Bourgogne årgang 1997
af Palle B. Hansen
Bourgogne årgang 1997 var emne for en
smagning i selskabet fredag 24.marts 2000.
Smageudvalget som oprindeligt bestod af
Søren og Steen, var i al hast blevet udvidet med Bjarne, da Søren var blevet syg.
Tredive m/k ‘er havde bænket sig ved
bordene, som i dagens anledning var opsat på en ny måde, nemlig i en halvcirkel, så vi
kunne se og høre aftens værter fra alle sider.
Formanden begyndte med at byde velkommen,
hvorefter hun gav ordet til Steen, som fortalte om 97 årgangen, fortalte bl.a. om, at den
hvide bourgogne havde udviklet sig bedst i nord (Chablis) og syd (Macon). Han fortalte
også om 97 årgangen, at det var en rigtig „ restauration vin“, en vin der
smager godt nu, og bliver rimelig hurtigt moden, Det var så spørgsmålet, om vi ville
kunne smage dette, når nu vinene kom på bordet.
De to første var hvide. En Pouilly
Fuissé fra Ch Fuissé samt en Chassagne Montrachet "Les Masures" fra Dom. Jean
Noël Gagnard. Begge vine var lyse, klare og bar 13%. Dermed var ligheden også ophørt.
Pouilly Fuissé’en som var den lyseste, og den
der havde den dejligste bouquet. Vinen viste en del fylde, det er en vin der stadig er fuld
af krudt. Den bragte minder om den sidste Bourgognetur frem igen.
Det var jo den vi stod og drak i
riddersalen på Ch Fuissé i 1998. Alt imens Madames diamantring strålede. Vi havde godt nok hjembragt flasker til en smagning i
hjemme i Danmark senere, men den vin vi smagte da, var ikke så god som den vi fik i Frankrig. Nu
var det noget ganske andet. Nu var turen kommet på afstand, og vi prøvede den igen. En
vin som stadig havde masse af liv i sig.
Drik den nu eller gem den nogle år.
Prisen på denne vin - er kr. 225.
Den anden hvidvin “Les Masures“
havde det hele, alt hvad en Chassagne Montrachet skulle have. Fedme, den lette sødme som
kendetegner chardonaydruen, lidt for meget fad, og en dejlig lang eftersmag. Pris: kr. 245.
Min personlige yngling blandt hvidvinene
gik til „Les Masures“, men den havde tæt opløb.
Vi gik så i gang med de røde vine, hvor
vi skulle starte med en Savigny Les Beaune 1.Cru Les Vergelesses, fra Dom Dubreuil
Fontaine, samt Beaune 1.Cru „Clos de Mouches“. Men ak og ve; vinen fra Savigny
havde prop, og den blev lynhurtigt udskiftet, og en ny kom på bordet.
De var som „skønheden og
udyret“. Savigny var blid føjelig og lækker. En dejlig pinotrød farve og klarhed.
Der var nuancer af peber, lys frugt let krydderi i duften. Blødheden fulgte med i smagen
(endnu engang gik tankerne til Christine fra Dubreuil Fontaine, som havde budt os sin vin
i 1998). Dejlig vin, og en meget rimelig pris Kr. 139,.
Vi skulle jo også smage "fluevinen". Den var meget mørkere. Duften ledte tankerne hen på jord/muld,
god fedme, meget mørke modne bær, men alligevel men en snert af bitterhed som finish. En
syrefuld kraftbasse, hav tålmodighed. Den kommer i balance. Prisen var her også
anderledes kr. 300.
Den næste vin havde vi smagt flere gange
i selskabet, men det er godt nok et stykke tid siden nu. Nemlig Comte Armand
Clos de Epeneaux fra Pommard. Hvor meget kan vi sige om hans vin? Fylde, kraft, styrke,
modnede blommer, syltetøj. Læg den langt bag i kælderen og glem alt om den de næste 10
- 15 år. Prisen er efterhånden også noget man helst vil glemme, og ikke som den var
engang kr., 340.-
Vi skulle nu fortsætte rejsen mod nord :
vi kom til Cote de Nuits, hvor udvalget havde fundet de sidste fem vine og der skulle vi
så begynde i Nuits st. Georges. Vi fik sat 1.Cru Les Chaignots fra Dom. Chauvenet på
bordet sammen med Vosne Romaneé fra Michel Gros. Begge vinene var mørke og klare. Les
Chaignots vin havde svært ved at give sin duft fra sig. Til gengæld havde den alt det
den skulle have i smagen. Frugt og elegance, samt den lange dejlige eftersmag, gjorde den
til et af aftenens højdepunkter. Hvorimod Michel Gros vin var lidt ude af balance. En ved
vores bord hævdede at han kunne smage „fisk“ i den. Ok Lidt duft af lakrids og
bær, var hvad jeg kunne få fra den. Priserne for disse vine : Les Chaignots kr.
189, Michel Gros 240,
Det næste sæt bestod af Chambolle
Musigny, Dom. J. J. Confuron samt Gevrey Chambertin 1.Cru. Les Champeaux fra Dom Philippe
Naddef Confurons vin havde igen den dejlige røde pinotrøde farve og klarhed. I duften
var der en blanding af bolcher samt kirsebær. En lækker eftersmag fandtes der også. Det
var en dejlig vin. Prisen var kr. 299.
Naddefs vin var meget mørkere. Næsten
ugennemsigtig, men han filtrerer heller ikke sin vin. Duften mindede om kærnemælk, samt
et besøg på et landbrug med en stor gylletank. Smagen var meget kompleks. Den finder vel
sig selv på et tidspunkt. Prisen: kr. 210,
Aftenen sluttede med Echezeaux fra Dom.
Alfred Haegelen Jayer. Han filtrerer heller ikke sin vin.
Duften var fantastisk, fyldig let
animalsk, en rigtig god bourgogneduft.
Personlig blev jeg skuffet over smagen.
Efter min mening lovede duften for meget. Bevares det var en dejlig vin, men der manglede
noget for at gøre den helt optimal.
Min konklusion må være (efter denne
smagningsserie i hvert fald) at 1997 er en rimelig hurtig årgang, men de „gode
gamle“ producenter , som laver vin på „deres egen måde“, er værd at
vente på. Prismæssigt er bourgognevine jo kommet højt op i pris, så spørgsmålet er ,
om stigningen bliver ved ?? Skal der købes flere Mercedes og BMW’er i Bourgogne og
er det os forbrugere der skal betale dem?
Serafin i Bourgogneselskabet
Af Palle B. Hansen
Fredag den 27.oktober blev årets smagning
afholdt i menighedshuset. Der var mødt 36 personer op, det var ikke mange, men det var jo
heller ikke en af de billigste smagninger som blev
afholdt. Aftenens emne var Dom. Serafin og årgangen var i det store og hele 1997, dog med
en enkelt 1996 i mellem.
