstved – Le Saison i Hellerup samt Elverdamskroen v/Jan Petersen.

Vi nærmer os nu den begyndende sommerferie og inden den er i gang, får vi et tilbud fra Thomsen og Larsen. Juli måned er nu næsten slut, alle tre udvalgsmedlemmer er stadig ikke færdig med ferie, men i begyndelsen af august er alle tilbud indkommet.

Atter mødes vi privat - denne gang rundt om en grill – man diskuterer altid bedst mad imens det syder på grillen. Alle tre tilbud ser lækre ud. Der diskuteres og der bliver enighed om Elverdamkroens tilbud. Samtidig tales der om vine til middagen og der kommer et forslag om at prøve at købe på en auktion, dette bifaldes.

Vi er nu i slutningen af august. Der er blevet budt på tre forskellige vine hos Bruun Rasmussen – men der var sat et ”loft” på hvad der måtte bydes, og de to af vinene passerede dette loft.

Der blev ført samtaler med Jan Petersen om hvor mange der kom og der blev aftalt til max 48 personer. Vi havde nu fået fat i én vin fra auktionshuset men manglede de seks andre – og der faldt valget på KB vine – han havde sammensat en, syntes vi, flot pakke af bourgogner.

Indbydelser blev forfattet og sendt ud, og tilmeldinger kom ret hurtigt ind igen.

Så skulle den store aften planlægges. Hvem skulle huske og købe og medbring det forskellige. Alt dette bliver vi enige om på et bestyrelsesmøde.

Den store aften kommer og vinen ankommer. Bestyrelsen møder 1½ time før for at dække bord, pudse bestik, (det er rent med en del har sæbepletter på). Glas og servietter bliver sat på bordet og foldet. Men man har glemt en proptrækker. Heldigvis har et medlem en tjenerproptrækker i sin taske (vær beredt) og den person der har glemt proptrækkeren bliver ”dømt” til at trække alle flaskerne op – helt alene.

Kokken ankommer – det er IKKE le chef – men en af hans kokke (Martin) samt en medhjælper der ankommer.

Der er samme aften bestilt to piger til servering (tvillinger) – og de løber hurtigt. Kokken og serveringen overtager køkkenet. Medlemmerne ankommer – bordene bliver fyldt op. Og hvor er det dog dejligt at se folk som ikke har været i selskabet i et stykke tid – at de stadig har lyst til at komme når noget som dette bliver afholdt.

Et glas Crement bliver skænket og næstformanden byder velkommen. Derefter fortæller Torben noget om de hvide vine

Første ret kommer på bordet. Den består af: Farseret Rødfisk og foiegras, hertil chardonnaycreme med svampe. Fisken som havde et dække af gedde, lå på en ”måtte” af forskellige former af fintdelte ærter. Til denne ret blev der serveret J. Tevenot-Machal Meursault Charmes, 1. Cru 2000 samt J. N. Gagnard Chassange Montrachet. 1. Cru Clos de la Maltroye1997.

Fisken var lækker veltillavet og både ”bunden” og den sauce som lå på den tallerken det blev serveret på, var virkelig dejlig. Undertegnede der ikke er saucespiser kunne lide denne sauce. Eneste minus ved forretten var ligesom der manglede lidt mere smag af foiegras’en. Vinene til retten (sjovt når der serveres vin sammen med mad i selskabet) var også gode. Jeg er selv stor Meursault ynder, men denne gang syntes jeg at Meursault'en var for ung. Den manglede en del fedme og kraft som kendetegner disse vine, hvorimod Chassange Montracher’en var en nydelse at drikke. OK den havde også et par år mere på bagen. Men sikke en dejlig duft og en pæn lang eftersmag. Priserne for vinene var: Meursault  kr. 270,-/Chassange Montrachet kr.390,-

Vi gik videre til næste ret. Kalvefilet med bourgognesky, bønner samt pommes fondant. Det er fantastisk at man kan servere en ret til 48 personer og samtidig have så sprøde og lækre grøntsager som der var her. Kalvefileten var flot rosastegt og dejlig mør. Dertil Pomme Fondant (Bagekartoflerne skrælles og skæres i store rektangler, udhulet på den lange side og steges gyldne i smør på alle sider. Syltes i lidt frisk smør og fjerkræbouillon, salt, peber samt lidt timian til de er næsten møre, hullet fraseres med lidt småkød blandet med persillade og dækkes med en flækket sveske. Bages færdig indtil servering.)

Der var mere kød og sauce på bordet hvis man kunne spise mere. Vinene til denne ret var Domaine Maillard Aloxe Corton 1.Cru Les Grands Lollières 1999 samt Joseph Roty Gevrey Chambertin 1. Cru, Les Fontenys 1999. Aloxe Corton var en smule spids i det, havde nærmest stadig lidt for meget svovl, men den dampede af ret hurtigt. Gevrey Chambertinen var perfekt. Begge vine havde den dejlige røde pinot farve uden tegn på alder – selv om de var fra 1999. Priserne for disse vine var: Aloxe Corton. kr 250,-/Gevrey Chambertin kr 450,-

Der var kommet forslag om at vi fik de sidste to vine på bordet samtidig med kødet, for derefter at lade dem ”glide med” over til osten, hvor man så kunne prøve og smage lidt forskelligt vin til. Så det to sidste vine kom ind. Det var Fery-Meunier Pommard 1. Cru Les Epenots 1999 samt A. Rousseau Rouchottes Chambertin, Gr. Cru 1994. Her var så en lille fejl. KB havde ikke kunnet skaffet Pommardvinen og leverede så i stedet for en Corton 1997 også fra Fery-Meunier.

