Grand Cru smagning

24.10. 1997

Af Øistein Aasley

Det vi i bestyrelsen troede, ville blive en smagning med et begrænset antal deltagere, blev det stik modsatte. Vi var nødt til at sige nej til ca. 20 personer. Dette pga. at vi havde bestilt vin til kun tre sæt + en ekstra flaske hvis der skulle være en dårlig.

Vi beklager, men til næste grand cru smagning skal vi nok sørge for, at der er vin nok.

Efter formandens velkommen, med ønske om en god smagning blev der åbnet for flaskerne.

De første tre vine var fra Echezeaux, repræsenteret ved: Mongeard Mugneret, A.F. Gros og  Clerget - alle årgang 1993. M. Mungeret - Flot farve, duft af enebær, brombær. tannin, frugt med god balance og lang eftersmag.

A.F. Gros - Farven nærmest brillant, duften lille, lukket med lidt skovbær, smagte lidt af jord, ude af balance, ikke god. Måske dårligt tidspunkt.

Clerget - Flot dyb rød, pæn duft af bær, smagen også god, men en lille bitter eftersmag af druekærner.  

Så var turen kommet til 2 vine fra Clos de Vougeot:

Liger Belair, 1993 - Mørk rød, lidt duft af sødme, smagen tør, ikke meget frugt og kort eftersmag -  ikke lige min smag.

Prieure Roch, 1993 - flot dyb rød, Masser af frugt, bær og en anelse cognac, masser af tannin, frugt- men ikke i balance, som helhed en skuffelse. Men der var heldigvis andre der kunne lide den.

Der var mange delte meninger om disse vine, nogle kunne lide dem andre ikke, Men de fleste var enige om at Prieure Roch ikke var prisen værd.

Så fulgte to fra Charmes Chambertin - også 1993.

Armand Rousseau - Mørk klar, flot. Duften lidt lukket, men med solbær og skovbær. Masser af frugt og tanin, god balance og lang eftersmag. Dejlig vin.

Dugat-Py - Flot dyb rød, men ikke så klar som Armand’s, pæn duft af bær, men en anelse petroleum/maling.? Smagen var syrlig, kort og ude af balance. Chambertin Clos de Beze fra Faively, 1993 - var en flot vin, dyb flot i farven, masser af frugt, lakrids - saft, kraft med en utrolig balance samt en lang eftersmag. Flot-flot.

Romanèe-St-Vivant fra Jean J. Confuren/1993, var også en flot vin med lakrids, bær, masser af tannin, saft kraft og god balance. Skal gemmes i lang tid. Hvis man har nogle ekstra penge til overs.

Clos de Tart - 1990 - En smule brunlig kant, lakrids, skovbær, masser af frugt og tannin i smagen - harmonisk med en lang god eftersmag.

En blind vin blev også præsenteret af Grand Cru- Lidt lys i farven, lakrids, kaffe- tannin, frugt, balance med lang eftersmag. god.

Supplerende smagereferat.

Af Palle B. Hansen  

Den 24. oktober var en rigtig efterårsaften. Og hvad laver man en sådan aften. Det var også FN. dag, men vi var nogle der foretrak at drikke Bourgognevin.

Ikke kun Bourgognevin, men grand cru vine. Denne aften havde 36 mennesker sat hinanden stævne, i menighedshuset på Margrethevej.

Som sædvanlig blev vi budt velkommen af formanden, denne gang dog med et glas mælk!! for at vise nye medlemmer hvor meget man kunne hælde i sit glas til en smagning i selskabet, uden at blive konfronteret med vrede blikke.

De første tre vine kom på bordet. Det var tre Echezeauxvine. Fra henholdsvis Mongeard-Mugneret, A.F. Gros samt fra Clerget. 

Alle tre dejlige vine. Alligevel havde vinen fra A.F. Gros, ligesom lidt svært ved at folde sig ud i både duft og smag.

Den var tydelig lettere en de to andre. Havde slet ikke den fylde, og gode eftersmag, som f.eks. Mongeard-Mugneret´s vin. Flot vin, der gik enkelte bemærkninger om ”barnemord” for sådanne tre vine, men det skulle blive meget værre. Clerget´s Echezeaux havde det mest i duften. Den var også mærkbart lysere, en de to andre. – som sædvanligt var der andre der bedre kunne lide ”en af de andre ” men vores bord var enige om at den rette Echezeaux var fra Mongeard-Mugneret.

Smagningens to næste vine var fra Clos de Vougeot. Den første Liger-Belair var ret lys i farven. Med en pæn klassisk Pinot duft – dejlig smag – lang eftersmag en god Clos de Vougeot.

Den anden – fra Prieure Roch var helt anderledes. En mørk ugennemsigtig vin, med en duft af god gammel dyrisk Bourgogne.  Rå som bare pokker – den sad på indersiden af kinderne – men forsvandt forbavsende hurtigt igen. Altså to modsætninger, den ene en pæn vin – lige efter bogen, den anden ret uortodoks.

Men der er jo publikum til begge slags vine. Der var dog en prisforskel på næsten kr. 200.- så der er også til begge slags publikum.