Domaine Serafin er på omkring 60 ha hovedsageligt med marker liggende i Gevrey
Chambertin. Han har dog nu udvidet i Chambolle Musigny samt Morey st. Denis. Mange af hans
marker har han dyrket i gennem lang tid, så stokkene er mellem 20 og 45 år gamle.
Er der for meget eg i hans vine? Det er op
til medlemmerne selv at vurdere, mit
personlige skøn er nej, jo - der er eg i, men ikke for meget.
Vi begyndte med Bourgogne rouge 1997. Vinen var pæn rød og klar i farven. En dejlig
koncentration af modne bær i næsen, men allerede nu helt drikkeklar. Det var i sandhed
en dejlig vin til den nette sum af kr. 130.-
Det næste skud på stammen var tre stk.
Gevrey – Chambertin. De to første var henholdsvis årgang 1997 samt 1996 og den
sidste årgang 1997 Vielles Vignes. Alle tre havde den samme flotte farve, den sidste dog
en anelse mørkere end de andre. Gevrey – Chambertin1997 havde en duft der ledte
tanken hen på barndomstidens lyserøde ballontyggegummi, eller duften af et fyldt
bolcheglas, samt et strejf af brombær. Gevrey – Chambertin 1996 var mere dyrisk rå,
smagen mindede mere om ribs, og selve eftersmagen var en anelse syrlig. Vinen var endnu
ikke helt drikkeklar, men der var enighed om ved bordet at den var alkoholrig (13%), men
har domainet haft fat i sukkerskålen? Den sidste af disse tre vine var den på de gamle
stokke. Smagen var en blanding af modne brombær
og lakrids. Det var en vin af 1.cru kvalitet, med kraft og fylde. - Mums!!! Prisen på
herlighederne var henholdsvis kr. 215,- - 215,- og kr. 265,-
Vi rykkede nu op i 1.cru rækkerne. De tre
næste vine fra domainet var Gevrey – Chambertin Corbeaux – Le Fonteny samt Les Cazetiers.
Alle vinen havde den samme flotte farve som var meget mørk, mørkere end normale
pinot noir vine ellers er. Alle tre dejlige vine. Meget koncentrerede vine, med masser af
fylde, modne bær, lakrids. De havde alt hvad en god rød bourgognevin skal have. Min
personlige favorit rækkefølge var Les Cazetiers, Corbeaux og Le Fonteny. Ok nu var vi
også kommet op i en lidt ”bedre” prisklasse – vi lå nu på kr. 350,-
410,- og 460,-.
Vi kom videre til vinene fra Chambolle
Musigny samt Morey St. Denis. Begge vine er fra parceller som er købt af Amiot. Var disse vine som vinene fra den gamle ejer, eller havde Serafin allerede sat sit aftryk på
vinen. Spørgsmålet blev hurtigt opklaret. Serafin havde gjort disse vine til vine fra
hans domaine. Chambolle Musigny, en let feminin vin, men dog med en elegant fylde og en
god og lang eftersmag. Dejlige vin. Morey st. Denis – igen typisk for området lidt
mere tør og ”jordet” smag i munden, men absolut et dejligt glas bourgogne. Mere
maskulin end Chambolle Musigny. Her kom vi ud for et ”prisfald” for vinene.
Priserne var 360,- og 340,-
Vi skulle nu slutte med Charmes
Chambertin. Det er jo altid med en hvis andagt man drikke vin fra dette område, så helt dårlig kunne den vel ikke
være. Vine var igen mørk, flot rød. Tæt og meget velduftene. Igen var der mange modne
bær – bolchesmag i vinen. Det var en dejlig vin. Var den drikke klar? En Charmes Chambertin 1997 ? - Den kunne
godt
drikkes nu, den var dejlig, bliver den meget bedre?
Prisen for denne vin var da også på den
forkerte side af kr. 500,- præcis 570,-
Bag efter smagningen var der en dejlig buffet. Og til denne var der en ekstra
flaske pr. bord. Medlemmerne nød da også maden, den ekstra vin og sidst men ikke mindst
de rester som var i flaskerne. Da undertegnede ryddede ud, var der kun helt tomme flaske
til flaskecontaineren.
Så derfor lad mig gentage…. Dette
var årets smagning.
Smagning af Charmes Chambertin
Af Torben Sørensen
28. januar havde Bourgogneselskabet
indkaldt til smagning af vine fra Gevrey-Chambertin, nærmere bestemt fra Grand cru marken
Charmes Chambertin.
34 medlemmer havde fundet vej til denne
dyre smagning, der var arrangeret efter princippet om optimering af deltagerantallet som
bestyrelsen har praktiseret det sidste års tid. De sidst tilmeldte kunne således først
vide sig sikre på deltagelse en lille uge før selve smagningen. Flere af vinene var i
øvrigt specielt importerede fra Bourgogne
Steen Rasmussen lagde for med at fortælle
om baggrunden: I alt kan der vinificieres fra 31 ha. under navnet Charmes Chambertin. Har
altid ligget i “skyggen” af Chambertin
og Chambertin Clos-de-Beze. Marken Mazoyeres Chambertin, der har den dårligste placering
af alle Grand Cru markerne i Gevrey Chambertin må også sælges som Charmes Chambertin.
Mazoyere marken går faktisk helt ned til R.N 74.
Første vine på smagning var netop en
Mazoyere fra Camus Père et fils fra 1988 og en Charmes Chambertin årgang 1991 fra Pierre
Bourrée. Den første var meget kort i smagen og forsvandt nærmest helt i munden efter
få sekunder. det var aftenens billigste vin til “kun” kr. 210,- men var det på
Grand cru niveau? Pierre Bourrée er kendt for meget gammeldags produktionsmetoder. Han
lader blandt andet vinen gære uden temperaturkontrol. Rygtet vil vide at han havde sin
storhedstid i 1960´erne. Der var mere frugt her end i vin nummer 1, men igen var det ikke
rigtigt tilfredsstillende.
De næste to vine var dels en negocient
vin fra Pierre Naigeon, 1992, dels Dujac 1994.
Pierre Naigeon havde en bedre vin end de
to første vine på smagningen, men frugten blev generelt vurderet som lidt spids og
fylden i vinen var ikke optimal. Dujac havde fået en ret lys vin ud af sin årgang 1994 -
stilen i domainet er ret lyse og elegante nærmest fløjlsagtige og silkebløde komplekse
vine. Det er jo store ord! Smagen var ret domineret af fad - frugten var i orden på
nuværende tidspunkt, men spørgsmålet er om der er frugt nok tilbage når de hårde
taniner er væk? Der var en prisforskel på kr. 225,- (1992) til kr. 400,- (1994) de to
vine imellem.
Tredje sæt bestod af to meget forskellige vine fra to meget forskellige
vinmagere. Joseph Roty var repræsenteret med en “tres vielles vigne” fra
årgang 1993 og Dominique Laurant havde en årgang 1996 med på smagning. Roty er en
rigtig “grand old man” i Gevrey; familien har lavet vin i 10 generationer og
startede så tidligt som i 1710. Hans Charmes Chambertin er tilplantet i 1881 og 25% af
stokkene er fortsat fra før 1924. Gennemsnitsalderen på stokkene er på mere end 60 år.
