19. januar 2007.
Referant: Brian Thostrup.
Første smagning i det nye år bestod af 11 vine fra 2004 årgangen. Alle
vine var indkøbt under selskabets tur til Bourgogne i oktober. Den pakke
havde 36 medlemmer lyst til at se nærmere på.
Efter velkomst og ønsket om et Godt Nytår fra formanden gik vi i krig
med aftenens program, hvor vi indledningsvist fik lidt
baggrundsinformation om 2004 årgangen. Vejret i April og Maj var pænt,
men i Juni slog vejret om, så markerne blev plaget af uens blomstring og
en fugtig, sydlig vind. Der skulle sprøjtes og arbejdes en del i
markerne, selv i Juli og August. De ugunstige betingelser ramte bredt i
Bourgogne. I slutningen af August havde druerne en potentiel
alkoholprocent på bare 6-8%, men heldigvis slog vejret om den 25/8, og
vejret i september var fint. Høsten startede 20/9 i Beaune og den 25/9 i
Nuits.
Det var vigtigt at holde udbyttet nede. Uden beskæring og grøn høst blev
vinene noget hø. Sortering af de høstede druer var super vigtig, og selv
om sorteingsborderne nogle steder kørte på laveste hastighed, kunne man
ikke nå at pille de dårlige druer fra. Der blev chaptaliseret meget
lidt. Generelt vurderes årgang 2004 til at være en mellemting mellem
2000 og 2001.
Smagningens 2 hvide vine udgjorde 1. sæt. Domaine Sylvain Langoureau,
Meursault Blagny 1. Cru, La Pièce sous le Bois. Og Domaine Rapet,
Corton-Charlemagne Grand Cru fra Magnum. Hos Langoureau i byen Gamay
overtog sønnen i 1994; før den tid blev al vin solgt til negocianter.
Første årgang fra domainet var 1995. Der vinificeret traditionelt. Om
nogle år vil domainet formentlig kun lave hvidvin. Det er deres mål. De
røde marker sælges fra. Rapet besøgte vi for 3. gang i oktober. De ejer
ca. 9 hektar. Der tappes tidligere end før i tiden. De hvide vine ligger
9-10 måneder på fad. Langoureau havde en fin citrus næse, en blød
fremtoning, med pæn syre i finalen. Kunne godt havde været lidt
køligere. Indkøbt til kr. 160,00. Rapet’s vin havde fadpræg i duften.
Koncentreret, god syre, og velsmagende. Klassisk Rapet. Indkøbt til kr.
640,00.
Så blev det de rødes tur. Næste sæt var sammensat af Domaine Pavelot,
Savigny-les-Beaune, 1. Cru, La Dominode og Domaine Albert Morot, Beaune,
1. Cru, Teurons.
Pavelot lægger vægt på, at deres marker er sunde. De
pløjer om foråret, da de mener, at det giver stærkere planter, idet de
øverst liggende rødder bliver skåret over ved pløjningen. Til selskabets
jubilæumssmagning fik vi en 1985 årgang, og den var temmelig
fremragende, så hans vine holder sig godt. Hos Morot overtog nevøen
Geoffrey i 1999. Han har lagt et stort arbejde i markerne, og har
indført mere sortering i det høstede materiale. Høsttiden er blevet
halveret. Det blev et sæt, der faldt forskelligt ud ved bordene.
Pavelot’s vin fandt jeg havde frugt og jordbær i næsen, god frugt i
munden, velsmagende, med bitter finale. Morot var mere lukket, men dog
kunne der fornemmes noget godt i næsen. Virkede på mig mere drikkeklar
end Pavelot. Andre syntes, at begge vine var stramme og fuldstændig
lukkede. Morot’s vin havde en ekstrem grøn eftersmag.
3. sæt var Domaine Moissenet-Bonnard, Pommard 1. Cru, Les Epenots og
Domaine Rapet, Corton, Grand Cru. Moissenet-Bonnard overtog i 1988, og
tapper i dag hele produktionen. Anvender ikke kunstgødning, og holder
udbyttet nede. Rapet’s Corton er kendt for at være kraftig med elegance.
Duftmæssigt gav Moissenet-Bonnard lidt fra sig. Koncentreret med en
stram afslutning. Kraftig og lang. Ikke umulig. Rapet’en skulle rystes
noget, for at få lidt snus. God vin, men noget ungdomspræget. Svær at
bedømme. Kommentarerne fra salen til Les Epenots gik på, at den var tynd
og falder helt til jorden, har en del grønt i sig, og meget bedre end
vin 3 og 4. Corton’en var rigtig god, og andre fandt den lidt underlig.
Les Epenots blev indkøbt til kr. 186,00 og Corton’en blev købt til kr.
245,00.
Så fik vi et ”stor-sæt” bestående af 3 vine. Domaine Jean-Marc Guillon,
Gevrey-Chambertin 1. Cru, Clos Prieur, Domaine des Beaumont,
Gevrey-Chambertin 1. Cru, Aux Combottes og Domaine de l’Arlot,
Nuits-Saint-Georges 1. Cru, Clos des Forets-Saint-Georges. Lidt info om
domainerne i sættet: Guillon indkøbte i starten hans druer, men ejer nu
selv omkring 11 hektar marker. Tapper sine vine efter 12-14 måneder på
fad. Hans vine skulle smage godt som unge, og skal angiveligt gemmes
4-5-6 år. l’Arlot er navnet på en lille kilde. Domainet startede i 1987.
Er på 14 hektar. På vej mod biodynamisk dyrkning, men ikke helt endnu.
Domaine des Beaumont blev stiftet i 1991, og tappede selv fra 1998. 5,5
hektar marker ejer de, og dertil kommer indkøbte druer til deres
cremant. Om de også køber druer til andre vine vides ikke. De laver
traditionelle vine, feminine. Grøn høst, håndplukning, sortering og
gæring i 15-20 dage. Der bruges 60 % ny eg til grand cru og 1. cru. Til
kommune vinene anvendes 30 % ny eg.
