1999-smagning 30. november 2001

Torben Sørensen

Det lader til at Bourgogneselskabets medlemmer har forelsket sig i smagninger med tre sæt vine; i år har stort set alle smagninger endt på dette tal som jo altså svarer til ca. 36 deltagere.

1999-smagningen var ingen undtagelse – 33 medlemmer mødte frem til en bred smagning af årgangen.

Især årgangssmagningerne er karakteriseret ved mange forskellige producenter. Igen holdt vi fast i traditionerne idet der var 11 vine fra 11 producenter!

Jan Tjørnlund introducerede årgangen som der generelt er 100 % tilfredshed med over hele linjen fra Clive Coates over Parker til "The Wine Spektater. "Generelt berømmes de røde mest; de hvide er generelt også gode, men der sættes spørgsmål ved om ikke der flere steder er blevet produceret for store mængder Chardonnay.

Det er – for at komme med en samlet vurdering – problemet: Nogle steder er der ganske enkelt blevet produceret for meget hvilket har givet en spinklere vin end godt er.

Fra Bourgogneselskabets side mener vi at kende producenterne godt nok til at undgå dette problem, men dommens dag er jo den fælles smagning med efterfølgende diskussion.

Der blev lagt ud med tre hvide vine: Saint-Aubin 1. cru "Les Murgers de Dent de Chien" fra dom. Hubert Lamy, Chablis Gr. Cru "Les Clos" fra Louis Michel og Corton Charlemagne Gr. Cru fra Capitain Gagnerot.

Den første havde en flot næse med eksotisk frugt/kiwi aroma. Der var en del fedme i vores flaske som nogle tog som udtryk for at gæringen stoppes før helt færdiggæret således at der bliver en støre mængde restsukker tilbage. Nummer to var initialt ret lukket med en smule citrus. God, adstringerende syre. Ren og lækker men skal lige ligge et par år.

Corton Charlemagne havde initialt noget brændt gummi i næsen – dette forsvandt efterhånden. Her var noget flaskevariation, men generelt var den lige nu lidt skuffende. Selskabet havde smagt den fra fad på sidste påske tur og dengang var den sublim. Den skal formentlig blot ligge nogle år for at komme igen.

Så gik vi over til de røde. De første tre var Auxey-Duresses 1. cru Dom. Comte Armand, Pommard village fra dom. Jean-Luc Joillot og Morey-Saint-Denis.

Her fandt vi den første mørk violet af farve med alkohol og mørke bær i næsen. Smagen var præget af moderate mængder tanin – der var en temmelig tør slutning og spørgsmålet er om der er nok frugt i vinen? Den næste havde strejf af fad og masser af frugt i næsen. Den udviklede sig i glasset og blev rundere efter nogle minutter. Den tredje fra Morey var noget lysere end de to andre. Næsen var mere domineret af røde end af mørke bær og vinen var generelt noget let i det. Den blev vurderet drikkeklar fra nu og højst et par år.

Så fulgte Morey-Saint-Denis 1. cru "La Riotte fra dom. Perrot-Minot, Nuits Saint Georges 1. cru "Clos de Porrets fra dom. Henri Gouges og Gevrey Chambertin 1. cru "Clos Saint Jacques fra dom. J-M Fourrier.

Alle tre første cru vine klarede sig godt. Den første var moderat mørk med en fin næse præget af lidt fad, røde frugter med et strejf af solbær. Smagen havde god, moden tanin med en lækker frugt og en flot syre. Gem 2-6 år. Henri Gouges havde lavet en dyb violet vin fra sin monopol mark. Umiddelbart lukket, men senere lidt kirsebær. Gode, fede og lækre taniner. Fylder god i munden og ligger godt i maven. Fourrier var sidste producent i denne serie. Her var lavet en lidt lysere vin der initialt var åben med kirsebær/hindbær men som derefter lukkede helt til. Der var en meget, meget god balance og en lækker smag med god frugt som lovede en flot holdbarhed.

Slutteligen kom to Grand Cru vine. Corton Renardes fra dom. Maillard og Echezeaux fra dom. Jacques Cacheux. Den første var meget dyb violet. Masser af fad i næsen – ikke så skarp som den kan være og den åbnede sig en smule efter lidt tid. Smagen var forbavsende kort. Der var ganske betydelig flaske variation og ved de andre borde havde de selvfølgelig fået bedre flasker end Deres ydmyge referent fik at smage!

Echezeaux var præget af fad, alkohol og solbær for at sige det kort. Vinen var nemlig ganske lukket om end den gav mere fra sig end den forrige. Der kom langsomt lidt længde på smagen og den gode balance mellem frugtsyre og behagelig sødme/fad lovede et langt liv. Skal ikke røres de næste 5-6 år og vil ikke have svært ved at ligge 10.

Smagning af vin fra Clos de Vougeot d. 26. oktober 2001

v/Søren Thorhauge

Det vækker altid en vis interesse, når Bourgogneselskabet byder velkomme til smagning af nogle af distriktets lokomotiver i form af Grand Cru'er. Denne smagning havde da også samlet 35 medlemmer, der alle forventede store vinøse oplevelser.

Clos de Vougeot er en kontroversiel mark, da visse dele af marken objektivt set ikke giver er egnet til at vin af grand cru-kvalitet. Dette gælder specielt den nederste del af marken.