Roty´s var virkelig meget lækker, fed og med utrolig fylde. En vin, der først efter
15-20 minutter i glasset begyndte at åbne sig. Den havde potentiale til 5-10 år på
nuværende tidspunkt.
Dominique Laurant beskrives ofte som
“ham med 200% ny eg” Det er et rent negocient firma, der meget omhyggeligt
udvælger druerne fra de enkelte dyrkere. Hans årgang 1996 var helt sort og fuldstændig
lukket. Næsen havde nærmest lidt “kemi” initialt - som en helt ung Syrah. Der
var en fantastisk masse tanin i smagen, men balancen til frugten var perfekt og denne vin
kan uden problemer ligge 10 år før man skal tænke på den igen. Priserne var nu ved at
komme opad idet Roty´s vin koster kr. 483 og Laurent´s vin kr. 550,-
Fjerde sæt bestod af tre vine; Fery
Meunier 1997, Barnard Maume 1997 og Henri Rebourseau 1997. Meunier er en negocient, der
har ry for at give “valuta for pengene”. Maume ejer 0.17 ha. Charmes beplantet
med 40 år gamle stokke. Han laver vin uden filtrering og med gammeldags klaring med
æggehvide. Den sidste ´97 vin var fra Rebourseau, der er et ret ubeskrevet blad. Der
vides kun at han både klarer og filtrere vinen grundigt! Denne bemærkning gav i øvrigt
aftenens eneste større mishagsytring fra salen. Om vinene er der at sige at den
“billigste” nemlig Meunier til kr. 330,- var den absolut mest behagelige vin at
nyde nu. Der var et rigtigt godt syrebid og helt generelt en god vin her og nu. Rebourseau
var den dyreste til kr. 425,- men klart den mest skuffende; fra salen blev der foreslået
umodne druer? “gær smag” - helt generelt meget skuffende. Maume var
prismæssigt i mellem de to andre med en pris på kr. 380,-. Vinen var meget præget af
tannin, men generelt troede man på at den frugt der vitterligt var i vinen ville
“redde den hjem” til sidst.
Aftenen sluttede med en virkelig
sjældenhed. Det var lykkedes at få skaffet en årgang 1973 fra Taupenot-Merme hjem. Den
havde ligget i kældrene i alle årene hvilket jo er den bedste garanti for en velbevaret
vin.1973 var jo bestemt ikke en stor årgang i Bourgogne, men vi har før fået gode
overraskelser ud af de lidt “mindre vine” der var opbevaret korrekt. Med
tilbageholdt åndedrag blev vinen hældt op i glassene; der var faktisk en flot farve og
næsen, der godt nok var lille, var ren og vinøs. Smagen var gammel, men ren med en
sødme og en frugt, der havde overlevet de mange år i den mørke kælder. Den lille
årgang taget i betragtning var det rigtigt godt gået!
Prisen (hvis man skulle kunne købe den)
ville være kr. 875,-
Alt i alt var det en meget spændende
smagning - de gode årgange er fremragende. I de mere almindelige årgange som 1997 skal
man som altid i Bourgogne kende sine lus på gangen eller stole på sin importør.
Smagning af vine fra Domaine Michel Gros
d. 26. maj 2000.
Af Søren Thorhauge
Familien Gros og Vosne-Romanée har i en
periode næsten været synonymer. Få kommuner har været så dominerede af enkelte
familier som Vosne-Romanée. F. eks. var Michel Gros’ mor, i en periode borgmester i
den lille vinby med det store ry.
Familien er en gammel bekendt af
Bourgogneselskabet. Ved selskabets tur til bourgogne i 1995 besøgte vi borgmesteren i
hendes kælder. Hun havde arrangeret en kanonsmagning af familiens vine. Dengang var der
kun to etiketter til vinene. Dels hendes egne og dels sønnen Michel Gros. Siden har mangt
og meget ændret sig. Der er lavet en deling af domainet som led i en
generationsskifteløsning. Domainet blev delt op i domainerne Michel Gros, Anne Gros, og
Gros Frère & Soeur. Flagskibet , Grand
Cru’en Richebourg er nu fordelt mellem domaine Gros Frère & Soeur og domaine
Anne Gros.
Men som ved besøget, på domainet var
prestigevinen Clos de Reas.
Bourgogneselskabet var derfor glade for -
i samarbejde med Sands Vinimport - at kunne byde på en smagning af vine fra dette
domaine. Det var desuden glædeligt at kunne konstatere, at næsten 36 personer trodsede
det gode danske forårsvejr, for at kunne deltage i denne smagning, der på forhånd
lovede så meget.
Smageprogrammet lovede da også en
smagning, hvor vi ville komme godt rundt i appellationerne i Côte de Nuits. startende på
Haut Côten, over Chambolle, Nuits med afslutning i Vosne, hvorfra der var 5 vine. Vinene
dækkede årene 1994 - 97, så der var rig lejlighed til både at bedømme appellationer
og årgange.
Opvarmningen var en Hautes Côtes de Nuits
1996. Farven tenderede det lyse. Duften forekom “fed”, med kirsebær og lidt
vanilje fra fad. Smagen afslørede god frugt, men vinen forekom en smule spids fra
frugtsyre, som vinen formentlig vil smide når den bliver ældre. Dejlig vin, der lagde op
til en interessant aften. Vinen blev smagt op mod en kommunevin fra Chambolle-Musigny fra
det gode år 1995. Denne vins farve forekom en anelse lysere. Duften var meget mere
lukket, men der var dog enkelte strejf af kirsebær og hvad man ellers forventer i en god
Bourgogne. Smagen var frugtagtig med nogen syre, som man kan forvente i gode vine fra
denne årgang. Eftersmagen var relativ lang. Helt klart en vin, der bekræftede at vi stod
overfor vine med en lang fremtid.
De to næste vine var begge kommunevine
fra Nuits - St.- Georges. Årgangene var hhv. 1997 og 1996 i nævnte rækkefølge. De to
vine havde næsten samme farve, der var noget mørkere end de hvad der blev set på de to
første vine. 1997’eren havde en umiskendelig duft af pinot noir med megen frugt og
krydderi, herunder en del vanilje. 1996’erens duft adskilte sig mest fra nævnte vin
ved også at have en udtalt lakridsduft. Normalt et godt tegn for en vin. Begge vine havde
en dyb smag. 1997’eren forekom en smule mere syrerig end 96’eren der tillige
havde en kraftigere frugtsmag og en anelse længere eftersmag. I det hele taget 2 pæne
vine. Denne sektion blev sluttet af med en kommunevin fra 1997 med marknavnet Les
Chaliots. Man fornemmede straks, at niveauet var steget en smule. Farven var igen en smule
mørkere, der var marginalt mere duft tilstede end i den tilsvarende vin uden marknavn.
