Smagning af vine fra Dom. Robert Ampeau d. 18. oktober 2002

v/ Bjarne Andersen 

Dom. Robert Ampeau nyder stor anerkendelse, bl.a. i den internationale vinpresse. Der var derfor på forhånd stillet store forventninger til denne smagning. Og lad det være sagt med det samme, forventningerne blev ikke indfriet. I hvert fald ikke for 5-6 af smagningens vine, hvor der tillige var stor flaskevariation.

Indledningsvis blev Meursault Charmes smagt i to årgange, 1987 og 1985.

1987’eren fremstod initialt med et let svampet indtryk og fornemmelse af skovbund og muld i næsen, tenderende til det jordslåede, men udviklede også en nøddeagtig aroma. Vinene havde nogen fedme. Smagen var også lidt svampet og jordet, god fylde, men lidt kantet. Vinen blev ikke bedre af at stå i glasset, tværtimod. Måske en OK vin for årgangen, men efter min mening for gammel, og til 340 kr. alt for dyr. Drik op eller brug den i en god svamperet. 340 kr. 

Med 1985 forholdt det sig heldigvis anderledes. Måske aftenens bedste vin. Ren og klassisk næse med en intens duft af fersken. God fedme og integration med fadet. En ren koncentreret og knivskarp mineralsk smag med god syrestruktur. Virkede nærmest ungdommelig trods sine 17 år! Saftig og lang eftersmag. Kan sagtens gemme en årrække, men hvorfor egentlig det, den smager jo hammergodt nu. Men prisen på 523 kr. er ikke ligefrem lav. 

Så videre til et sæt bestående af tre årgange af Beaune Clos du Roi, 1992, 1991 og 1988.

1992’eren var let bitter med læderpræg, og virkede nærmest som brændt gummi i næsen. Lidt tobak, røg og marmelade (kogt frugt) kunne også spores. Tobak, orangeskal og svampe var hvad smagen bød på. ’Not for me’, som en kendt vinguru sikkert ville have sagt. 265 kr.

Det blev ikke meget bedre med 1991’eren. Sødme, varme, blomme var nogle af de indtryk der kom frem i næsen. Sødme (nærmest vammel), bitterhed var hvad vinen bød på i munden. Den samlede sig dog lidt i glasset, og blev en anelse mere tiltrækkende, men ikke meget. Heller ikke min kop te. 265 kr.

1988’eren var den bedste i dette sæt. Den havde udviklet lidt staldduft, som mange sætter pris på i en moden Bourgogne, inkl. undertegnede. Der var lidt svampeduft i næsen, men vinen var ellers ren og frisk med syltet jordbær og kaffe. Pæn saftighed i smagen og igen god frugt og fylde. Ikke nogen dårlig vin, men den vandt ikke i glasset, tværtimod. 300 kr.

Så var det tid til at smage fire årgange af Volnay Santenots. Først et sæt bestående af 1992 og 1988, dernæst 1979 og 1976. Sættet med 1992 og 1988 var bestemt heller ikke nogen stor oplevelse.

1992’eren virkede lidt brændt og varm, lidt hen af Beaune Clos du Roi i samme årgang, blot ikke så udtalt. Vinen fremstod dog også lidt uren og muldet. Varme, uren og muldet gik også igen i smagen sammen med en del syre og marmeladepræg. Blev mere sødmefuld, nærmest vammel som den stod i glasset. Kandidat til aftenens ringeste vin sammen med den anden 1992’er. 280 kr. 

Så var 1988 udgaven noget bedre. Udviklet med lidt stald og pæn intensitet, og i modsætning til 1988’eren ren i næsen. Pæn tæthed i smagen, god fylde og syre. Udviklede sig ikke så godt i glasset som Beaune Clos du Roi i samme årgang. 338 kr. 

Der var betænkelig miner forud for sættet med 1979 og 1976. Ville de være endnu ringere, og dermed medvirkende årsag til aldrig mere at smage Ampeau’s røde vine. Heldigvis forholdt det sig anderledes! To meget flotte vine, og trods alt et flot punktum på smagningen. 

Kaffe/mokka var nogle af de indtryk 1979’eren bød på i næsen. Dejlig landlig, når det er bedst. De samme indtryk gik igen i smagen. God fylde, lang eftersmag og en harmonisk vin. Flot. Drik nu. 493 kr.

Sidste vin var sammen med Meursault Charmes 1985 aftenens stjerner, tæt forfulgt af 1979’eren. 1976’eren bød på en tæt, nærmest lidt lukket næse med stor intensitet. Dejlig saftig i munden, ja nærmest ungdommelig og meget harmonisk. Måske lidt u-burgundisk, men ikke desto mindre en flot vin, der stadig kan gemmes. 565 kr. var prisen på denne vin.

Michel Ampeau overtog driften af domænet efter sin far i 1985, så man kan ikke undgå at få den tanke, at hans far var bedre til at lave vin (i hvert de røde), men det er trods alt et spinkelt grundlag at drage en generel konklusion på. Afslutningsvis kan man stille spørgsmålstegn ved Ampeau’s politik med først at frigive sine vine til salg, når de efter domænets mening er drikkemodne. Der er måske forskellig opfattelse af hvornår en Bourgogne er drikkemoden og klar til at drikke, men jeg synes at det bør være op til forbrugeren at bedømme det.

Smagning af vine fra Domaine Lafarge d, 12. november 2002

v/Søren Thorhauge

Dette var en af selskabets mere utraditionelle aftener. Smagningen forlagt fra menighedshuset til de lokale spejderes lokaler i bygningen ved siden af. Sognegården skulle pyntes til en julebazar, der var programsat til dagen efter. Spejderlokalerne var nok ikke helt af den standard, vi er vant til, men ændringen blev taget med godt humør. Det skulle også senere vise sig, at vinenes kvaliteter godt kunne opveje, at smagningen ikke blev gennemført det sted, som selskabet gennem mange år har vænnet sig til.

Domaine Lafarges vine har flere gange indgået i selskabets smagninger, og vi har også besøgt domainet på flere af påsketurene. De vine var smagt ved disse lejligheder har altid stået for mig som meget lækre og rigtigt gode repræsentanter for deres oprindelsessted.

Da vinene fra Lafarge har været borte fra det danske marked i en periode kunne smagningen kun gennemføres, fordi et medlem af bestyrelsen kunne skaffe Lafarges vinen gennem en kontakt i Bourgogne. Desuden lykkedes det at supplere med et par vinene fra private kældre. Tak for det.

Efter at vinene har været borte fra det danske marked i en periode, har Le Domaine lige overtaget importen af vinene. Godt at denne fremragende producent igen er repræsenteret på det danske marked.

Aftenen bød på en hvid vin og derefter 9 røde vine fra domainet. Afslutningsvis en ældre Volnay 1. cru, Clos de Chenes, fra Camille Giroud. 

Først vin var en Meursault fra 1999.  Den havde en pæn gylden farve, men ikke helt tilstrækkelig glycerinindhold til, at kalde den fed. Næsen var let citrusagtig med spor af vanilje fra fad. Smagen indeholdt igen nogen citrus og fad. Jeg forbinder ofte en god Meursault med det lidt fede smøragtige, hvilket ikke var særligt fremtrædende i denne vin. Eftersmagen ren og med pæn længde. Vinen virkede endimensional, og den levede ikke helt op til forventningerne.