Et heldigt asen i bestyrelsen havde lige været i distriktet, hvorfor vi kunne præsentere vine, som ellers ikke er findes på det danske marked. Nogle af disse vine skulle vise sig at være særdeles interessante bekendtskaber, men mere herom senere.

Det var lykkedes at fremskaffe 8 vine til smagningen. Årgangene 1997 – 1999 var dækket. Det kunne også have været interessant med mere modne vine. Der ville være bedre mulighed for at bedømme lagringspotentialet, men de erfarne smagere var alle enige om, at der lå et meget stort potentiale gemt i disse vine.

Arrangementet blev introduceret af Torben, der bl.a. fortalte at terroir er jo normalt det, der giver en appellations vine kendetegn. Billedet er ikke så entydigt i Clos de Vougeot. At den betragtes som en samlet grand cru, ligger skal sandsynligvis begrundes i historiske facts. Tungt ler i bunden af marken (rødbede-jorden) der burde give status på village-niveau. En første Cru på midten og den egentlige grand cru Clos de Vougeot på toppen af marken. Det kan i visse tilfælde være forbundet med behov for megen studéren for at finde ud af hvilke parceller, der hører sammen med de enkelte dyrkere, og billedet er ikke statisk.

Smagningen blev indledt med 2 vine fra 1997. Først en vin fra Jean Grivot sammen med en "Chateau de la Tour" vielles vigne. Grivots vin var pænt mørk i farven med en anelse brunt i kanten. Duften var frugtig hen i retningen af røde bær. Der var ikke megen antydning af vanilje i duften. Der var god frugt i vinen, men den blev afrundet af en bitter finish, der nok afslørede nogle af svaghederne i årgang 1997. Chateau de la Tour var mørkere i farven. Duften var mere hen imod de sødligere frugter med et strejf af tobak og en smule tjære. Smagen kan bedst karakteriseres som frugtig med et strejf vanilje. Smagen blev afrundet med en nogen syre. Eftersmagen var dog for kort for en vin på dette niveau. Priserne for de to vine ligger i Bourgogne omkring de kr. 500,-.

Vi bevægede os herefter op til årgang 1998.

Denne årgang har også fået lidt blandede anmeldelser. Selskabets smagning af årgangen i foråret gav ikke nogen forklaring på, hvorfor der er bekymring for årgangens generelle kvalitetsniveau. De gode producenter laver sjældent dårlig vin.

J.-J. Counferon og Michel Gros fik i dette sæt lov til at bevise, at disse negative forudsigelserne ikke altid holder.

Counferons vin havde en lidt lys farve. Duften var utroligt lækker med megen sødme, man kunne tydeligt fornemme kirsebær, hindbær og brombær. Som altid er vine fra dette domaine meget velkomponerede med god balance og finesse. Eftersmagen ville næsten ikke slutte. Mums for kendere.

Michel Gros vin var en smule mørkere end den forudgående. Også her var der meget god frugt i duften. Duften skal næsten masseres ud af vinen, men tålmodigheden blev rigeligt belønnet. Smagen må have fornøjet Parker, der var megen koncentreret frugt og en dybde og intensitet i vinen, som jeg vil erindre i lang tid. Eftersmagen bekræftede dette indtryk. Vinen er købt i Danmark for kr. 549,00.

Herefter blev der lejlighed til at smage samme vin i to årgange. 1997 og 1999 fra Gros Freres et Soeur. Vinens navn "le Musigni" leder tanken hen på en placering op mod mod den berømte mark med med samme navn. 1997’eren var en smule lys i farven. Duften havde noget af det, som jeg især synes godt om i røde bourgogner: kål, stald og andre animalske indtryk. Smagen levede dog ikke helt op til duften. På tungen virkede vinen lidt tynd. Den var tillige spids på grund af et højt syreindhold, der ikke var tilstrækkeligt afbalanceret af frugt. Denne vin skal nydes gennem næsen og ikke med munden.

1999’ere var meget meget mørkere end den forudgående. Duften var noget lukket, men man fornemmer, at der ligger meget frugt der bare skal have tid, før den bliver lukket ud. Smagen var der ikke noget at sige til, masser af frugt og en god afbalanceret syre afrundet med sødlig vanilje. Eftersmagen var meget lang med god frugt. Mine fordommene om disse to årgange blev bekræftet af disse vine. Prisen for begge vine i Bourgogne ligger på ca. Dkk. 350,00. Det må siges at være et kup for denne vin.

Den næste vin var et nyt bekendtskab i selskabets regi. Det er første gang vi skulle smage en vin fra Boisset i selskabet. Vinen kom da heller ikke med firmaets etiket. I stedet kunne man læse Domaine de la Vougeraie. Dette domaine består af nogle af de mest fremragende appellationer, som Boisset har opkøbt i de seneste år. Læg så hertil at domainet har headhuntet en god ven af Bourgogneselskabet, Pascal Marchand fra Domaine de Comte Armand, som ansvarlig for produktionen. Det lover godt. Vinen – fra 1999 - levede også op til forventningerne. Farven var meget intens. Duften indeholdte gode animalske elementer, såsom stald og andre landlige indtryk. Smagen var utroligt koncentreret, med megen god frugt og vel aftenens vel bedste eftersmag. Prisen i Bourgogne på ca. Dkk. 390,00 kan godt forsvares. Stor vin. Det bliver spændende at følge dette domaine. Jeg håber, der kommer en dansk importør til Pascals nye domaine.