Der var da også mere syre i denne vins smag. Eftersmagen forekom også at være lidt
bedre end den rene kommunevin. Merprisen for marknavnet var dkk. 15,-. Godt givet ud.
Domaine Gros’ hjemkommune er - som
tidligere nævnt - Vosne-Romanée, hvorfra resten af vinene kom fra. De to første vine
var kommunevine uden marknavne fra henholdsvis 1996 og 1995. Den næste 2 andre på med en
tydelig lakridsduft. Vinene fremstod stadig som meget unge vine, med en del syre, der
sandsynligvis vil forsvinde med alderen. Der var i alle 3 vine gode tegn med megen frugt
til modspil. Eftersmagen var også i alle tilfælde lang, og den klingede ud med et
positivt indtryk af velkomponeret pinot noir.
Le grand finale var to 1. cru - vine fra
Clos des Reas i årgangene 1997 og 1994. Begge vine havde en pæn mørk farve og der var
ingen tegn på alder i farven på den sidste vin. Den første af disse vine havde en
ungdommelig duft af pinot med god frugt og kirsebær. Den anden vin var forekom - ikke
overraskende - noget mere moden. Der var en rigtig dejlig duft af alt det vi godt kan lide
ved en moden vin - bl.a. kål, læder og nogle andre animalske ingredienser. Her fik man
indtryk af de potentialet i duften på de øvrige vine. Den første vin havde en meget
lovende smag - stadig noget domineret af syre - men også med megen frugt. 1997’eren
var næsten ved allerede at være afbalanceret med megen frugt. 1994’eren var meget
velstruktureret i smagen, og viste helt klart, hvorfor disse vine er så eftertragtede på
high end-markedet. Her var noget for enhver - duftindtrykkene gik god igen i smagen, der
virkede meget lang. Der var en god balance mellem duft og smag.
Generelt viste denne smagning, at
Gros’ vine skal ligge lang tid førend de rigtigt viser sig fra den mere venlige
side. De er ofte meget syrede i starten af livsforløbet, men at de også giver rigeligt
igen til den tålmodige. Gammeldags “Vin de Garde” findes stadig på markedet.
Tak til Sand for en stor aften i godt
selskab. Domaineindehaverens navn er ikke tilfældigt. Er man interesseret i af få et
elektronisk nyhedsbrev fra Sand Vinimport - så kan de kontaktes på
sandvin@e-mail.dk
Smagning af vine fra Vinrosen den 29.
september 2000.
Af Jan Tjørnelund
Søren Kieffer Olsen fra Vinrosen havde
til denne aften medtaget et bredt udvalg af, hvad ”han går og pusler med”, som
han udtrykte det. Det var vine i Sørens egen personlige smag og stil; vine, hvor vinen
var i centrum.
Vi startede med at få serveret de tre
hvidvine, nr. 1. en Meursault fra Domaine
Pierre Matrot årgang 1997, nr. 2. Chassagne-Montrachet les Chenevottes Premier Cru årgang 1998 fra Domaine Marc Morey og nr. 3.
Corton-Charlemagne Grand Cru 1991 fra Domaine Bonneau du Martray.
Domaine Matrot bruger ingen nye fade til
denne vin, en vin, der kan være lidt enkel og stram som ung, Meursault’en havde en
hel del svovl, som dog forsvandt lidt efterhånden, igen oplevede vi store
flaskevariationer . Pris ca. 250,00 kr.
Domaine Marc Morey laver forholdsvis fede
vine fra Chassagne-Montrachet. Dette var en typisk vin fra området i 1998, en lækker vin
med noget egetræ, en meget flot og spændende vin, nogle mente, der måske var for meget
egetræ. Pris ca. 278,00 kr.
Corton-Charlemagne’en fra 1991 mente
Søren stadig var noget lukket og skulle gemmes yderligere nogle år. Vinstokkene er
plantet i den gamle del af Corton-Charlemagne, som giver knap så fede vine som de
’nyere’ områder af marken, men mere stilrene vine, og vine der virkelig kan
holde sig i mange år. Jeg opfattede vinen
som lidt ’svag’, men med en flot balance og god eftersmag. Ikke helt Grand
Cru-niveau, men det er da muligt, det først kommer om nogle år! Pris ca. 475,00 kr.
2. sæt bestod af en enkelt vin, en
overgangsvin fra de hvide til de røde. Dette var en Bourgogne Rouge 1997 fra Domaine des Hautes-Cornières, som er produceret
af Domaine Chapelle. Dette var en let drikkelig vin, lige til at gå til, men et godt
glas. Domainet laver gammeldags vine med
lang gæring og knap så meget frugt, men med stor lagringsevne. Pris 84,00 kr.
3. Sæt bestod af 3 flotte rødvine. En
Cote de Nuits Village ’Clos du Chapeau’ 1998 fra Domaine de l’Arlot. Her
gærer man druerne i hele klaser uden at knuse druerne, hvilket giver masser af frugt i
vinene. Dette var en virkelig vellykket 1998 med imponerende kraft. Med noget syre, men
også god frugt og mange gode smagselementer. Pris 161,00 kr.
Anden vin i sættet var en Aloxe-Corton 1996 fra Tollot-Beaut, en typisk vin fra dette
domaine, tydelig frugt, hårdt toatest, kaffearomaer, en virkelig flot vin med mange år i
sig. Pris ca. 200,00 kr.
Den tredje og sidste vin i dette sæt var
en Gevrey-Chambertin 1997 fra Domaine Jean et Jean-Louis Trapet. En vin med god ekstrakt af frugt og udtalt charme,
en virkelig god balance, men med tydelig frugtsyre. En vin, der langt fra var klar; men
som allerede var forholdsvis tilgængelig. En vin, der var lykkedes. Pris ca. 193,00 kr.
Man kunne sige, at de to første vine i sættet var de maskuline og den sidste den
feminine vin; men dette er nok også lige så meget et udtryk for årgangene.
4. Sæt bestod af to vidt forskellige
vine, en Pommard les Pezerolles Premier Cru 1996 fra Domaine Hubert de Montille. Ejeren,
som er advokat og meget stringent, laver ret stramme vine, der kan være seje at smage på
som unge, men han betegnes som en virkelig topproducent. Dette var en meget kraftig vin
med mange nuancer, som var virkelig spændende af smage, og som jeg personligt tro vil
bliver en virkelig flot vin med tiden. Pris 360,00 kr.
Den anden vin i sættet var en Nuits
Saint-Georges les Vaucrains Premier Cru 1997 fra Domaine Alain Michelot, som er en glad
,lidt bamset mand, som laver runde og varme vine, der drikkes med stor lethed. Vinen var
ikke så koncentreret som den foregående, men en rimelig flot let moden bouquet, en meget
charmerende vin, der smagte virkelig godt allerede. Pris
290,00 kr.