Derefter til de røde vine. De første sæt bestod af en regional Bourgogne Pinot Noir 1999 samt en Volnay fra samme årgang. Den regionale vin havde lidt lys rød farve. Vinen var noget lukket i næsen, dog med nogen antydning af lidt røde bær. Smagen var lidt svag med antydning af rød frugt samt lidt peber. Eftersmagen var relativ kort. Egentlig alligevel en rigtig god repræsentant for denne ydmyge appellation. Volnayen var noget mørkere. Vinen var mere lukket i næsen. Om det skyldes at vinen ikke var tilstrækkeligt tempereret er svært at sige, men årsagen skal måske findes her. Smagen forekom meget lang mere koncentreret end den forudgående med god syre og ren frugt, som modspil til frugten. Eftersmagen afrundede vinen på en behagelig måde.

Herefter gik vi over til det som skulle vise sig at være aftenens scoop. Volany, Vendanges Selectionnees i årgangene 1999, 1998, 1997 samt 1996.  Alle vinene var fremragende og meget typiske for både appellation og årgang.  

Alle havde en pæn kraftig rubinrød farve, de mørkeste var 1999’eren og 1996’eren. I næsen var 1999’eren meget frugtigt mere fad og frugt i næsen bl.a. kirsebær. Smagen virkede meget ungdommelig med en god portion syre. Frugten var meget koncentreret, og eftersmagen lang. Den ville jeg gerne have nogle kasser af i min kælder. 1998’eren var frugtig i næsen, men koncentrationen levede ikke helt op til det, vi lige havde smagt. Også her var der megen fad i næsen. Smagen var frugtig med megen syre. Eftersmagen lidt præget af syren og knapt så lang som i den forudgående vin.

1997’eren havde en dejlig åben næse med stald, kål, læder samt frugt. Da vinen kom i munden smagte jeg lidt udtørret frugt, en vin der nok bød på mere i næsen end i munden. Relativ kort eftersmag. En vin, der ikke bør gemmes yderligere. Den sidst vin var, havde en lidt underlig duft, hvor der ud over frugt indgik elementer af ”kongen af Danmark” bolcher. Smagen var meget frugtig med hints af røde bær men med en del hårde tanniner. Vinen udvikler sig positivt i glasset, duften og smag bliver mere harmonisk. Lang eftersmag. En vin, der helt klart vil have det godt med nogle flere år i kældrene.

Derefter over til 1. cruerne. Begge i årgang 1999. Den første var fra Volnay. Farven var klart mørkere end det vi tidligere havde set denne aften. Duften var meget koncentreret med megen sød frugt, fad og lakrids. Smagen var harmonisk, meget koncentreret med antydninger af tobak. Tanin og syre var i harmoni med frugten. Eftersmagen fremstod ren og lang. En flot vin. Den næste var fra Beaune i samme årgang. Næsten samme farve som Volnay'en, duften var lidt mere lukket, nogle kunne fornemme karamel i næsen. Smagen var rigtig lækker, megen koncentreret frugt med harmonisk syre. Lang eftersmag. Igen en fremragende vin.

Så kom Lafarges Volnay, 1. cru, Clos De Chenes, også i årgang 1999. Farven var meget mørk. Duften virkede koncentreret, men afbalanceret, med megen frugt eksempelvis i form af kirsebær samt vanilje fra fadene. Smagen var igen meget koncentreret og frugtrig. Frugten var suppleret med krydderier. Eftersmagen virkede utrolig lang. Lykke må være at have nogle flasker af denne vin i kælderen – samt at have tålmodigheden til at vente på, at flaskerne bliver drikkemodne. Vinen var på Grand Cru-niveau.

Den sidste vin var 1985’er også fra Clos de Chenes. Producenten var Camille Giroud. Vinen stod en smule uklar i glasset. Farven var rød, men hen mod det modne orange i kanten. Der var læder og kål i duften. Den har måske smagt bedre. Vinen forekom blød, men måske uden den store tyngde. Den havde en typisk pinotsmag med kirsebær og nogen syre. Eftersmagen forekom dog noget kort. Specielt i sammenligning med eftersmagen i Lafarges vine.

Alt i alt må det siges, at fordommene holdt denne aften. Lafarge laver kanonvin. Vinenes kvalitet kan kompensere for meget. Også for, at smagningen blev forlagt til spejderlokalerne. Godt at hans vin igen kan købes i Danmark.

 Vine købt på turen

Af Palle B Hansen 

Efterårets første smagning var den 20. september, hvor der var præsentation af de vine som selskabet havde købt påsketuren 2002. Det præcise antal som kom til smagningen er ukendt, fordi nogle meldte afbud i sidste øjeblik, men jeg mener tallet endte på 30 personer. 

Næstformanden bød velkomme og fortalte om det næste halvårs smagninger. Derefter blev der givet grønt lys til at smagningen. Undertegnede havde fået lavet overheadsider til fremvisning, så man kunne mindes besøget hos de forskellige dyrkere.

Priserne for vinene det var prisen vi gav ved stalddøren, og man skal nok påregne ca. en 1/3 mere så vi får butiksprisen i Danmark.

Vi begyndte med tre hvide vine. Den første Savigny 1. cru Les Vergelesses fra Dom. Machard de Gramont årgang 2000.

Vinen var let gylden dejlig klar, med en duft der røbede at han var tilhænger af en det nye fade. Smagen ligeså. Man kom til at tænke på en cigarkasse, - tom naturligvis. Nogle kan lide godt denne smag, men ikke undertegnede. En let fedme i smagen var selvfølgelig et plus for vinen, men der manglede noget.  Pris for denne vin kr. 98,-

Vin nummer to i først sæt var Penard Vergelesses 1. cru Le Clos du Village blanc årgang 2000 fra Dom Rapet. Den havde ikke megen farve, og duften ville heller ikke give noget fra sig med det samme. 

Men ved at lade den "komme sig" i glasset udviklede den snart en dejlig Chardonnay duft som lovede en masse. Smagen var også dejlig, med masse af frugt og blomster, der stadig kunne få tankerne tilbage til den dejlige sommer vi lige har haft. Minderne fra "huset på toppen af bakken" var vendt tilbage. Prisen var kr. 120,-

Den sidste af de hvide vine kom fra Guy Amiot . Det var en Chassagne Montrachet 1. cru Clos St. Jean blanc årgang 1998. Vinen havde en pæn lys-gylden farve, en fantastisk klarhed. Smagen var som en vin skal smage når den kommer fra Chassagne Montrachet. Elegant, tør og fantastisk lækker. Når man husker hvor svært det var at vriste vinen fra Guy Amiot, så syntes jeg at vi havde gjort vores til at folk kunne få smagt en ordentlig hvid bourgogne. Prisen var kr. 183,-

Så i gang med de røde vine, og igen måtte Dom. Machard de Gramont lægge ud. Denne gang med Chambolle-Musigny "les Nazoires" årgang 2000. Duften var meget feminin, og spinkel (typisk Chambolle-Musigny). Smagen var let, stadig med en del ny fad, (han kan ikke lade være) - der er ikke noget at sige til at der var en af de vine der blev købt mest af på turen. Mit indtryk var at den lå i dvale netop nu, men var meget mere tilbageholden end da vi var i Bourgogne og smagte den. Prisen kr. 114,-

Se da vi skulle til Bourgogne var der en del problemer med at få de sidste besøg til at falde på plads, men en af de sidste dage før afrejsen kom dom. Rene Tardy på plads. Det viste sig at være alle tiders gode ide. Huset var et lille familie domaine, hvor den ældste søn havde giftet sig udenbys og ønskede derfor ikke at overtage domainet efter faderen. Det var derfor gået videre til lillebroderen som nu tog imod os, sammen med sin gamle mor, som i dagens anledning  havde bagt nogle lækre ostebrød. Fra dette domaine havde vi købt Nuits St. Georges 1.cru Aux Argillats i både årgang 1999 og i årgang 1991. 