Se det var ikke så ringe endda. Cortonvinen var stadig fuld af kraft og fylde (-og jeg kan også godt li’ Corton). Så det var ikke noget dårligt bytte. Armand Rousseaus Chambertin var ved vores bord en skuffelse. Den var nærmest ”for gammel” Ikke syg eller dårlig, men kedelig. Rousseaus vine er ellers altid flotte vine, og en normal Chambertin fra A. Rousseau sniger sig let op på en tusse. Det er jo en af ulemperne ved at købe en vin på auktion – man ved ikke hvordan den er opbevaret. Priserne for disse vine var Corton kr 550,-/Rouchottes Chambertin kr 500,- (Auktionprisen)

Det var en let osteanretning der kom på bordet med 4 forskellige oste, pyntet med druer og peber. Undertegnede var på det tidspunkt så mæt at han ikke kunne få en bid ned, så han sad i stedet for og nød resterne af vinen. De to små serveringsdamer vimsede frem og tilbage og gjorde sig nyttige med at fjerne overskydende glas og tallerkener. Der kom nu en kande med kaffe på bordet og der var udskænkning af Marc eller Finé.

Mit generelle indtryk var at folk havde en dejlig aften. Maden var veltillavet og lækker - de fleste vine lige så. Der var kun en ”skævert” i løbet af denne aften. Tilbage var der så kun at afvente at klokken gik til oprydningstid, så vi kunne lukke og låse i menighedshuset. Endnu engang må jeg sige at det var en dejlig hjælp at have med serveringshjælperne så da undertegnede havde været med til at rydde bordene var det kun at stille servicen på plads samt tømme opvaskemaskinen. Mareridtet fra sidste middag, hvor vi stod og vaskede op over en halv time blev manet i jorden.

Tak til medlemmerne for at de ”turde” dukke op og tak til Elverdamskroen for maden og kokken samt tak til KB vin for vinen.

Det var en dejlig aften              

Referat af Bourgogneselskabets generalforsamling d. 24/2-2006

Formanden, Eva Sørensen bød velkommen.

Der var et fremmøde på 52 personer som repræsenterede 41 medlemskaber. 

1)Valg af dirigent:

Christian Schwartzbach blev med salens applaus valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i forhold til vedtægterne.

Som referent blev Torben Sørensen valgt. 

2)Formandens beretning:

Året 2005 havde budt på 7 smagninger.

Der er atter udsendt referater af de enkelte smagninger via medlemsbladet ligesom de kan findes på foreningens hjemmeside.

I januar havde der været importør smagning med Theis Vine.

Februar smagningen i relation til generalforsamlingen havde Beajolais vine fra Jadot som emne.

I marts var emnet en kommunesmagning fra Volnay

Sidste smagning inden somerferien var en landskamp mellem New Zealand og Bourgogne.

Efter sommerferien kom der endnu en kommunesmagning - denne gang Vosne-Romanee.

I september havde vi producentsmagning med vine fra domaine Tortochot fra Gevrey-Chambertin

Årets sidste smagning var den længe annoncerede 20 års jubilæumssmagning. Her måtte vi desværre begrænse deltagerantallet til 60 medlemmer; flere af vinene var det ganske enkelt ikke muligt at opdrive i tilstrækeligt antal til en større smagning end dette. Smagningen var meget vellykket med flere rigtigt gode vine.

Der har fortsat været problemer med at holde e-mail kartoteket ajour. Vi må endnu engang bede medlemmerne om at huske at meddele adresseskift. Husk at foreningens hjemmeside altid rummer alle invitationer og informationer iøvrigt. Hvis man synes det er længe siden man har hørt noget er det meget nemt at se forbi www.bourgogneselskabet.dk

Foreningen har oplevet en fremgang i tilstrømningen til smagninger i det forgangne år. Det er svært at vide om det er et tilfælde eller det er en tendens til at vi atter skal op fast på smagninger med 3 til 4 sæt, men noget tyder på at det ikke er et tilfælde. Der er i det forgangne år også kommet flere nye medlemmer.

Hvis vi skal op og have større smagninger mere permanent vil det betyde et øget træk på vores kassebeholdning, idet vi i så fald skal til at købe ind til 5-6 sæt vine. Bestyrelsen vil derfor til at afholde vinauktion to gange årligt fremover.

Medlemmerne må også gerne hjælpe bestyrelsen ved at tænke over en række spørgsmål: Skal vi have rødvin, hvidvin eller begge dele til vores buffet efter smagningerne? Hvad skal vi gøre med den manglende vin fra terroirsmagningen i forhold til de medlemmer som havde betalt, men ikke fik det annoncerede program? Er der interesse for et kursus i Bourgogne og dets vine for de nye medlemmer?