Lad det være sagt med det samme; dette sæt fremkaldte også modsatrettede
kommentarer. Således mente et medlem, at det var de 3 ringeste vine, han
havde smagt i lang tid. Men lad os tage dem fra en ende af. Guillon
havde et grønt strejf i duften, men var velsmagende, god frugt, og kun
et strejf af grønt i munden. Et medlem sagde, at det var en god vin. Des
Beaumont havde en ret svovlet næse, men alligevel anes noget frugt
bagved. Smagen var tynd, spids og syrerig. l’Arlot havde en lidt
”støvet” duft og en tynd smag. Der blev åbnet en ekstra flaske, der dog
ikke var meget bedre i næsen, men smagen var en del bedre, med præg af
jordbær. God vin. Priserne: Guillon kr. 167,00, des Beaumont kr. 249,00
og l’Arlot kr. 254,00.
Det sidste sæt var skruet sammen af 2 grand cru’er; Domaine Arlaud, Clos
de la Roche og Domaine des Lambrays, Clos des Lambrays. Domaine Arlaud
er grundlagt i 1949, og i dag er faderen, de to sønner og søsteren
beskæftiget på domainet. De producerer fra 15 hektar marker, og de
fremstiller 19 forskellige vine. Druerne håndplukkes og afstilkes. De
hele druer gæres ved hjælp af den naturlige gær. Der bruges 4-5 dages
kold maceration. Sukker tilsættes af flere omgange, så gæringen bliver
forlænget. Mængden af ny eg afhænger af årgang og appellation. Vinene
filtreres og klares ikke. Markerne dyrkes organisk, og det er søsteren
der har ansvaret for det arbejde, ligesom det er hende der foretager
pløjningen i deres bedste marker med hendes 2 heste. Domainets vine er
”ready to drink”, men for de bedre vine skal man vente 3-4 år, lidt
afhængig af årgangen.
Domaine des Lambrays er på omkring 13 ha, hvoraf de 8,7 ha udgøres af
marken Clos des Lambrays.
Det var først i 1981, at Clos des Lambrays blev ophævet til Grand Cru.
Domainet bruger et minimum af gødning og kemikalier i marken, og i
stedet bruges så den nødvendige håndkraft. Udbyttet holdes nede via
beskæringer, og kloner med lavt udbytte. Druerne afstilkes delvist.
Gæringen foretages ved 30 – 32 grader C. Der fermenteres i ca. 21 dage.
5 dages forgærings maceration, 5 eller flere dages gæring, og resten af
perioden bruges til eftergørings maceration under låg. Der bruges kun
naturligt gær og chaptaliseringen foretages af flere omgange, for at
forlænge gæringen. 50 % nye fade, medium toastede. Vinene hverken klares
eller filtreres.
I glassene noteres at begge vine var lyse. Arlaud havde lidt kærnemælk i
den koncentrerede duft. Smagen hang længe, og var fint nuanceret. Skal
have mere tid. Lambrays næse bød foruden et lidt grønt også på meget
krydderi. Det krydderede gik igen i smagen, og virker helt speciel.
Arlaud er indkøbt til kr. 299,00 og Lambrays til kr. 435,00.
Afslutningsvist blev årgangens karakteristika vendt, og en fællesnævner
synes at være det grønne præg.
Referat af Domaine Maillard smagning den 23. februar
2007.
Referent: Brian Thostrup.
Efter afviklingen af årets generalforsamling var der smagning af 8 vine
fra Domaine Maillard fra Chorey les Beaune.
Domainet blev grundlagt i 1952, hvor Daniel Maillard købte det hus, som
domainet stadig ejer den dag i dag. Det drives af Daniel Maillard og
hans to sønner Alain og Pascal. Domainet har omkring 20 ha vinmarker
fordelt over Cote de Beaune. Domainet vinificerer på den traditionelle
måde, og lader de røde vine ligge 18 måneder på fad, og de hvide 12
måneder. Der 25 % nye fade hvert år. Vinene filtreres let inden
tapningen. Domainet anbefaler selv, at kommunevinene ligger 2 – 4 år før
man tænker på at åbne dem, og at de derefter vil udvikle sig de næste
10 – 15 år. 1.cru vinene anbefaler de man venter med til det fyldte 4 –
6 år og derefter lader dem videreudvikle sig i 12 – 15 år. Grand Cru
vinene må først røres efter det fyldte 7. år og de kan sagtens ligge til
det fyldte 20 år. Såvel Parker som Clive Coates betegner domainet som
hørende til de mellemgode. Alle vinene til smagningen var indkøbt hos KB
Vin.
1. sæt bestod af Chorey Les Beaune 1999 og Ladoix ”Les Chaillots” 2002.
Chorey havde en frugtig næse, flot. Indbydende smag i den lettere ende,
OK, men så heller ikke mere. Ladoix havde mere at byde på i duften end
Chorey, tættere og mere koncentreret, flot. God frugt i munden,
imødekommende. Ikke nogen stor vin selvfølgelig, men den overraskede
positivt. Priser; Chorey kr. 110,00 og Ladoix kr. 122,00.
Beaune, 1. cru Les Greves 2003 var vin nummer 3, og den blev serveret
alene. Power og marmelade i næsen, men ingen sekundære aromaer. Lidt
tyndbenet og skuffer. Et medlem betegnede vinen som en mellemgod Rhone,
med karakter af vingummibamser og slikbutik. Vinen mangler syre, og er
ikke kompleks nok. Andre fandt vinen god, af en 2003 at være. Pris kr.
180,00.
3. sæt var sat sammen af to Pommard ”La Chaniére” i henholdsvis 2002 og
2003 årgangen. Vi fik fortalt, at La Chaniére marken ikke er optimalt
solbeskinnet, så vi kunne måske forvente, at 2003’eren ikke ville være
så marmeladeagtig, som man ellers ofte møder i 2003.
2002 havde en god
næse uden dog at være prangende. Frugt og meget tanin i munden. Lidt
grønt og hårdt præg. Tørrer ud. Skuffer. En deltager mente, at 2002
smagte af sæbe. 2003 havde en god næse – og den duftede faktisk af vin.
Fed i munden, men bakkes op af en god syre. Sødlig. Priserne var for
2002 kr. 186,00 og 2003 kr. 191,00.