Årgang 1999 havde en pæn rød farve. En farve der ikke passede til den fyldige smag der var i vinen. En dejlig vin - en vin den gode Rene Tardy godt kan være bekendt.  Derefter var turen kommet til årgang 1991. Farven var her mørkere en 1999 vinen. Vinen havde igen den voldsomme duft. (det var moden frugt ikke fad). Smagen derimod var mærkbar anderledes end 1999. Denne vin var på toppen og ville ikke blive bedre, men to spændene vine.  Priserne 1999 - kr. 144,- og årgang 1991 kr. 200,-

Vi skulle nu til det næste sæt som bestod af 1993 Beaune 1.cru Teurrons fra Dom. Albert Morot - en vin som vi havde prøvet kræfter med før. Vinen er jo stadig lavet af "Madame" i 1993 årgangen, selv om den unge nevø og hans kone har overtaget huset (Mon ikke madame holder et overvågnet øje med hvad der sker). Som altid er husets vin vellavet og denne 1993 er da også helt på toppen, med alt hvad der skal være i Morot´s vine. Dejlig vin. Pris kr.177,-

Nu skulle vi så til Pommard. Nærmere bestemt til Dom. Jean-Luc Joillot og hans Petits Epenots årgang 1999.

Endnu en kraft-basse fra Pommard. Det er Pommard som det skal smage og sådan det skal  laves. For mig nok en af de bedste vine ved smagningen den aften. Pragtfuld veltillavet vin. Det der er mest synd for sådan vin er at man drikker den allerede her i 2002. En vin som denne skulle have udviklet sig i mange år endnu inden den blev drukket Prisen for denne vin kr. 248,-

Sættets sidste vin var en Corton Bressandes Grand Cru fra Dom Comte Senard årgang 1993. En kraftig og veltillavet vin i en årgang hvor der blev lavet flotte vine, men bliver disse vine nogensinde drikkeklare? Vinen havde stadig meget tannin. Fylde og volumen i denne vin gjorde det hele en værdig grand cru. Vi blev opfordret til at gemme en smule til at smage med de sidste grand cruer, og det råd fulgte de fleste. Prisen for denne vi var kr. 246,-

Aftenens to sidste vine var først Bonnes-Mares 1999 fra Pierre Naigeon.

Bonne-Mares er jo forskellig fra dyrker til dyrker. Denne vin var meget populær til smagningen, men min egen mening var det en sødmefyldt vin med kraftig bolcher/sveskesmag ret fyldig og voldsom i både duft og farve.  Pris var kr. 241,-

Vi sluttede med Corton Le Rognet , fra Dom. Michel Mallard årgang 1996. Ligeså kraftig og kompleks vinen fra Dom. Senard var, ligeså fyldt var denne vin med finesser. Det var en god måde at smage hvordan en vellavet Corton  kan smage forskelligt. Enten som en stor kraftig voldsom vin som Senard eller en flot veltillavet vin som denne. Der er både noget for den person der vil have det vulgære og den person der vil smage finesserne. Begge vine var flotte vine. Prisen for den sidste vin var kr. 243,-

Som det sidste sure opstød skal vi huske medlemmerne på at lokalet skal være forladt kl. 23.00,  ellers koster det penge til både vagt og menighedshus. Derfor er vi nødt til at begynde at rydde bordene allerede lidt efter 22.00, men når man ligefrem skal slukke lyset for at få folk ud så... 

- Nå men de nåede forhåbentlig hjem. Min bus VAR kørt!

Bourgogneselskabet; Topvine fra Beaune 24. maj 2002

 V/Torben Sørensen

Bourgogneselskabets tur i påsken vil denne gang virkelig komme alle medlemmer til gode!

Dem, der var med har haft en rigtig god oplevelse.

De ulykkelige medlemmer, der blev hjemme, får i stedet hele tre smagninger til meget rimelig pris. Dette i kraft af de mange og store vinindkøb bestyrelsen foretog dernede.

Aftenens smagning af vine fra Beaune var den første  i rækken.

Programmet lød på 11 vine fra 9 producenter. Årgangene var fra 1999 til 1966!

Vi lagde ud med to hvide – Drouhin har deres hvide prestigevin fra ”Clos des Mouches” som vi smagte i årgang 1999. Fra Bouchard kom ”Clos St. Landry” I årgang 2000. Begge 1. cru.

“Clos des Mouches” fandt de fleste med en næsten overvældende sødme og fylde. Enkelte var bekymrede for om der var syre nok, men den generelle holdning var at ”den skulle nok holde hjem” – en god vin men prisen var høj; lokalt omkring kr. 330,- Bouchards vin har mere beskedne aner; vi fandt en umiddelbart mere dominerende syre i smagen kombineret med en god fedme. Smagte nok på nuværende tidspunkt bedst, men ville ikke leve så længe som Drouhins vin. Prisen (igen lokalt) kr. 210,-.

Så gik vi over til de røde vine.

Der blev lagt ud med en village med marknavn; ”Montagne Saint Desire” fra domaine Joillot i årgang 1999. Ham har vi har smagt en del vine fra efterhånden. Der var lidt delte meninger om vinen. Alle fandt den fadpræget med meget tannin. Der blev spurgt til om der var frugt nok i vinen til al den tannin. De fleste syntes nok den havde et godt potentiale, men enkelte – og hertil tæller nogle af foreningens mest kompetente medlemmer – fandt at den var en ret ”grøn” vin og bedømte den dårligt.

Jean Claude Rateau holder til midt på vinmarkerne – han tilhører den gruppe af vinbønder, der forsøger at producere vin efter Rudolf Steiners biodynamisk/religiøse metode. Det taler han nu ikke så meget om og godt det samme efter min mening; hans begejstring for hans vine derimod er der intet i vejen med. Vi smagte  Reversees, Beaune 1. cru fra 1999, der har ligget på nye fade. Han producere flere af hans vine på såvel gamle som ny a.h.t. det amerikanske marked.

Vinen var moderat mørk, næsen præget af (en smule) fad og røde bær. – den var meget ung at smage og skal bestemt ligge 3-4 år endnu før det er tilrådeligt at kaste et blik på den igen. Pris lokalt 136 kr.

Marchard de Gramont stod for den næste; village vinen Aux Coucherias 1999. Her var en svagt orange kant som man ikke skulle lade sig forlede at f til at tro den var klar endnu. Selv de mere beskedne appellationer fra Marchard de Gramonts kan virkelig tåle at ligge. Initialt et ret krydret næse, men den lukkede sig på ny. Der var masser af tannin og syre i smagen – skal gemmes mindst 5 år endnu. Til prisen lokalt på 94 kr. virkelig meget vin for pengene!

Domaine Rapet var ophavsmand til Clos du Roi, Beaune 1. cru. 2000 Farven moderat mørk, masser af kirsebær i næsen. Her skete ikke noget tillukning efter kort tid. Generelt virkede denne vin faktisk ganske fremkommelig på nuværende tidspunkt! Der var fin balance i smagen – skal drikkes fra nu og de næste par år. Pris lokalt 105 kr.