Endnu en gang mindede formanden om at tilmelding til smagning altid er til hende og at afbud kan finde sted indtil én uge før smagningen finder sted.

Formanden sluttede med at takke bestyrelsen, revisor og medlemmer for et godt samarbejde i det forgangne år. 

Spm. fra Torleik Nelleman: Syntes ikke der skal udbetales refusion til medlemmerne for den manglende flaske. Administrationen vil sluge hele beløbet - istedet et tilskud til foreningens kasse.

Flere andre medlemmer sluttede op om dette synspunkt. 

Der var ikke flere kommentarer og spørgsmål til formandens beretning, der herefter blev godkendt med akklamation. 

3) Regnskab:

Foreningens kasserer, Søren Thorhauge fremlagde året regnskab.

Der var et underskud på kr. 5.538 hvor der sidste år havde været et overskud på kr. 1.148

Smagningerne iøvrigt stort set i balance bortset fra jubilæumsmagningen som bestyrelsen bevidst havde valgt at yde et tilskud til fra foreningens midler.

I de smagninger der har givet underskud har det typisk været på grund af et uheldigt antal deltagere i forhold til den bedste udnyttelse af flaskerne.

Foreningen har i 2005 anskaffet smageglas i en særlig solid kvalitet som forhåbentlig kan holde i mange år. Udgift til glas og tilskud til jubilæumsmagningen forklarer hele underskuddet i 2005 

Spm. fra Sten Vallentin: Er glas et aktiv eller en udgift?

Søren Thorhauge: Burde nok teoretisk være et aktiv, men er i regnskabet kaldt en udgift.

Spm. fra Søren Hansen: Udgiften til prøvesmagning på ca. kr. 1.000 ?

Eva Sørensen: Der er i årtes løb smagt enkelte vine hvis man var i tvivl om hvorvidt den skulle med til en smagning eller ej.

Peter: Bestyrelsen er tidligere blevet opfordret til at smage endnu flere vine for at sikre de bedste til smagningerne.

Regnskabet godkendt med akklamation. 

4) Kontingent: Bestyrelsen foreslog uforandret kr. 225,-

Dette vedtaget. 

5) Indkomne forslag:  Ingen 

6) Valg af bestyrelse:

Hele den nuværende 7 mand store bestyrelse genopstillede og blev genvalgt:

Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Thorhauge, Jan Tjørnlund, Palle Hansen, Brian Thostrup og Torben Sørensen

Som revisor blev nuværende revisor Sven-Erik Hansen genvalgt 

7) Eventuelt:

Spørgsmål/kommentar fra generalforsamlingen:

Spm. fra Søren Hansen: Hvidvine en god idé til buffet. Deltager bestyrelsen gratis i smagninger?

Eva Sørensen: Der er to bestyrelses medlemmer med uden at betale for hvert sæt deltagere á 12 personer. Ved mindre smagninger hvor der er flere bestyrelsensmedlemmer end dette forhold betaler de ”overskydende” bestyrelsesmedlemmer for at deltage.

Spm. Torben Sørensen: Er der interesse for turen til Bourgogne til efteråret?

Peter: Har bønderne tid til os på det tidspunkt?

Jan Tjørnlund: Ja, det eneste teoretiske problem skulle være en meget, meget sen høst...

Der var ikke flere spørgsmål eller kommentater fra generalforsamlingen. 

Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden

Referat af smagning vine fra Dom. Hubert Lamy fredag d. 24. februar 2006

 af Eva Sørensen 

Efter veloverstået generalforsamling og efter at have sunket de sidste dråber cremant fra André  Delorme fra KB vin var de godt 50 medlemmer klar til at begynde på aftenens emne: 8 udvalgte vine fra Dom. Hubert Lamy. 

Dom. kan dateres tilbage til 1640. Dom. Hubert Lamy er beliggende i Saint Aubin og har siden 1996 været under kyndig ledelse af Olivier Lamy. Olivier repræsenterer den nye generation af burgundiske dyrkere, der er ivrige efter fremskridt. Olivier arbejdede hos Méo-Camuzet indtil han i 1996 overtog efter sin far.

Olivier ophørte med at levere til négocients i 1997, ryddede nogle parceller og solgte andre mere perifere parceller fra. Han beholdt kun de bedste og ældste parceller. For tiden eksperimenterer Olivier med forskellige beplantningstætheder.

Vinene beskæres og opbindes efter metoderne Guyot eller Cordon Royat. Der har ikke været anvendt kunstgødning i mere end 10 år, kun lidt kompost.

Domainet producerer både røde og hvide vine fra dets 16,5 hektar store besiddelser, der hovedsagelig ligger i Saint-Aubin, med enkelte parceller i Chassagne-Montrachet og et lille stykke i GC Criots-Batard-Montrachet. Udbyttet holdes lavt, og for nylig har Olivier indført udvælgelsesborde i kælderen, hvor duerne sorteres, så kun de sundeste og mest modne druer bruges. 

