Referat af smagning af  vinene købt på Bourgogneturen 1998

Af Palle B Hansen

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen – at rejse er at drikke Bourgognes vine og spise områdets lækre mad. Det vil de fleste vel være enige med mig i. Men, der er et men! Hvorfor smager vinene altid bedst der hvor de kommer fra, - altså, når man er på stedet?

Denne aften havde der samlet sig 36 forventningsfulde personer, både turdeltagere samt mennesker ”som ikke havde været så heldige” at de havde deltaget i Bourgogneturen.   

Smagningen begyndte med to vine fra Macon. 1992 Pouilly-Fuissé Cuvée Prestige fra Dom George Burrier – borgmester i Fuissé. På turen havde det været en fremragende vin, en vin med mange smagsnuancer, en let fedme, men stadig med så meget friskhed, at den var en ret god repræsentant fra området. Og her fik vi så 7 måneder efter en vin der havde passeret sit højdepunkt og, havde fået en gylden farve. At Burrier´s oldefar kikkede på os fra etiketten, gjorde den ikke ligeså god igen. Desværre kære medlemmer – vi beklager. Det er forbandet svært at få den byttet, som ville havde været en mulighed herhjemme. Vin nummer to var så fra Ch. Fuissé. Huset som havde glemt os, da vi kom på besøg, men hvor madame Benedicte lynhurtigt fik stablet en rundvisning samt en smagning på benene. Vinen havde i Macon været meget frisk, efter kun 3 måneder på flaske. Til gengæld havde den udviklet sig positivt. En klar lys vin med en let syrlig duft, en smule citrus i duften. Afgjort bedre end vin nummer et. Priserne på det to første vine var omregnet fra den ”stalddørspris” vi gav, og den var henholdsvis kr. 98,40 samt kr. 107,25. Det er vel ca. det halve af, hvad vinene koster i Danmark.

Vin nummer 3 og 4 var ligeledes hvide. Den først var en 1994 Meursault 1. Cru Les Perrières fra Dom Olivier Leflaive. Vin nummer 4 var en 1993 Corton Charlemagne grand cru fra Dom Dubreuil-Fontaine. Meursault-vinen havde prop (det tegnede godt), men flasken blev dog byttet, så vi fik da lov at smage. Igen en kedelig vin, som hvis det havde været en blindsmagning ikke var blevet genkendt som en Meursault. Hvad er der gået galt? Dom. Olivier Leflaive er et godt hus, klassifikationen er 1.cru, året er heller ikke til at kimse af, men igen, da vi var på stedet da…

Corton Charlemagne vinen var sund og rask. Den var frugtig og frisk, men manglede nogen rygrad og det sidste i at være en ”rigtig” Corton Charlemagne. Personligt syntes jeg mere dan smagte som en Chablis 1. Cru. Stalddørspriserne var her kr.220,00 samt kr.235,00

Turen var så kommet til rødvinene. Vi fik nu tre på en gang. Alle tre var fra Gevrey-Chambertin og var henholdsvis en 1996 Vieilles Vigne fra Dom Jean-Michel Guillon, og derefter 1990 1.cru Clos des Varoilles fra domainet af samme navn, og slutteligt Dom. Esmonin 1995 1.cru Clos St Jacques. Se det var helt andre ting som nu kom på bordet. Det var alle tre dejlige vine. Guillon´s vin var en nydelse. Nils Dyvad fortalte lidt om domainet, hvor vinen var blevet solgt med det samme, den var blevet tappet på flaske. Den vin som var dejlig at drikke nu, og som også kunne klare en del år endnu. Et sted at besøge på næste Bourgognetur? Prisen var meget rimeligt kr.105,00. Dom des Varioilles vin har vi smagt før i selskabet ved smagninger, med det er stadig en dejlig vellavet vin. Det var også et populært sted og besøge, de ville ikke lade os gå, før vi havde smagt både deres Fine og Marc. Dom. Esmonin´s Clos St. Jacques var også en pragtfuld vin. Man forstår domainets ejer, der fortæller at hendes hund kun drikker rødvin, men ikke kan lide hvide hvine.  En rigtig Cote de Nuit-hund. Denne vin kunne vi ikke købe på domainet, så den var købt herhjemme til en pris af kr. 292,50.

Den næste vin var 1990 Bonnes-Mares fra Dom. Pierre Naigon hvis ejer vi mødte på hotellet hvor han afholdte en salgssmagning. Der var bred uenighed om vinen. Det var jo en Grand cru, men der var delte meninger, om den smagte som en sådan? Der var flere der gerne ville have en af de gode Gevrey-Chambertin i stedet, og prisen var også meget lig - kr. 262,35 Personligt ville jeg nu også hellere have haft en af de ovennævnte vine, med det er jo billigt for en Bonnes-Mares.

Aftenens sidste vine var begge Corton. Den første var en 1991 Corton-Perrieres fra Dom. Juillot. Dette domaine som ligger i Chalonnaise har marker mange forskellige steder. Det laver gode vine fra det nævnte område. Denne Corton havde en speciel duft, nærmest syrligt. Smagen var kraftig med let indhold af syre. En pæn Corton – ikke blandt det største. Pris kr. 180,75. Den anden var fra Dubreuil-Fontaine, det var en 1993 Corton Clos de Roi ret lys i farven, men smagen var ok. Vi havde på domainet smagt årgang 1996, som var både kraftigere og mere fyldig. Men alt i alt var det en god vin. Prisen for denne var kr. 174,90.

Vi afholdt også auktion denne aften. Og som sædvanligt blev der gjort mange gode køb af medlemmerne. At folk kunne lide de røde vine, det tydede de tomme flasker på.

Morale – Drik din vin på stedet, og tænk på dem derhjemme, i stedet for at tage vin med til dem derhjemme – det er ikke lige så vellykkede, det er vores erfaring.

Fuldt blus på grand cru’erne

Af Helle og Jan Tjørnelund oversat efter fransk materiale

Grand cru’erne udgør ca. 2 % af produktionen i Bourgogne. De har den bedste placering på skrænterne, midt på skråningen, og med sol lige fra solopgang. Deres historie går langt tilbage i tiden, alderspræsident blandt Bourgogne-vingårdene er Clos-de-Bèze, hvis afgrænsninger er uændrede siden år 630! Blandt de røde, ligger alle “grand cru’erne” i Côte de Nuits, undtagen Corton. Blandt de hvide, ligger de alle i Côte de Beaune, på nær Chablis grand cru. De udgør naturligvis en reference, der ikke er til at komme udenom, og de vinbønder, som har gjort det virkelig godt i 1997, og som det skal handle om her, har generelt haft samme succes med deres “premiers crus”-, “villages”- og “régionales”-appellationer. Men et godt råd: læs vore anbefalinger og reserver allerede nu, for disse vine vil blive meget efterspurgte!

Røde grand cru’er 

Ruchotte-Chambertin

Denne gård begynder perlerækken af grand cru’er, i Gevrey-Chambertin-området. Fra olith’en (rognsten) i undergrunden har den fået sin udtalte delikatesse og den tydelige race, der kommer fint til udtryk i 1997-årgangen.

Clos des Ruchottes ejes alene af Domaine Armand Rousseau, hvor Eric Rousseau arbejder med den i den biologiske dyrknings ånd. Dette ses også hos François Magnien og hos Jacques Marchand.