Domaine Chanson var bagmænd bag Hospice de Beaune 1. cru 1997 som var næste smageobjekt. Farven havde meget tydelige orange skær. Fin, lille pinot i næsen; ikke så stor.  Der var sødme og nogen længde i smagen, men vil den holde? Den sluttede klart på en lidt bitter, tør tone, som kan blive et problem senere. Pris lokalt hele 334 kr.

Vor gode, gamle ven, domaine Jadot havde fremstillet den næste vin. Det var én af deres prestigevine, Clos des Ursules, Beaune 1.cru. 1996. farven var typisk mørk, næsten violet. Initialt ret åben, men lukkede hurtig ned igen og blev mere syrlig efterhånden. Masser af stof i smagen, der umiddelbart virkede noget kort. Det blev tolket som den lukkede fase; vinen her bliver fantastisk om 4-5 år. Pris lokalt kr. 242.

Far domaine Morot kom de næste to vine. Dette domaine har vi besøgt på de fleste af selskabets ture til Bourgogne og mange af os kender stedet rigtigt godt. Der er altid blevet lavet vine her med traditionerne i højsædet. Nu har den yngre generation taget over og der kommer til at ske visse ting, men tydeligvis er der stor respekt om hele det oprindelige arbejde og de ændringer, der sker i vinifikations principperne bliver helt klart overvejet meget grundigt. Vi havde på smagningen to af de ”gamle” vine med. Det var Bressandes 1. cru 1993 og Touissant 1. cru 1988. Den første var fortsat mørk i farven uden tegn til modenhed endnu. Lidt lukket initialt, men bliver bedre og bedre af at stå i glasset. Smagen var helt uharmonisk. Stopper meget brat ”midt i det hele”. Jeg tror bestemt det er en fase; mange 1993 vine er helt udrikkelige for tiden og her er der kun ét at gøre: Ned i kælderen med dem igen; glem alt om dem i 3-5 år.

Årgang 1988, der ikke har været helt problemfri rundt omkring var nu en meget moden vin med fin orange kant og en stor klassisk pinot-næse, der udviklede sig minut for minut. Rigtig god fylde i munden, flot længde og fin balance. Begge vine lokalt kr. 177.

Som finale kom noget af en joker. Jan og Helle havde i Cave de Saint Helene midt i Beaune by fundet fire flasker Beaune village årgang 1966. Der var ganske pæn flaskestand og efter rådslagning i bestyrelsen tog vi chancen.

Det var godt!

Farven var orange/brun. Næsen præget af nogle af den meget modne vins karaktertræk; sveske, blomme, brændte figner på allerbehageligste vis! Smagen var faktisk også god; der var sødmefrugt tilbage og den fyldte rigtigt godt i munden. Flot, flot vin. Med nogen flaske variation gik ovenstående igen ved alle bordene, men jeg tror nok at jeg (for én gangs skyld) sad ved det bedste bord! Prisen lokal kr. 450.

En rigtig god smagning til en rigtig god pris!

Referat fra smagning af vine fra ”Vinhuset les Cepages” den 19. april 2002. 

Af Jan Tjørnelund

Denne aften skulle vi smage et udvalg af ”Les Cepages” bourgognevine. ”Les Cepages” er en mindre ’garageimportør’, der drives af Tove Kjøller og Thorleik Nellemann; se hele deres udvalg på www.cepages.dk .

Vi skulle denne aften igennem 12 vine, heraf 4 hvidvine og 8 rødvine.

Første vin var en Saint-Veran 2000 fra Domaine Pierre Ferraud.  Et større familiedrevet Beaujolais hus, som også producerer en smule Macon. Vinen havde en god moden, frugtig bouquet og en flot, ren smag. En rigtig god start. Pris DKK 71,00.

Anden vin var en Rully Marissou Premier Cru Blanc 1999 fra Domaine St. Jacques. Et lille hus der har til huse  i et gammelt kloster i Rully, som råder over stokke på op til 100 år, hvor der nyplantes en række pr. år. Vinen var en noget anden stil, mere blomsteragtig og med noget citrus, mellem fyldig vin, der er drikkeklar, en dejlig vin. Pris DKK 99,00.

Næste sæt var to Chablis’er fra Domaine Louis Michel et fils, der er en af topproducenterne i Chablis. Han er tilhænger af den nye skole, der ikke bruger egetræsfade, alle vine lagre på 100 % ståltanke, hvilket giver mindre luftkontakt og derfor vine, der lever længe med stor righoldighed og kompleksitet.

Den første Chablis var en Chablis Montee de Tonnere Premier Cru 1999, lidt lukket,  men åbner sig en smule i glasset. Pæn, god balance i munden, med lidt citrus/lime; en god vin der skal have lidt mere tid. Pris DKK 124,00.

Næste vin fra Domaine Louis Michel var en Chablis Les Clos Grand Cru 1999, den var også noget lukket i bouquet’en, men gemmer en masse godt. Indeholder rigtig godt stof,  og skal nok blive en stor vin. Pris DKK 199,00.

Første rødvin var en Bourgogne 1999 fra Domaine Capitain-Gagnerot i Ladoix, der er drevet af familien Capitain  i generationer og er kendt for deres særdeles frugtholdige vine. En pæn ordinær Bourgogne i en helt klassisk stil, en god start på de røde vine. Pris DKK 75,00.

Næste vin var en Rully La Fosse Premier 1999 Cru Rouge fra Domaine St. Jacques. Meget lækker frugt, næsten helt sydlandsk i bouquet’en, en rigtig flot vin med pæn fylde. Super til prisen DKK 99,00.

De næste to vine fra Domaine Lucien Boillot i Gevrey-Chambertin. Drives i dag Lucien’s to sønner.

Louis og Pierre Boillot, der er fætre til Jean Marc Boillot i Pommard.  De overtog domænet i slutningen af 1980’erne, og det er Pierre, der tager sig af vinstokkene og Louis af det administrative. De laver vine, der er mørke, ufiltrerede, særdeles frugtholdige og har tannin, så de kan gemmes.

Vinene var en Volnay les Angles Premier Cru 1999,  en pæn vin, der måske havde lidt umodne tanniner i eftersmagen. Pris DKK 205,00. Og en Gevrey-Chambertin  Champonnets Premier Cru 1999: en vin med rigtig god, typisk bourgognebouquet. En dejlig frugt med gode tanniner, en rigtig dejlig vin. Pris DKK 224,00.

De sidste fire vine var alle fra Domaine Capitain-Gagnerot. Først en Aloxe-Corton 1996, en ekstrem god klassisk vin med ’stald’, og en herlig moden smag, et virkelig dejligt glas i smuk balance en prototype på en smuk bourgogne. En 1996’er, der allerede er på toppen. Dejlig oplevelse. Pris DKK 159,00. Næste vin var en Aloxe-Corton les Moutottes Premier Cru 1996,  vinen er domænets profil. Pæn frugt og balance, med god syre, stadig fuld af liv; vin, der skal gemmes nogle år endnu, men bliver en rigtig flot vin. En vin, der var lidt tættere  og havde lidt mere tyngde. Pris 199,00.

Så var vi kommet til de to Grand Cru’er, en Corton Renardes Grand Cru 1996, en god charmerende,  frugtig bouquet, med pæn balance og elegance, mangler måske noget fylde af en Grand Cru; men et godt glas, der formentlig ikke viser sit sande potentiale nu. Det kan oplyses, at 1997 var deres sidste årgang, inden marken blev nyplantet. Pris DKK 279,00.