Vinifikationen er traditionel, hvor vinene lagrer i egefade (20-30 % nye fade) i 12 måneder før en minimal filtrering og aftapning.  

For at være lidt utraditionelle valgte vi denne aften at starte med de røde vine – hvilket viste sig at være et meget klogt valg. 

Aftenens første sæt bestod af henholdsvis: Saint-Aubin 1. cru Les Paradis 2001 (149,- ) og Santenay Clos des Hâtes 2002 (179,-).  Den første vin var medium rød i glasset med en god lille bourgognenæse – lidt stald, jordbær og svagt alkoholisk. Smagen var pæn moden, jordbær og en pæn længde. Måske lidt ”kogt” i eftersmagen. Der var flere medlemmer denne aften der mente vinen allerede var for gammel – årgangstypisk ja – og skal erfaringsmæssigt helst drikkes meget ung. Santenay'en var medium mørkerød let vandig i farven med en bouquet af kirsebær, let ristet og pæn kompleksitet. Lidt lukket i smagen i starten med toner af mørke frugter en del tannin med pæn dybde. Forventeligt rigtig god om 1 – 2 år.  

Andet røde sæt bestod af to Saint-Aubin 1. cru: Les Castets 2000 (199,-) og Derriére chez Edouard 2001 (199,-). Les Castes var meget lys med en svag latrinær bouquet (ikke positivt ment) tynd og ret ligegyldig. Smagen var spinkel og et vandet. Jeg synes vores flaske var ”over the hill” – det var oplyst at vinstokkene på denne mark var i gennemsnit 35 – 50 år gamle. Derriére chez Edouard var produceret på stokke på gennemsnitlig 50 – 60 år – altså vieilles vignes. Farven var god og dyb mørk, bouqueten startede med bittermandel og marcipan og gik derefter over i en mere kompleks ristet tone måske også lidt svovl? Smagen var både lang og behagelig god. Fyldig og kraftfuld, og jeg fandt både bolcher og kaffe. 

Der udspandt sig efterfølgende en diskussion omkring toastning – for og imod og i hvilken grad. Et emne der var og er mange meninger om. 

Konklusionen for de røde vine dom. Lamy er at vinene fremstod ret årgangstypiske og at de som udgangspunkt er vine der skal drikkes og nydes unge. 

Nu var tiden så kommet til aftenens 4 hvide vine – alle serveret ved korrekt temperatur og alle i årgang 2003 idet den annoncerede Saint Aubin 1. cru Clos du Meix 2002 var blevet byttet ud med en Saint Aubin 1. cru En Remilly 2003. 

2003 er jo som bekendt et endnu meget vanskeligt hvidvins år p.g.a. den voldsomme varme. Vi var spændte på hvad årgangen og domainet her kunne byde på.

Olivier har udtalt, at grundet så meget ekstrem varme, tørrede nogle af druerne på de syd-vest beliggende parceller ud – områder som Chassagne havde virkelig problemer, men heldigvis undgik de mod vest beliggende marker en del af skaderne, og de køligere områder som Saint-Aubin klarede sig fornuftigt igennem.

Nogle vinmarker gav under halvt udbytte af det normale, men det afhang meget af stokkenes alder. Jo ældre stokke des større udbytte, grundet det mere udviklede rodnet. 

Vi lagde ud med henholdsvis den Saint Aubin En Remilly 1. cru (259,-) og Puligny Montrachet Les Tremblots. (279,-)

En Remilly var bleg lys strå med en meget mineralsk bouquet med god syre, pære æble ja sågar lidt ananas. Smagen var god fyldig, cremet med frisk syre i god balance. Les Tremblots var pæn strågul med en bouquet af ananas og andre eksotiske frugter, smør og fremstod ret cremet. Smagen var til gengæld ret ”kluntet” med god fedme men manglede syre og mineralitet. Flere ved mit bord talte om en Californisk stil!! 

Aftenens sidste sæt bestod af to Saint Aubin 1. cru nemlig Clos de la Chateniére (259,-) og Les Murges des Dents du Chien (279,-).

Clos de la Chateniére var pæn lys og ”fed” i farven med en mineralitet og fedme i duften i blandet pære og citrus – meget dejlig. Smagen var flot og med god længde – fyldig med god syre og et strejf af citrus. 

Les Murges des Dents du Chien var flot gylden i farven med en eksotisk men også lidt tung bouquet. Der var næsten lidt vingummi over duften. Smagen var ret udviklet og fed. Vinen manglede totalt syre og friskhed fremstod lidt kluntet og tung.  

Konklusionen for de hvide vine årgang 2003 fra dom. Lamy er nok at de er meget årgangs typiske og vel med al tydelighed viser at 2003 er et år hvor det har været svært at opnå god balance mellem syre og frugt.  

Efter disse 8 vinøse repræsentanter fra Dom. Hubert Lamy var der god søgning til den opstillede buffet med tilhørende buffetvin.