Vinen kæmper med Chambertin’en om at opnå den enestående alliance mellem kraftfuldhed og finesse. Dette viser Domaine Philippe Charlopin, som har én af de mest vellykkede vine i 1997, hos Domaine Harmand-Geoffrey og hos Joseph Roty. Disse tre gårde udviser ekstrem omhu ved dyrkning af deres jord og ved kontrol af udbyttet.

Chambertin Clos-de-Bèze

I Mazis’ spor finder vi Chambertin Clos-de-Bèze, én af de mest prestigefyldte grander cru’er i Bourgogne og også den ældste. Det er lykkedes Bruno Clair at høste på det optimale modningstidspunkt, og dens presningsklarhed (klarheden i dens udtryk) vil blive epokegørende. En sammensætning af frugt, konsistens og smidighed sammen med en enestående langvarighed... Dette ses også hos Pierre Damoy, som dermed bekræfter Domainets genopblomstring gennem de seneste seks årgange, samt hos Robert Groffier, som nu har dyrket sine jorde med held gennem mange år.

Chambertin

Plantet det bedste sted på skrænten i overfladelagene af den (bajocienne) mergel, er Chambertin-druerne modnet perfekt i 1997, og har således kunnet blande ynde med kraft og styrke med finesse. Det er afgjort den vin i 1997, der vil ældes på mest harmonisk måde. Et mindesmærke hos Pierre Damoy! Skal reserveres hos Jean og Jean-Louis Trapet, som gør et omhyggeligt stykke arbejde med deres jorde, og som gennem nogle år har kunnet tilbyde nogle af områdets bedste vine. De fornemme tanniner og frugt i en blød/smidig og garvesur struktur; det er stor kunst. Ligeledes strålende resultat hos Denis Mortet, Philippe Charlopin, Jacques Prieur og Bouchard Père et Fils. Et krævende og sommetider vildledende og forvirrende klima; det er utvivlsomt i sådanne ekstreme år, at Chambertin er mest i sit es. Husk vel på det, for den er også ganske vellykket hos Armand Rousseau, Pierre Gelin, Gabriel Tortochot, Bertagna, Caves des Hautes Côtes og på Chateau de Marsannay!

Chapelle-Chambertin

Under Chambertin, tilbyder Chapelle-Chambertin en herlig, energisk vin med mere finesse end kraft, som er vældig god hos Jean og Jean-Louis Trapet, hos Domaine Rossignol-Trapet og hos Domaine Pierre Damoy, som tilbyder en meget struktureret og elegant vin med meget smuk blomster- og frugtkarakter.

Latricières-Chambertin

I forlængelse af Chambertin ligger Latricières-Chambertin. Forbilledet findes hos Domaine Leroy, som tilbyder en ildfuld vin med en fyrstelig virilitet og med en aromatisk kompleksitet, der er åbenbar, allerede mens vinen endnu er ung. Røde og sorte bær, blomster, krydderier og lakrids giver vinen liv og med held! Hold også øje med Domaine Jean og Jean-Louis Trapet, der i denne årgang har “udklækket” en vin, der er konsistent, tæt og smidig på samme tid og med en struktur af udsøgt, intens og lang frugt. Også glimrende vin hos Domaine Rossignol-Trapet.

Griotte-Chambertin

I Griotte-Chambertin fødes hvert år den mest efterspurgte Grand Cru i Bourgogne. Lagre er et ukendt begreb. Toppen findes hos Jospeh Roty, som med sin 1997-årgang har en vin, der er farverig, herlig og energisk; kompleks og udsøgt; - én af de mest silkeagtige vine i verden. Ligeledes pragtfuld hos Claude Dugat og Joseph Drouhin.

Charmes-Chambertin

Fra sin klippefulde undergrund, dækket af ganske lidt jord, finder grand cru-vinen Charmes Chambertin behag i at frembringe en meget nuanceret, velstruktureret vin med en sjælden elegance. Joseph Roty, som ejer et godt jordstykke dér, tilplantet med hundredårige stokke - de ældste på la Côte -, har skabt den mest velafbalancerede vin, som også er den mest “kødfulde” og naturligvis den “længste”, og som bærer påskriften “cuvée de très vieilles vignes” (cuvée af meget gamle stokke)! Den eneste hage ved det er, at der er kvoter på flaskerne! Mesterlig succes også hos Bernard Dugat og på Domaine Maume.

Mazoyères-Chambertin

Mazoyères-Chambertin er det største grand cru-område i udkanten af/på grænsen til Gevrey-Chambertin, men da lovgivningen tillader, at den også kaldes Charmes-Chambertin, findes man den kun sjældent under sit eget navn, hvilket helt klart er en fejl, for den har sin egen personlighed. Heldigvis er Christophe Perrot-Minot blevet belønnet for sine anstrengelser. Han, som altid har kaldt sin vin Mazoyères, tilbyder en 1997-vin, som er én af de smukkeste på la Côte. En vidunderlig rubinrød farve, intens og udsøgt frugt, silkeagtig krop og en fast, men elegant struktur - det hele er der. En af de mest lovende, unge vinbønder i sin generation. Konsistens, smidighed og bemærkelsesværdig silke også hos Philippe Charlopin.

Clos de la Roche

Kalkklippen giver altid en særlig karakter med antydning af morelkirsebær. Skal prøves hos Hubert og Romain Lignier, som har tilsluttet sig “Groupe d’Etude et de Suivi des Terroirs” (sammenslutning for uddannelse og forskning i terræn/jordbund/dyrkning), og for hvem det er lykkedes at høste velafbalancerede druer, som sikrer en bemærkelsesværdig velformet vin med en liflig, blid og rig afslutning. Mesterlig Clos de la Roche hos Pierre og Jean-Louis Amiot og på Domaine Dujac.

Clos Saint-Denis

Denne Grand Cru-vin har måttet se sit areal ændre sig gennem tiderne. Philippe Charlopin, som ejer en vinmark på 2,14 hektar i den historiske Clos, har frembragt en vin med en pragtfuld krop, med frugt af en strålende klarhed og med en imponerende konsistens. En af årgangens største succes’er. En bekræftelse på vindistriktets/cru’ens ypperlighed samt kvaliteterne hos den vinbonde, som også frembragte bemærkelsesværdige vine i 1993, 1994, 1995 og 1996. Også god hos Christophe Perrot-Minot, på Domaine Bertagna og hos Jean-Paul Magnien.

Clos des Lambrays

Med eneret for Domaine des Lambrays og vinificeret af den meget strenge og nøjagtige bestyrer Thierry Brouin, er denne clos ét af højdepunkterne på la Côte. Arbejdet med jorden, den vellykkede sammenstikning af de tre forskellige klimaer, som clos’en består af, styringen af udbyttet samt en vinificering, som sker efter alle kunstens regler, har gjort det muligt at frembringe en fuldstændig vin med en omfangsrig start og en afslutning med en sjælden finesse; en meget, meget lang vin.

Clos de Tart

Den ny bestyrer af dette monopol, Sylvain Pitiot, har fået det hele ud af den prestigefyldte mark, som blev helliget “Tête de Cuvée” i det 19. århundrede, og da det handler om kvalitet, anvendes betegnelsen med påholdenhed. Koncentration, sammensathed, frugt, længde; - alt er på rette plads.