Vi var nu kommet til det tillokkende Navn ”Chambertin” godt nok med fornavnet Charmes. Det var nok det mange af medlemmerne ventede på.

De to repræsentanter vi skulle smage var fra Rousseau – samt – Dugat Py. 

Det var to dejlige vine, men jeg vil nok pege på Rousseau som vinderen i dette race. Den havde blødhed og fylde, en dejlig vin. Dygat Py´s vin lovede mere i næsen end smagen kunne holde – synd – den var en lidt for let vin i smagen, samt en let syrlig eftersmag.

Chambertin Clos de Beze stod som den næste på listen. Vinen kom fra Faiveley – prisen var kr. 550 – der næsten taler for sig selv. Det var aftenens flotteste vin (min ydmyge mening) – den havde det hele og mere til.

Vin nummer ni hed Romanée st. Vivant.  En flot mørk vin med en gennemtrængende pinot duft. En vin i perfekt balance.  Hvem der kunne starte som læredreng hos den M/K der laver den slags vin. Ikke nødvendigvis til en stor løn, men et enkelt frynsegode var ikke at foragte.

Vinen kom fra Jean Jacques Confuron.

Aftenens sidste vin var Clos de Tart købt som dagens tilbud (det er utroligt at man kan købe en sådan vin på tilbud). Den er Mommesins flagskib, meget intens, fyldig og den havde stadig en masse ”krudt” i sig. Det var smagningens eneste årgang 1990. De andre var årgang 1993.

Smagningen skulle nu være slut, men et af medlemmerne havde doneret en vin, (den slags medlemmer skulle vi have nogle flere af). Vinen blev serveret blindt – og som man kunne se under Pinot noir smagningen – er det uhyggeligt svært at gætte hvad man smager uden hjælp fra etiketten. Min egen mening, var en flot, noget feminin vin – med megen elegance og pæn eftersmag – muligvis en Chambolle – Musigny. Igen er overraskelsen stor når man fjerner papiret og ser det er en Corton fra Louis Latour.

Efter så mange flotte vine skulle vi så ned på jorden igen, så vi til buffén bliv spist af med en god vin fra Rion.  Buffén bestod af paté, røget lammekølle samt flere forskellige oste, dertil blev der serveret lækket italiensk brød.

Nogle enkelte stykker brød samt den afpillede knogle fra lammekøllen vidnede på at buffén også faldt i medlemmernes smag.

En helt igennem vellykket aften. Vi prøver i januar at holde en lignende smagning, med andre, men absolut ikke kedelige vine, så meld dig i god tid.  

Bourgogneselskabets blindsmagning af Pinot Noir fra USA og Bourgogne

fredag den 21. november 1997.

Af Steen Rasmussen

36 forhåbningsfulde medlemmer var mødt op til denne første rigtige blindsmagning i Bourgogneselskabets historie. Inden smagningen havde selskabets medlemmer mulighed for at tage de mere end 80 (!) auktionsvine i øjesyn og nøje studere om årgange og producenter kunne friste, samt finde spareskillingerne frem.

Selve Pinot Noir smagningen bestod af fem „blinde“ sæt, hvor hvert sæt indeholdt en vin fra USA og Bourgogne. Vinene blev serveret i nummererede karafler. Medlemmerne havde mulighed for at „gætte“ med på vinene under vejs, i form af en lille konkurrence, hvor den dygtigste/heldigste deltager kunne vinde en af aftenens vine. På konkurrenceskemaet var der mulighed for at afkrydse om de smagte vine enten kom fra USA (Oregon eller Californien) eller Bourgogne (Cote de Nuits eller Cote de Beaune). Virkelige „conneseurs“ kunne desuden krydre besvarelsen med bud på årgangene på de smagte vine. Vinenes sande identitet blev først afsløret efter smagningen.

1. sæt bestod af Knudsen Erath, Vintage Select 1993 (Oregon) (kr. 150) versus Choppin-Groffier, Vougeot 1995 (kr. 165). Knudsen Erath fremstod med en flot rubinrød farve med let brun kant. Næsen var i starten kompleks og flot med en dejlig udviklet krydret frugtagtig duft og god Pinot karakter - duften blev dog lidt „bolcheagtig“ efter nogen tid i glasset. Smagen var lidt skuffende, specielt set i forhold til den komplekse duft, da den fremstod endimentionel og kort, dog med nogen Pinot-frugt og rustikke undertoner af læder og muld. Alt i alt en vin der bør drikkes nu. Vougeot’en fremstod rubinrød (og naturlig nok) med en let lukket frugtagtig næse. Smagen var harmonisk med god frugt og fylde, god tannin samt typisk Pinot-karakter. En god og gedigen kommunevin, der med fordel kan gemmes 2 - 5 år før den nydes.  

Sæt nr. 2 bestod af Mahoney Estate, Las Piedras Vineyard 1995 (kr. 150), mod Albert Morot, Beaune 1. Cru Bressandes 1994 (kr. 150). Igen havde „amarkaneren“ den mest udviklede næse af disse to vine med god frugt (røde bær), sødmefuld Pinot-karakter og lidt stald. Men igen var der ikke overensstemmelse mellem næse og smag, da denne også skuffede ved at være endimentionel og kort. Morot’s vin fremstod lidt lys i farven og havde en diskret og kompleks Pinot-duft med undertoner af lakrids. Smagen var dog også for denne vin skuffende i forhold til næsen - smagen fremstod noget tyndbenet (årgang 1994). Alt i alt var dette sæt aftenens svageste.