4. sæt var Aloxe Corton 2002 og Aloxe Corton 1. Cru, Les Grand Lolliéres,
1999. 2002 var lidt svær at få bouquet ud af. I munden manglede den
koncentration, lidt vandet. Tør afslutning, og så lidt syre i
eftersmagen. Bedre til mad? En vin, jeg gerne vil smage igen. Les Grand
Lolliéres havde jeg også svært ved at fange snusen af, men dog fornemmes
en svag sødlig tone. Koncentreret og flot i starten i munden, ”vander”
så til, og er lidt svag i finalen. Andre fandt, at den smagte dejligt,
blød og kålet, og især flot i starten. Overmoden, var også en
betegnelse, som den fik hæftet på sig denne aften. Priserne; kr. 180,00
for Aloxe Corton og kr. 203,00 for Les Grand Lolliéres.
Som rosinen i pølseenden fik vi en solo-vin, Corton-Renardes, Grand Cru,
1999. En pæn næse, blev fulgt op af en OK fylde, men ikke nok, når det
er en Grand Cru. Tyndbenet. Andre var mere positive, og mente, at vinen
var på toppen, dejlig, chokolade. Smager flot. Nogle ville gemme den
5-10 år endnu. Pris kr. 307,00.
En sammenfatning må være, at domainet generelt producerer middelmådige
vine, men priserne er jo også meget medgørlige. Så her hænger det fint
sammen.
Referat af Bourgogneselskabets generalforsamling d. 23/2-2007
Formanden, Eva Sørensen bød velkommen.
Der var et fremmøde på 29 personer som repræsenterede 22 medlemskaber.
7 tilmeldte mødte ikke op - måske på grund af snevejret.
1) Valg af dirigent:
Thorleik Nellemann blev med salens applaus valgt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne - der var ingen indsigelser mod dette fra salen.
Som referent blev Torben Sørensen valgt.
2) Formandens beretning:
Året 2006 havde budt på 7 smagninger og en udsolgt tur til Bourgogne, der for første gang i selskabets historie lå om efteråret.
Der er udsendt referater af de enkelte smagninger via medlemsbladet ligesom de kan findes på foreningens hjemmeside.
I januar var der smagning i et forrygende snevejr - denne gang flytte fra de trygge rammer i menighedshuset til Geologisk Museums auditorium hvor lektor Erik Scou-Jensen fortalt om geologien i vinmarken generelt og i Bourgogne mere specifikt.
Februar smagningen i relation til generalforsamlingen var med vine fra domaine Hubert Lamy
I april var det en årgangssmagning; nemlig årgang 2003.
Sidste smagning inden sommerferien var en præsentation af vine fra Suensson Vine ved Pamela
Efter sommerferien kom der endnu en kommune smagning - denne gang Vosne-Romanée.
I september havde vi en kommunesmagning med vine fra Chassagne Montrachet. Der var deltager rekord for en hvidvinssmagning i selskabets samlede historie idet 52 medlemmer var mødt op!
Oktober bød på en middag i selskabets regi. Det var anden gang vi prøvede dette med en ekstern kok, hjælp til servering og det velkendte lokale pyntet op. Dette arrangement var udsolgt med 48 deltagere - meget positivt.
I november havde vi en smagning med vine fra domaine Henri Gouges.
Årets arrangementer viser et vekslende over/underskud på de enkelte arrangementer. Bestyrelsen vil fortsat arbejde på at få de enkelte arrangementer til at balancere, men et ”skævt deltagerantal” eller proppede vine som vi nogen gange ikke kan refundere (hvis de er købt lokalt) gør det vanskelligt.
Invitationerne sendes per e-mail til alle tilmeldte medlemmer - bladet fortsat per post til alle.
Kartoteket kan drille på grund af adresse ændringer - husk derfor altid at melde adresseændringer!
Selskabets lager har i mange år ligget i det tidligere vinhus ”Millesime”s kælder, men efter ombygninger i forbindelse med Theis vines overtagelse af Millesime har det været svært at få det til at fungere rent praktisk. Selskabet vil gerne benytte lejligheden til at takke for ”husly” og stor hjælp fra Millesime igennem mange år!
Selskabets lager er nu flyttet ud til formanden.
Medlemmerne må også gerne hjælpe bestyrelsen ved at tænke over en række spørgsmål: Skal Bourgogneturene ligge om for- eller efteråret? Skal de skifte hver anden gang?
Formanden mindede - traditionen tro - endnu engang om at tilmelding til smagning altid er til hende og at afbud kan finde sted indtil én uge før smagningen finder sted. Hvis man i sidste øjeblik overvejer at komme til en smagning kan man altid prøve at høre hos formanden - også selv om tidsfristen er overskredet. Måske er der et afbud - måske er der ganske enkelt en ledig plads?
Formanden sluttede med at takke bestyrelsen, revisor og medlemmer for et godt samarbejde i det forgangne år.
Spm.: Selskabet har 113 medlemmer. Er det stagnerende? Skal der reklameres for at prøve at skaffe flere medlemmer? Fortæring til bestyrelsesmøder er steget 20 % fra forrige år - følger det selskabets økonomiske udvikling?
Svar: medlemstallet er stabilt igennem de seneste år. Har i en periode været væsentligt lavere. Til SOPEXA arrangement vil der blive reklameret, men det er ikke et mål i sig selv at få mange flere medlemmer. Sidste år var der - på grund af Bourgogneturen - flere bestyrelsesmøder end normalt - det er forklaringen på udviklingen i fortæring.
Kommentar fra salen: Tilslutning til bestyrelsen og dens arbejde.
Der var ikke flere kommentarer og spørgsmål til formandens beretning, der herefter blev godkendt med akklamation.
3) Regnskab:
Foreningens kasserer, Søren Thorhauge fremlagde året regnskab.
Der var et underskud på kr. 3.058 hvor der sidste år havde været et overskud på kr. 5.538
Som tidligere har de smagninger der har givet størst underskud har det typisk haft et uheldigt antal deltagere i forhold til den bedste udnyttelse af flaskerne.
Regnskabet godkendt med akklamation.
4) Kontingent: Bestyrelsen foreslog uforandret kr. 225,-
Dette vedtaget.