Sidste vin var en Echezeaux Grand Cru 1998, den første årgang, de har lavet.  Rigtig flot og lækker forførende, en dejlig vin på Grand Cru niveau, en værdig afslutning på en herlig aften.

Bourgogneturen 2002

af Palle B. Hansen  

Endnu engang skulle selskabet en tur til Bourgogne. Planlægningen havde som sædvanligt varet et år og i år ville turen blive mere spændende for os alle, da den blev planlagt uden hjælp fra importører, men af rejseudvalget alene. Det syntes som om at vi var forfulgt af uheld, nogle svarede slet ikke på vores anmodninger om besøg, eller bød os først velkommen, men kom så senere med et afbud.

Under alle omstændigheder var turen en realitet, den 23. Marts hvor 27 forventningsfulde deltagere stod på bussen. Nu er Bourgogneselskabet jo en forening der holder på traditionerne, så vi havde endnu en gang bestilt bussen hos Holger Danske, og endnu engang havde vi fået John Simonsen til at køre den, (selv om John var holdt op med at køre “tilbød” han sig til turen, hvilket vi alle var meget glade for). Traditionerne fortsatte i bussen, hvor der var lavet kaffe/te og morgenmad til du morgenduelige medlemmer, og der blev også åbnet et par flasker cremant.

Også denne gang nåede vi en færge tidligere. Sådan en halv time her og der hjælper jo altid i den sidste ende, især da det viste sig at der var en 6 kilometer kø uden for Hamburg, og senere omkring Kassel en tilsvarende lang kø. Turen gik hurtigt ned af den tyske autobahn, og der blev åbnet en del flasker, og smagt på en del vine. De lange bilkøer gjorde at vi kom ca. en time senere til Alsfelt, hvor der blev udelt værelser, og spisningen blev arrangeret til klokken 19.30. Som sagt er Tyskland kendt for deres store øl-sortiment, og det blev da også prøvet ved middagen som bestod af :

Spinat suppe

Kalkunstroganoff

samt en dessert tallerken, med sødt

Nogle tog keglebanen i besiddelse og andre gik tidligt i seng, det havde jo været en lang dag.

Der var morgenmad næste morgen fra klokken 7.00. Det tyske morgenbord er stort og veldækket - der var noget for en hver smag. Klokken 8.00 afgik vi fra Alsfelt, med kurs mod Beaune. Som lidt krydderi på turen, blev bussen stoppet af toldvæsnet, så nu har vi også prøvet det. Hvad grunden var vides stadig ikke. Turen gik videre til det franske, og da klokken var 16.00 ankom vi til hotellet og blev endnu engang budt velkommen af Claude Neaux samt hans kone. Claude Neaux er i mellemtiden blevet morfar, en titel han er meget stolt af.

Der var middag klokken 20.00, så vi samlers to minutter før, da Les Tontons, der normalt har lukket søndage havde åbnet døren for Bourgogneselskabet, og vi kunne så ikke være bekendt at komme for sent.

På Ton-Tons fik vi:

Gelée de Poule du Pays et Ecrevisses à la Coriandre et Menthe Fraîche,

Crème Fouettée aux Epices Douces

Cuisse de Lapin à la Sauge Confite Longuement au Four,  Risotto Carnaroli au Vieux parmesan et Asperges Vertes

Poire Rôtie au Beurre Demi-Sel, Tuile aux Amandes, Jus de Cuisson, 

Glace Pistache

Derefter var det den “lange vej ”hjem til hotellet. Den første dag i Beaune var gået.

Næste morgen skinnede solen fra en skyfri himmel, men det var koldt med blæst, da vi entrede bussen for at køre til Ladoix på vores første besøg, som skulle være på Dom. Mallard.

Først kørte vi for langt og måtte holde for at ringe til M. Mallard, og han lovede at komme ud på vejen og vinke til os. Han kunne jo bare have sagt han var genbo til Capitain Ganerot - så havde vi fundet ham med det samme.

Vi var der til tiden, og blev budt velkommen og inviteret ned i hans kælder. Den var pæn, ren, og han viste os hvor vi måtte spytte ud og hælde sjatter o.s.v.

Hos Mallard fik vi Chardonnay 2001, Savigny 1.cru “les Serpentières” i årgang 2001 og 1999, Ladoix 1.cru “les Joyeuses” i årgangene 2000 og 1998, Côte de Nuits village i årgangene 1996 og 1997, Corton “le Rognet” i årgangene 2000, 1999 samt 1996, Corton “les Maréchaussées”, Aligoté (til at skylle glasset) inden vi sluttede med Corton Charlemagne 2000.

Derefter bliv vi vist rundt i tapperiet inden han og fruen sagde pænt farvel til os.

Turen gik videre til Château de la Tour. Torben fortalte hvor meget han glædede sig til besøget, domainet er jo nabo til Clos Vougeot. Det blev hurtigt klart at Torbens glæder kunne man ikke stole på. Vi blev mødt af en ung dame der fortalte at de skam godt nok holdt smagninger, og hun vidste skam også godt vi kom, men der var kun smagning hvis man betalte for det. Det var jo godt nok en god en, at få stukket ud netop som man stod 27 mennesker og ventede på at skulle smage. Efter en kort parlamentæren gik vi ind på at betale. Vi kom ind og fik den ringeste smagning jeg personlig har været ude for i Bourgogne. En hvid Beaune 1998 - en rød Beaune 2000, samt en Clos Vougeot fra 2000. Den pris vi skulle betale lå langt over den pris flaskerne kostede ! ! ! – Men vi fik  da til en ordning, hvor vi kun betalte for de prøvede. Så skal du til Bourgogne så pas på dette sted. Halvsure “flygtede” vi fra domaniet til bussen, men for ikke at komme for tidligt til frokosten på Le Chambolle - Musigny gik vi inden maden en lille rundtur i byen.

Vi fik:

La terrine de gésiers de volailles confits

Le pavé de sandre à la crème d’époisses

L’assiette de fromages

La crème brûlée à la vanille bourbon

Tiden var ved at løbe fra os, da personalet prøvede at gøre deres bedste med hensyn til afregning for  vin på restauranten, og det endte da også i en stor forvirring, da nogle måtte løbe for at nå op til næste sted. Det ville nu havde set pænere ud hvis vi kom som den gruppe vi var - i stedet for en masse enkelt personer.

Vi kom ind - og skulle med det samme ud igen. Denne gang ud i bussen, hvor vi skulle ud i markerne, sammen med M. Eric Bourgogne, den ansvarlige for marken. John vores chauffør, bestod  den “store markkøreprøve”, med hensyn til at transportere os sikkert frem og tilbage.

M. Bourgogne fortalte om de forskellige marker domainet ejer inden vi kørte “hjem til smagningen” - denne gang i kælderen i stedet for i riddersalen hvor den er blevet holdt de andre gange. Denne gang smagte vi Bonne Mares 2000 fra fad, Musigny 2000 fra fad samt Musigny 1999. Det er og bliver en gudedrik. Det er dyrt men dejligt.

Derefter kørte vi hjem, og der blev lavet indkøbsliste til Dom. Mallard.