3. hold på banen bestod af Chambolle Musigny, Les Cras 1994, fra Rion (kr. 198) over for Sainsbury, Reserve 1994 (Californien) (kr. 175). Rion’s rubinrøde vin havde en flot kompleks og fyldig næse med masser af fed Pinot-frugt. Smagen stod ikke helt mål med den flotte næse, men viste da gode frugtagtige toner og en god eftersmag. Vinen fra Sainsbury havde en mørk og tæt rubinrød farve med en god udviklet frugtnæse med masser af fed og fyldig Pinot-frugt. Smagen var (for en gang skyld) i overensstemmelse med næsen, med en god fylde/krop og dejlig typisk Pinot-karakter - aftenens bedste vin p.t. !

Fjerde sæt bestod af Dennis Mortet, Chevrey-Chambertin, 1. Cru Les Champeaux 1994 (kr. 240), over for Mondavi, Reserve 1994 (Californien) (kr. 240). Unge Mortet’s vin fremstod rubinrød med let løgskal og en god næse med god frugt og undertoner af kål. Smagen var let uharmoniske og til den tørre side med nogen frugt og kærnesmag. Kort eftersmag. Mondavi’s vin var nok aftenens bedste. Flot rubinrød - igen med lidt løgskal. Duften var flot og forførende med fed og fyldig frugt med strejf af kål. Smagen var harmonisk, saftig, rund og fyldig med flot typisk og lækker Pinot-karakter samt undertoner af kål - bravo!!

Sidste hold på banen var et rigtigt „drillesæt“ bestående af to fremragende vine: Drouhin, Oregon 1993 (kr. 240) og Drouhin, Beaune 1. Cru Clos des Mouches 1993 (kr. 278). Oregon vinen havde en tæt, mørk rubin farve og en dog fyldig næse med typisk Pinot og kål. Smagen var udviklet og harmonisk med god fylde og saftig frugt. Clos de Mouches var også mørk og tæt i farven. Næsen var (selvfølgelig - 1993!) lukket, men der lurede fed flot frugt under overfladen. Smagen var rimelig udviklet med god fylde og saftig Pinot-frugt. Flot vin nu - men nok bedre om 3 - 5 år.

Aftenens dygtige vinder af konkurrencen var Kirsten Schaumburg (DAWS) med 18 points af 30 mulige. Kirsten var specielt skrap til at finde sine Amerikanske venner. Præmien bestod af 1 flaske Mahoney Estate, Las Piedras Vineyard 1995.

Hvis der skal drages nogle overordnede konklusioner på aftenens smagning kunne denne være, at de amerikanske vine generelt fremstod betydeligt mere udviklet i næsen sammenlignet med Bourgognerne, der ofte var lidt lukkede i næsen. Aftenen sluttede med auktion over selskabets restlager – som sædvanligt til stor morskab.

Savigny-les-Beaune smagningen

14. februar 1997

Af Steen Rasmussen

Efter generalforsamlingen kunne Bourgogneselskabets medlemmer med håbefulde ganer tage hul på Savigny-les-Beaune smagningen.

Smagningen blev (som sædvanlig) indledt med rettelser til smageskemaet.

For at teste medlemmernes ædruelighed (flere havde under generalforsamlingen forgæves prøvet at skyde lokalets lofts-belysning ned med cremant propper), blev smagerækkefølgen lavet totalt om.

Smagningen blev indledt med Savigny-les-Beaune 1992 fra Dom. Vincent, der fremstod med en lys rubin farve og en god typisk Pinot-næse med god frugt. Smagen var frugtagtig med nuancer af kirsebær - eftersmagen var dog kort - i alt en rimelig vin til kr. 75.

Vin nr. 2 var 1‘cru Les Vergelesses 1992 fra Dubreuil-Fontaine.

Denne vin var også lys rubin, men havde en mere kompleks næse med frugt og Pinot-karakter samt undertoner af lidt landbrug - næsen udviklede sig i glasset (om man så må sige). Smagen var rimelig med strejf af kirsebær og kærnemælk.

Der var dog også tendenser til lidt bitter-kærne i finalen.

Jeg havde forventet en bedre harmoni mellem næse og smag; specielt til en pris på kr. 146.

Andet sæt bestod af tre vine, (næsten) alle 1‘cru Les Serpentieres fra 1993, fra h.h.v. Dom. Ecard, Joseph Drouhin og Marnay-Sorelles.

Nogle af Marnay-Sorelles Les Serpentieres viste sig ved nærmere eftersyn at være fra marken Aux-Claus (aftenens næse blev i den anledning uddelt til Søren!).

Vinen fra Dom. Ecard var mørk rubin med god frugt og Pinot-karakter.

Smagen var god - igen med frugt og Pinot og med strejf af viol og peber.

Dette var en vin med potentiale - men til den dyre side kr. 186.