Clos-Vougeot

Clos-Vougeot sætter en ære i her i 1998 at fejre 900-års dagen for Citeaux, det berømte abbedi, som skabte vinen i det 11. århundrede. Man vil gerne sige, at domainet består af tre områder, som er uens i værdi, og at det derfor blev besluttet at producere en enkelt cuvée ved at blande dem, altså et resultat af druer fra ca. 30 af de nuværende 80 ejere, der er i dag. Vinen sælges på auktion til fordel for Citeaux-abbediet. Husk vel på det! Anne Gros, som er den heldige ejer af én af markens bedste parceller, “Le Grand Maupertui”, har skabt en funklende juvel.  Frugten er intens og delikat, “munden” er blid, med silkeagtig krop og en imponerende længde. Der er kun ét problem: den bliver svær at få fat i, hvis man ikke allerede er kunde på Domainet! Også Philippe Engel viser sig endnu en gang som én af de store i Clos’en, ligesom Patrice Rion.

Echezeaux

I dag sammensat af 11 forskellige lokaliteter, med forskellig placering på vinskrænten, tilbyder Echezeaux ligesom Clos-Vougeot faktisk tre forskellige udtryk. Det bedste er placeret i den midterste del, i forlængelse af Musigny. Kompleks, kødfuld og blød, med meget fine tanniner, fortjener denne cru absolut sin rang af Grand Cru. Henri Jayer, Domaine Leroy og Domaine de la Romanée Conti tilbyder den mest fuldendte vin. Gavmildhed, ædelmodighed og fyldighed fylder munden med silke. Længden er bemærkelsesværdig. Vinen fra Domaine Jacques Prieur har, ligesom hos Régis Forey, samme karakter med sin smukke purpurviolette krop, sin sammensatte næse og sin yppige struktur.

Grands Echezeaux

Disse marker ligger i forlængelse af Clos-Vougeot mod vest, altså med de bedste anlæg! Skabt af Citeaux-munkene i det 12. århundrede giver de en vin, som har konsistens, meget kødfuld, med en fortryllende bouquet af solbær, jordbær, kirsebær og hindbær... En sand samling af frugter, der bæres frem i et prægtigt skrin. Og frugten varer længe ved på vinens sikre skelet, hvis opbygning er kongelig. Skal opleves i 1997-årgangen hos Domaine de la Romanée Conti, hos Philippe Engel og hos Joseph Drouhin.

Romanée Saint-Vivant

Denne vinmark ligger under Romanée Conti og under Richebourg-markerne, og har således to drømmenaboer. Finesse overstiger kraft, og elegance er der også. Lette blomsterdufte og fornemmelse af frugt, især kirsebær, viser sig. Vinens balance er bemærkelsesværdig, ligesom længden. Det meste af marken ejes af Domaine de la Romanée Conti, som evner at frembringe en ypperlig, der har helt sin egen karakter, der netop adskiller den fra Romanée Conti-vinen. Hold også øje med Domaine Robert Arnoux, hvor det er svigersønnen Pascal Lachaux, der vinificerer med mesterlighed. Lige efter følger Romanée Saint-Vivant-vinen fra Vincent Mongeard, som også er blændende.

Richebourg

Marken ligger midt på skråningen, med sol fra solopgang, på et tyndt lag agerjord (25-30 cm). Under dette tynde jordlag finder man stendynger (ur) og den kalkklippe, der får pinot-druen til at synge. Kraft, bredde og race gør sit til, at Richebourg-vinen - ligesom Chambertin - er én af de Bourgogne-vine, der er bedst egnet til lagring. Dette bekræftes også i 1997-årgangen, som fremtræder med overstrømmende frugt og med en kraft og gavmildhed, der gør, at den lige nu forekommer en smule lukket. Dens opbygning er fløjlsblød og robust. Denne grand cru trænger sig på med frækhed og arrogance på Domaine Anne Gros med en uhørt sammensathed (20 hektoliter pr. hektar biologisk dyrket). Også særdeles vellykket på Domaine Méo-Camuzet og på domaine Mongeart-Mugneret. En mesterligt afbalanceret vin på Domaine de la Romanée Conti, som har evnet at høste denne fornemme vin på det helt rigtige tidspunkt.

La Romanée

Denne grand cru er placeret lige over la Romanée Conti, midt på skråningen. Med sine kun 84 ar og 52 centiar (1 ar = 100 m2, 1 centiar = 1 m2) er denne mark den mindste appellation d’Origine Contrôlée i hele Frankrig. Plantet parallelt med niveaukurverne og dyrket i biologisk ånd lider denne vinmark mindre under følgerne af erosionen end andre vinmarker på skråningen. Marken tilhører familien Liger-Belair, bearbejdes af Régis Forey og markedsføres af vinhuset i Beaune Bouchard Père et Fils. Med en intens farve, en kraftig krop og med sjældent sammensatte dufte, vil det tage lang tid, før denne grand cru afslører sig!

La Romanée Conti

Dette er Bourgognes perle. En mytisk vin. En strålende glans og en udsøgt klarhed. Forundring og betagelse fylder sanserne, når øjet falder på den. Den er svær at beskrive, for subjektiviteten vil hele tiden blande sig; men det er enhver vinelskers drøm af få lov til at smage den engang. Monopolet indehaves naturligvis af det overmåde berømte Domaine de la Romanée Conti, som styres med håndelag af Aubert de Villaine og Henri Roch. Meget sammenhængende og elegant råmateriale og med en krystallinsk renhed er årgang 1997 herfra, som kun har givet 20 hektoliter pr. hektar.

La Tache

Dette område afslutter det smalle jordstykke, der løber fra Gevrey-Chambertin til Vosne-Romanée og som indeholder de 23 Grand Cru’er i Côte de Nuits. Kraftig farve med vidunderlige, purpurviolette reflekser, strålende og klar, rig på bouquet, medfødt velegnethed til lagring; - det er én af de mest komplette vine på la Côte... og altså i verden! Monopolet indehaves Domaine de la Romanée Conti, som i 1997 leverer en vin med en kraft, der er imponerende frugtagtig, en lang vin med et enestående tannisk fundament.

Hvide grand cru’er

I årgang 1996 var de to farver lige succesfulde, hvilket er sjældent i Bourgogne. I årgang 1997 distancerede pinot og chardonnay sig fra hinanden, som det oftest ses, og denne gang med en fordel til chardonnay. Generelt er det jo naturligvis, fordi også vinbonden gør en forskel: det hastede ikke med at få høstet.

Corton Charlemagne

Bouchard Père et Fils er den næststørste producent i Corton Charlemagne med et areal på 3,25 hektar. Der arbejdes meget omhyggeligt med jordene, skadedyrene bekæmpes biologisk, der høstes i små kasser, der anvendes pneumatisk presningClos-Vougeot

Clos-Vougeot sætter en ære i her i 1998 at fejre 900-års dagen for Citeaux, det berømte abbedi, som skabte vinen i det 11. århundrede. Man vil gerne sige, at domainet består af tre områder, som er uens i værdi, og at det derfor blev besluttet at producere en enkelt cuvée ved at blande dem, altså et resultat af druer fra ca. 30 af de nuværende 80 ejere, der er i dag. Vinen sælges på auktion til fordel for Citeaux-abbediet. Husk vel på det! Anne Gros, som er den heldige ejer af én af markens bedste parceller, “Le Grand Maupertui”, har skabt en funklende juvel.  Frugten er intens og delikat, “munden” er blid, med silkeagtig krop og en imponerende længde. Der er kun ét problem: den bliver svær at få fat i, hvis man ikke allerede er kunde på Domainet! Også Philippe Engel viser sig endnu en gang som én af de store i Clos’en, ligesom Patrice Rion.