Den tiende og sidste vin var en
Bonnes-Mares Grand Cru 1997 fra Domaine Jacques-Frederic Mugnier. En vin, som talte helt
for sig selv, meget åben og raffineret både i duft og smag. Herlig velafbalanceret, som smagte fremragende. Herlig flot vin, virkelig
en flot finale. Pris 580,00 kr.
Tur-smagning d. 17. November 2000
Af Søren Thorhauge
En af fordelene ved at selskabet
arrangerer ture til Bourgogne er, at det hidtil er lykkedes at lokke de deltagende
bestyrelsesmedlemmer til at købe lidt vin hjem til en efterfølgende smagning. Der har
været rigtig gode smagninger efter turene. Mange husker stadig foreningens 10 års
jubilæumssmagning, hvor der var samlet et batteri af gode vine fra den fremragende
årgang 1985.
Det var også i år lykkedes at samle en
perlerække vine med tilknytning til de dyrkere, som blev besøgt på turen. Da de fleste
vine var købt ved ”stalddøren” så fik man – endog megen god vin for
pengene denne aften. Det kan stadig betale sig at købe vinen i Cote d’or.
Utraditionelt viste Palle Hansen lysbilleder fra turen på størrelse med en halv væg i menighedshuset.
Turens første overnatning i år fandt
sted i Chablis. Det var også 2 vine fra denne kommune, der skulle indlede smagningen.
Først en Montee de Tonnerre, 1, cru, 1997, fra Billaud-Simon og dernæst Droin's grand
cru, Les Clos, 1998. Den første vin var gylden klar og blank. Den havde en pragtfuld
chardonnay-duft med generel megen sødme.
Smagen hang godt sammen med duften, men
jeg savnede en smule mere syre. Ikke en helt typisk Chablis. Næste vin var for mig
ærketypen på en god Chablis. For det første var den lidt lys i farven, Duften var
flintagtig, skønt den stadig forekom lidt lukket. Smagen var kraftig med nogen syre.
Under syren var et godt lag frugt, og eftersmagen var lang. Næste vin var en
”solist”, men hvilken solist.: Corton-Charlemagne, 1998, fra Capitain Gagnerot.
Vinen er tidligere smagt i selskabet regi, men imponerer lige meget hver gang. Farven var
klart mørkere end Chablis’erne, duften var kraftig med megen frugt og en vis fedme.
Smagen var fed med megen frugt samt noget røget. Lang, lang eftersmag. En perle af en
vin.
Så var det tid til de røde vine. 1. sæt
bestod af Nuits-St.-Georges 1997, kommunevin fra Robert Chevillion 1997 og Volnay,
Vendanges Selectionnees fra dom. Michel Lafarge. Begge var gode vine på deres niveau.
Chevillons vin havde en duft af marcipan og marmelade. Lafarges vin havde en god
kirsebærnæse hvortil noget røget samt en smule fad. Nuits-St.-Georgen var en let
tilgængelig vin, der formentlig ikke skal opbevare særligt længe. Hvorimod Volnayen,
var en vin, som gamle Lafarge godt kan være bekendt. Kraftig krydret smag med både søde
bær og en behagelig syre. Vinen var i hvert tilfælde ikke på vej ned.
Så skulle vi til 1. Cruerne. Først
Gevrey-Chambertin, 1. cru, Clos Prieur fra
Jean-Michel Guillon i den herrens årgang 1998. Dernæst kom Nuits-St.-Georges, 1. cru Les
Damodes 1997, fra Haegelin Jayer i det næste glas og Bruno Clair fik æren i at levere
sidste vin i dette sæt. Han stillede op med Savigny-Les-Beaune, 1. cru 1997, La Dominode.
Alle 3 vine havde en pæn rødlig farve. Gevrey-Chambertin’en var lige efter min
smag. Lidt grov i strukturen, men med masser af kraft og saft, både i næse og i mund,
eftersmagen var lang og meget lækker med krydderier og en anelse lakrids.
Vin pervers - ”Nye årgange rød Hautes-Cote”
Af. Steen H. Rasmussen
Ikke mindre end 41 trofaste medlemmer
havde trosset vinterkulde og mørke den 25. februar for at deltage i Bourgogneselskabets
årlige generalforsamling og – ikke mindst – den spændende smagning af rød
Hautes-Cote.
Palle og Torben stod for en usædvanlig
underholdende præsentation af aftenens 9 vine: lyrik og (per)versefødder dominerede
præsentationen af de dejlige vine. Efter den sædvanlige omgang småretten af fejl,
rækkefølge og mangler i smageskemaet, kom aftenens første to vine på bordet:
Hautes-Cotes de Nuits 1998 fra Dom. Francois Lamarche (Theis Vine) og Haut-Cotes de Beaune
1997, fra Dom. Hubert Lamy (Theis Vin). Lamarches vin var den letteste, lidt
”hvalpede” men også eleganteste af de to, med god sødmefuld rød frugt i
næsen og lækker smag med viol, røde bær, let eg og
”syrebid”. Lamys vin var mere muskuløs/kødfuld, med en relativ tæt og
koncentreret sødmefuld frugtsmag – en ”power”-vin. Der var dog bred
enighed om, at prisen for begge vine lå på den forkerte side af kr. 100,-, nemlig kr.
110,- for Lamarche og kr. 100,- for Lamy.
Næste sæt bestod af Hautes-Cotes de
Nuits 1996 fra Dom. Thomas-Moillard og Hautes-Cotes
de Beaune 1997 fra Dom. Moillard-Grivot (begge H.I. Hansen). Vinen fra Thomas-Moillard havde
dejlige modne toner af kål/stald, og masser af power samt klassisk koncentreret PN-frugt
og syre – absolut en dejlig vin med potentiale. Moillard-Grivot havde 1997’s
klassiske koncentreret sødmefulde frugt, og var mørk/koncentreret. Vinen var lidt
”rosinet” og mangler lidt syre - vinen bør ikke gemmes, men drikkes nu. Alt i
alt to gode vine til kr. 125,-.
3. sæt bestod af Hautes-Cotes de Nuits
1997 fra Dom. P&V Lechenaut (Le Domaine) samt Hautes-Cotes de Beaune 1996 fra Dom.
Porcheray (Erik Sørensen). Vinen fra Lechenaut var flot med god fed frugtnæse med let
sødme. Smagen var fuld af saft, kraft og pakket med sødmefuld mørk tæt frugt, lakrids,
viol og let eg (?). Lidt af et fund til kr. 110,-, – MUMS !! Porcheray’s vin
derimod havde det svært i denne sammenhæng – med let lukket næse med nuancer af
kål, let rød frugt samt kærnemælk. Smagen var ukompliceret med rimelig frugt og mellem
fylde – en lidt endimentionel vin. Selv til den relativt beskedne pris af kr. 86,-
var vinen intet fund.
Vinene i næstsidste sæt var hhv.