Nogle af selskabets medlemmer kunne oplyse, at vinen kunne købes til 65 F i Frankrig - hvilket afstedkom nogle syrlige kommentarer om visse vinhandlers prispolitik. Joseph Drouhin‘s vin var rubin med en dejlig næse med frugt og nuancer af røde bær.

Smagen var dejlig kompleks med let stald, Pinot og lakrids - i alt en god og drikkemoden vin til en fornuftig pris på kr. 149. Sættets sidste vin fra Marnay-Sorelles var der stor uenighed om.    

Dette skyldtes bl.a. at flere flasker havde prop samt det faktum, at vi ikke alle havde samme vin i glasset: nogle havde Les Serpentieres og andre Aux-Claus. Jeg smagte begge vine og fandt, at Aux-Claus den bedste af de to med en god kraftig næse med frugt og peber. Smagen var rimelig med noget frugt og Pinot.

Denne/disse vine fra Marnay-Sorelles var dog de svageste af sættets vine - prisen var dog også kun kr. 99.

Aftenens sidste sæt bestod af tre vine fra Dom. Robert Ampeau: 1‘cru Lavieres i tre årgange: 1978, 1985 og 1987. Dom. Robert Ampeau har efter sigende den politik først at frigive sine vine, når de er drikkemodne.

Disse vine kunne sandelig få selskabets ærede medlemmer op af stolene.

Efter vinen fra 1978 føg det i gennem luften med beskyldninger om nekrofili mod de formastelige (der i blandt undertegnede), der fandt denne vin utrolig dejlig (og aftenens bedste!!). Nogle svar på disse beskyldninger gik i retning af, at nogle af de ærede medlemmer havde pædofile tilbøjeligheder (i vinmæssig henseende forstås).

Farven var mørk tegl og næsen fantastisk kompleks og kraftig med nuancer af stald, kål, te og krydderier.

 - Hvor er det dog dejligt, at vin ikke er en eksakt videnskab, og alle derfor har ret (pris kr. 299)! 1985‘eren var lidt af en skuffelse; farven var teglrød og duften var let med strejf af krydderi, rosin og mynte (ikke særlig typisk!). Smagen var ligeledes en skuffelse - kort med nuancer af te, lakrids og brændt gummi - dette var aftenens lavpunkt (pris kr. 225)!! 

Den sidste vin fra 1987 havde også modne toner i farven: lys teglrød og duften var rimelig med nogen kraft og krydderier.

Smagen var ligeledes rimelig, igen med strejf af krydderi, te og kaffe. Disse sidste tre vine viser en konsekvent linie i husets stil, og vinene var generelt gode - men måske ikke særlig typiske for Bourgogne.

Alt i alt (endnu) en lærerig og specielt underholdende aften i Bourgogne-selskabets regi.

Romanée Conti-smagning d. 10. januar 1997

Af Sten Vallentin Jørgensen

Den 10. januar 1997 havde 30 medlemmer af Bourgogneselskabet trodset det danske vintervejr og var mødt frem i Menighedshuset for at opleve noget, der for langt de flestes vedkommende må kaldes en vinsmagning ud over det sædvanlige.

Aftenens emne var en horisontalsmagning af rødvinene fra Domaine de la Romanèe Conti i årgang 1991. 10 medlemmer kunne dog ikke ‘nøjes’ med rødvin og måtte derfor også forsøge sig med domainets eneste hvidvin, nemlig ‘Le Montrachet’ i årgang 1988.

Deres udsendte var ikke blandt disse 10, men i journalistikkens hellige navn, lykkedes det at ham at presse den mindst standhaftige af de 10 til at videregive oplevelsen af såvel bouquet som smag i denne ikke ringe flaske.

Havde man forestillet sig en blodig kamp om at sikre sig det normerede antal centiliter af aftenens vine blev man skuffet. Ved alle bordene lykkedes det faktisk folk på demokratisk vis at få sikret sig de “magiske 7”, så jeg tror ikke at nogen følte sig ‘snydt’.

Nu til selve smagningen:  

Aftenens første vin var (ikke overraskende) domainets ‘discountvin’ Echézaux, som tidligere anført i årgang 1991. Vinen var i denne årgang fremstillet i 17686 flasker og var prissat til ‘sølle’ 600 gode danske kroner. Vinen var meget mørk, medium tæt, men uklar.

Næsen afslørede mørke frugter som kirsebær og en god portion nye fade. Smagen var først meget lækker og indbydende, men det virkede som om vinen ved henstand lukkede til og fik en noget mere fremtrædende syre. Eftersmagen var moderat lang. Ved mit bord var alle enlige om at det var en ‘åbningsvin’ der tjente Bourgogneselskabet til ære - flere af den slags i fremtiden! 

Næste vin var Grand Echézaux (9588 flasker). Vinen blev serveret samtidig med Echézaux’en og fremstod fra første færd ganske anderledes. Farven var tættere, men virkede underligt nok mere udviklet. Bouqueten var koncentreret og meget kompleks, der var samme elementer som i forrige vin, men de fremstod langt mere harmonisk og holdt bedre ved. Smagen var præcis så god, som duften gav forventninger om. En koncentreret frugt understøttet af lidt fad. Tanninerne virkede bløde og afrundede.  Eftersmagen havde både bredde og længde. Vinen er af flere udråbt som en af domainets bedste i årgang 91, og det syntes flere af os den fortjente. 800 kr. er mange penge for en rød Bourgogne, men fremstod i denne sammenhæng som ‘aftenens bedste køb’. Den vil givet holde sig på toppen i mindst 5 år. 