Geologi og vin på Geologisk Museum den 20. januar 2006.

v/Søren Thorhauge

Det er lang tid siden, at selskabets smagninger er lagt uden for de trygge rammer i Hellerup Menighedshus. Der var mere end 60 medlemmer, der havde meldt sig til smagningen,  og der blev derfor oprettet en venteliste med de medlemmer, som ikke kunne deltage i smagningen.

Fortrædelighederne var ikke slut hermed. Vejrguderne havde bragt vinterens værste vejr, hvilket medførte, at de offentlige transportmidler stort set gik i stå. Det var svært at komme frem gennem snemasserne, så hvor mange kunne møde op under disse konditioner? Der manglede kun 5, efter Eva havde holdt mandtal – ganske flot. Værre var det, at en vin ikke var på foreningens lager, da de skulle afhentes. Det var endda den på papiret bedste vin, en Corton. Ærgerligt.

Medlemmerne var bænket i museets auditorium, der var ikke meget plads til flasker og glas på de små skriveunderlag foran bænkene.

Aftenens indledning var usædvanlig tør. Først Palles optakt til emnet vin og geologi, dernæst Erik Schou Jensen, der leverede et godt foredrag om jordens betydning for vinen. Vi kom godt rundt i geologien og dens betydning i nogle af de franske vindistrikter. Hans foredrag var baseret på et arbejde, han havde gennemført i forbindelse med planlægning af en udstilling for en del år siden. Forberedelserne havde blandt andet bestået i et ophold i bl.a. Bourgogne. Foredraget var generelt interessant, men det var forståeligt, at der i kredsen var medlemmer, der konkret havde bedre aktuel viden om distriktet og dets aktuelle vine.  

Erik Schou Jensen oplyste bl.a. andet, at rodsystemet har to funktioner. For det første skal der hentes mineraler og næring i overfladen. For det andet skal rødderne sørge for vandtilførslen til stokken. Det gør de rødder, der der går længst ned i undergrunden. Disse rødder bidrager ikke med andet end vand. Det var også interessant at få gennemgået teorien bag klassificeringen af markerne i Bourgogne. De væsentligste faktorerne er (ikke overraskende) eksponering, jord, undergrund.

Der gik, som antydet ovenfor, et godt stykke tid inden der kom vin på bordene, men da de første vine kom på bordet kom de i lind strøm. Den manglende Corton blev i en vis udstrækning kompenseret af en ekstra vin, der var doneret af Thorleik Nellemann fra Les Cepages. – Vi er ham meget taknemmelige for hans generøsitet.

Aftenens vine var tilrettelagt, så der blev præsenteret hvide vine fra traditionelle hvidvinsområder og røde vine fra traditionelle rødvinsområder. Personligt så jeg mere smagningen som en praktisk understøttelse af nogle af foredragsholderens påstande om sammenhængen mellem geologi og vin. Det må siges at lykkedes temmelig godt.

Referat af 2003 smagning

24. marts 2006.

Referant: Brian Thostrup. 

28 medlemmer var mødt op til denne årgangssmagning. Ikke overvældende mange, men dem der mødte op fik hilst pænt på den nye årgang. 

Indledningsvist blev nogle af hovedlinierne for årgang 2003 gennemgået: 

•                    2003 var det varmeste år i mands minde

•                    Chardonnay begyndte at sætte skud i starten af april

•                    I midt april var der nogle steder 2 cm sne, og meget af den nye vækst blev brændt af, af kulden.

•                    Frost en uge senere forholdte yderligere skade, og var medvirkende til at udbyttet ville blive lavt. Vinstokke begyndte at sætte ny skud, som normalt vil give efterfølgende druer vanskeligheder med at med blive moden. I 2003 lykkedes det dog næsten.

•                    Varmen begyndte i maj. Kort blomstringsperiode.

•                    Hagl i juni. Temperaturerne steg. Mere hagl i juli. Og temperaturer fortsatte med at stige.

•                    I slutningen af juli begyndte vinstokkene at ’lukke ned’, dvs. nedsætte eller helt stoppe modningsprocessen.

•                    De 3 først uger af august bragte yderligere eksterm varme og tørke. Hele marker tabte bladene og     vinstokkene begyndte at synke sammen, og blev kun holdt oppe af wirerne.

•                    Syreudviklingen stoppede, og sukkerindholdet steg i takt med at druerne tørrede ud.

•                    Der var krise, og høsten blev givet fri d. 19. august, 80 dage efter blomstringen, hvor normalen er 100 dage. Ingen i mands minde i Bourgogne havde oplevet så tidlig en høst. Optegnelser viser at 1894 kommer tættest med 24. august.

•                    Konklusion: Det var ikke varmen alene der var problemet, men kombinationen af varme og tørke.

For de hvide vines vedkommende beskrives 2003 som et atypisk år med kvalitet fra middel til god. Det traditionelle appellations hierarki kan ikke umiddelbart bruges som kvalitetsvejledning, idet mange mindre appellationer klarede sig bedre end 1. cru og Grand cru selv fra samme domaine. Årsagen skal findes i, at vinstokke med lange rødder og plantet nær eller over en vandkilde eller lerbaseret jord (som holder på vandet), klarede sig meget bedre end de på limstenbaseret jord.