Hautes-Cotes de Nuits 1997 fra Dom. Dufouleur og Hautes-Cotes de Beaune 1996 ligeledes fra
Dom. Dufouleur (begge kr. 100,- hos Østerberg Vinimport). Begge vine var kort sagt
kedelige/dårlige med let stikkende frugtnæse, sød/bolsjeagtig og
uharmonisk/usammenhængende smag – aftenens p.t. dårligste vine !
Aftenens sidste vin var en Hautes-Cotes de
Nuits 1997 fra Dom. Michel Gros. vinen fremstod mørk rubin med en næse af tætpakket
mørk frugt, med strejf af viol og eg. Smagen var fyldig med mørk saftig sødmefuld mørk
frugt, med nuancer af lakrids, eg/vanilje i den lange eftersmag. Kr. 115,- hos The Wine
Company.
Konklusionen på aftenen var, at der trods
alt er gode fund at gøre i Hautes-Cote: klassisk Bourgogne til en relativ fair pris.
Turen til Bourgogne år 2000
Af Palle B. Hansen
Vi startede endnu engang en lørdag morgen. Det var ikke solskin, det regnede heller ikke. Vejret var bare dansk forårsvejr. Jeg stod selv på Sjælør station. Jeg var der fem minutter før vi skulle mødes, men var alligevel den sidste som ankom. Kuffert og håndbagage ind i bussen. Der var reserveret en plads på sæde nummer tre. De sidste på gange var jeg havnet på et af de sidste sæder, så denne gang ville jeg prøve og komme til og se “ ud af forruden”. Turen gik nu ned af motorvejen. Med 100 km. i timen. Vi skulle nå en færge. Jo før vi kom - jo bedre. Vi nåede til færgen inden kl. 10.00. Men inden da havde vi fået en velkomst af formanden, en velkomstdrik, Crement - og busselskabet havde lavt morgenkaffe, samt indkøbt rundstykker.
Der var masser af mennesker med færgen, men efter 45 minutter var vi i Tyskland. Nu gik det bare derudaf. Hurra for de brede tyske motorveje. Vi nåede næsten til Hannover inden det første stop. Madpakker og medbragt vin kom frem, og det blev nydt mens chaufføren overholdt sin hviletid. Væk med tommeflasker og brugt madpapir og videre ned af motorvejen. Der blev dog holdt et par stop på vejen, men ved 18 tiden var vi ved Alsfelt, hvor vi denne gang blev indkvarteret på et hotel vi ikke havde prøvet før. En ny overraskelse ventede dog senere på aftenen, men først skulle byen lige gås igennem, hvilket dog var meget simpelt, da den kun indeholdt en hovedgade samt to små biveje. Som mange af de tyske småbyer var det en blanding af nyt og gammelt. Der var heste på hotellet, samt køer hos naboen, så duften i byen gav os en længsel mod at komme til Bourgogne.
Da vi satte os til bords, var tanken at “ nu skulle vi have den sædvanlige schnitzel mit gemyse”, som normalt var menuen i Tyskland, men vi blev meget overraskede da man serverede: Aspargessuppe, fyldt Kylling samt en dessert med Hindbær.
Efter at have smagt den lokale hvidvin
og øl var det tid at kravle til køjs. Det var tidligt op den næste dag, da vi
igen skulle køre meget langt, så morgenmaden blev aftalt til klokken 6.30. Men
det glemte hotellet åbenbart alt om. Man glemte at låse døren til hotellet op
(en del af os boede i et anneks), men da misforståelsen var afklaret, var det
tid til det store tyske morgenbord. Dronning Margrethes 60 års fødselsdag blev
tilbragt med at køre videre ned gennem Tyskland, og efter de nødvendige pauser,
nåede vi til Chablis omkring kl. 17.00. Der blev aftalt møde kl. 19.50, så man
havde et par timer til at kikke lidt på byen, som er ikke er større end man kan
gå igennem den på et kvarter. De fleste steder var dog lukket på denne søndag,
så - hjem på hotellet og vente til bussen var klar til afgang. Turen gik så til Hostellerie des
Clos, hvor der var bestilt bord. Det var den første aften mange af os mødtes omkring
bordet, så det var med at “træffe nye personer” og fortælle lidt om de andre
ture. På restaurationen var menuen vi spiste:
Amuse-Bouche
Fricassée d’escargots de Bourgogne au
coulis de persil simple et crème d’ail doux
Jambon à l’os à la Chablisienne
Fromages
affinés
Soufflé
glacé au Ratafia de Chablis et oranges confites
Maden
****
Betjening ****
Da vi omkring midnat var færdige var det tid til at gå hjem, men på dette tidspunkt styrtede regnen ned. Efter at havde ventet var der dog et par stykker der trodsede regnen og man kunne nå hjem på hotellet i løbet af et kvarter, så det var bare at tage sig selv i nakken. Da klokken var omkring 01.00 var dagen slut for de flestes vedkomme. Den næste morgen var det første besøg planlagt til klokken 9.00 og det var hos Jean Paul Droin. Han bød os velkommen og vi startede med det samme smagningen, hvor vi smagte: Petite Chablis, Chablis, Chablis 1 cru Fourechaume, Chablis 1 cru Vallons, Chablis Grand cru Vaducir, Chablis Grand cru Les Clos, samt hvad han fandt frem i kælderen som bl.a., var 1996 Monte des Tonnes 1996 og 1991 Fourcomme.
Bagefter så vi hans kældere, inden vi klokken 11.00 stillede hos Billaud-Simon
hvor vi blev vist rundt i mellem de rustfri ståltanke, og fik forklaret alt om hans måde
og lave vin på. Efter det første besøg, var der kø lang ved toilettet, hvorefter
anden smagning
startede. Vi smagte
Chablis Têt d’or, Chablis 1 cru Vaillons samt Chablis Grand cru
Vaudesirs. Her var der mulighed for at købe,
hvilket blev benyttet. Frokosten blev indtaget på le Vieux Moulin, og derefter var der
fire timer i byen på egen hånd. Frokosten som blev serveret var
Assiette de charcuteries Chablisin
Truite rose, beurre blanc au Chablis
Mousse au Chablis et son coulis de fruits
rouges
Maden ***
Betjening ***
Disse timer blev for de fleste brugt til
at besøge kældre for at smage de sidste Chablis'er inden vi skulle videre mod Beaune.
Turen mod Beaune startede kl. 17.00 og efter ca. 1½ times kørsel var vi på Hotel Grand
st. Jean på rue Madeleine, hvor vi hilste på en kær gammel ven nemlig M. Claude Neaux,
som ejer hotellet. (her kan indskydes at han i september 1999 mistede sin fader, som mange
af selskabets medlemmer endnu kan huske). Aftenen sluttede rundt om i byen hvor folk
spredt spiste aftensmåltidet.