Mandagen startede med en køretur til Gevrey Chambertin, hvor vi skulle besøge Dom. Tardy. Det var  let at finde, og vi blev modtaget af M. Tardy, med sin mor i “baghånden” Hun havde bagt ostebrød til vi kom. Det  er et lille familie-domaine, med en meget lille kælder hvor vi måtte stå tæt. Vi smagte en hel del af hans vine, begyndende med: 1999 Aligoté, 1998 Pinot Noir, Bourgogne Hautes Côte de Nuits” Les dames huguettes” 1999, Nuits st. Georges les Argillats 1999, Nuits st. Georges les Argillats ”enkelt mark” Nuits st. Georges aux Argillats 1999, 1991 samt hans Puligny Montrachet 1999.

Det var et besøg der var arrangeret i sidste øjeblik, men det var et pragtfuldt besøg, der ikke blev morsommere ved at vores ældste deltager måtte transporteres op og ned i en vareelevator, med gitter for, samt at “husets mor” løb frem og tilbage og hyggede sig gevaldigt.

Efter en afsked kørte vi videre til Dom. Machard de Gramont, hvor den unge generation modtog os denne gang. Også her var der lignet op til smagning. I deres store kældre var der betydeligt bedre plads til at smage og bevæge sig rundt, men den rækkefølge vi smagt vinene i var: Aligoté 1999, Chardonnay 1997, Puligny Montrachet 1997, og de røde Bourgogne 1999, Savigny les Beaune “Tue Bœuf” 1998, Savigny les Beaune 1.cru “Les Guettes” 1997, Nuits st. Georges “En la Perrière Noblot”, Pommard “les Clos Blanc”, Chambolle Musigny “les Nazoires” og vi sluttede med Savigny les Beaune Village 1985 på magnum. Vi kunne sikkert godt havde fortsat på dette sted, de er altid så gæstfrie, men der var aftalt et besøg hos Dom. Vougeraie klokken 15.00.

Mange af selskabets medlemmer kan huske Pascal Marchand  fra Comte Armand i Pommard. Selv samme Pascal er blevet “headhuntet” til at lede Dom. Vougeaie. Og det uden at tage hensyn til omkostningerne. Det eneste han ikke havde kasseret var murene på domainet. Alt andet var blevet skiftet ud. Og sidst men ikke mindst var han draget til USA på ferie, uden at give  besked på domainet om vores ankomst.

O.K. hans næstkommanderende var mand for med meget kort varsel at arrangere en smagning og rundvisning (ca. 10 minutter), som resulterede i at vi smagte: 2001 Bourgogne Les Crotons, 2001 Les Petite, 2001 Gevrey Chambertin Les Justice, 2001 Savigny les Beaune, 2001 Vougout 1. Cru Les Crazes, 2001 Clos Vougout Grand cru, igen Gevrey Chambertin Les Justice (fra en anden del af marken), samt vi sluttede af med Clos Vougeot Blanc 2001. Vi sagde pænt farvel til domainet, og  gjorde os klar til at køre hjem til hotellet, hvor vi skulle tage i mod bestillinger om  køb i de forskellige domainer vi havde besøgt.

Gorm Holsteen Jessen var med på turen og fyldte 60 år denne dag. Han indbød os til et glas præcis klokken 19.00 på hotellet og sagde: hellere i Bourgogne og fejre dagen med middag på Lameloise  end  sidde i København.

Tillykke med de 60 år Gorm.

På Lameloise fik vi:

Persillé de foie gras naturel et aiguillettes de boeuf

Saint-Pierre sauce légèrement parfumée aux olives noires

Homard cuit dans sa carapace aux artichauts poivrade dans une nage d’agrumes

Granité au pinot noir

Pigeonneau rôti á l’émiettée de truffes

Fromages frais et affinés

Griottiers au chocolat noir et leur sorbet

Omkring klokken 1.00 var vi hjemme på hotellet hvor vi gik til ro.

Næste dag var fridag. Der er derfor kun at fortælle at vi  mødtes klokken 17.30 til  en smagning med vine fra Pierre Naigeon  der er negocian. Han ville vise nogle af sine vine.

Pierre fik så demonstreret sine 10 forskellige vine, og købelysten var stadig stor.

Aftenen var således fri.

Torsdagen så ud til at blive en hård dag. Der var 3 smagninger, samt 2 fællesspisninger. Det første besøg var hos dom. Morot, som ligger  lige uden for Beaune. Fransiose Chopin som mange kender i selskabet, har overgivet domainet til sin nevø og dennes kone, som tog i mod selskabet. Undertegnede havde på turen den tunge pligt at medbringe gaver til dyrkerne, men havde denne morgen glemt gaven. Da domainet ligger lige i udkanten af Beaune, var der ikke andet at gøre end at jeg måtte ile tilbage, imens at resten af selskabet blev på domainet. Da jeg kom tilbage, var man i gang med smagningerne, og havde aflåst alle dørene. Undertegnede stod derfor i 25 minutter og kikkede på huset, indtil en behjælpelig person kom op for at skulle låne et toilet. Derfor fik jeg hjælp fra en anden turdeltager til at fortælle hvilke vine der blev smagt. (Smagningen var færdig da døren blev åbnet). Det var:: Beaune st. Vigne 2000, Beaune Bressans 2000, Savigny 2000, Beaune st. Vigne 1999, Beaune Terrent 1999, Beaune Terrant 1993. Den sagnomspundne « madame » kom ud ud fra sin lejlighed, og var næsten ikke til at kende. Nyt hår, nye brille – en rigtig verdensdame.

Efter gave overrækkelsen gik turen videre til et andet sted i Beaune, hvor Jean-Claude Rateau havde sit domaine. Domainet lå næsten helt ud til vejen, og vi blev budt velkommen, og gik straks ned i kælderen, som havde en rimelig god plads. Han dyrker kun biologisk vin, så vi fik et foredrag om hvordan.

Vi gik rimeligt hurtigt over til smagningen, som følger: Haute Côte de Beaune Blanc 1999, Côte de Beaune 1998, Beaune 1. Cru “les Couchereis” 1999. Alle tre vine var hvide. Derefter kom turen til de røde startende med: Bourgogne 2000 rouge, Bourgogne hauts Côtes de Beaune, Beaune “Clos de Marriage”, Beaune “Les Bressanges” 2000, Beaune “Les Reversees” fut neuf 1999, og sluttende med Beaune Bressantes 1986. Derfra gik turen til restaurant Au Bon Accueill, der ligger rimeligt tæt på, så en del af medlemmerne foretrak at gå derop. På Au Bon Accueill fik vi frokost som bestod af:

Jambon Persillé

Coq au Vin

Plateau de Fromages

Efter frokosten gik turen til Pommard. John vores chauffør kørte en lille omvej ind gennem Beaune, men det var hans sag. Vi ankom til Pommard og blev budt velkommen af fruen i huset, samt en lille hvid dværgpuddel med det misvisende navn Obelix.

Jean-Luc Joillot, som værten hedder dukkede da også straks efter op, og vi startede med at gå en tur gennem tapperiet, hvor man var i gang med at tappe vin. Tilbage til smage lokalet hvor det blev til smagning af fire pommardvine: Pommard “Les Rugiens” , “les Charnots”1999, “les Noizons 1998 og til sidst en Pommard kommunevin 1996. Smagningerne for denne dag var så overstået, men aftenen var lang endnu. Vi skulle spise til aften klokken 20.00 på Losset i Flagey-Echezeaux og det var jo et dejligt sted at ende dagen. Menuen  bestod af:

Salade de foie de canard et copeaux de foie gras

Feuillette d’escargots et sa cassolette à l’anis étoilée

Sorbet pommes vertes et calvados

Noisette d’agneau au thym et crème d’ail

Fromages

Dessert

Næste dag var der givet tilladelse til at man kunne sove længe. Men denne regel gjaldt ikke for turudvalget. Næh - det var bare op tidligt og ned og pakke vin i hotellets linned rum.