Afslutningsvis skulle vi smage Jean Tardy’s 1999’er. Vinene står øverst på marken i den del, der støder op til Grand Eschezeaux. Stokkene er alle over 40 år gamle. Dette kunne også ses i farven, der var meget intens, næsten ikke til at se igennem. Duften virkede endnu meget lukket, men vil garanteret kunne belønne den tålmodige. Smagen indeholdte megen frugt og det virkede som om vinen var i god balance. Eftersmagen var lang. Jeg vil gerne smage denne vin igen om nogle år, men prisen på dkk. 750,- forhindrer nok, at der kommer mange flasker i min kælder.

Der var gennemgående tilfredshed med det smagte, da smagningen blev drøftet hen over maden fra den afsluttende buffet. Det er heller ikke hver dag, der er mulighed for at smage så mange af de bedste vine fra Bourgogne.

Smagning Sydafrika – Bourgogne 28.september 2001

Af Palle B. Hansen

Det var den første smagning efter sommerferien. Det havde været en varm sommer og det var flere måneder siden at vi sidst havde været samlet til smagning. Foruden denne smagningen var der auktion over vores vinlager, som på grund af manglende auktion sidste år (der var der ikke vin nok) var blevet rimeligt stort. En del af vinene var købt i Bourgogne, og kunne derfor ikke returneres uden for mange udgifter for selskabet (jeg tilbød at køre til Beaune på selskabets regning – men afslået).

En af fordelene ved en blindsmagning er at vinene ikke har et navn, men kun et nummer så derfor er det jo forholdsvis nemt at skrive et referat, man kan blot skrive at vin nummer 3a var bedre end 3b, i stedet for alle de lange navne. Men den går vist ikke.

Næstformanden bød velkommen og fortalte kort om smagningen, inden han lod ordet gå videre til Jonas Laulund fra Vinslottet i Greve. Jonas fortalte om Sydafrika og deres vinproduktion samt om vinhuse i området. Det var en kort tale, da Jonas havde fået mundkurv på for ikke at fortælle om de vine vi skulle smage. Smagningen jo var blind, og med præmie, så det gjaldt om at vinene blev ved med at være anonyme.

Vi begyndte så med at smage de hvide vine. 1a var en 1999 Saint Romain fra Ambroise til kr. 125,- mod 1b som var en Mission Vade Chardonnay 1999, hvor prisen var 120,- Den første havde en pæn let gylden farve. Var pæn og klar. Duften var behagelig, typisk Chardonnay, med masser af blomster. Af en vin i denne prisklasse havde den en god fylde og fedme. En dejlig behagelig vin. Nummer 2 var en del mørkere i den gyldne farve. Havde også den dejlig duft som Chardonnay er så kendt for. Men smagen var knap så "fed" og den havde samtidig en anelse sødme i eftersmagen. Begge vine dejlige repræsentanter for Chardonnay-druen.

Videre til 2a samt 2b. Igen var den første en Saint Aubin 1999 fra Lamy pris 193,-. Sydafrikaneren kom denne gang fra Bouchard/Finlayson "Kaaimansgat", pris 120,-. For 2a’s vedkommende var det igen en lys gylden vin, med samme tydelige duft af den føromtalte drue. Fedmemæssig var den dog en del lettere end den første. 2b havde en endnu mørkere gylden farve. Igen denne lette sødme som åbenbart kendertegner de sydafrikanske Chardonnay’er. Min sidemand Jonas mente den havde en lille "skævhed", hvad jeg dog ikke selv mente, men begge vine var dejlige vine. De fire første vine var alle gode vine.

Se så skete der det at der var auktion over vinlageret. Dette kan ikke beskrives, men det skal opleves. Men alle flaskerne blev dog solgt.

Efter "rovdyrenes fodringstid" fortsatte vi så med smagningen. Vi var nu nået til de røde. De første to var 3a 1998 Savigny les Beaune fra A.F.Gros, pris kr.175,- som skulle op i mod 3b 1999 Galpin Peak fra Bouchard/Finlayson pris 150,. Min egen vurdering af 3a var skuffende. Den lette lyse pinotfarve var da i vinen, men jeg syntes den var svær at lokke nogen duft ud af. Smagen havde en også en let bitterhed, som jeg ikke syntes hørte hjemme der, men ellers syntes jeg ikke der var meget ved denne vin. Hvorimod 3b som var lidt mørkere i farven havde en behagelig duft som kom en i møde bare man løftede glasset. Der var også mere balance i denne vin end i franskmanden, så alt i alt syntes jeg at Sydafrika vandt klart her. Det var i alt fald en god oplevelse.

Videre til 4a og 4 b, som var synonymer for 1998 Volnay fra Monnot i Bourgogne mod Galpin Peak 1997 igen fra Bouchard/Finlayson. Priserne på ovennævnte vine er kr. 185,- mod kr.150,-. Jeg har altid godt kunne lide Volnay – Pommard vine, så på den måde er det svært at skrive negativt om disse vine. Det er da heller ikke nødvendigt denne gang, da det var to flotte vine der kom op mod hinanden. Volnay’en havde en dejlig duft hvor der gemte sig både skovbund, modne bær og vanilje i. Smagen var også helt perfekt. Det var en flot vin. Men 4b var også flot. Den havde en pragtfuld rød farve og en duft der var knap så nuanceret som 4a, men med tydelig henvisning af modne bær. Begge vinene var virkelig flotte.