Aftenens første sæt bestod af smagningens 2 hvide vine; Maison Ambroise, Ladoix 1. cru, Les Grechons og Domaine Francois Mikulski, Mersault 1. cru Genevrieres. Les Grechons havde en grønligt præget farve. En fin duft med ananas og lidt æble. Fed i munden med en lidt gennemtrængende smag, lang, men ikke særlig nuanceret. Købt hos Otto Suenson for kr. 165,00.

Mersault’en var lidt mere gylden end Ladoix. En svovlet næse med toner af fremkaldervæske. Igen fed i munden, med strejf af overmodne æbler (men ikke ubehageligt). Lidt mere frisk end den foregående vin. Ikke det store sus. Købt hos Brandis for kr. 399,00.

Den generelle kritik på vinene lød, at de begge er oversøiske i stilen og marmeladeagtige. Tunge og uinteressante. 

De røde vine stod herefter for tur. Vi fik fortalt, at de røde vine i årgang 2003 sammenlignes med 1947 og 1959. Året blev karakteriseret ved en 30 % nedgang i høstudbytte. Specielt de meget gamle stokke har leveret den bedste kvalitet, uanset om de står tæt ved vandkilder eller ej. Årgangen inddeles i 3 niveauer; de enestående, dem der skal drikkes hurtigt, og så dem der skal glemmes!

Vi startede med et sæt bestående af Domaine Chevrot, Santenay 1. cru, Clos Rousseau og Domaine Tollot-Beaut, Savigny 1. cru, Champ Chevrey. Chevroet’s vin gik nærmest over i lilla. Lidt lukket i næsen til start, med blommer, men udvikler mere bærnæse efter lidt tid. I munden opleves vinen som blød, fed, lidt kort, og tør tanin. Lidt ubestemmelig, skal ligge noget tid. Vinen har bestemt potentiale med den gode syre og frugt.

Tollot-Beaut var en anelse mørkere i farven. Lukket, men frigav dog en god ”varm” næse. En harmonisk vin med megen syre, der bestemt kræver sin tid. Og normalt udvikler vinene sig flot fra domainet. Priser: Chevrot kr. 160,00 hos Vinrosen og Tollot-Beaut til kr. 205,00 hos Otto Suenson. 

3. sæt indeholdt Domaine Jean-Marc Boillot Volnay 1 cru, Pitures, der skulle smages sammen med en vel nærmest klassiker i Bourgoneselskabet, nemlig Domaine Comte Armand, Pommard 1. cru, Clos des Epeneaux. Boillot havde en god frugt bouquet der var relativ åben. I munden var smagen præget af kraft og pæn længde. En gemmevin med potentiale. Det var dog en opfattelse, der blev opponeret imod, da vinen blev betegnet som en lidt banal Volnay, der hurtigt falder i glasset, og som mangler facetter. Vinen er indkøbt privat i Bourgogne til kr. 360,00.

Comte Armand hvde en meget stor koncentreret duft, der yderligere åbnede sig efter lidt tid, flot. En velsmagende, blød vin, med fin længde. Sødme. Meget koncentreret med god tanin struktur. Købt hos Otto Suenson for kr. 448,75. 

Så fulgte en ”single”-vin; Domaine Arlaud, Morey Saint Denis 1. cru, Millandes. God syrlig frugt duft. Koncentreret, stærk, kraftig, lang og noget tør tanin. Skal have tid. Jeg fandt den velsmagende. Kritikken af denne vin gik på, at den mangler syre, og der er for meget tanin. Den er for ekstrakteret, selv efter nogen tid i glasset. For tæt og for meget. Købt hos Theis Vine for kr. 279,00 

De næste 2 røde kom som sæt. Domaine Trapet, Gevrey-Chambertin 1. cru og Domaine Philippe Leclerc, Gevrey-Chambertin 1. cru, Combes aux Moines. Trapet havde I denne årgang valgt at stikke vinene fra hans parceller i La Petite-Chapelle og Clos-Prieur sammen, som derfor sælges som Gevrey-Chambertin 1. cru. Begge vine havde næsten den samme lyse farve. Men så holdt sammenligningen også op. Trapet var meget imødekommende i næsen. Lækker og velsmagende, behagelig og elegant, god syre og taninen fornemmes til sidst. Andre var mere kritiske, idet de betegnede vinen som hurtig overstået. Købt hos Vinrosen til kr. 395,00.

Leclerc var mere lukket. I munden havde den et lidt mærkeligt syret-røget præg. Ikke nem at smage pt., men har en fornuftig balance mellem vin og træ. Vinen er købt privat i Bourgogne til kr. 420,00. 