Klokken 10 kørte vi fra hotellet og turen gik til Guy Amiot i Chassange Montrachet. En lystig fyr, med mange humoristiske bemærkninger og en pragtfuld næse, en der passede perfekt ned i et glas. Han var meget stolt af sin vin, især den hvide, og den var da også dejlig. Hos ham fik vi: Chassange Montrachet village - direkte fra fad. Derefter gik vi i smagelokalet og smagte: Bourgogne Chardonnay 1999 - tastevintage, Chassange Montrachet 1999 1.cru Clos les Champants 1999, Chassange Montrachet 1.cru Clos st.Jean 1999, Chassange Montrachet !998, 1997 og sluttede med en af hans rødvine Chassange Montrachet Maltroie 1998.

Lidt forsinket af sted til Auberge des Vignes i Volnay hvor vi fik:

Salade Montfort (magret de canard fumé, gésier confit et pieds de porc)

Bouf bourguignon

Assiette de fromages

Pommes caramélisées à la crème chibouts

Dagens sidste smagning var på Domaine Comte Senard i Aloxe - Corton.

M. Senard kom selv tilstede kort efter vi var kommet og “overtog” hele selskabet. Vi blev vist rundt i hans gamle kælder og fik et par “røverhistorier”. Solen skinnede da vi kom op og smagningen blev holdt på terrassen. Hos Serand fik vi: Corton Blanc 2000, Aloxe-Corton blanc 1999, Aloxe-Corton 1.cru “Valozieres”, samt Corton “Clos des Meix”. Derefter gik turen til hotellet. Aftenen var på egen hånd.

Den sidste dag i Bourgogne var kommet. Det vil sige den sidste dag med smagninger. Vi skulle køre søndag morgen, og bussen skulle pakkes og det samme skulle det indkøbte vin. Morgensmagningen gik til Dom. Rapet i Pernard Vegelesses. Vi havde besøgt ham før, en hyggelig yngre mand, der sammen med sin far driver dette domaine. En rask gåtur gennem landsbyen blev nået på vejen derop.

Efter en kort præsentation af domaine gik vi i kælderen for at smage. Han har en pæn stor kælder, så der er rigelig plads til alle 27 personer. Vi fik smagt: Alligote 2000, Clos des Villages 2000, Corton Charlemange 1998 og på den røde side Penard Vegelesses 1999, Penard Vegelesses 1.cru “Ile de Vegelesses” Beaune “Clos de Roi” 2000” 1999 Aloxe -Corton, 1998 Corton Pougets, og dagen “surprise” Corton Charlemagne 1989.

Der efter var det indkøbstid. Da vi skulle hjem allerede dagen efter var det ikke muligt at få “varen” leveret på hotellet, så folk stillede sig pænt i kø for at handle. Derefter kørte bussen til Beaune. Nogle ville på marked og de blev sat af på vejen, men for turudvalget skulle der pakkes vin. Vi havde tvangsudskrevet nogle deltagere til at hjælpe os, så i løbet af 1½ time var der orden på det. Resten af dagen var der så fri. Deltagerne spredte sig til alle sider, for at enten købe det sidste eller pakke kufferter til næste dag. Aftens måltidet skulle være på Jardin des Remparts, en restaurant med een stjerne der ligger i Beaune. Denne sidste aften skulle have:

Rizotto aux parfument de sous bois et truffes de Bourgogne

Tartare de boeuf aux huîtres ”Gillardeau”, vinaigre et échalotes

Foie gras de canard poêlé au pain d’épice, réduction de verjus

Filet de rouget barbet cuit et cru aux oursins et safran

Onglet de Charolais á l’échalote, réduction de vin rouge à l’anchois

Fromages affinés

Les desserts du Jardin

Næste morgen blev bussen fyldt. Den korte vej fra hotellets linned-rum til bussen blev hurtigt døbt ”le route de vin”.

Omkring kl. 9.30 startede vi på hjemturen.  Folk var trætte – i hvert fald det første stykke. Senere på dagen blev der afholdt smagning af 4 vine i bussen. Hen mod aften kom vi til Alsfelt, og blev indkvarteret på værelserne. Klokken 19.30 var der middag, som bestod af :

Aspargessuppe

Snitzel med saltzkartofler og gemüse

Jordbærfromage.

Derefter var der ingen lyst til keglebanen kun i seng, for det var tidlig afgang næste morgen klokken 7.15. Der var naturligvis også en smagning om mandagen i bussen. Resten af turen gik nemt og smertefrit og klokken 17.10 var vi på Sjælør station, hvor vi fik sagt farvel og læsset vin af. Turen til Holte må også havde gået nemt og smertefrit, da der ikke stod om nogle skandaler i næste dags aviser.

Gaver på denne tur: Vi havde købt Rosendahls skænkeprop som gave til dyrkerne. De fleste så ud som om de var glade for den, men bliver den brugt næste gang? Det gamle forslag med en 6 pack med påskebryg, eller ½ snaps og et glas sild virkede heller ikke denne gang. Der kom en ide fra en turdeltager: Få evt. indgraveret selskabets navn i gaven. Eller vi kan fremstille et dokument, indrammet, der viser dyrkerne at de har haft besøg af Bourgogneselskabet - jeg syntes det er vær at overveje. Kritik og selvkritik? P.t. er der ikke kommet undertegnede nogen kritik for øre, men en efterfølgende kritik/ros er velkommen.

Efterskrift : Den gamle redaktør  og webmaster vil gerne takke de deltagere der med eller uden vilje lod sig udstille sig for hans kamera.

Allersidste ! ! ! ! Den omtalte « strammer max » fra spisekortet i Alsfelt som var en meget populær bemærkning på turen er såmænd blot en « Hakkebøf med spejlæg » (kyndig hjælp er tilgået forfatteren) . Ved en senere konfrontation er dette dog blevet om til en stykke brød med skinke og spejlæg. så hvem har ret?

Generalforsamling i Bourgogneselskabet 2002

Valg af dirigent:

Christian Schwartzbach blev valgt.

Formandens beretning:

Formanden berettede om året der var gået. I beretningen bad hun om kommentarer til bl.a. vores årgangssmagninger. Formanden luftede ideer om smagning af ældrevine, om nogle medlemmer evt. havde sådanne liggende i deres private gemmer, og ville sælge dem til en smagning. Planer om en køb og salg side på vores hjemmeside. Samt en opfordring til kun at skænke i glasset, så der var nok til 12 mennesker.

Beretningen blev godkendt 

Regnskabet:

Kassereren redegjorde for regnskabet. Der var nogle få spørgsmål. Flaskelager: foreningens lager ligger hos Millisime i Sølvgade. Hvordan hænger den enkelte smagning sammen: Søren redegjorde hvordan den enkelte smagning hænger sammen. Tilgodehavende: Søren redegjorde for selskabets tilgodehavender.

Regnskabet blev godkendt.