Næste sæt bestod af Romanée st. Vivant (18 576 flasker) og Richebourg (11 244 flasker).

Romanée st. Vivant havde en tæthed som forrige vin, men knapt så udviklet en farve. Bouqueten udviste masser af nyt fad, der til en vis grænse overskyggede frugten. Den ‘rå’ karakter, der optrådte i duften, genfandt man i smagen.

Vinen var kraftfuld med masser af tannin og syre. Under al denne kraft fremstod en god koncentreret frugt, men man kunne måske få lidt bange anelser om vinens videre udvikling! Ville frugten være tilstede i tilstrækkelige mængder når vinen var rundet af? Svaret gives først om en del år og desværre ikke af mig. Prisen for vinen var som den forrige: 800 kr. pr. flaske.

Richebourg var en ganske anderledes vin. Farvemæssigt en anelse lysere end forrige vin og duftmæssigt også en del lettere (mindre koncentreret?). Smagen var frugtdomineret. Fin og elegant, men måske en anelse for let. Syren virkede derfor temmelig dominerende, men ikke decideret uharmonisk. Vinen bør nok gemmes et par år før den prøvesmages igen. Ikke min favoritvin og ikke så godt et køb: 1000 kr. pr, flaske.

Aftenens sidste sæt bestod ikke uventet af La Tache (17 137 flasker) og Romanée Conti (5043 flasker).

La Tache var en meget stor vin. Farven mørk og meget tæt. Næsen fremstod med en superb harmoni mellem den meget dybe frugt og de nye fade. Utrolig flot (ung) Pinot Noir. Smagen var mindst på samme niveau. Meget intens frugt i fuldendt balance med fadet. Vinen havde en utrolig længde og eftersmagen blev bare ved og ved. Efterfølgende var jeg ikke sen til at kåre denne vin til aftenens vinder. En vin jeg ville give en hel del for at have et par flasker af i kælderen til de lange vinteraftener i år 2000+. Desværre koster vinen 1600 kr. pr. flaske og det er jo immervæk også en slags penge!   

Romanée Conti er vel en af de vine man bør drikke/nyde med tilpas stor ydmyghed. Alene prisen på 4200 kr. pr. flaske vidner om en vin for de ganske få udvalgte. Godt at man som medlem i Bourgogneselskabet kan komme til at nyde den i det rette selskab for et anderledes rimeligt beløb!

Vinen var ikke uventet aftenens mest koncentrerede og lukkede. Farven fremstod sortrød og blev hængende meget længe på glasset. Duften var utrolig lukket, og vinen skulle stå temmelig længe, inden den åbnede sig lidt. Selvfølgelig var der masser af fad, men også superkoncentreret ung og uudviklet Pinot-karakter. Smagen var ligeledes utrolig fyldig, men igen meget lukket. Er man rutineret smager af unge vine, vil man sandsynligvis kunne give en mere nuanceret beskrivelse end denne. Personligt vil jeg ikke betænke mig på at gemme vinen i mindst 5 år, før den gensmages.

Inden vi gik over til en let anretning, hvortil man kunne købe en udmærket ung Nuit-vin fra Patrice Rion “Le bon Battons”, skulle bord 1 dog lige have ‘overstået’ deres Montrachet 1988.

Montrachet 1988 fremstod for en over otte år gammel hvidvin overraskende lysgylden i farven. Næsen havde flotte frugttoner, såvel tropiske som de mere klassiske ferskentoner. Der fornemmedes endnu lidt fadkarakter. Smagen var efter min ringe bedømmelsesevne overraskende let og feminin for så stor en vin. Elegance mere end kraft, men afgjort en stor hvidvin.

Konklusionen på denne aften var jeg ikke sen til at træffe: Et meget spændende og vellykket arrangement, som tjener foreningen til ære. Prisen var i forhold til det smagte ganske fordelagtig og 30 fremmødte medlemmer maner forhåbentlig til eftertanke: Flere af den slags arrangementer i fremtiden!

Smagning af vin fra Domaine Varoilles.

Af Eva Sørensen & Søren Thorhauge

Maj måned kan være vanskelig for vinklubber. Mange medlemmer tager forskud på sommerens aktiviteter - sommerhus, båd og campingvogn skal gøres klar. Fremmødet til smagninger i maj er derfor ofte mindre end til selskabets øvrige smagninger.  

Alligevel var 55 medlemmer mødt op til Bourgogneselskabets arrangement med Dom. Varoilles. Om dette skyldes forårsvejret i år, domænets generelle ry, at ejer var til stede eller det faktum, at programmet indeholdte ikke mindre end 5 grand cru-vine skal være usagt.