5) Indkomne forslag: Ingen
6) Valg af bestyrelse:
Hele den nuværende 7 mand store bestyrelse genopstillede og blev genvalgt:
Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Thorhauge, Jan Tjørnlund, Palle Hansen, Brian Thostrup og Torben Sørensen
Som revisor blev nuværende revisor Sven-Erik Hansen genvalgt
7) Eventuelt:
Spørgsmål/kommentar fra generalforsamlingen:
Kommentar: En rigtig god tur til Bourgogne! Foreslår hver anden gang forår og hver anden gang efterår.
Der var ikke flere spørgsmål eller kommentarer fra generalforsamlingen.
Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden
Thorleik Nellemann, dirigent Torben Sørensen, referant
4 – 1 til Bourgogne over Tyskland (Baden)
V/Søren Thorhauge
Den 23. Marts var der kaldt til landskamp i Hellerup Menighedshus. 36 var mødt op til kampen. Det var Tyske vine, der havde udfordret de velkendte vine fra Bourgogne. Indledningsvis skal det siges, at det blev close race imellem vinene. Jeg har, inspireret af en meget omtalt boksekamp dagen efter, valgt at uddele points på samme måde. Der blev givet et point for hver omgang til vinderen og to til vinderen, hvis der var tale om et ”knock out” eller total udboksning af den anden kombattant. Det skal indledningsvist anføres, at dette ikke blev tilfældet denne aften. Pointgivningen skal også ses i lyset af, at dommeren (det vil sige mig) ikke var upartisk. Jeg er medlem af Bourgogneselskabet, fordi jeg virkelig kan lide disse vine. Resultatet hos den enkelte smager kan sikkert være anderledes. Smagen af vin er en subjektiv forteelse.
De tyske vine var fremskaffet fra NUR Wein (www.nurwein.dk). Personlig er jeg af den opfattelse, at det smagte tyske sortiment havde kvaliteter der oversteg, hvad jeg tidligere har oplevet fra dette naboland.
Alle vine blev smagt blindt. Det blev oplyst efter hvert set, hvilke vine, der var smagt.
1. omgang
Var Givry, Pied de Clos, 2004, fra domaine Francois Lumpp mod Burkheimer Feuerberg Spätburgunder spätlese Trocken , 2003 fra Weingut Bercher.
Den første vin fremstod med en pæn lidt lys farve. Der var kaffe i næsen og lidt røget fra fadet, men ikke den vanilje, der kendetegner nye fade. Der var en del frugt i munden og en del pæn eftersmag. En god vin på sit prisniveau på kr. 150,-.
Bergers vin var en anelse lysere end Givry'en, duften afslørede, at det havde været et varmt år og der forekom en anelse ”gummi i duften. Smagen var præget af en del sødme og (frugt-syre), men jeg savnede nogen frugt. Eftersmagen var relativ kort.
Når man tænker på, at prisen for Bergers vin lå på kr. 115,- så har vi måske forklaringen på, at jeg havde Bourgogne som vinder af første omgang.
2. omgang
Her kom Duijns Spätburgunder „Laufer Gut Alsenhof”, 2004 op mod Liger-Belairs Hautes Côtes de Nuits 2004.
Duijns vin viste sig med en farve, der var meget mørkere end hvad vi så i den første omgang. Der var god frugt i næsen med kirsebær og andre røde bær samt lidt kærnemælk og en anelse vanilje. Der var en del frugtsyre i munden der blev afløst af kirsebær. Der indgik tillige nuancer fra fadlagring i smagen, hvor eftersmagen var behagelig.
Liger-Belairs vin havde en anelse mere farve end i tyskeren. Duften forekom lidt lukket, ,men der kunne anes en del god kraftig rød frugt. Der var klar lakrids i smagen suppleret af forskellige røde fruter såsom kirsenær m.v. Det var nok mere frugtsyren end garvesyre.
Hvis man skulle vælge en af disse vine som vinder så peger pilen mod Liger-Belair, men det var tæt. 2 – 0 til Bourgogne.
3. omgang
Marc Colins Saint Aubin, 1. Cru, 2004 skulle dernæst op mod Duijns Spätburgunder Jannin i samme årgang.
Den første vin havde en teglrød farve. I duften virkede det som om, at fadene havde været hårdt toastede men det var lidt svært andet end at ane frugten bagved. Smagen relativ lang med god balance mellem syre og frugt. Der var tydeligt vanilje i vinen og pænt med kirsebær.
Duijns vin var også noget lukket i næsen, og smagen havde mange frugtnuancer, der blev modsvaret af en god syre. Der var frugtsyre end garvesyre, hvilket nok generelt var det den store forskel mellem de burgundiske vine og de tyske vine denne aften.
Vægtskålene var igen næsten vandrette, men subjektivt bedømt kunne jeg bedst lide Marc Colins vin. Så var min stilling 3 – 0 til Bourgogne.
4. Omgang
Her skulle Bouchard Pere et Fils Savigny-les-Beaune, 1. Cru 2003, op mod Hubers Spätburgunder Alte Reben
Bouchards vin havde en pæn farve. Snusen var frugtagtig. Der var masser af frugt i smagen, der var dejligt balanceret. Der var rigtigt mange kirsebær i smagen. Syren var lidt anonym, det var ikke den værste 2003’er, som jeg har smagt.
Heroverfor stod Hubers vin. Farven lignede meget farven i vinen fra Bourchard. Her var de lige. Duften var tillige noget lukket Smagen var meget frugtagtig med en rigtig god balance mellem frugt- og garvesyre. Eftersmagen var lang. Var det en af de bedste tyske vine, jeg har smagt!
Pointet uddeles til Huber: Min stilling er herefter 3-1.
Sidste omgang
Vi skulle smage Duijns prestige vin SD i årgang 2004 op mod Roblet Monnots Pommard 1. Cru, 2004.
Duijns vin viste igen i den bedste klasse fra Tyskland. Farven var en anelse lys. Der var masser af frugt i vinen og den var pænt krydret med vanilje fra nye fade. I munden viste den sig med megen frugt såsom kirsebær og hindbær. Der var en del frugtsyre en relativt lang eftersmag. Vinen er lagret 18 måneder i nye bariques, hvilket kan forklare det vaniljepræg, der er i vinen. Jeg er af den opfattelse, at der er et godt potentiale i denne vin, og det kunne være interessant at smage den igen om 5 – 7 år. Den vil så vise helt andre nuancer.