Vi skulle nu slutte af med 5a og 5b. her havde man gemt 1995 Bouchard/Finlayson "Kaaimansgat" til kr. 150,- (Den er totalt udsolgt) i mod imod 1993 Gevrey Chambertin fra Dominique Laurent " Vielles Vignes" til kr. 600,-. Begge fra Vinslottet. Begge vine var mørke og tætte. Begge vine havde volumen og muskler. Der var to års forskel på disse vine. Der var alligevel en forskel på vinene. Igen kom spørgsmålet frem. Er man frankofil og holder på at kun Frankrig kan lave vin, eller kan andre lande også være med. Jeg fandt min personlige favorit mellem disse to vine, og det har andre også gjort.

Der var udformet en tipskupon, og man skulle nu finde en vinder. Tre af medlemmerne havde det samme tal 8 rigtige. Det blev derefter afgjort med et spørgsmål fra næstformanden, hvorefter man fandt en klar vinder.

Smagningen sluttede med de sædvanlige kommentarer om at vinene havde været udrikkelige o.s.v. – bemærkninger der kommer efter alle smagninger. Vi ved jo alle at ikke alle medlemmerne har den samme smag. Gudskelov for det.

Vi manglede en generel kommentar om "hvad lærte vi af denne smagning?" Men på daværende tidspunkt skulle alle hente deres vin ved auktionsbordet, så det blev helt opgivet.

Mit eget synspunkt var – Sydafrika kan skam godt lave vine som står mål med Bourgogne. Og for tiden er deres priser meget mere venlige. Så derfor tak til Vinslottet og Jonas for at være med til at arrangere denne smagning.

1998 – en årgang du bør have i kælderen !

Referent Steen H. Rasmussen

Sølle 24 medlemmer af Bourgogneselskabet havde fredag den 16. marts 2001 fundet vej til vores årlige ”Vintage”smagning. Mange medlemmer havde nok (desværre for dem selv) på forhånd bortdømt denne årgang helt, fordi de havde læst Robert Parkers - helt forfejlede - kritik af netop 1998-årgangen.

MEN de 24 fremmødte medlemmer kunne ved selvsmag konstatere, at de til smagningen udvalgte 1998-vine var fantastisk gode både hvad angår hvide- og rødvine. Smagningens konklusion var da også: køb godt ind af denne (desværre) undervurderede årgang, der i stil minder meget om 1985, samt ikke mindst: stol på dine egne smagsløg og lyt ikke blindt til ”Vinguruerne” !

Smagningen blev indledt med 3 hvidvine : Hubert Lamy, Saint-Aubin, Les Murgers de Dents de Chien (199,- Theis Vine),Marc Morey, Chassagne-Montrachet, Chenevottes (199,- Vinrosen)og Marc Colin, Meursault Charmes (290,- Wein Art). Alle tre vine fremstod med flot syre/frugt balance med strejf at cirtus/lime. Specielt Lamy og Mareys vine havde let ege-præg. Morey’s vin var nok den bedste men Lamy leverede et (relativt set) flot kvalitet/prisforhold. 

Aftenens første røde sæt bestod af Tollot-Beaut, Savigny-les-Beaune, Lavieres (180,- Vinrosen), Domaine Arlot, Beaune, Greves (182,- Vinrosen) og Roblet Monnot, Volnay, Brouillards (159,00 Bourgogne Vinimport). De to Beaune-vine var gode med lækker PN-næse domineret af mørk frugt, hvorimod Volnayen var mere lukket og præget af sødmefuld frugt. Smagen for de to Beauner var domineret af lægger moden frugt og Tollot-Beaut fremstod feminin/elegant i stien hvor l’Arlot var mere maskulin med lakrids/eg i finalen. Volanyen var den kraftigste af alle: en fed, muskuløs, massiv vin med sveske/(over)moden frugt og tannin i finalen – ikke just en prototype på kommunens finnesse og elegance.

Andet sæt bestod af to Chambolle-Musigny-vine: Jean Tardy, Chambolle-Musigny, Les Athets (259,- Erik Sørensen) og Bertheau, Chambolle-Musigny, Amoureuses (470,- La Domaine).

Tardys vine var lidt problematiske med 2 skæve flasker men vinen ved vores bord var OK præget af muld/jord i næsen (?) og smagen domineret af violer, lækker PN og blå/sort frugt, bløde og modne tanniner. En vin der var svær at blive klog på: var den OK eller en smule ”halvskæv” (ligesom en del af selskabets medlemmer på dette tidspunkt). Les Amoureuses derimod fejlede intet og var (for mig) aftenens vin: utrolig kompleks næse med masser af moden frugt og muld, smagen utrolig lækker og kompleks, med muld, eg , viol, roser og en LANG herlig eftersmag – mums for kendere !.

Aftenens sidste Grand Cru-sæt bestod af Bertrand Ambroise, Clos Vougeot (395,- La Domaine) og Damoy, Chapelle Chambertin, (500,- Theis). To herlige vine der i duft fremstod med masser af lækker kompleks frugt, kirsebær, muld og lakrids. Vougeot’en var desuden tæt i strukturen med tannin og mørk powerfuld frugt og let eg i smagen – en vin med lagringspotentiale. Chapelle Chambertinen var også utrolig lækker med tonsvis af saftig moden frugt, forførende lækker og kompleks smag og en vin i næsten perfekt balance – en utrolig nydelse !