Bienvenue-Bâtard-Montrachet

Mønstervinen er fra Domaine Leflaive i Puligny-Montrachet, som realiserer bio-dynamisk dyrkning af sit 1,80 hektar store jordstykke, der er tilplantet med stokke, der er mere end 40 år gamle. Typisk vin med en enestånde tæthed i munden, strålende frugt og imponerende længde.

Bâtard-Montrachet

Det er Pierre Morey, der har skabt den Bâtard-Montrachet, der imponerede os mest. Og lad os understrege interessen for at dyrke biologisk (gennem 10 år) og nu også bio-dynamisk, hvilket giver smukt modne druer, der er velsmagende og som går godt i spænd med jordens særegenhed. I 1997 har man opnået en mesterlig sammenhæng, en renhed og en finesse, der er de største årgange værdig, og en stor personlighed. For Pierre Morey, er årgang 1997 virkelig et bevis på, at man har fået det bedst tænkelige ud af jorden!. Også lovende resultat på Domaine Leflaive... som styres af Pierre Morey, og hvor Anne-Claude Leflaive fuldstændig har overgivet sig til bio-dynamsik dyrkning.

Chevalier-Montrachet

Bouchard Père et Fils ejer 2,54 hektar af jordstykket på 7,35 hektar. Man forstår godt, at “huset” har ønsket at give jorden al den opmærksomhed, der var nødvendig, i konkurrencen med den berømte nabo, Montrachet. Man har sågar høstet tre gange for at opnå så velafbalancerede druer som overhovedet muligt! Dette er lykkedes til fulde med årgang 1997, som er udsøgt og raffineret, som denne grand cru kan være det. Jorden, der består af mergel på et kompakt kalklag (den berømte Chassagne-sten), får chardonnay’en  til at vise fra sin bedste side, med en rig og sammensat mund, uden at være spor tung; men tværtimod snarere elegant! På Domaine Leflaive er Chevalier-Montrachet naturligvis virkelig på toppen, ligesom på Domaine Prieur og hos Chartron og Trébuchet.

Montrachet

Nadine Gublin og Martin Prieur (Domaine Prieur) har brugt deres talent på i fællesskab at skabe én af de smukkeste Montrachet’er i dette årti. Men oveni det kræves den strengeste styring af vinmarken, en uforsonlig kontrol af udbyttet, en høst foretaget med nænsom hånd og en særdeles nøjagtig vinificering... Og resultatet er blevet en vin med en tæthed uden sammenligning, i en perfekt harmoni, der med held forener det “fede” med det sammensatte og det udsøgte og fine. Samme succes ses hos Bouchard Père et Fils og på Domaine Leflaive... som kun har produceret 310 liter deraf og har ladet fremstille et fad med netop dette rumindhold!

Et øjekast på 1. cru’erne

Det er ikke alle talentfulde vinbønder, der ejer en grand cru, og det er heller ikke alle landsbyer i Bourgogne, der er begavet med én! På de vinmarker, som også omfatter grand cru’er (Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis, Chambolle-Musigny, Vougeot og Vosne-Romanée) finder man også særdeles vellykkede vine i 1. cru-appellationen hos de ovennævnte vinbønder. Lad os her tilføje Sylvie Esmonin med sin Gevrey-Chambertin 1. cru “Clos-Saint-Jacques”, Thierry Mortet med sin Gevrey-Chambertin 1. cru “Clos Prieur”, Domaine Humbert med sine fire Gevrey-Chambertin 1-cru’er “Poissenot”, “Estournelles Saint-Jacques”, “Champonnet” og “La Perrière”, Domaine Serveau med sin Morey-Saint-Denis 1. cru “Les Sorbés”, Domaine Amiot-Servelle med sin Chambolle-Musigny 1. cru “Derrière la Grange”.

I Nuits-Saint-Georges, hvor man ikke har villet udskille grand cru’er blandt områdets bedste jorde, ser man årgang 1997 i “1. cru-version” hos appellationens (ténors): Domaine Henri Gouges, Domaine Michelot,  Maison Faiveley, Domaine Rion Père et Fils og Domaine de l’Arlot.

I Côte de Beaune, stiller Pernand-Vergelesses sine strålende 1. cru’er til skue; vine, der endnu er alt for miskendte; men dog meget efterspurgte af de erfarne og kloge vinelskere. Lad os bare nævne: Domaine Rolin, Marey, Dubreuil, Rapet, Jaffelin, Delarche med Pernand 1. cru “Iles des Vergelesses”. I Saint-Romain skal nævnes Alain Gras og Gilles Buisson, i Saint-Aubin Dominique Derain og i Beaune Jean-Claude Rateau.

Smagning af Domaine Armand Rousseau d. 23. oktober 1998

Referent: Steen Rasmussen

30 entusiastiske medlemmer havde stævnet hinanden til denne historiske aften, hvor vi skulle smage alle 1995 vinene fra en af Bourgognes absolutte topproducenter, Domaine Armand Rousseau. Foruden perlerækken af 1995’ere var det yderligere lykkedes bestyrelsen at fremtrylle selve le Chambertin i årgangene 1993 og 1988 – så vi skulle igennem et mammut program bestående af 12 forskellige vine (troede vi da). Men – Men – Men ! Ingen smagning i Bourgogneselskabet uden ændringer!! Af uransagelige årsager havde Penny Lane anført en uspecificeret Gevrey-Chambertin 1. Cru 1995 i sin prisliste – da vinen dukkede op viste det sig at være en absolut specificeret vin, nemlig 1. Cru Cazetiers, som i forvejen var programsat! Så det overdådige program blev reduceret til ”kun” 11 vine. Den ekstra Cazetiers blev brugt til buffet’en, hvilket der underligt nok ikke var nogen der havde noget imod!  

Eva introducerede de to første vine Gevrey-Chambertin og Gevrey-Chambertin 1. Cru Cazetiers. Der var (selvfølgelig og forventet) stor forskel på disse to vine: kommunevinen var en god repræsentant for standen med god behagelig floral duft og smag med nuancer af kirsebær og røde bær. Prisen var også ”god” kr. 209 hos Erik Sørensen (ES). Cazetiers var mere tæt og koncentreret i både farve, duft og smag. Vinen var lukket men viste senere nuancer af sorte bær og let eg, en dejlig saftighed med god lang eftersmag – sandelig en vin med potentiale. Pris kr. 275,- hos ES.

Næste sæt bestod af Clos de la Roche, Charmes Chambertin og Mazy Chambertin. Clos de la Roche var en flot vin med en næse domineret af kraftig og flot indsmigrende frugt domineret af mørke bær. Vinen var til den elegante side men med masser af syre og tannin – burde først drikkes om 5 – 10 år. Pris kr. 390 hos Penny Lane (PL). Charmes Chambertin’en var også lukket men viste senere en duft af kærnemælk og let røg pakket med frugt. Det tog sin tid for smagen at udvikle sig og da var der flotte smagsnuancer af blommer, sorte bær og violer – i sandhed en vin med potentiale der først bør drikkes om +10 år. Pris kr. 390 hos ES. Mazy Chambertin’en var lidt spøjs i næsen med let blomme/sveske samt lidt sød ”bolcheduft” (?). Smagen lod også vente på sig og for mit vedkommende opfattede jeg den som til den lettere side med en mellem fylde, og lidt fad med nogen frugt – god men ikke stor. Pris kr. 375 hos ES.