Aftenens sidste vin var annonceret som Domaine Haegelin-Jayer, Echezeaux, Grand Cru. Ved en fejl fra leverandørens side, var denne vin ikke dukket op, hvorfor vi i stedet fik Domaine Francois Lamarche, Grands-Echezeaux. Ikke noget ilde bytte, selvom det da også kunne havde været spændende at smage Haegelin-Jayer. Lamarche ejer 0,3 ha i Grands-Echezeaux, som blev beplantet i 1961. Den mørke vin gav frugt, røde bær i næsen. En tæt bouquet, der var meget, meget flot. Topklasse. Blød og fed i munden, pæn syre og kirsebær. Fadpræget. Men der var også drøje hug til vinen; savner koncentration, mangler nosser, oversøisk. Den smukke bouquet, kunne ingen dog tage fra den. Det forekommer mig, at der næsten altid er svært for de store, og dyre, vine at opnå udelt begejstring ved smagninger. Forventningerne er naturligvis skyhøje, og den mindste vaklen bliver hårdt bedømt. Hvor meget betyder etiketten ? Bliver vinene bedømt for positivt, fordi vi ved, hvad de bør kunne ?  Det kunne være spændende, at få sådanne vine serveret blindt en gang imellem. Prisen for denne vin er kr. 899,00 hos Theis Vine. 

En af konklusionerne efter denne smagning er, at 2003 husket for de røde – ikke de hvide. 

En interessant nyskabelse denne aften udleveringen af et ark med billeder af producenterne.  

Referat af Smagning af vine fra Otto Suenson & Co den 28. april 2006.

Referent: Brian Thostrup. 

Forårets sidste smagning havde en perfekt balance mellem udbud og efterspørgsel; der var 36 pladser åbne til smagningen, og det var præcist det antal medlemmer, der havde tilmeldt sig. 

Efter formandens velkomst tog Evy Halling fra firmaet Otto Suenson & Co. ordet. Evy fortalte hvordan hun i slutningen af 1990’erne havde overtaget firmaet Le Domaine i Roskilde, og siden flyttet forretningen til Frederiksberg, og senere igen til Helsinge. I maj 2005 blev hun kontaktet af Carl Erik Olsen fra Otto Suenson der tilbød at købe Le Domaine. Evy sagde ja, og fulgte med over sammen med alle hendes agenturer.  

Og så var det ellers bare at læne sig tilbage, og nyde de 9 vine, som Evy havde udvalgt fra Otto Suenson’s sortiment. 

Vi lagde fra land med 3 hvide, som blev smagt enkeltvist. 

Første bekendtskab var en Mercurey blanc, 1. cru Champs Martin 2002, fra Domaine Michel Juillot. Evy fortale, at hun endnu ikke har besøgt domainet. Hun mener, at det har været nede i nogle år, men er nu tilbage på sporet. Juillot har gjort rigtig meget, for at gøre noget for vinene i området. Sønnen har nu overtaget. I glasset fik vi en vin til den lyse side, med et klædeligt grønt skær. ”Frisk” næse, lidt fed. Citrus og snert af bolche. En blød og harmonisk vin med god syre, fedme og balance. Salens kommentarer delte sig lidt fra mangler friskhed, lidt for gammel, mangler eftersmag og for meget smør, til de positive kommentarer som en rigtig dejlig vin, med lidt brød, spændstig og stram syre. Desværre blev denne vin den sidste, deres udsendte kunne snuse denne aften – en snotnæse satte en effektiv bremse. Men heldigvis kunne jeg stjæle indtrykkene fra de andre ved bordet. Nød lærer snottet referent at skrive af…….

Pris kr. 191,25. Denne pris, og de efterfølgende, er de engrospriser per flaske, som medlemmer af Bourgogneselskabet kan erhverve vinene til. 

En Nuits-Saint-Georges, Vielles Vignes 2002 fra Domaine Robert Chevillon havde en flot gylden farve. Smør, eksotiske frugter og en atypisk Chardonnay duft. I munden fandtes æble, krydderi, bitterhed – en speciel vin. Holder længe. En svag sødme til allersidst. En god vin. Andre kommentarer var, at vi her er en anden klasse en den første vin. Vinen er saftig, frugt og syre. Stor styrke og holder længe. Rustik og krydderet. Nogle fandt endvidere lidt rugbrød i smagen. Pris kr. 250,00. 

Tredje vin var en Corton-Charlemagne Grand Cru 1997 fra Domaine Bruno Clair. Det er en vin der har fået en flot omtale. Den første flaske vi fik i vort sæt, var meget gylden med æble næse og var flad. Den blev skiftet ud, og så fik vi en mindre gylden vin i glasset med lidt grønt skær. Meget flot næse. Medium fylde, men meget lækker. Frisk og lang. Velsmagende. Godt syrebid. Let æblepræg i finalen, som blev mere udtalt efter lidt tid i glasset, men ikke ubehagelig. Evy fandt at det var en svær vin. Duften virker langt fremme, medens smagen lover lang tid endnu. Der er ikke harmoni mellem smag og duft. Eftersmagen er pt. det flot-teste ved vinen. 97 var et svært år, og nogle vine modner hurtigt. Blandt andre kommentarer til vinen var ordene: rådne æbler og strejf af petroleum. Ud fra kommentarerne kan det fastslås, at der var en del flaske-variation. Pris kr. 503,75. Der er dog ikke flere flasker til salg. 