Summa summarum: en herlig vinaften der viste, at 1998 ikke sådan blot kan ignoreres ! 

Referat fra Le Domaine smagning den 18. maj 2001.

Af Jan Tjørnelund

Evy Halling indledte med historien bag hendes overtagelse af Le Domaine den 1. maj 1998 og flytningen af forretningen fra Roskilde den 18. august 2000 til de nyistandsatte og meget flotte lokaler på Frederiksberg, hvor det allerede kniber lidt med pladsen, da hun havde været så heldig at beholde alle de gode producenter fra de forrige ejere af Le Domaine, samtidig med at det var lykkedes at få flere gode producenter i stalden, og at årgangene 1998 og 1999 var fremragende i Rhône med rimelige mængder, ligesom 1999 i Bourgogne var en super årgang med en rimelig stor mængde.

Så fik vi lidt vin i glassene; - første sæt var 2 hvidvine: en Pouilly-Fuissé Terroir de Vergisson 1998 fra Domaine Merlin og en Meursault Poruzot Premier Cru 1997 fra Domaine Remi Jobard. Den første vin, der har ligget på 60% nye fade, havde en flot frugt og tydeligt egetræ; dog uden at kamme over. Domaine Merlin, som Evy har fået anbefalet af Comtes Lafon, er både domaine og négociant, og ligger i La Roche-Vineuse i Macon, hvor de har bygget nye, meget flotte kældre, og hvor producenten er en stor personlighed med et stort engagement. Måske en ide til vores næste tur til Bourgogne i 2002? Pris: DKK 165,00. Meursault’en fra Remi Jobard, der er én af de nye stjerner i Meursault og producerer ca. 30.000 flasker pr. år, var en typisk Meursault med lidt nødder; - en flot stilig vin med en rigtig god balance. Pris: DKK 290,00. Begge vine var flotte og drikkemodne.

Andet sæt var også to hvidvine: en Morey-Saint Denis, Clos des Monts Luisants, Premier Cru 1996 fra Domaine Ponsot og en Chassagne-Montrachet, Caillerets, Premier Cru 1999 fra Domaine Ramonet. Ponsot’s vin var en lidt atypisk, hvid bourgogne, som er lavet af 70% Aligoté og 30% Chardonnay. Man undgår bevidst den malolaktiske gæring; det er kun sket én gang i de sidste 40 år, at vinen har gennemgået den malolaktiske gæring. Vinen var præget af citron/grapefrugt; men var dog alligevel i fin balance; - nogle mente, at der var noget øl over bouquet’en! Vinen var egentlig en fejlforsendelse fra Domaine Ponsot: det skulle have været årgang 1997; men tak for det, en spændende og lidt anderledes vin. Pris: DKK 280,00. Domaine Ramonet’s vin var noget lukket; men havde masser af stof og spændende nuancer, - en vin, der virkelig vil udvikle sig de kommende år og helt sikkert blive en virkelig stor vin. Vinene fra Domaine Ramonet er de eneste, Le Domaine ikke køber direkte hos producenten; men som købes hos caveau’en i Chassagne-Montrachet, hvor Evy har mødt familien Ramonet; men endnu ikke har besøgt domainet. Pris: DKK 340,00.

Så var det blevet tid til at smage rødvinene, og vi startede med en Bourgogne Clos Prieur 1999 fra Domaine Lecheneaut og en Givry Pied de Chaume 1999 fra Domaine Joblot. Clos Prieur kommer fra kommunen Vougeot, - en rigtig flot ”Bourgogne” med fin frugt og pæn balance, som smager godt allerede nu. Pris: DKK 98,00. Pied de Chaume, som er på vej til at blive en Premier Cru var mere lukket, dog med mere dybde og noget mere præget af tanniner. Den skal nok bare lige have et par år til, igen en flot vin. Pris: DKK 105,00.

Så var vi kommet til to vine fra Savigny-les-Beaune: først en Les Serpentiers Premier Cru 1997 fra Domaine Ecard og en Lavières Premier Cru 1999 fra Domaine Tollot-Beaut . Vinen fra Domaine Ecard var en typisk bourgognevin: let moden med lidt sødme og en smag af kirsebær – en rigtig typisk Savigny.  Domaine Ecard producerer ca. 50.000 flasker pr. år . Pris: DKK 190,00. Tollot-Beaut’s vin var præget af ny eg; men også en masse friske bær og med mange spændende krydderier, - hvilken herlig vin, når den om 2-3 år er kommet i fuld balance. Men nok ikke en typisk vin fra Savigny. Tollots-Beaut’s vine er i 1999 helt fantastiske med en meget stor koncentration. Pris: DKK 170,00.

Evy kunne oplyse, at Lise-Lotte, som Bourgogneselskabet mødte på sin sidste påske tur i 2000, har sagt op hos Tollot-Beaut, da hendes mand er blevet syg, og hun derfor skal hjælpe ham med at producere hans vine.

Så blev der serveret en ”single”: en Gevrey-Chambertin 1993 fra Domaine Serafin, - her var en enkelt skæv flaske. Vinen var pænt moden og i en fin balance, både i bouquet og smag og med en vis tørhed i munden. Som altid fra Serafin en flot vin. Pris: DKK 265,00.