Pommarden var meget mørk, typisk for en af de bedre fra Pommard. Næsen var typisk burgundisk med kål, stald og megen frugt. Mums. Det er det jeg søger i en god Bourgogne. Der var virkeligt meget frugt i vinen. Eftersmagen var meget lang. Vinen vinder, da den for nærværende forekommer langt bedre integreret og burgundisk end SD’eren. Jeg er ikke i tvivl om, at denne vin lige havde dagen, og jeg vil meget gerne smage den igen om nogle år. Interessant, hvis den så kunne komme op mod SD’ere.
Slutstillingen er herefter 4 – 1 til bourgogne. Point er mange ting, men her levner de ikke fuld retfærdighed. Alle vine lå på et højt niveau, og ved en anden smagesammensætning ville man kunne komme til et andet resultat. Det vigtigste jeg lærte denne aften er, at jeg ikke længere vil kimse af en god spätburgunder – det er vel en god lære.
Referat fra Domaine Jean Tardy-smagning den 20. april 2007.
v/Jan Tjørnlund
En flok forventningsfulde medlemmer var denne aften samlet for at smage
på vinene fra Domaine Jean Tardy, som hører hjemme i den geografisk
lille; men vinmæssigt meget store by Vosne-Romanée. Vinene blev
præsenteret af importøren Otto M. Nielsen.
Otto kunne blandt andet fortælle, at Jean Tardy havde overladt roret på
domænet til sin søn Guillaume, som havde produceret sin første årgang i
2002. Guillaume er tilhænger af en mere umiddelbar frugt i vinene og
bruger flere nye fade end sin far. Fra årgang 2006 var udbyttet nedsat
til 35-40 hl. pr. ha.
En del af deres marker er lejet af Meo-Camuzet (Clos Vougeot og 2 af
Premier Cru’erne), og de har fra 2006 erhvervet en ny mark i Fixin.
Første sæt bestod af tre kommunevine; en Chambolle-Musigny les Athets
2004 og Vosne-Romanée les Vigneaux 2003 og 1999.
Første vin, Chambolle-Musigny les Athets 2004, var en rigtig god start:
en charmerende vin med god frugt og en dejlig fylde og balance. En
rigtig god 2004, der smager godt allerede nu og derfor kan nydes med
stort behag. Pris: kr. 275,00.
De 2 Vosne-Romanée, les Vigneaux 2003 og 1999, som jo er produceret af
søn og far, var også meget forskellige. 2003’eren startede lidt
indelukket og usammenhængende; men åbnede sig pænt i glasset, og der
fremkom violer og en dejlig frugt; - en vin, der ifølge Otto kunne holde
op til 14 år.
1999 var klart mere tanninrig, en typisk ”gammeldags” bourgogne, som var
meget kompakt. Der var ikke enighed om, hvorvidt det bare var en vin,
der skulle gemmes en del år endnu for at folde sig rigtigt ud. Priser:
2003 kr. 300,00 og 1999 kr. 330,00.
Andet sæt var tre vine fra Nuits St. Georges: en kommunevin ’Les Bas de
Combe, Vieilles Vignes 2002 fra stokke på ca. 40 år (2002 er første
årgang som Vielles Vignes). Endvidere les Boudots Premier Cru i
årgangene 2003 og 1999. Der var ikke helt enighed i salen om, hvilken af
de tre vine, der var bedst; men ”nogle er jo til ’sønnen’; andre til
’faderen’”, som man siger. Les Bas de Combe Vieilles Vignes vakte stor
glæde hos nogle, der mente, at det var en god begyndervin med en
behagelig Pinot-bouquet og en god typisk Pinot-syre, mens andre syntes,
at det var marmeladevin med noget sæbe. Pris: kr. 288,00.
Les Boudots-marken ligger i den nordlige del af Nuits St. Georges op mod
Vosne-Romanée. 2003’eren fik mange anerkendende ord: en klassisk Pinot
med stor elegance og flot balance, en vin med stort potentiale, den
bedste indtil nu, mente mange. 1999’eren var igen en helt anden type:
”med let kål og jord” var nogle af bemærkningerne; men med et godt
potentiale, - ”den skal bare gemmes nogle år” var der en del, der mente,
og en del synes, dette var den bedste vin indtil nu. Priser: 2003 kr.
390,00 og 1999 kr. 455,00.
Tredje sæt var to Vosne-Romanée les Chaumes Premier Cru 2004 og 1999.
2004’eren vakte en del begejstring, og på jysk blev det udtryk, at det
var da ikke så ringe endda. Det var en udpræget ”drik mig bare”-vin på
den rigtigt gode måde, ”en forrygende vin” mente mange. 1999éren delte
igen vandene: nogle mente, at den var meget svær at gå til, manglede
sammenhæng, var præget at stilke; mens andre syntes, at der var stor
fedme og sødme, en totalt lækker vin, endda en ’Grand Vin’. Priser: 2004
kr. 375,00 og 1999 kr. 455,00.
Sidste sæt var 2 Grand Cru’er: en Echezeaux les Treux Grand Cru 2003 og
en Clos Vougeot Grand Maupertuis Grand Cru 2001. Echezeaux’en var en
rigtig flot 2003’er, som mange udtrykte stor glæde over at få lov at
smage, en vin til fem stjerner, en pragtfuld vin med terroir-karakter.
En vin med god frugt, flot balance og mange flotte smagsnuancer. Clos
Vougeot’en vakte ikke lige så stor begejstring, en noget lettere vin,
som var rimelig moden nu. Den skal nok ikke gemmes alt for mange år, en
OK vin, der bare havde det svært over for Echezeaux’en. Priser:
Echezeaux’en kr. 795,00 og Clos Vougeot’en kr. 785,00.
Alt i alt en dejlig aften med god stemning og nogle rigtig gode
oplevelser, og en stor tak til Otto.
Middag i Selskabet 26. oktober
V Palle B. Hansen
Det er efterhånden blevet sådan at bourgogneselskabet holder en middag én gang om året. I gamle dage var det gerne på et spisested i den store by, men da det til sidst ikke var til at få medlemmer til at dukke op til disse middage, så blev det ”kogt ned” til én hyggelig aften i menighedshuset hvor vores smagninger også normalt afholdes. Også dette år blev det indkaldt til en middag. Denne gang var det Lotte Laulund som normalt arbejder i Søllerød kommune der skulle stå for maden.