3. sæt bestod af Ruchottes Chambertin, Gevrey-Chambertin 1. Cru Clos St. Jacques og Chambertin Clos de Beze. Søren kunne oplyse af Ruchottes Chambertin’en i praksis var Clos de Ruchottes som Rousseau havde monopol på. Denne vin var præget af kraftig mørk frugt og næsten bombastisk/rustik. Smagen var også rustik men masser af saftig frugt, røde bær, eg og lakrids. Denne vin var der stor uenighed om, men for mig var det en af aftenens flotte glas. Pris kr. 425 hos PL. Clos St. Jacques vurderes af mange som værende af Grand Cru kvalitet, hvilket blev bekræftet af denne flotte tætte mørke vin, der havde en kraftig næse domineret af blomme, viol og mørke kirsebær med et elegant strejf af eg. Smagen igen domineret af mørke kirsebær, eg og lakrids og dejlig laaaaaaaaaang – aftenens næstbedste glas! Flot vin nu og om 10 år. Men prisen - suk! - kr. 590 hos PL. Aftenens største vinøse oplevelse (for moi) var Clos de Beze. Denne vin var næsten monumentan - bej sort med en næse tætpakket med sort frugt og ristet eg. Smagen var flot lang og rund/fyldig med masser af sødmefuld frugt præget af blommer, viol og sorte kirsebær og med nuancer af peber, eg og lakrids. En sublim forening af kraft og elegance - en supervin nu og om +10 år. Pris kr. 650 hos ES. 

Sidste sæt bestod ”kun” af Chambertin MEN i hele tre årgange: 1995, 1993 og 1988. Disse vine havde suverænt de grimmeste etiketter af alle – rustikke og smagløse – underligt nok for en vin i prislaget kr. 700 (mon ikke en eller anden designer kunne slå et sving ind omkring Domainet ved lejlighed). Bjarne kunne BLANDT MEGET ANDET (!) oplyse at de vinstokke der levererer druerne til disse dejlige vine var minimum 60 år gamle samt at Rosseau var den største enkelt besidder i Chambertin marken. Af disse tre vine stod 1995’eren som den bedste med tæt pakket frugt domineret af viol og blommer. Næsen i 1993’eren var mere udviklet og kompleks med moden frugt og strejf af stald/kål. 1988’eren havde en god udviklet og ukompliceret næse domineret af røde bær og kål. Smagen hos ’95 var god rund og fyldig med masser af frugt, power, syre/tannin og let eg. 93’ lå ikke langt efter med en medium fylde og dejlig kompleks smag af frugt/kål og et godt tannin ”bid”. 1988’eren var også dejlig men den letteste af de tre. Smagen var, som næsen, præget af dejlig kompleks moden frugt og stald/kål. Vinen havde stadig tannin i sig til yderligere lagring. Desværre er disse vine jo ikke helt billige: 1995 kr. 690 hos ES, 1993 kr. 750 hos PL og 1988 kr. 730 hos PL.

Kendere siger at Armand Rosseau’s vine smager godt fra ”vugge” til ”grav” og konklusionen på denne aftens smagning må da også være at alle vine (selv i en ung årgang 1995) smagte godt til fremragende nu – hvad vinene vil udvikle sig til om 10 år må Guderne (og dem med de store tegnedrenge) vide.

Smagning af årgang 1994 d. 25 september 1998

smagt og kommenteret af Torben Sørensen

Det er ingen sag at skulle kommentere de gode årgange - hvem vil ikke kunne falde ind i koret af skamrosning af for eksempel årgangene ´90 og ´96?  Det er vel nærmest således at vi vil kunne skrive vores skamrosende mening uden at behøve at smage på vinene!

Så forekommer det en anden én lidt mere tungt at skulle komme rundt om årgang ´94, der af de fleste er blevet udråbt til en parentes i rækken af gode eller bedre vine fra 90´erne i Bourgogne. Derfor er det glædeligt at det ikke var slet så tung en opgave som man kunne have frygtet. Vi fik ved selskabets årgangsmagning fra 1994 syn (og smag) for sagen; som så ofte før måtte vi sande at i Bourgogne er det ikke kun årgangene men mindst ligeså meget producenterne der tæller.

En gammel sandhed for ældre Bourgognevenner, men for nye medlemmer altid en meget vigtig erkendelse!

Smagningen startede med 4 hvide vine; alle 1.cru vine. to fra Chassagne og fra samme mark, men med forskellig producent bag. Det var Chassagne-Montrachet 1´cru Morgeot fra henholdsvis dom. Jean -Noel Gagnard som havde lavet en meget lækker, frisk og frugtduftende (mirabeller) vin i fornem balance. Det var så også den dyreste hvide til 308 kroner. Den anden Morgeot var fra dom. Ramonet. Her var også moden sødme i næsen (efter lidt tid i glasset) - smagen var domineret af en masse syre. Jeg foretrak klart Gagnard´s vin af disse to.

De to andre hvide var henholdsvis en Mersault 1´cru Charmes fra Maltrot og en Puligny-Montrachet 1´cru La Follatieres fra Drouhin. Den første var præget af en del fad i næsen. Man kunne sagtens finde den “flintagtige” Mersault-karakter også. God balance, men også her en del syre på nuværende tidspunkt. Drouhin´s vin var meget lukket - kun langsomt åbnede den sig i glasset. Smagen var flot med en perfekt balance mellem tannin og frugtsyre. Der var en behagelig sødme, der ikke dominerede for meget. det sidste er naturligvis en smagssag, men jeg er ikke til de meget fede hvide Bourgogner.

Herefter fulgte 6 røde vine.

Først kom to vine fra Volnay - det var 1´cru Clos des Chenes fra dom. Glanenay og 1´cru Clos des Ducs fra dom. Marquis d´Angerville. Den første var allerede ved at få orange modne toner i farven og i næsen var der fin pinot-karakter. Smagen var lidt tør - frugtsyren var i orden, men det er ikke en vin til at gemme. Marquis d´Angerville viste ikke modenhedstegn i farven. Initialt meget lukket næse - kom langsom i glasset. En del tannin gemte lidt på frugten i smagen. Ikke tvivl om at der dog var frugt nok nedenunder og det var et meget dejligt glas, som vil være til at nærme sig for alvor om et par år. En pris på 195 kroner var ikke urimelig.

Morey-Saint-Denis var en village vin fra Moillard Grivot.

Også her modenhed i farven. Smagen var lidt besk - ikke min livret, men rundt omkring ved bordene faldt den nu ikke igennem. Fra Nuits St. George kom en 1´cru Hospices de Nuits vin. Det var en appellation ved navn Didieres. Her var en nærmest violet farve. En klassisk, fin pinot næse med lækre modne taniner i smagen. Stod i glasset og blev bedre og bedre. Igen en god vin til knap 200 kroner.

Gevrey Chambertin var repræsenteret med 1´cru Fonteneys fra dom. Roty. Farven var lysere end forrige vin. Der var dog ikke modenhed i form af noget brun/orange skær. I bouqueten fandt vi skovbær og søde kirsebær. Alle var begejstrede over at finde så lækre frugt-karakterer i smagen også. En masse tannin lå gemt omhyggeligt under den umiddelbare sødme, som ikke må forveksles med at vinen er ved at være drikkeklar. Der er potentiale til at lade den ligge i måske 5-8 år endnu for at få fuldt udbytte af den gode vin som Roty har lavet. Prisen var også smagningens højeste med sine 315 kroner.