Dom. Varoilles er et kendt domæne, der geografisk er placeret i Gevrey-Chambertin. Domænet har inden for de seneste år haft ikke mindre end 3 ejere, uden dette har medført, at stilen afgørende er blevet ændret. I henhold til ejeren Gilbert Hammel er dette heller ikke hensigten.

Domænets geografiske placering fornægter sig heller ikke, idet langt hovedparten af besiddelserne ligger i kommunen Gevrey-Chambertin.

Smagningen indledtes med en kommunevin i årgang 1992. Farven var pænt rødlig uden speciel kant. Duften var præget af nogen varme og en anelse vanille, men som en del af de resterende vine var det forbundet med noget besvær at lokke meget ud af vinen med næsen. Smagen var på den lettere side og havde en relativ kort eftersmag. Kvaliteten lå dog anelser over, hvad man ellers kan blive præsenteret for i denne del af Bourgognes kvalitetshieraki.

Næste sæt bestod af enkeltmarksvinen „Clos de Meix de Ouches“, som nogle af Bourgogneselskabets medlemmer tidligere har stiftet bekendtskab med i den fantastiske årgang 1985. Vinen kommer fra en monopolmark næsten inde i byen. Stokkene har en alder på mellem 18 og 84 år, hvilket tydeligt viser sig i vinene. Vi smagte årgangene 1988 og 1992. Den første havde en pæn rubinrød farve med en svag orange kant. Farven på den sidste var næsten identisk, men uden speciel farve i kanten. 1988’eren var stadig meget lukket i duften, og først efter en rum tid kunne der fremdrives elementer af frisk rød frugt. Smagen var kraftig med en del frugt. Eftersmagen var også frugtrig, men en del syre (garvesyre?) gav indtrykket af en typisk vin for årgangen. 1992’eren forekom også lukket, smagen var domineret af en pæn mængde frugt, men også en betragtelig mængde syre. Vinen var tillige en anelse krads i eftersmagen - der også indeholdt kvalitetstegn såsom lakrids. Der vil formentlig gå en del år, før denne vin vil vise sig fra den mere venlige side. 

Så sprang vi op på 1. cru niveau. Først „la Romanée“ i årgangene 1990 og 1992. Begge vine havde en typisk burgundisk rubinrød farve uden alderstegn i kanten. 1990’eren havde en dejlig duft af krydderier og bær samt vanilje. Her viste domænets vines potentiale sig for første gang. Smagen var langt mere frugtagtig end de foregående og havde en pæn lang eftersmag. 1992’eren lå mere på linie med de foregående vine med en lukket næse; men med mere frugt og syre samt en længere eftersmag.

De to næste vine kom fra den mark, som har lagt navn til domænet „Clos de Varoilles“. Vinen blev præsenteret i årgangene 1988 og 1990. Allerede disse vines mørke farve mere end antydede, at vi var kommet op på et vinmæssigt højere niveau. Begge vine forekom stadig lukkede, 1988’eren var stadig syrerig, hvilket er meget karakteristisk for denne årgang. Der var dog også en del frugt i vinen, men det er spørgsmålet, om frugten er tilstrækkelig til at afbalancere syren på et senere tidspunkt. Eftersmagen opførte sig dog pænt, og holdt godt i munden. 1990’eren viste sig straks som en meget bedre afbalanceret vin med megen frugt i munden og en meget bedre afbalanceret eftersmag med tegn på lakrids. Næste sæt bestod af Charmes Chambertin - vielles vignes - i årgangene 1990, 1989 og 1985. Alle tre vine stod flot i glassene med en klassisk farve. Også her var det vanskeligt at fremtrylle karakteristiske duftindtryk, men det er som bekendt karakteristisk for et højt niveau, at det kræver tålmodighed før duften viser sig. 1989’eren havde tegn på kål og „stald“ i næsen. Smagen viste sig at være en smule atypisk for disse vine, idet kroppen viste sig at være en smule spinkel, og der var en anelse bitterhed i den relativt lange eftersmag. 1990’eren var fuld af frugt i munden men dette skal ses i sammenhæng med en relativ stor mængde syre; men der er ikke tvivl om, at det kun er et spørgsmål om tid, førend denne vin vil springe ud i fuldt flor - tålmodighed kræves. 1985’eren forekom stadig ikke fuldt ud moden, men viste gode takter med megen frugt og lang eftersmag, også denne vin var hårdere, end det er normalt i denne årgang.

De to sidste vine var Bonnes Mares 1993 og Clos de Vougeot 1990. Førstnævnte var aftenens bedste vin. Den var utroligt mørk og viste tegn på cigarkasse, vanilje, kirsebær en forbavsende kraftig mixture i næsen. Smagen var stadig noget stram; men også med megen frugt og bær. Eftersmagen virkede lang og lovende. Clos de Vougeot’en havde også en dyb farve, duften var næsten ikke til at få fat i, men smagen var yderst kraftfuld med en enorm længde i eftersmagen - en virkelig lækker vin.

Vinene fra Domaine Varoilles kan generelt karakteriseres som vine der belønner de tålmodige. Dette gælder specielt i de gode årgange, hvorimod domainets stil - med meget syrerige vine - kan medføre, at frugten aldrig får anledning til at vise sig fra den mere positive side, når den ikke er til stede i tilstrækkelig mængde.