Op næste morgen og på med vanten. Vi skulle af sted til Diva Beaune, hvor der var smagning af vine fra Dom. Robert Chevillon, Dom. Bruno Clair, Dom. Esmonin samt Dom. Michel Gros. Af den førstnævnte smagte vi: Nuits St. George samt Nuits St. Georges 1. Cru Vaucrains. Fra Bruno Claire var det Marsannay blanc, Marsannay rouge, les Longernes, Savigny les Beaune 1 cru Les Dominode samt Gevrey Chambertin 1 cru Clos du Fonteny. Domaine Esmonin stillede med Cotes de Nuits Village, Gevrey Chambertin samt Gevrey Chambertin 1 cru clos St. Jacques. Sidst men ikke mindst var der fra Dom. Michel Gros Bourgogne Hautes Cotes de Nuits, Vosne Romaneé samt Vosne Romaneé 1 cru Clos des Reas. Efter smagningen var der frokost som bestod af:
Jambon persillé
Beauf bourguignon
Fromage
Maden ***
Betjening**
dertil blev serveret: 1998 Pouilly Fuisse, 1997 Savigny les Beaune samt en rød 1998 Chassange Montrracet. Traditionen tro løber tiden jo altid fra en når man er i godt selskab, og vi måtte da også pludselig forlade Diva Beaune i en hast da næste besøg var lige på trapperne. Det næste besøg var Dom. Comte George de Vogüe hvor vi endnu en gang blev budt velkommen. Efter en spændende rundvisning i kælderen sluttede vi i festsalen hvor vi smagte: Chambolle Musigny Villages, Chambolle Musigny 1. Cru, Bonne Marres samt sluttede med Musigny. Alle vinene var årgang 1997.
Vi kom hjem til hotellet dog kun for en stakket frist, for at skifte tøj og gøre os klar til at tage på Lameloise. Denne gang var det hele selskabet som samlet kørte på restaurationen. De andre gange vi havde været i Beaune ville Lameloise kun have Bourgogneselskabet som en mindre gruppe, men denne gang var det inkluderet i turen. Som sædvanligt var det overdådigt. Jeg fatter ikke at man kan spise så meget mad. Men ned gled den, selvfølgelig med velvalgte vine. Menuen var:
Pressé de foie gras naturel aux poireaux
confits
Bar cuit à la vapeur douce et crème de
moules safranées
Homard dans sa carapace aux pétales
d’oignons rouges et fèves
Granité au Pinot Noir
Pigeonneau rôti a l’émiettée de
truffes
Fromages frais et affinés
Dôme en chocolat et sirop aux épices douces
Maden *****
Betjening*****
og ved de tre borde valgte vi de gode vine fra kortet til ledsagelse af den gastronomiske oplevelse. Men alt får jo en ende, og det gjorde denne aften også. Bussen afhentede os og bragte os vel hjem på hotellet, hvor næste dag var fridag.
Fridagen kan medlemmerne jo tilbringe som de vil så vi blev spredt for alle vinde. Klokken fem ville Pierre Naigeon ankomme for at afholde en smagning på hotellet. Pierre ankom lidt forsinket, medbringende glas, og vin. Selskabet havde aftalt med M. Neaux citat: (mit hjem er også jeres) at smagningen kunne afholdes i dagligstuen, som på denne rejse også var blevet lavet om til selskabets private smagestue. M. Pierre Naigeon medbragte mange forskellige vine så der blev gjort en del virkelig gode indkøb. Der var lidt problemer med at få kassen til at stemme, men efter en grundig revision, fandt vi fejlen.
Aftenen var som sagt på egen hånd, så man delte sig op og fandt forskellige spisesteder. Skærtorsdag begyndte hos Tollot-Beaut i Chorey-les-Beaune. Bjarne havde lavet et oplæg der fortalte om domainet, og vi glædede os alle til at se/gense Nathalie. Men sådan skulle det ikke blive. Vi blev modtaget af Liselotte fra Ålborg, som bød os velkommen på godt gammel jysk. Vi havde fået af vide hjemmefra at vi intet kunne købe, så det var bare at gå lige til smagningen. Hos Tollot-Beaut smagte vi: 1999 Chorey les Beaune, Savigny les Beaune Les Laviéres samt Aloxe Corton Les Fourniéres og derefter de samme vine i årgang 1998. Den samme Aloxe-Corton i 1994 var den næste, og smagningen sluttede med Beaune Greve 1994.
Turen gik videre til Dom. Jean-Jean Confuron fra Premeaux. Der blev vi også budt velkommen og fortsatte videre til smagerummet hvor den stod på: Cotes de Nuits 1999, som fadprøve. Vi fortsatte med Nuits St. George Les Chaboeufs 1999 for derefter at smage den samme i årgang 1998 samt 1997. Smagningen sluttede med Clos de Vougeot 1996. Det var en travl dag så vi forsatte med at holde en pause hvor vi hver især fandt vores eget spisested i Nuits St. George hvor vi kunne stille vores sult.
Der var tilsagt møde udenfor Dom. Moillard-Grivot klokken 15.30. præcis på det tidspunkt blev dørene åbne, og vi blev budt velkommen og fik udleveret et smageskema med de vine de syntes vi skulle smage. Det indeholdt: Bourgogne Aligoté 1998, Bourgogne Haute Cotes de Nuits 1998, Savigny-les-Beaune 1998 Meaursault 1. CRU Genevrières 1998, alle hvide. Derefter Pinot Noir Dom St. Paul, Bourgogne Rouge begge 1998 derefter videre til Bourgogne Hautes cotes de Beaune 1997, Nuits st. George fra Thomas Moillard, Pommard Epenots 1 cru, dom de la Viorne, og fordi vi var så interesserede Corton Charlemagne 1997, Bonne-Mares 1998 Grand Echezeaux., Romanee-st.Vivant. Det var en dejlig smagning. Udenfor var der politi razzia med balloner, men vi havde ren samvittighed, vi skulle med bussen.
På grund af indkøb blev vi en del forsinket og
da der var vejarbejde på RN 74 var det om at komme hjem - klæde om - og af sted i en
fart. Fordi aftensmåltidet skulle foregå på restaurant Losset i Flagey Echezeaux. Kun 15
minutter forsinket nåede vi restaurationen, hvor vi blev bænket i det samme lokale som
ved sidste besøg i 1998. Losset er jo et lokalt spisested ikke gearet til store
selskaber, så man havde som sidst indkaldt venner til hjælp når 27 personer kommer på
en gang Middagen bestod
Tartare de magrets fume aux confits d’échalotes,
petite salade
Mousseline de sandre au lard crème de langoustines
Sorbet pommes vertes de framboises
Fromages
Desserts
Maden *****
Betjening ***
Omkring midnat var det tid at bryde op og køre til Beaune. Op tidligt næste dag. Af sted til Dom. Dubreuil-Fontaine hvor Christine ventede os. Derefter videre til smagelokalet, hvor smagningen startede. Vi lagde ud med Pernard Vegelesses 1997. Derefter en smagning af: Pernard Vegelesses Clos Berhet 1998. Den næste var Corton Charlemange 1997. Videre til det røde hvor vi lage ud med Savigny-les-Beaune 1997 Les Vegelesses - 1997 Aloxe Corton og i grand cru afdelingen var der så Corton Clos de Roy 1997 samt Corton Perriere 1996. Flotte vine. Fra Pernard Vegelesses til Volnay er der et pænt stykke.