Som afslutning kom en af de mest udskældte vine fra Bourgogne; La Grande Rue fra Vosnes-Romaneè. Alle mener at dom. Lamarche slet ikke får nok ud af deres enestående flot beliggende mark lige op til Romaneè Conti og La Tache.

Ingen tvivl om at vinen var mørkest af alle de smagte. Bouqueten var meget domineret af den „toastning“ som fadene må have fået inden vinen blev omstukket fra gæringsbeholderne.

Om man kan lide så intensiv en smag er et spørgsmål om helt personlig præference. Der er jo også dem, der kan lide Islay malt Whiskey…

Jeg ved ikke om der er frugt nok til den ret dominerende tannin vi fandt. Efter lidt snak ved bordene blev vi enige om at det var der nok, men jeg vil personligt ikke ofre de ca. 600 kroner den koster. Så hellere to af vinene fra Roty eller tre fra Marquis d‘Angerville.

Konklusionen jeg vil drage er at der (naturligvis) også i ´94 er lavet god vin i Bourgogne. De røde er nok lidt bedre og jo nordligere, jo sikrere. Som udgangspunkt skal man kende sin dyrker eller sin vinhandler godt for at købe ´94 ind. På den anden side er vi mange der nok bliver nødt til at købe denne årgang med baggrund i priserne på ´95 og ´96 - hvis de overhovedet er til at opdrive!

Turen til Beaune 98  

Af Palle B. Hansen

Det havde regnet hele ugen. Vejret var også trist den lørdag morgen hvor bussen skulle afhente nogle af Bourgogneselskabets medlemmer på Sjælør station. Ikke kraftigt, men nok til at man glædede sig til at komme sydpå – rejse – mod foråret.

Kl. 7. 50 dukkede bussen frem, og det samme gjorde flere af medpassagerne.

Ind i bussen og sige hej – hej til dem fra Holte, for så at vendte på de sidste i 10 minutter, - så vi var fuldtallige og – af sted. Turen til Bourgogne var startet.

Det er på sin plads nu at fortælle at jeg nu har været med på 3 af de 4 ture som selskabet har holdt, og man tænker uvilkårligt – bliver denne tur bedre en de andre?

Vi hastede mod Rødby. På vejen præsenterede vores chauffør sig. Det var John. Han havde sin kone Lene med. Hun skulle være stewardesse på turen. Der blev serveret morgenbrød, og derefter kom de indkøbte Crement de Bourgogneflasker frem, og vi ønskede hinanden en god tur.

Et er at være sammen til en smagning i menighedshuset i Hellerup, et andet er at være på samme hotel – i samme bus i 8 dage, derfor måtte vi lige hilse på hinanden igen.

Vi nåede ikke den første båd, men måtte pænt vente en halv time på at den tyske færge kom ind i færgelejet. En enkelt tysk politimand kikkede på vores pas og vi fik lov til at køre videre.

Foråret fandt vi omkring Hamburg. Alt var grønt og flere træer og buske stod i blomst. Personligt har jeg altid syntes at vejen gennem Tyskland er lang og kedelig, og der kom da også flere bøger og walkmen frem.

De fleste af os havde en ”madpakke ” og en flaske vin med hjemmefra som blev konsumeret på vejen til Alsfeldt. Denne by nåede vi da klokken var 18.30. Op på hotelværelset, lige pakke lidt ud af weekend tasken og derefter middag i spisesalen kl. 19.30.

Dagens ret: 

Suppe

Snitzel med ris og karrysauce samt gemyse og tilpas udkogte grøntsager.

Til dessert en karamelbudding.

Der blev tid til en lille tur rundt i den hyggelige gamle by før vi tørnede ind.

Søndag

Morgenmad kl. 7.00. Derefter ud i bussen – nu skulle vi til Beaune. Ved de andre bourgognebesøg var vi ved indrejsen til Frankrig, kørt ind på en motorvejsrestaurant lige på den anden side af grænsen, med denne gang blev vi afvist – tænk at os fra Bourgogneselskabet, kunne ikke komme ind og indtage vores frokost på et lille fransk spisested.

Med tanken om at vi var mere velkommen andre steder kørte bussen os ind på en benzintank 30 km. fra grænsen, hvor der var stående middag, bestående af diverse håndmadder og lettere fast food. Vores chauffør skulle jo passe sin hviletid, så efter en times pause gik det videre mod Beaune.

Vi ankom til hotellet kl. 16.30. Nu var det så tid til at pakke ud og indrette sig på værelset. Her skulle vi jo blive et stykke tid.

De fleste nåede en lille tur i byen, inden formanden kaldte til middag, to minutters gang fra hotellet hos den i Bourgneselskabsregi så kendte Hønsetyv. Det var det første kendskab med det franske køkken på denne tur.

På dette sted fik vi:

Fond d'artichaud, Duc de Poissons, Tournedos Henry IV, 3 legumes, Salate verte, Plateau de fromages, Poire Dijonnaise.

Dertil naturligvis et antal vine som passede til menuen, med disse valg er individuelle og vil derfor ikke blive nævnt. Bagefter var der naturligvis Union Bar som ligger lige overfor hotellet, til kaffen og en godnat Marc. For ikke at forglemme ejeren af hotellet Claude Neaux, der stadig havde sin far ved sin side, samt nu også sin søn. Den familie har klæbehjerner. De kan huske dig, huske dit værelsesnummer samt hvad du vil have til morgenmad. 

Mandag

At vågne op i Beaune er skønt, men at komme ned til morgenbordet på hotellet er noget der giver en brat opvågen. Du bliver spist af med flûte og croissant, marmelade og  en kop kaffe eller te, og så er den ikke længere.

Nå men ud i bussen og af sted til det første besøg. Vi kørte mod nord af RN. 78 til vi kom til Nuits-Saint-Georges. Det første besøg var hos Dom. Chauvenet-Chopin.

Han boede på Rue Felix Tisserand, hvilket medførte en del humoristiske kommentarer blandt deltagerne og hos han smagte vi: Cote de Nuits village Nuits-Saint-Georges 96 – fyldt på flaske en måned før, Chambolle Musigny 96 – fyldt på flaske kun 14 dage før vi ankom, Nuits-Saint-Georges 1. Cru - Nuits-Saint-Georges 95 – Nuits-Saint-Georges 95, Argillas og vi sluttede med en Nuits-Saint-Georges 88, Murgers. Efter en kort fotoseance med ejeren og formanden ved udveksling af gave tog vi afsked. Desværre kunne vi ikke købe hos ham.

Det næste sted var Dom. Michel Esmonin i Gevrey-Chambertin.  Der blev vi modtaget af en stor meget rund hund, med sin kvindelige ejer som fortalte, i udkanten af vinmarken ved huset. Det var en rigtig Côte de Nuit - hund, blev det bemærket, den slikkede kun rødvin i sig, og kunne ikke lide hvidvin.

Vi blev vist ned i en stor kælder hvor der stod et lille bord med glas klar og ventede på os.

Vi blev oplyst om at temperaturen i kælder (Og vinen) var omkring 10, så den og vi måtte opvarmes.

Hos Esmonin smagte vi: Bourgogne 96 – lige tappet på flaske, Côtes de Nuits Village 96 – 3 uger på flaske, derefter fra fad Gevrey-Chambertin 96 af 30 år gamle stokke, Gevrey-Chambertin 96 af 60 år gamle stokke (Ville Vigne) og sluttelig Clos st. Jacques 96.