Så var vi kommet til aftenens finale: en Corton-Bressandes Grand Cru 1999 fra Domaine Tollot-Beaut og en Clos de Vougeot Grand Cru 1999 fra Domaine Ambroise. Corton-Bressandes var endnu et bevis på den formidable årgang 1999 hos Tollot-Beaut: en vin med virkelig race og rygrad, meget koncentreret og fyldig, med virkelig mange nuancer. Pris: DKK 360,00.

Clos de Vougeot’en var noget sværere at have med at gøre, meget lukket og  præget af tanninerne, var måske lidt vulgær – måske noget oversøisk. En vin, der var meget svær at bedømme på nuværende tidspunkt; men måske man om nogle år  skulle prøve igen. Pris: DKK 395,00.

Som afslutning på smagningen blev der serveret en flaske Côte de Nuits Villages 1998 fra Domaine Ambroise til den lille buffet, da vi havde gennemført smagningen med op til 13 personer pr. flaske. Dette var absolut en god vin og værdig som punktum for en meget spændende smagning med nogle rigtig flotte vine og mange interessante, små historier fra Bourgogne fra en meget levende og fortællende Evy Halling.

Bonnes-Mares smagning d.- 19/1 2001

Torben Sørensen

Årets første smagning i januar måned er traditionelt en af de ”lidt bedre”

Vi har ved disse smagninger tidligere haft overskrifter som Chambertin og Romanée-Conti.

Denne gang var valget faldet på den navnkundige mark, Bonnes-Mares i Chambolle-Musigny (med den navnkundige afstikker til nabokommunen Morey-St-Denis.

Med mere end 35 ejere af den i alt 15 ha store mark ved vi fra andre steder i Côte d'or at kvalitet vil svinge enormt fra domaine til domaine.

Ved smagning i Bourgogneselskabet havde vi valgt at præsentere 8 vine fra 7 domainer.

Takket være flere bestyrelsesmedlemmers ihærdige arbejde var disse vine skaffet til landet enten ved kontakt med eksportører i Beaune eller ved direkte indkøb på stedet.

Vi havde ved denne smagning som det efterhånden er sagt og skrevet mange gange været nødt til at bruge princippet med ”hele sæt”.

Der var hurtigt solgt tre sæt – 36 medlemmer havde friseret sig  og børstet alle deres tænder.

Vi lagde for med to vine fra 1998; Domaine Dujac og Domaine Bertheau.

Dujac er jo en gammel favorit hos mange i selskabet. Han anvender 100 % ny eg. Det var som forventet en ret dyb farve og en temmelig lukket næse – der kom lidt friske frugter og en mase eg i næsen, men den holdt meget på sine hemmeligheder. Smagen havde masser af moden tanin og en masse syre til at stå imod med. Det lovede rigtigt godt – om mange år…

Domaine Bertheau er ikke så kendt; det har ry for at være et noget forsømt drevet domaine. Man har i hvert fald tidligere solgt en hel del fra til negotienter. Der anvendes 10 % ny eg.

Vinen var mere udviklet i glasset; der var en flot farve og en meget delikat næse med blommer, lakrids og et ret let fadpræg. Smagen havde en virkelig lækker, lang finish; Balancen var helt i orden mellem syre og tanin. Forbavsende udviklet, men var på ingen måde færdig. Ville have godt af et par år mere. Der var samstemmende enighed om at den var rigtig god!

Dujac sælges af Vinrosen for kr. 750 og Domaine er forhandler af Bertheau til en pris af kr. 530.

Næste runde i smagningen var to vine fra årgang 1997. Den éne var fra Domaine Louis Jadot, den anden fra Domaine Drouhin-Laroze.

Jadot plejer jo ikke at skuffe og det var heller ikke tilfældet denne gang. Farven var dyb violet. Næsen initialt helt lukket, men som minutterne gik med en ganske langsom åbning; her kunne man primært registrere at Jadot som forventeligt bruger 100 % ny eg.. Smagen afslørede primært en rigtig flot syre og et løfte om at de heldige, der kan vente i mindst 10-15 år vil få en fremragende vinoplevelse.

Domaine Drouhin-Laroze er et domaine med næste 150 år på bagen. Det er særdeles velkendt på top-restaurationer i Frankrig, men ikke særligt kendt udenfor. Farven var lidt lysere end Jadot. Næsen var meget mere udviklet med intens modne mørke bær – blommer dominerede. Smagen var præget af tætpakket frugt – måske ikke så meget syre. Den var i rigtig god balance og kunne nydes fra nu og de næste 4-5 år. Det var i sandhed en god restaurationsvin!

Prisen på Jadot er omkring kr. 800 hos Millesime og Drouhin-Laroze var købt i Frankrig. Prisen ville blive omkring kr. 500 herhjemme.

De næste to vine fra samme domaine; J. F. Mugnier som jo også er en god bekendt af selskabet. Han har besøgt os og vi har besøgt ham på påsketure igennem årene. Han er kendt for sine nok  mere elegante vine end de foregående producenter. Vi smagte hans Bonnes-Mares i årgang 1997 og 1993.

Hans vine er aldrig sort blæk – og hans Bonnes-Mares var de lyseste i smagningen – især 1997. Vi genfandt noget af det klassiske ”Mugnier”-præg i 1997 årgangen – elegant næse med blandt andet hindbær. Smagen var meget velafbalanceret og lækker. Efter lidt tid i glasset syntes jeg der kom lidt adstringerende toner med nogen tørhed. !993 havde en af de næser, vi plejer at kalde ”shit” med kål og noget tobak. Smagen var præget af sødme og fylde efterhånden som den stod i glasset. Er formentlig lukket ret meget ned for tiden, men den bliver fremragende om nogle år når den viser sit sande jeg.