Menuen var: Citrus/orange marineret laks med skaldyr og diverse grønt., Fasanbryst m. seranoskinke, dyremedaljon, årstidens svampe og grøntsager, Gode oste og afsluttende med Kaffe/avec; Fine eller Marc de Bourgogne.
Bestyrelsen var som sædvanligt blevet tvangsudskrevet til borddækning, samt pudsning af bestik og glas, så det hele kunne være parat til medlemmerne kom. Så allerede klokken 17.30 gik vi i gang. For en sikkerheds skyld kom alle vinene udenfor på terrassen i det rå efterårsvejr, så de kunne opnå den rette temperatur. Det hele var da også klart da de første gæster ankom omkring klokken 18.30.
Til velkomst fik vi traditionen tro et glas Crement Rosé som var indkøbt hos KB Vine for kr. 102,-. En frisk og dejlig start til et godt måltid.
Formanden bød velkommen til de 32 medlemmer som sad ved 8 mandsborde i salen.
Alle retterne blev serveret portionsanrettet.
Først blev laksen serveret. Laksen var lige akkurat som jeg kan lide den. Dejlig fast i kødet, med en musling i skal, og friske grøntsager til. Dertil en let kold sauce og hjemmebagt brød.
Vinene til denne delikatesse var 2002 Domaine de la Bongran samt Mâcon Vire Clesse 2001 Domaine Emilian Gillet Mâcon Villages. Jeg og en del af andre medlemmer af selskabet H A R fundet ud af på vores ture i Bourgogne, at de hvide Macon’er er ganske glimrende alternativer til de mere ordinære bourgogner. Dette gjaldt også her. 2002 Domaine de la Bongran er en dejlig frisk vin med en dejlig chardonnay duft og smag. En vin der passede perfekt til maden. Mâcon Vire Clesse 2001 Domaine Emilian Gillet Mâcon Villages var efter min mening en smule parfumeret i smagen, men ved mit bord var der nogle der kunne lide både den ene og den anden, så det er jo godt at der er til begge parter. Vinene kan købes hos Le Cepages (www.cepages.dk) for omkring kr. 170,- og kr. 138,- (henholdsvis a – b)
Så var næste ret var ved at være klar. Den bestod af Fasanbryst med Seranoskinke, Dyremedaljon, årstidens svampe og grøntsager. Dertil blev der serveret 2000 Domaine Albert Morot Beaune, 1.Cru Teurons - 2000 Domaine Marquis d'Angerville Volnay, 1.Cru, Taillepieds - 2000 Domaine Frederic Magnien Chambolle Musigny, 1. Cru Les Charmes VV (disse forkortet til B – V og CM).
Den første vin var som en god gammel ven. Vi har smagt vin fra Morot en del gange efterhånden og den er så sikker som dagen er lang. En masse dejlig frugt og en pæn fylde i denne vin. Albert Morot svigter aldrig! En vin som kan/kunne købes hos les Cepages for omkring kr. 220.-
Vin nummer 2 (V) var ved vores bord en slem skuffelse. Jeg har flere gange smagt vin fra omtalte dyrker, (Marquis d'Angerville) og det har altid været vin der viste sit maskuline præg. Denne aften faldt den ualmindelig dårligt ud. Tynd uden den sædvanlige fylde ikke nogen stor eftersmag – en skuffelse - og til en pris på omkring kr. 500,-
Vin nummer 3 (CM) var den flotteste rødvin i denne omgang. Stadig med en masse liv i sig. En duft af mørke bær og en lang eftersmag. Pris omkring kr. 400,-
Hovedretten var utrolig mør og lækker bortset fra et par enkelte hagl (i fasanen) hos forskellige medlemmer. Dog ingen tandskader. Men sådan er det jo når man serverer vildt. Der var det hele, en god vildtsauce og tyttebær. Og Seranoskinken som var omkring fasanbrystet gav den lige det sidste pif. Der var endda til en ekstra ombæring til folk der havde mere appetit.
Vi skulle så til osten. Tre stykker anrettet på en tallerken med valnødder og druer. Til den havde man gemt en 2001 Domaine Jean Nöel Gagnard Chassagne Montrachet, 1.Cru Maltroye. Samt en 2001 Domaine Anne Gros Clos de Vougeot, Grand Cru.
Som man plejer når man kommer til osten, havde folk ikke den store appetit tilbage. Men osten kom dog ned.
Vinene til gengæld var udsøgte Den hvide var absolut en nydelse at drikke på dette tidspunkt. Frisk frugtagtig og en fylde som gjorde den til en værdig gæst fra Chassange – Montrachet. Pris hos KB vine kr. 400,-
Den røde Clos Vougeot havde det svært ved vores bord. Der var en del forskellige meninger om den, men min egen mening var at ”den var midlertidig nede” – forstået som den var utrolig lukket for tiden.. Men absolut ikke død, som nogle ved bordet påstod. En lille glas fra et af de andre borde viste en betydelig flaskeforskel – denne anden vin var absolut helt åben og allerede nu en nydelse og drikke. Vinen købt hos Victoria vine for kr. 800,-
Derefter var der kaffe med enten Marc eller Fine til. Og snakken bølgede frem og tilbage, til det var tid til at få klaret opvasken.
Det var en dejlig aften, men i forhold til sidste år hvor to små unge damer vimsede rundt og tog sig af tallerkner og glas, ja så var det i år en flok store mandlige bestyrelsesmedlemmer der gjorde dette, - og det var knap så elegant at se på.
Men alt skal have en ende og det fik denne aften også.
Til folk der har interesse i at få fat i Lotte Laulund, ja dem må vi bede om at kontakte formanden, da hun så vil formidle videre kontakt
Referat af Meursault smagning den 21. september 2007.
Referant: Brian Thostrup.
36 medlemmer var mødt frem til denne fredags hvidvinssmagning, hvor temaet var vine fra Meursault. I alt 10 vine var udvalgt, og skulle stå deres prøve foran det sædvanligvis engagerede publikum.