Det var nu frokost tid og da vi fandt bussen kørte den os til Flagey-Echezeaux, hvor der var bestilt bord hos Restaurant Losset (telefon nummer haves under referencer). Der var bestilt 4 retter, men vi havde glemt at regne de 4 mellemretter med. Så småt og stort løb op på 8 retter til frokost.

De fire retter var:

Terrine de volaille et sa gelee de lentilles - Caneton ½ sauvage, au vinaigre de framboise - Fromages et Desserts.

Der var jo som sagt også fire små mellemretter bl.a. Aspargessuppe- snegle – sorbet - konfekt

Så det var et godt mæt Bourgogneselskab der drog videre. Det må lige indskydes at hele den menu kostede 140 ff. Og vinene på stedet var i tilsvarene prisleje (stalddørspris).

Endnu en smagning ventede. Denne gang hos Dom. Lamarche i Vosne-Romaneé.  Madame som modtog os med en tale om vinhandlere, der ikke var til at stole på, men vi fik behændig drejet samtalen over på hendes vine. 

Vi smagte: fra fad Vosne-Romaneé 96 – Charmes Chambertin 1. Cru  96 - Clos Vougout 94, samt sluttede af med La Grande Rue 93. 

Hurra her var der en der ville sælge til selskabet. Der blev uddelt bestillingslister i bussen, og da vi kom til hotellet, sad Palle og Torben klar til at se kontanter.

Dagen var ikke slut endnu den største prøvelse var der stadig!!

Aftenmåltidet på Restaurant Morillon i Beaune. Kun 8 rette stod der på spisekortet, men de er jo altid fuld af overraskelser. Der var også mellemmåltider.

Det der stod på spisekortet var:

Amuse-Bouche - Foie gras de canard servi en pot au feu jeune bouillon, petits legumes, truffes - Cassolette de cuisses de grenouilles et langoustines en ragout  - Tournedos de bar au fumet des cotes de nuits - Petite Surprise - Aiguillettes de pigeonneau en millefeuille de pain d'epices - Beatilles d'agneau acidule de mangues, emulsion menthe fraiche - Les fromages affines - L'assiette de desserts et mignardises.

Desuden modtog Madame Morillon os smilene, en stor dame der flere gange under måltidet forhørte os om vores velbefindende. Jeg vil vove at påstå at ingen var sultne da vi gik hjem omkring midnat.  

Tirsdag

Det blev tirsdag og formanden gav os lov til at sove længe. Vi skulle først være ved bussen kl. 9.00.

Det regnede, vejret var rigtigt trist. Turen gik igen nord, til Morey st Denis, hvor vi skulle hilse på Dom. Armiot. Selskabet var også på besøg samme sted på turen i 1992, men en god ting kan man ikke gøre for mange gange. Vi beså kældrene og gik over til smagningen der alle var 96 årgange.

Vi smagte: Morey st Denis kommune – aux Chames – le Millandes – la Ruchots – Clos de la Roche, som vi også fik smagt i årgang 91.

Efter gaveoverrækkelsen gik turen videre til Dom. Varollies, som  havde besøgt selskabet for et lille år siden. Det var også et sted der blev besøgt i 1992, men under en anden ejer.

Vi smagte i kælderen fadprøver af: Gevrey-Chambertin Clos Meix de Ouches – Champonnels – Clos de Varoilles – Chames Chambertin, sidstnævnte fra to forskellige fade – fra stokke af forskellig alder. Alle disse vine var årgang 1997. Derefter var der fadprøver af Clos de Varoilles samt Charmes Chambertin i årgang 1996. Frokosten skulle afholdes på stedet, og bestod af en buffet, med Kirr – Aligoté - Savigny les Beaune, for derefter at gå over til Gevrey-Chambertin 1. Cru til osten og til kaffen blev serveret både Marc og Fine. Inden vi skulle gå insisterede direktøren på at vise os deres produktionsanlæg til Chassis, som lå lige under salen vi havde indtaget frokosten i.

Derefter gik turen mod Vosne-Romaneé hvor der var en aftale med Dom. Romanee – Conti. Selvfølgelig kom vi for tidligt, men vi benyttede os at ventetiden med at fotografere hinanden på/ved den berømte mark.

Klokken 16.00 blev porten til vinens mekka åbnet for Bourgogneselskabet, og vi mødte M. Villaine som tog os på den lovede tur til marken (frem og tilbage) hvor vi fik af vide hvor og hvordan den berømte vin blev fremstillet. Tilbage på lageret hvor kældermesteren fortalte om hvordan han gør ved vinfremstillingen- og så var det tid til smagning.

Vi smagte kun en vin – med sikken en Romaneé Conti årgang 1975. Inden domænet blev forladt fandt undertegnede ud af hvor de gemte nøglen til kælderen. (det er godt at vide – hvis – man tilfældigvis kom forbi).

Bussen kørte os til hotellet, nogle trængte til at smide skoene. Nogle skulle gøre sig klar til at tage bussen til en aften på restaurant Lameloise i Chagny. Andre havde kun lyst til et enkelt stykke med pølse samt et glas mælk.

Onsdag

Denne onsdag skinnede solen. Vi havde fridag, men lige før vi rejste var der blevet aftalt et besøg på Dom. Comte George de Vogüé. Næsten alle tog af sted.

Vi blev mødt af en stor shaeferhund, i lænke med ar i hovedet. Man tænkte straks på de arme mennesker der eventuelt bare var kommet forbi, for at spørge om vej, og hvad der var sket med dem.

Men Monsieur kom ud og på et flot engelsk bød han os hjertelig velkommen og vi snakkede om hans besøg i Danmark. En rundvisning i kælder, og vi kom til et smagelokale hvor vi smagte: Les Amoureses – Bonne Mares – Musigny, alle var de taget fra fad umiddelbart før vi ankom.

Smagningen sluttede af med Chambolle Musigny 1.cru fra 1995. Derefter var der fri rest af dagen, og selskabet blev til mindre selskaber indtil kl. 20.00, hvor der var arrangeret en salgssmagning på hotellet.

Næste morgen skulle vi nemlig tidlig op.  

Torsdag

Vejret så ud til at holde tørt da vi tog af sted på vores tur til Macon.

Over hundrede kilometer mod syd, morgenmad i bussen – og masser trafik på motorvejen.

En lille times kørsel og vi var fremme. Området er mere bakket, mere landligt en ” det rigtige Bourgogne”. En lille køretur og vi var i byen Fuisse.

Vores første besøg var hos Georges Burrier. Vi parkerede bussen på kirketovet og gik op af den stejle vej for at finde huset. Det lykkedes.

Manden var samtidig borgmester i byen, så det første han bad om var at bussen kørte os rundt, så vi kunne se ” hans kongerige”.

Det blev til en tur på 50 minutter hvor M. Burrier fungerede som rejseleder. Vi kom bl.a. op til Solutré klippen og derefter tilbage i byen.

Derefter ned i hans kælder til en smagning af hans vine. Vi smagte: Pouilly Fuisseé 97 Saint Veran 96 – Saint Veran 95 – Macon Fuisse 95 – Macon Fuisse 94. Derefter gik vi over til Les Champs 96 – 95 - 93, og sluttede med Prestige 88 samt 92 og 91.