Priserne er omkring kr. 750 for 1997 og kr. 800 for 1993 årgangen.

Den næste vin var Romuier´s 1995 Bonnes-Mares. Farven kan kun beskrives med ét ord; dyb! Næsen var meget delikat med skovbær/hindbær/jordbær og et elegant strejf af fad. Det var simpelt hen en meget stor vin fra et top domaine. Den har mange, mange år endnu foran sig. Prisen var aftenens topscorer med kr. 1000.

Som afslutning kom en ”chance-vin” I Cave St. Helene i Beaune var det lykkedes at finde en årgang 1977 fra domaine Clair-Däu. Det er en årgang som bestemt ikke er gået over i annalerne som noget at skrive hjem om. Prisen dernede havde da også kun været kr. 300.

Flaskerne blev båret andagtsfuldt ind; ingen ventede vel rigtigt noget af dem, men vi blev faktisk positivt overraskede. Farven var forventeligt fuldstændig moden orange. Lige efter åbningen var der en fin pinot-næse som dog kun holdt ganske kort. Smagen var faktisk vinøs! Der var stor flaskevariation mellem bordene, men ”min” flaske var én af de bedre og man kan kun ærgre sig over man ikke har en kasse fra den efterfølgende langt bedre vurderede årgang 1978 liggende i sin kælder, for det må virkelig være en fremragende vin – set i lyset af at den ydmyge årgang 1977 havde holdt så flot alligevel.

Sammenfattende var det en rigtig god smagning med store oplevelser – men til priser der desværre (eller måske heldigvis) begrænser de fleste af os fra et dagligt forbrug.

Mercurey smagningen 23. februar 2001

Af Palle B. Hansen

Efter generalforsamlingen var overstået tog Bjarne sin vicekassererkasket af og bød velkommen til Mercurey smagningen. Som sædvanligt når det er Bjarne der er i smageudvalget, var der hentet viden frem fra fjern og nær, så vi begyndte med at høre om hele området, med jordbundsforhold, beskrivelse af vinene, både de røde og de hvide. Der fulgte også en vurdering om årgangene hvor vi fik af vide at rødvinene kunne ligge omkring 5-7 år  - de god 1. cru dog en 10 – 15 år. Hvid vinene regnede man dog med 3 - 4 år før de var drikkeklare. Og naturligvis var der også i Mercurey et vinbroderskab, med et langt flot navn.

Jordbundsforholdene (terroir) har den tommelfingerregel at områder med meget limsten/kalk giver kraftigere, mere rå vine imod mere lerholdige områder der gav generelt en blødere vin.

Derefter blev den første vin serveret. Den var hvid. Og den kom fra Dom. Michel Juillot. Det var en 1. cru ved navn Clos des Barraults fra 1995. Vi havde lige lært at hvidvinene var klar efter 3 – 4 år så hvordan ville en 5½ år gammel flaske være. Vinen var let gylden, men flot og klar. Den havde en udpræget duft af Chardonnay, en let fedme, smagen meldte sig med en let sødme, let ristet, og der var både honning og let æble i smagen. Vinen var drikkeklar, og skulle drikkes nu. Den blev desværre serveret en smule for varm, men ellers en dejlig behagelig vin. Prisen var kr. 165,-. Selskabet havde besøgt domainet i 1998. Det lå inde midt inde i Mercurey by, og vi var kommet en halv time for sent til besøget, men det gjorde jo ikke vinen ringere.

Vi fik nu en trio af vine fra dom. De la croix Jacquelet som Faiveley også kalde sig i denne del af Bourgogne. Den første var en kommune vin ”La Framboisiére” 1998 samt de to 1. cru vine Clos des Myglands 1998 samt  Clos de la Roy 1997.  Alle tre var i den pæne lyse Pinotrøde farve. Farven var også det eneste de havde tilfælles. Kommunnevinen var nu lige til at gå til det var en behagelig ”lille” bourgogne der var velkommen til at blive sat på mit spisebord nu. Dens to halvbrødre var vine med mere krop og sjæl. Clos des Myglands havde p. t  en smule bitterhed i eftersmagen, måske en smule for meget syre? Hvorimod Clos de Roy var en vin der havde det den skulle have nu. En vin som kunne klare en del år i kælderen inden den blev sat frem. Årgangs forskellen mellem 1997 samt 1998 er ikke den helt store, men selvfølgelig kan eet år på flaske også betyde noget. Priserne for disse flasker var ” La Framboisiére” kr. 120,- Clos des Myglands kr. 138,- samt Clos de la Roy kr. 148,-,