Første sæt var 2 styk Les Narvaux fra henholdsvis Domaine Guy Bocard i årgang 2000 og Domaine Olivier Leflaive i årgang 2001. Bocard udmærkede sig med en fin næse, med god Meursault karakter. God fedme i munden. Nogle fandt den unuanceret og kort, men havde dog lidt friskhed tilbage. Leflavie’s vin havde mere nøddeduft og var frisk, fyldig i munden med god syre og frugt. Citrus. Generelt var der stemning for, at det var to gode flaske. Begge er indkøbt på auktion til kr. 210,00.
Næste ombæring var en solovin. Domaine Bouchard, 1. Cru Perrieres, 2001. Vinen har fået ca. 30% nye fade. Det var en rimelig frisk vin, der virker yngre end Leflavie’s vin. Skal gemmes. Ikke så nuanceret pt., men det tilskrives vinens lukkethed grundet den beskedne alder. Der var nogen flaskevariation. Nogle fandt vinen udviklingshæmmet og meget atypisk med lakrids og ananas, og generelt kedelig. Mindre fed. Det blev udtalt, at det der en vin på antidepressive midler ! Købt på auktion til kr. 300,00.
Tredje sæt var sammensat af Domaine Rodolpe Demougeot, Meursault, 2005 og Domaine Coche-Bizouard, Chevaliers, Meursault, 2005. Demougeot havde en lidt simpel duft – men i den fede retning. Lidt vag i munden, ikke så mange nuancer, og præget af syre. Men alligevel ikke helt tosset. Coche-Bizouard’s vin havde en mere syrepræget næse, med lidt kærnemælks karakter. Frisk smag, dejlig, sødme og fedme. Aftenens bedte vin hidtil. Skal ligge et par år. Det var to vine der præsenterede to forskellige stilarter. Begge vine er indkøbt i Bourgogne til kr. 153,00 for Demougeot og kr. 163,00 for Coche-Bizouard.
4. sæt var igen en solovin. En 2004 fra Domaine Remi Jobard, En Luraule. En lidt lukket næse frigav dog behagelige dufte. Og den smagte godt - hammergodt. Men det var ikke alle der syntes det. Nogle fandt den tam i forhold til det sæt, vi lige havde været igennem. Andre mente, at det var en flot vin. Indkøbt til kr. 250,00 i Bourgogne.
5. sæt indeholdt Domaine Francois Jobard, 1. Cru Genevrieres, 2004 og Domaine Remi Jobard, 1. Cru Poruzot-Dessus, 2004. Den flaske vi ved vort bord fik af Francois Jobard’s vin havde en oxideret næse, en lidt bedre smag men klart kedelig. Med Remi’s vin kom vi tilbage på sporet med god længde, friskhed. Fra salen kunne følgende noteres: Begge vine er helt forrygende og de blive bedre efter lidt tid i glasset. Francois’s vin er bedre end Remi’s, men den aktuelle vin denne aften er atypisk for ham (Francois). Der var også kritiske røster om Francois; vinen mangler teknisk kunnen. Remi’s vin blev af nogle betegnet som lidt oversøisk i stilen og for lidt Meursault. Priserne på vinene indkøbt i Bourgogne: Genevrieres kostede kr. 272,00 og Poruzot-Dessus kostede kr. 356,00.
Sidste ombæring bestod af Domaine Pierre Morey, 1. Cru Perrieres, 2004 og Domaine Ente, Clos Des Ambres, 2004. Pierre Morey’s vin havde en OK nuanceret næse kombineret med god syre og koncentration. En fantastisk vin om 3-4 år. Clos Des Ambres havde en super duft. Sødme, fedme, syre i finalen. Pæn længde. Det blev bemærket, at denne vin rummer alt det, vi godt kan lide ved Meursault. Aftenens to bedste vine. Pierre Morey er erhvervet i Bourgogne til kr. 342,00 og Domaine Ente er købt hos Theis Vine for kr. 899,00.
En generel bemærkning til aftenens smagning var, at der desværre var en del flaskevariation, hvilket undrede flere af de fremmødte, i betragtning af at det var tale om relativt unge vine.
Sluttelig en stor tak til Jan Tjørnelund fra bestyrelsen, som havde brugt noget af sine ferie på at indkøbe flere af vinene i Bourgogne til favorable priser.
Vine fra Bouchard Père
v/ Palle B. Hansen
Indbydelse til smagning af vine fra Bouchard Père et Fils Fredag den 23. november 2007 kl. 19.00. Sådan stod der på indbydelsen som blev sendt ud i slutningen af oktober måned. Næstformand Bjarne havde endvidere med sædvanlig omhu delt ud af sin viden ved at skrive: "Vi har længe haft et ønske om at præsentere en smagning med vine fra Bouchard Père et Fils, og med hjemkomsten af 2005 årgangen, synes det endnu mere oplagt, så nu slår vi til. Bouchard Père et Fils er et de gamle hæderkronede vinhuse i Beaune, som kan datere sin entre på vin scenen tilbage til 1731. Hvis vi springer de mellemliggende 264 år over, så fik Bouchard Père et Fils i 1995 et betydeligt kvalitetsløft, da et af de mest estimerede champagnehuse Henriot overtog ejerskabet, og siden hen har kvaliteten været støt stigende. I dag råder Bourchard Père et Fils over 130 ha, hvoraf ikke mindre end 86 ha. er Grand eller Premiers Crus".
Det er således ikke uden en vis portion forventninger at vi ser frem til denne smagning, og den danske importør Erik Sørensen vil selv være til stede ved smagningen ved direktør Jan Kjeld Nielsen og præsentere følgende 5 vine, hver i to årgange:
Savigny 1. Cru Lavieres 2005
Savigny 1. Cru Lavieres 2003
Beaune 1. Cru Teurons 2005
Beaune 1. Cru Teurons 2002
Volnay 1. Cru Caillerets 2003
Volnay 1. Cru Caillerets 2002
Beaune 1. Cru Vigne l'Enfant Jesus 2005 (Monopole)
Beaune 1. Cru Vigne l'Enfant Jesus 2002 (Monopole)
Le Corton Grand Cru 2005
Le Corton Grand Cru 2002
33 medlemmer var dukket op til denne spændende aften og jeg skal love for at deres forventninger blev indfriet. Da Jan dukkede op – næsten direkte hjemkommet fra Bourgogne, havde han en vinkasse under armen, og fortalte at Erik Sørensen vin ville donere en vin, som ikke stod på indbydelsen, men derom senere.