Så kom der gang i de røde, og de blev serveret sætvist. Første ombæring var af Morey-Saint-Denis, 1. cru Cuvée des Alouettes 2002 fra Domaine Ponsot og en Nuits-Saint-Georges, 1. cru Les Saint-Georges 2002 fra Domaine Bertrand Ambroise. Omkring domainerne fortalte Evy, at frugten er det vigtigste for Ponsot. Nye fader er bandlyst. I øvrigt kunne Evy som en frisk nyhed fortælle, at Ponsot lige havde aflyst et møde i Danmark, idet foråret i Frankrig netop havde holdt sit indtog, mere end en måned senere end normalt. Så der var travlt i markerne. Ambroise’s vine kan som unge virke lidt rustikke, men med alderen bliver de meget elegante i stilen. 

Ponsot var lidt lukket, men gav dog lidt fra sig, som blev beskrevet som en flot næse. Og lidt kærnemælk. Tanin var det første indtryk i munden fulgt op af syre og en del frugt. Stor koncentration, grænsende til det voldsomme. En tæt vin med lang eftersmag. Ambroise var mørk, næsten blodrød i glasset. Flot-flot. Lidt fad i næsen, men ikke overgearet. Toasted og søde bær i næsen. Igen en del tanin i starten, så sødme og tanin. Power. Rå og noget tør. Nogle fandt brombær, lakrids og tjære hos Ambroise, og at den havde højere kvalitet end Ponsot. Men 2 dejlige vine var det i hvert fald. Pris kr. 390,00 for Ponsot og kr. 376,00 for Ambroise. 

Derefter var det tid til at stifte bekendtskab med Chambolle-Musigny, 1. cru Amoureuses 2003 fra Domaine Francois Bertheau samt Chambertin Clos de Bèze, Grand Cru 2003 fra Domaine Bruno Clair. Amoureuses havde en rød-violet kulør til den mørke side kombineret med en lækker duft, hvor der kunne spores brombær. Utrolig velsmagende, stor balance. Blød, lækker med lidt bitter slutning. Meget lækker vin. Clos de Bèze var måske lidt overraskende lysere end Bertheau’s vin. Den anbefalede sig selv med en fantastisk flot bouquet, der var i fin balance, elegant og med afstemte toner af de nye fade. Sammenlignet med Amoureuses fandt jeg lidt mere power i Clos de Bèze, men stadig meget fin og lækker. En mere bitter finale. Elegant. Andre syntes, at Bèze var mere enstrenget og mindre kraftig. Men vi er altså på et pænt niveau. Det blev sagt, at disse 2 vine forklarer, hvorfor vi elsker Bourgogne. Der kom lidt snak omkring holdbarheden af disse vine, hvilket fik Evy til at sige, at vi skulle mødes om 10 år og smage vinene fra Evy’s egen kælder…. Jeg er klar. Priser: Amoureuses kr. 673,75 og Clos de Bèze kr. 868,75. 

Og så den store finale; Vosne-Romanée, 1. cru Croix Rameau 2000 fra Domaine Jacques Cacheux og Musigny, Grand Cru 2000 fra Domaine Jacques Prieur. Lovende. Croix Rameau er en 0,6 ha stor enklave i Romanée-Saint-Vivant. Domaine Jacques Cacheux er et lille domaine, der ikke er så omtalt som de andre mere kendte navne, vi i løbet af aftenen har smagt på. Domaine Jacques Prieur er et nyt domaine for Evy, og som nu importeres direkte af Otto Suenson. Croix Rameau havde medium brillant farve. Næsen var præget af fade. Smagen var fremragende, kraft, koncentration, ung, rå og saftig. Skal have tid. Fra salen blev vinen omtalt som super flot, kompleks, god struktur, god smag, meget lækker vin, flot vin. Desuden afmålt totalkrydderi, genial vin i næsen, hvide roser. Kort sagt en vin der faldt i smag.

Hvad så med vores kære Musigny ? Støvet og uklar så den ud i glasset. Personligt fandt jeg den let perlende, sur, ja faktisk meget sur. Yderligere kommentarer gik på, at den havde en grøn smag. Vinen er ikke filtreret, hvilket giver en del svæv i flasken, som udmøntes i den syrlige smag. Ikke harmonisk. Ekstrem syre. Der synes at være nogen flaskevariation, idet et sæt havde en klart bedre flaske. Der blev givet udtryk for, at vinen kæmper for at finde harmoni. Forventningerne var selvfølgelig høje til denne vin, men generelt blev vi skuffet. Et gæt lød på, at vinen er på et naturligt udviklingstrin. Som kuriosum kan nævnes, at en af Musigny’erne måtte ombyttes på grund af prop. Det faldt efterfølgende i formandens hverv at bortskaffe propvinen gennem Menighedhusets køkkenvask – et næsten surrealistisk syn. Hulk. Priser: Croix Rameau kr. 495,00 og kr. 986,25 for Musigny’en. 

En vinmæssig meget flot og spændene aften var slut. En værdig afslutning på denne halvsæson.

Bertrand Ambroise	Francois Mikulski
Catherine et Fernand Chevrot	Cyprien Arlaud
Jean-Louis Trapet	Philippe Leclerc
Nathalie Tollot	Benjamin Leroux – Comte Armand