Ifølge smageskemaet stod den nu på et potpourri af vine fra Dom.de Suremain de har flere 1.cru  marker. Igen fik vi vinene som en trio nemlig La Bondue, Clos l’Evèque samt Dom Sazenay alle tre var årgang 1997. Se hvis vi skulle gå frem efter reglen, hvor jordbunden har betydning for vinen som vi lærte i starten af smagningen, så kunne man gå fra den ene mark til den anden og så tage gummistøvlerne af, for forskellen på dette domaine og Faiveley's var som dag og nat.  Kulørmæssigt var farven dog en smule mørkere på de første tre vine. Duften var behagelig og det samme var smagen. Mit personlige valg af disse tre vine var Sazenay, Bondue og l’Evèque. Alle vinene var drikkeklare, meget let kryddere. - Bevares vine der er i denne prisklasse, er jo ikke altid de mest spændene vine, men jeg syntes der manglede noget. Prisen var ( i nævnte rækkefølge) kr. 99.- , 99,- og kr. 100.-. Vi rundede smagningen af med dom. de Sazenay i årgang 1996 samt 1995. der var stadig en smule 1997 tilbage i glasset (på opfordring) så vi kunne vertikal smage fra dette domaine. Det vin vi fik i årgang 1995, var syg, og erstatningen var ikke meget bedre, men det var absolut ingen stor fornøjelse. Den bedste årgang var 1996, vinen var stadig flot, og det var en fornøjelse at runde smagningen af med den. Priserne på det to sidste var kr. 139.- (samme pris)

Bourgogne er jo delt op flere områder (Nuits, Beaune o.s.v.) Vinene fra disse områder er jo også forskellig. Det er priserne jo også. Så selv om de gør hvad de kan i Côte Chalonaise, så er det ikke vin fra de gyldne skråninger. Det er jo også sjovt at se de to domainers måde at lave deres vine på. Typisk Bourgogne. Der er vin til de galvaniserede halse samt dem der vil have dem bløde og blide. 

Referat af generalforsamlingen i Bourgogneselskabet 2001

Sted: Menighedshuset

Dato: 23/1-2001

Ordstyrer: Christian Schwartzbach

Referent: Torben Sørensen

 1) Valg af dirigent:

Christian Schwartzbach valgtes med akklamation.

Han indledte med at konstatere generelforsamlingens lovlighed.

 2) Formandens beretning:

Formanden,  Eva Sørensen, indledte sin beretning med at fortælle at selskabet nu er 15 år gammelt.

År 2000 havde været et år med meget aktivitet; 7 smagninger var det blevet til foruden at selskabet for 5. gang kunne afholde en succesfyldt påsketur til Bourgogne.

Medlemstallet var stabilt på godt 100; helt præcist 107 medlemskaber hvilket er uforandret fra 1999.

Herefter gennemgik formanden årets smagninger.

Januar smagningen 2000 havde været årets ”luksus” smagning med emnet Charmes Chambertin.

Til generalforsamlingen havde emnet været Hautes Côtes i nyere årgange.

Umiddelbart før årets påsketur havde der været en årgangssmagning med emnet ”1997”

Påsketuren var den store opgave for bestyrelsen i det forgangne år; den havde på alle måder været vellykket, men der var naturligvis indhøstet erfaringer, der vil kunne forbedre fremtidige ture derned.

Efter påsketuren havde det været tid til en smagning af vine fra Domaine Michel Gros i Vosne-Romanée.

Efteråret bød på tre smagninger; En importørsmagning fra Vinrosen, en smagning af vine fra domaine Serafin og endelig en smagning af vine indkøbt på selskabets påsketur.

Formanden kunne fortælle at vi i år endeligt har gennemført omlægningen af den lille anretning efter smagningerne fra en platte på hvert bord til en buffet. Det har været en klar forbedring efter bestyrelsens mening.

I 2001 håber bestyrelsen på at få flere og flere medlemmer til at modtage invitationer til smagninger via e-mail. Der vil blive lagt materiale frem til smagningerne og medlemsbladet vil orientere nærmere. Baggrunden er at vi kan spare en del porto ved hjælp af dette.

Der vil i år blive lavet en uforpligtende undersøgelse af hvornår medlemmerne helst ser næste påsketur til Bourgogne. Valget står mellem 2002 og 2003.

Der vil til næste Bourgogne tur blive mulighed for at vælge mellem to hoteller. 

Der var ingen spørgsmål til beretningen, der godkendtes med akklamation.

 3) Regnskab

Foreningens kasserer, Søren Thorhauge, var desværre bortrejst på ferie og i stedet gennemgik næstformanden, Bjarne Andersen, regnskabet.

Regnskabet for år 2000 var meget tilfredsstillende! Der var et overskud på kr. 12.261.

De enkelte punkter i regnskabet blev gennemgået. Overskuddet er primært opstået fordi selskabets påsketur gav et overskud på kr. 7.415.

Grunden til dette var dels en gunstigere kurs end forudsat i budgettet for turen og dels at busselskabets regning for transport til og fra Bourgogne blev billigere end forudsat.

Selskabets egenkapital er nu oppe på kr. 59.668

Der var ingen spørgsmål til regnskabet, der blev godkendt med akklamation.

4) Fastlæggelse af kontingent:

Bestyrelsen foreslog uforandret kontingent på kr. 225. 

Dette blev godkendt 

5) Valg af bestyrelse og revisor:

Der var ingen forslag udover nuværende bestyrelse og revisor, der var villige til genvalg. 

Nuværende bestyrelse: Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Thorhauge, Palle Hansen, Steen Rasmussen, Jan Tjørnlund og Torben Sørensen blev genvalgt med akklamation. 

Revisor Sven Erik Hansen blev genvalgt med akklamation.

6) Indkomne forslag:

Der var ingen indkomne forslag 

7) Eventuelt:

Fra salen blev bestyrelsen opfordret til at investere en del af egenkapitalen i vin til fremtidige smagninger.

Generalforsamlingen afsluttedes herefter idet ordstyreren takkede for god ro og orden.

Christian Schwartzbach, Dirigent 

Torben Sørensen, referent