Vi begyndte med det to Savigny vine. Begge en pæn rød farve, men 2003 var en smule mørkere end 2005. Den første 2005, havde en meget tydelig Pinot næse samt modne bær og et stænk af lakrids. Det var en dejlig oplevelse, denne lange eftersmag. En vin der faldt i god jord (mund) på stort set hele salen. Vin nummer 2 årgang 2003, viste også sin gode side. Bærsmagen var dog ikke så gennemtrængende og den manglede helt den lakrids som den første havde. Da den havde stået i glasset noget tid, begyndte den at udvikle den marmelade duft, som jeg syntes er så typisk for 2003. År 2003 var et meget varmt år i Bourgogne, så dyrkerne havde problemer med at holde temperaturen, hvor den skulle være, så derfor er den ret let at kende. Begge vine var dog dejlige. Priserne for 2005 var kr. 250,- og det samme for 2003. Bouchard ejer over 10 hkt i Savigny, som ligger på samme skråning som husets fremragende Beaune. Den tilhørte oprindelig hertugerne af Bourgogne og siden cistercienserne.
Nils Dyvad fortalte at marknavnet betød « sten ».
De næste to vine – henholdsvis årgang 2005 samt 2002 – begge Beaune 1. cru Teurons kom nu på bordet. Igen var det 2005 der strålede med denne flotte røde farve, imens 2005 på nuværende havde fået en let brun kant. Igen en kraftig smag af bær, dog ikke så gennemtrængende som på de to første. Og igen var det vinen fra 2005 som skilte sig ud. Al den kraft og styrke. Til gengæld virkede 2002 lukket for øjeblikket. Vil den komme op igen – komme den tilbage for fuld kraft? – det vil tiden vise. Jeg syntes jeg kunne spore en lidt bitterhed i denne vin. ES vin skriver selv om denne vin: Vinen fra slottet i Beaune kommer fra 30 hkt 1.Crus, især Aigrots, Grèves, Cent-Vignes & Clos du Roi. Det er en fabelagtig Bourgogne og stensikkert valg til os der står og vakler og ikke orker dyre skuffelser fra Bourgogne. Et festfyrværkeri af duftnuancer og silkesmidig og ualmindelig laber Bourgogne". Prisen for disse to vine er/var 2005 – kr. 320,- og 2002 kr. 260,-.
Og hvad betyder dette marknavn så Nils! – det betyder bakke eller bjerg
Jeg fortalte om den mystiske kasse som Jan havde med da han kom. Den blev åbnet nu, Vi skulle nemlig i gang med at smage Volnay vine. De to vine som var i programmet 1. Cru Caillerets blev suppleret at Volnay 1. cru Clos de Chenenes fra 2005. Jeg elsker Pommard og Volnay vine. Og disse tre var også vellykkede vine. Både 2003 og 2002 samt 2005 var flotte pinotrøde vine. Men der stoppede ligheden også. Igen var 2003 kendetegnet af denne lette (igen) marmelade smag, men ikke så gennemtrængende som i Savigny’en. 2002 var en dejlig veltillavet Volnay, den hade dog en sødme i smagen, der var domineret af disse modne bær og skovbund. Til gengæld skriver ESvin selv: Den som ej har smagt Caillerets, ved ikke, hvad stor Volnay er", lyder et ordsprog. Bouchard Père er i dag e af de ypperste i Bourgogne, som leverer exceptionnel vin fra det største private domæne på Côte d'Or. Således ejer Domænet hele 4 hkt i denne vingård. Den blev købt i 1700-tallet, men en datter fik den som medgift, da hun giftede sig med en hr Carnot -heraf navnet! Et par generationer senere købte Bouchard marken igen. "Fløjlsagtig fylde, ekstrem race og længde".
Til gengæld slog 2005 vinen dem begge med flere længder – det var en fantastisk vin – masser af muskler – fylde og kraft – virkelig en vin der kan. Priserne for disse vine er for 2003 kr. 450, - for 2002 kr. 400,- og for 2005 kr. 429-
Navnet på marken på de to første vine betyder ifølge den føromtalte Nils – igen ”sten”.
På den sidste kom der ikke noget bud, nok på grund af ”det var en overraskelsesvin”
Vi nåede nu til de to vine fra Beaune som har det kendte navn ”Vigne l'Enfant Jesus” Igen var det 2005, der iførte sig førertrøjen. Den var blid og føjelig blød som fløjl en lækker mundfuld. Årgang 2002 havde mere ”fad” i smagen, men igen en vidunderlig vin. Vi var nu også kommet i en prisklasse hvor 2002 koster kr. 500,- og årgang 2005 sniger sig op på kr. 600,-. ESvin har deres egne kommentarer også for denne vin: Domænets mest berømte vin er måske "Petite Enfant Jesus", der er den centrale del af 1.Cru Grèves. De knap 4 hkt ejes si den 1789 af Bouchard, men var før da ejet af Karmeliterordenen. Grundlæggeren Margue rite forudsagde fødslen af "Solkongen" Ludvig XIV. Marken har siden da haft dette navn. Navnet fortæller dog også lidt om smagen.
Og Nils – hvad betyder dette marknavn så? – Det ved jeg ikke !!!
Vi afsluttede så men Le Corton årgang 2005 samt 2002. Begge vine var store kraftbasser, vine som et blevet drukket alt for tidligt – Igen førte 2005, men 2002 var ikke langt bagefter. Årgang 2002 føltes en smule lettere end 2005, som jo nok må skyldes modenheden ved at have ”slumret” et par år på flaske. Begge vine var fantastiske. Priserne på disse guldklumper er/var 2005 kr. 670,- og 2002 kr. 530,-
Det var næsten synd for de medlemmer som ikke var tilstede ved denne smagning, de gik glip af hvad jeg vil sige den bedste smagning i 2007.
Endnu engang tak til Jan fra ESvin for at holde denne fantastiske smagning.
Lidt bitterhed skal der også være plads til. Årgang 2005 er stort set udsolgt, da en vinskribent skrev en artikel netop som vinene var ankommet til Danmark, men falder du over en så køb den for guds skyld!!