Da indkøbene var overstået havde bussemanden John travlt. Vi nåede til Volnay - næsten til tiden. Og vi blev modtaget af M. Lafarce som bød os indenfor. Vi forsatte direkte til kælderen, som er stor og meget gammel. En del af kælderen er fra 1200 tallet. Hans søn og svigerdatter kom ned i kælderen og deltog i smagningen. Der blev smagt: 1998 Bourgogne Aligote, Meursault kommunevin, Bourgogne Village samt Volnay. De tre sidste vine fra 1997. Det var nu blevet spisetid igen. Denne gang skulle vi til Auberge des Vignes. Bordet stod klart, så vi kunne sætte os til det med det samme. Auberge des Vignes er en ”landevejskro” som ligger ved RN 74. Madame havde fået barn slut i 1999, så der var barnegråd mellem serveringen Vi fik.:
Persillé de lapin et doucette à
l’huile de noisette et pignons de pin grillés
Poêlé d’onglet charolais, jus de veau,
à la purée d’oignons blancs confit et graines moutarde
Plateau dé fromages
Assortiment de desserts
Maden ***
Betjening ****
Det sidste besøg denne dag blev hos Capitain-Gagnerot. Thorlik Nellemann, den danske importør, forklarede om domainet og om deres “Ladoix-vine”. Vi kom ind på domainet og fortsatte til kælderen i et hæsblæsende tempo. Der var noget vi skulle have overstået. Michel kom og præsenterede sine vine i et hurtigt tempo. Vi smagte: Ladoix 1997, Ladoix Village 1997, Ladroix 1 cru 1997, Aloxe-Corton 1 cru, Aloxe-Corton 1996, Corton 1996, Corton 1995 og vi fortsatte derefter på de hvide vine hvor vi smagt fadprøve af Corton-Carlemange, efterfulgt af den samme vin i årgang 1998. Besøget endte med at Michel Capitain sang en “farvelsang” for os. Op på kontoret for at købe flasker og derefter ind i bussen og så hjem på hotellet.
Det var et virkeligt godt besøg. Hvis vi skulle drikke alt hvad vi fik, var vi kommet ret beruset ud derfra. Det var et par hårde dage. Lørdag var den sidste hele dag i Beaune. Der var afgang klokken 8.40 og turen gik endnu engang til Pernard Vergelesses hvor besøget var på Dom. Rapet. Vi havde selvfølgelig valgt det vinhus som lå længst væk fra bussen og næsten oppe på toppen af Cortonhøjen. Vi blev budt velkommen og med de samme vist ned i kælderen. I modsætning til andre kældre hvor flaskerne lå i kager af mugsvampe var her forbavsende rent. Ejeren fortalte om huset og deres vinmarker, og vi fik lov at smage: Aligote 98, Pernard Vergelesses 1 cru 98. Corton Charlemagne 98 alle hvide. Derefter til Pernard Vergelesses Village 98, Les Vergelesses 1 cru 97, Aloxe-Corton, ville vigne 97, Pernard Vergelesses Les Vergelesses 98, Corton Les Pougets 97 og vi sluttede af med Pernard Vergelessets 1985. Med hensyn til den vidste vin kom den selvfølgelig blindt, og væddemålet var at dem der ville gætte og ikke kunne skulle ned og arbejde til vinhøsten. Da vinen ikke blev gættet ser dom Rapet frem til et arbejdsbesøg til efteråret.
Så skulle vi til turens sidste smagning. Det var hos Jean
Marc Boillot i Pommard. Han modtog os i kælderen, fortalte om sin måde og lave vin på
bl.a. om hvordan han altid filtrerede sine vine, og hvordan han foragtede sine kolleger
som skrev på etiketten ”non filtre” men alligevel filtrerede vinene. Hos ham
smagte vi: Bourgogne Blanc 98, Puligny Montrachet Village 98, Og Puligny Montrachet
”Refrent”1.cru 98. I den røde afdeling fik vi
tre styk Volnay Rouchere 1 cru i årgangene 1997, 1996, 1993.
Det var så den
sidste smagning i denne omgang,
regnede vi
med, men bestyrelsen havde noget i baghånden godt hjulpet af Steen V. Men først skulle
vi have det ”sidste måltid” sammen på restaurant Morillon i Beaune. Selskabet
har før spist på denne dejlige restaurant, som ligger centralt i Beaune. Vi skulle have:
Amuse bouche
Jeunes épinards en salade, cours
d’artichaut poêle, langoustines aiguillettes de pigeonneau, émince de foie gras de
canard, vinaigre balsamique
Turbot en millefeuille d’épinards au
coulis de homard
Agneau de lait des Pyrénées, galette de
pommes de terre aux truffes
Les fromages affines
L’assiette de desserts et mignardises
Maden ***
Betjening *
Men denne gang kiksede alt. Og undertegnede var blandt de uheldige. Den første vin havde prop. Når tjeneren gik forbi vores bord rev han stikket ud af lampen, op til flere gange. De serverede en vin med prop, som 8 personer afviste, men som vintjeneren påstod var ok. De ”glemte” at servere en halv flaske hvidvin til forretten (vi kunne selvfølgelig selv havde rejst os op og hentet den, men på et spisested som dette…) De serverede lammefilet til halvdelen af bordet og lammekølle med en sej fedtkant på til den anden halvdel og sidst men ikke mindst så skænkede vintjeneren et andet bords vin i vores glas. Alt dette selv om Madame talte dunder til overtjener og kok, (som er hendes arme mand) så det var en stor skuffelse. Voila fremover hedder det cirkus Morillon i Beaune. Selv den gratis Fine/Mare som hun gav os kunne ikke slukke den skuffelse der havde bredt sig efter dette besøg.
Den næste dag var det tidligt op og ned
til spisning på hotellet hvor der skulle pakkes bus. Denne gang skuffede selskabet endnu
en gang. DER VAR KUN KØBT CA. 1000 Flasker. Vi som troede at der endnu engang skulle
sættes rekord. Der må havde været mere bagage med denne gang, da der var fyldt helt op
i bussens bagagerum. For at forkorte køreturen lidt havde man valgt at afholde en
smagning i bussen på vejen hjem. Dette var en smagning af vine fra Louis Jardot. Denne
smagning bestod af 8 vine fra Cote de Beaune og blev fordelt over søndag og mandag. Vi
kørte fra Beaune i øsende regnvejr men nåede Alsfelt i lummerhede. Den aften fik vi
vores
SCHNITZEL som vi havde ventet på hele turen i tålmodighed. Vi kunne tilfredse
forlade Alsfelt om morgenen og nåede Sjælør station klokken ca. 17.30 Turen var
gennemført endnu en gang.