Et af klubbens medlemmer - Henrik Steen Andersen har i skrevet en artikel om ovennævnte smagning i Politiken d. 28. juli. 

Smagning af vin fra KB Vinimport

af Søren Thorhauge

KB Vinimport, ved Kim Bülov, en af de mest spændende Bourgogneimportører, præsenterede virksomheden og dens vine for selskabet d. 19. september 1997.  Kim havde, ud over aftenens vine, medbragt importens medarbejder Susanne, der på smukkeste vis præsenterede producenterne.

55 medlemmer havde valgt at sætte hinanden stævne denne aften i selskabets, Kims og Susannes regi. 

Smageprogrammet bestod af en Crèmant, tre hvide og syv røde vine og vi kom det meste af det klassiske Bourgogne rundt.

De præsenterede vine var udvalgt af Kim selv, ud fra det uselviske princip, at der mere blev lagt vægt på præsentation af kollektionen, end på at vinene skulle/kunne sælges til medlemmerne. Nogle medlemmer syntes, at vinene var så gode, at medlemmer straks forsøgte at forøge deres vinsamling, men nej, der var ikke flere flasker af de pågældende vine til salg. Forretningen i Bredgade er dog altid et besøg værd, og der kan også gøres gode køb i andre vine end de præsenterede.

Aftenen indledtes med et glas Crèmant som velkomstdrink. Denne var så god, at bestyrelsen straks overvejede, om den traditionelle skal udskiftes ved næste generalforsamling.

Den egentlige smagning indledtes med de 3 hvide vine fra årgang 1994. Først en Marsannay Blanc fra J. Roty, dernæst en Chablis Grand Cru, Les Clos, fra Droin og til slut en Chassagne Montrachet 1. cru, Les Callerets, fra Jean Nöel Gagnard.

Marsannay'en var relativt mørk i farven med et stænk grønt i kanten. Duften forekom noget lukket, men efter en rum tid viste den sig med nogen frugt (æble). Smagen var næsten sødlig (ikke sukkersødme) med en del frugt. Jeg har oplevet længere eftersmag.

Chablisen var, som det forventedes, en smule lysere end den forudgående og med knapt så meget grønt. Duften var stadig lukket bortset fra antydninger af fadlagring i form af vanilleduft. Smagen var typisk Chablis, lidt spids syre. Herudover klare indikationer af frugt, der formentlig vil give de tilbageværende flasker et relativt langt liv, hvis man bryder sig om ældre Chablis. Eftersmagen overraskede positivt med god frugt og længde.

Chassagne Montrachet'en var en af de vine jeg havde set frem til at smage.

Vinen skuffede heller ikke. Vinens farve var den lyseste denne aften, men det skal man ikke forlede sig af. Duftindtrykkene var svære at fange i næsen. Smagen var typisk burgundisk, som når den er bedst. Der var indtryk af fedme, frugter, vanilje, kokos og eg. Eftersmagen var meget lang og harmonisk. Helt klart den bedste af de hvide vine. Dette overrasker heller ikke. Det er sjældent, at Gagnard ikke lever op til sine høje kvalitetskrav.

Derefter kom de røde vine i lind strøm. Første sæt bestod af Meursault Rouge, 1995, fra Jacques Thevenot-Machal, Aloxe-Corton 1993 fra Domaine Jacob samt Chassagne-Montrachet, 1993 fra føromtalte Gagnard.

Meursault'en var let sløret med vandig kant. Duften var typisk Pinot Noir, men det var svært at finde karakteristika fra området. Smagen var stadig noget krads med en syre, der dominerede over frugten. Eftersmagen er fundet bedre. Aloxe Corton'en havde mest farve i sig i dette smagesæt. Duften var pæn med anelser af træ og nogen frugt. Disse ingredienser gik igen i smagen. Eftersmagen var lidt rå, men lovende da den var relativ lang. Gagnard - Chassagne Montrachet var relativ lys med vandig kant. Duften var lukket. Vinen var kraftig med megen frugt og lidt kokos. Eftersmagen var behagelig lang. Atter en god vin, der langt overgår de fleste andre røde vine fra denne kommune. Igen en bekræftelse på, at producenten er alfa og omega i Bourgogne.  

Næste sæt bestod af Fixin 1. cru, Hervelets, 1993, fra Domaine Bart og Chambolle Musigny, 1. cru, Charmes, 1993, fra Domaine Clerget. Disse 2 domainer er veteraner i Bourgogneselskabsregí.

Domaine Barts vin var meget mørk. Næsen var utroligt flot med meget tung duft af ren Pinot Noir. Smagen indeholdte megen frugt (kirsebær m.v.) og blev godt afbalanceret af syreindholdet. Der må være et godt potentiale i denne vin. Chambolle Musigny'en var en anden herre. Farven var rubinrød. Duften var karakteristisk for Bourgogne med kål, stald og lignende som ville blive betragtet som ubehageligt, dersom det ikke kom fra en god vin. Smagen var meget lækker med megen frugt og der kunne tillige findes anelser af lakrids deri. Eftersmagen var også lang. Det er forhåbentligt ikke sidste gang, at denne gode producent kan præsenteres i selskabets regi.