Det var et af disse steder der ville sælge til os, så efter at havde afgivet bestilling, drog vi til frokost på Restaurant au Poully-Fuisse hvor vi fik:

Terrine campagnarde du chef, compote d'oignons au cassis - Souffle de brochet au coulis de crustades et cuisses de grenoilles á la crème - Asiette de fromages regionalle - Vacherine Bourguignon au marc coulis fruits rouges.

Efter middag gik turen til Ch Fuisse- hvor man fuldstændig havde glemt alt om os. Men madame var yderst professionel så i løbet af ingen tid havde hun arrangeret en rundvisning og efterfølgende smagning hvor vi smagte: Ch Fuissé 96 – Ch Fuise vielle vigne samt Les Commets 95.

Vi viste Madame vores rejseprogram og hun sagde straks – oh la la  - i skal besøge min mand i morgen – det viste sig at han var hos Olivier Leflaive i Puligny-Montrachet. Derefter afhentede vi vin købt hos Georges Burrier, pakkede bussen og kørte til Beaune.

Vi var i Beaune omkring kl. 16.30 – et kort hvil blev bevilget – vil skulle spise middag på La Bouzerotte i Bouze-les-Beaune kl. 20.00. Dette lille hyggelige spisested ligger ca.: 5 km fra byen. Det bliver ejet af et yngre ægtepar, hvor manden står i køkkenet og madame serverer og løber hurtigt. Der er plads til ca. 30 mennesker på spisestedet. Vi fik:

Salade Bouzerotte - Jambon braisé au porto avec gratin Dauphinois (plat du jour) – Fromages - Dessert.

Alt serveret af Madame i skarpt trav rundt i lokalet, så alle kunne få på en gang og mens det stadig var varmt – det lykkes. Godt mætte kørte vi mod Beaune omkring 22.30.

Fredag

Fredag – allerede fredag. Vi lagde ud i Puligny- Montrachet hos Olivier Leflaive. Det var gråt og overskyet, men vi startede med tur rundt på vejene mellem markerne og fik forklaringen (endnu engang) hvorfor det er det op i områderne Montrachet- Chevalier Montrachet osv.

Phillip Tuinder som viste rundt var fra Holland og talte et godt engelsk. Han gennemgik produktionshallerne, et rimeligt stort sted, og vi forsatte til smagelokalet, hvor vi smagte: Bourgogne Blanc 1996 – Auxey-Duresses 96 – Saint Aubin 1. Cru”sur gamay” 1. Cru – Puligny-Montrachet 96 – Meursault Villages 96 – Meursault Charmes 1. Cru 96 - Puligny- Montrachet 1. Cru 96 for at slutte af med Bartrand Montrachet Grand Cru. Vores vært elskede og tale – og tiden løb – vil skulle være i Mercurey kl. 11.00 – en køretur på 30 kilometer. Klokken var 10.55 da vi kom af sted og det gik nu med fuld fart mod Côte Charlonaise.

Vi prøvede og ringe til Dom. Michel Juillot, men telefonen blev ikke taget. Tyve minutter forsinket og med hvinene bremser, stoppede vi uden for huset.

Vi blev modtaget i smagelokalet med det samme. Smagelokalet havde nærmest form som en lille forretning. Vores vært fortalte lidt om sine vine – og gik ret hurtigt til smagningen. Vi smagte: Bourgogne Blanc 95 – Mercurey Blanc 95 -  Mercurey Blanc ” les Champs Matins” –  Rød Mercurey 94 -  Mercurey ” Clos de Barraults ” 1. Cru 95 – 96 – 90.

Der blev derefter gjort indkøb inden vi kørte til Auberge des Vignes hvor vi fik:

Barbotin de petits escargots au lard fumé et petits oignons – Coq au vin – Assortiment de fromages – Assortiments de desserts.

Derefter videre til Pommard hvor besøget gjaldt Dom. De Courcel.

Den herre som modtog os kunne enten ikke lide fredage – eller danskere - det var den hurtigste og mest upersonlige smagning på turen og derefter ud. Jeg vil mene at besøget tog ca. ½ time. Men vi nåede og smage: Pommard 1. Cru Fremmer – Grand Clos de Epennot – samt Rugiens alle årgang 1996 inden vi forlod huset.

Bussen var kørt til Beaune for derefter at køre videre til Puligny – Montrachet, en køre tur på max ½ time – var endnu ikke kommet tilbage, så det var tid til en gåtur rundt i Pommard.

På vores rundtur mødte vi en gammel bekendt af Bourgogneselskabet – PASCAL fra Clos des Epeneaux, nu udstyret med fuldskæg – som skulle afhente sit barn fra skole.

Hjem til Beaune hvor aftenen var på egen hånd.  

Lørdag

Den sidste dag i Beaune, lørdag d. 11 april, startede i Pernand – Vergeleses med et besøg hos Dom. Dubreuil - Fontaine. Vi kom for tidligt, men blev modtaget af herren i huset – som dog kun talte fransk, men i løbet af nogle minutter blev dette overtaget af en yngre dame, som igen blev afløst af husets datter der på godt engelsk fortalte om husets vine samtidig med vi smagte: Bourgogne Blanc 96 – Pernard-Vergeleses Blanc Berthet 96 – Corton Calemange 96 - Pernard-Vergeleses rød 96 – Savigny les Beaune 1.cru 96 – Corton-Perrieres 95 – Corton Clos de Roy 93 – 91.

Derefter blev der købt godt med vin fra domænet og som tak for handelen/ besøget fik vi en vingave til den lange tur gennem Tyskland, så vi kunne tænke på Bourgogne undervejs.  

Turen gik derefter til Pommard igen denne gang til genboen til Dom. De Courcel, hvor Madame, som havde bagt var venligheden selv. Efter en gennemgang af husets imponerende kælder, hvor hun fortalte hendes bedstefar havde levet de to sidste år af krigen, af frygt for nogle skulle forgribe sig på hans vin, blev vi sendt til smagning.

Vi smagte: Bourgogne 94 – Pommard 1. Cru Champonies – Pommard 1. Cru Eponoix – Volnay alle i 1994 årgang, den sidst nævnte dog også i årgang 1991. Fruen i huset var meget interesseret i at komme til Danmark – så vi må se om der er noget at bygge videre på.

Det officielle program var nu slut – tilbage for bestyrelsen var der nu og pakke og sortere vin som medlemmerne havde købt på turen. Alt dette blev gjort lørdag eftermiddag, og kørt ud til bussen samme aften.

Søndag og mandag

Det var så søndag morgen vi sagde farvel til Beaune satte os tilrette i bussen og startede turen hjem. Tanken om aftensnitzlen i Altsfeld var vist i hovedet på os alle – efter en uge med pragtfulde måltider og vine.

Hvordan var turen så?

Undertegnede har været med på de 3 sidste ture, og vil kort sige – de bliver bedre og bedre. Hvornår tager vi af sted igen? – På nuværende tidspunkt vides det ikke med sikkerhed, men det er noget der bliver drøftet. Til dem der ikke var med – vi har flasker med hjem til en smagning i efteråret.

Til andre der muligvis var interesserede i navne og telefon/fax numre så har vi de fleste på en liste – hvis du vil besøge Bourgogne på egen hånd. Tak Beaune for denne gang – vi ses igen… 

Efterskrift: På en bourgognetur som vores medbringer man jo altid ”lidt” vin til eget forbrug når man forlader Beaune. Ved denne rejse, blev resultatet gjort op i bussen på vejen hjem. Resultat: Antal flasker 1216 stk. indkøbt for i ff. 137.857.- og husk vi var 25 personer.