Aftenens finale var Clos de Vougeot, Grand Cru, 1993, fra J.J. Counfuron der præsenteredes sammen med Griottes Chambertin, Grand Cru, 1993, fra Domaine J. Roty. Begge vine var meget mørke røde. Clos de Vougeot'en havde en smuk lidt landlig duft med en anelse lakrids, men vil formentlig yderligere forbedre sig over tiden. Smagen var pragtfuld med så megen frugt, at den gav godt modspil til en pæn portion garvesyre. Den var værd at investere sine sidste spareskillinger i, dersom man vil være garanteret en stor oplevelse om 8 10 år eller senere. Griottes Chambertin'en var som det kunne forventes. Megen frugt i duften med anelse af vanilje. Smagen var maskulin med megen frugt, der også her mere end antydede et langt liv for de resterende flasker. Eftersmagen var også lang.

Konklusionen på denne aften var, at det betaler sig at gå til specialhandlen, hvis der skal indkøbes god Bourgogne. Dette er ikke noget nyt, for de selskabets medlemmer. KB Vinimport er et godt bud på en pålidelig og seriøs leverandør.

Det er rart at have sine Velbevarede hemmeligheder/kilder til god Bourgogne. Det skulle helst ikke gå hen at blive for populært med de små mængder vin, som topproducenterne fremstiller. Se bare på priserne på top Bordeauxerne. Der fås tilsvarende kvalitet i Bourgogne, prisen ligger i øjeblikket på ca. halvdelen af, hvad man må betale for tilsvarende kvalitet i Bordeaux.  

Smagning i Bourgogneselskabet Mâconnais vine

14/3.

v/Palle B Hansen

Denne fredag midt i marts havde 27 medlemmer af selskabet fundet sammen om at prøve hvidvine fra Mâconnais.

Der var tegn til panik inden smagningen, da nøglebringeren var 35 min forsinket, men ved tvangsarbejde af nogle fremmødte medlemmer kunne smagningen starte med kun 10 min forsinkelse.

Da formanden var bortrejst stod det til næstformanden at byde velkommen og omtale det område vi skulle igennem.

Det lykkes Bjarne at klare denne lille sag på kun 10 min, og de første flasker blev båret ind.

Bestyrelsen havde inden da frydet sig over at smageskemaet var korrekt (for første gang i selskabets historie), der var kommet de rigtige vine, osv., men den blev grundigt pillet ned. Smageskemaet indeholdt en del stavefejl.

De to første vine var Pouilly-Fuissé “Clos de France” 94 fra Dom. Lassarat samt Macon-Clessé “Cuveé Tradition “ 1993 fra Dom. Bongrand. Den første var en vin, pæn og klar, samt en duft der ledte tanken hen på en fattigmands Chablis. En frisk ung og behagelig vin.

Som et medlem udtrykte det, “ en vin til en overdækket terrasse”. Den anden havde mere rygrad. Der var mere “bourgogne” i denne vin. Den smagte klart igennem af Chardonnay og havde en let fedme. En vin der havde både krop og sjæl.

Det var dog ikke alle i selskabet der var så glade for de to første vine.

Vin nummer 3 - 4 og 5 var Puilly-Fuissé Vielles Vignes Dom. Forest i årgangene 1993 -1991 samt 1990.

Den samme vin i tre årgange!

Og sikken en forskel. 1993 havde en spændende duft af let råd samt af våd græsplæne.  1991 var syg, men reserve-flasken syntes allerede at vise træthed. 1990 var i begyndende forfald. Smagen mindede om let madeira.

Tre vine som ikke høstede den store jubel ved bordet.

Det var nu tid til auktionen. Det er under overvejelse om vi skal  stille et video-kamera op næste gang. Det er altid en oplevelse. Traditionen tro var der folk der bød sig selv op af ivrighed.

Men alle flaskerne kom hjem på nye vinhylder. Smagningen forsatte og vi var nået til Ch. Fuissé, som præsenterede to vine, begge årgang 1994, hvoraf den ene var Vielles Vigne.

Begge pæne vine, men de gamle stokke var alligevel mærkbart anderledes. Mere fylde og de sure æbler fra Chablis dukkede op igen.

Selv syntes jeg at de to næste Puilly-Fuissé “hors classe” fra Dom Ferret i årgangene 1994 samt 1985 var aftens højdepunkter.

Begge var dejlige vine den første en dejlig duft samt en friskhed. Årgang 1985 gav minder om et dejligt glas champagne og foir gras.

Vi sluttede smagningen af med en Macon-Clessé “Cuveé speciale bourtrytis” 1989 fra Dom. Bongrend. En sød vin lavet af de angrebne druer fra huset, som han havde høstet den 29/9 89.  Det var sjovt at smage den, men så har vi også prøvet det. I øvrigt var den store diskussion om vinene smagte for meget af egetræ eller ej. Den diskussion kan vi sikkert blive ved at have, men nogle er til moderen og andre er til datteren, så lad dem der kan lide egen, stalddøren eller lignende have deres egen smag. Eller som der blev sagt ved den forrige smagning med hensyn til unge og gamle vine, “nogle er nekrofile og andre er pædofile"!