Kontingent:

Formanden foreslog uændret kontingent

Forslaget blev vedtaget

Valg af bestyrelse:

Den samlede bestyrelse, Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Palle Hansen, Søren Thorhauge, Steen Rasmussen, Jan Tjørnlund samt Torben Sørensen blev genvalgt

Valg af revisor:

Svend Erik Hansen blev genvalgt

Indkomne forslag:

Ingen forslag

Eventuelt:

Det blev forslået at formændene for de forskellige vinklubber talte sammen, så man ikke holdt smagninger på samme datoer. Der var enighed om at årgangssmagningerne skulle fortsætte. Der kom forslag om at man evt. kunne smage 2 årgange parallelt. Bestyrelsen efterlyser stadig nye ideer til smagninger. Der blev uddelt ros over det ”hjemmearbejde” ang. de forskellige vine som blev præsenteret ved smagningerne.

Mødet sluttede i god ro og orden.

Palle Hansen                referent                                             Christian Schwartzbach       Dirigent 

Stjernedrys fra topproducenter d. 22. februar 2002

v/ Bjarne Andersen

Fredag d. 22. februar 2002 havde ca. 40 medlemmer fundet vej til Menighedshuset i Hellerup. Ganske pænt deltagerantal. Om det var generalforsamlingen, temaet eller begge dele der trak, vides ikke, men det var i hvert fald positivt. Temaet var stjernedrys fra topproducenter, og skulle vise hvad velrenommerede producenter kunne frembringe i mindre prestigiøse appellationer. 

De to første vine var hvide, og meget forskellige. Ja næsten så forskellig som Chardonnay vine kan blive i Bourgogne. Årsagen til dette skyldes nok mest Bourgogne Blanc 1996 fra Dom. Comte Georges de Vogûé, som er en meget særpræget vin, som ikke falder i alles smag. Dette var heller ikke tilfældet denne aften. Vinen kommer fra en 0,5 ha stor del af Musigny marken, men blev deklassificeret til en almindelig AOC Bourgogne, efter at marken blev genplantet i 1990. Vinen fremstod i næsen med mandel og modne æbler og en pæn portion fedme, og havde godt af at få lidt luft i glasset. Der var en god syre, og mandelen gik igen i smagen sammen med citrus og kvæde. En meget ekstraktrig vin med stor fylde og lang eftersmag. Jeg kunne godt lide den! Prisen på 250 kr. kan virke overvældende for en ’almindelig’ Bourgogne, men hvad bliver den ikke, når/hvis vinen igen sælges som Musigny blanc. Skal nok drikkes nu, men kan formentlig også gemmes et par år mere. Erhvervet til ca. 250 kr. hos Penny Lane. I kontrast til denne smagte vi Saint Aubin 1. cru Sur Gamay 1996 fra Olivier Leflaive. En stilren og helt igennem korrekt lavet vin med god syre og citrus/lime og moderat fadpræg. Efter min mening en lidt diskret vin, men et godt håndværk. Pris 179 kr. hos Bichel.   

Som et intermezzo havde The Wine Company sponsoreret en ekstra vin, nærmere betegnet Bourgogne Rouge 1999 fra Dom. A. Chopin. Pæn ren Pinot næse med lidt råt kød og en lidt krydret/pebret tone. Smagen var pæn saftig med en anelse lakrids. Pæn vin, og så til 69 kr. 

Næste sæt var et trekløver bestående af 1997’ere. Bourgogne Rouge fra Maison Leroy samt Cote de Nuits Villages fra hhv. Dom. Joseph Drouhin og Dom. Louis Jadot. Alle gamle kendinge i selskabets regi. Leroy’s vin fremstod med lidt kød og pæn intensitet i næsen, samt en krydret grænsende til pebret smag med god fylde samt elementer af tørret frugt (rosin). Den kan erhverves til 131 kr. hos Theis. De to øvrige vine burde være direkte sammenlignelige, og her vandt Jadot’s vin klart efter min mening. Der var en god koncentration og kraft, men den var lige lovlig marmeladeagtig og solmoden (oversøisk) i sit præg. Desuden en god syrestruktur og god fylde samt pæn længde med nogen tannin tilbage. Gem et par år mere. 199 kr. hos Millesime. I modsætning hertil besad Drouhin’s vin kun en meget svag og udviklet frugtduft (hindbær). Smagen var pæn ren med en anelse kål, men igen kun lidt frugt og ret kort. Let tilgængelig og skal drikkes nu, hvis men ellers vil ofre 160 kr. på den. Fås hos H.I. Hansen. 

Det sidste sæt bestod ligeledes af tre vine. Marsannay ”Les Ouxeloy” 1998 fra Dom. Joseph Roty kommer fra gamle stokke med en alder på 60-70 år., og det kunne tydeligt fornemmes. Det er nok den mest koncentrerede og intense vin fra Marsannay jeg er stødt på. Der var elementer af læder, eukalyptus og fad  i næsen. Smagen var sødmefuld og saftig med en god portion syre. Pæn lang eftersmag. En flot Marsannay til 196 kr. hos KB Vinimport. Dyrt for en Marsannay vil nogle måske sige, men man skal jo som bekendt vurdere det på, hvad der er i glasset. Næste vin var Nuits St. Georges 1. cru Clos de la Maréchale 1996 fra Dom. Faiveley. Også en gammel kending, som vi tidligere har smagt i andre årgange, og en vin som plejer at være god. Denne aften skuffede den dog noget. Næsen fremstod med en pæn og elegant frugt og en anelse kød. I smagen var der stadig  nogen tannin og syre, men man savnede dog nogen frugt til bære det oppe. Spørgsmålet er om den bliver bedre? Jeg tror det ikke, men  er villig til at lade det komme an på en prøve. 215 kr. hos Sigurd Müller. Sidste vin i sættet var Gevrey Chambertin ”En Champs” 1995 fra Dom. Phillipe Leclerc. Moden frugt og fad dominerede i næsten. Jeg synes nærmest at den var ’Rioja-agtig’, uden at dette på nogen møde skal opfattes negativt. Smagen var domineret af solbær og fyldte godt, men frugten virkede lidt kogt. Den var lidt for meget, og ikke lige mig. 225 kr. hos The Wine Company. 

Som helhed betragtet en god og spændende aften med en række stjernedrys, men også et par vine som ikke helt formåede at lyse himlen op.

Vine fra Dom Hudelot – Noellat.

V/Palle B Hansen

Fredag den 18. januar sendte dansk tv John Cleese i “Halløj på Badehotellet". Det havde dog ikke afskrækket de 36 mennesker som dukkede op til smagning af vine fra Dom Hudelot – Noellat. Foruden disse mennesker, var der nogle som stod på venteliste, men på grund af den dyre pris på disse delikatesser, blev der kun lukket ind så det passede på 12.

Disse vine var indkøbt specielt til denne aften, som et tilbud, hvor man kunne købe en flaske pr. næse hos Theis vinhandel, men takket være Bjarnes talegaver var det lykkes os at skaffe fire sæt. Fire sæt, jamen, så er der jo til 48 medlemmer, vil nogle jo nok tænke nu. Men nej – efter en beslutning taget til en generalforsamling for nogle år siden, skal der være én ekstra flaske, hvis en af dem skulle være dårlig.

Formand Eva bød velkommen med at ønske godt nytår til de fremmødte. Derefter fortalte hun lidt om den buffet, som fulgte efter smagningen, samt om den nu udsolgte tur til Bourgogne i påsken. Derefter tog næstformanden ordet og fortalte om aftenens smagning. Om den unge Alain Hudelot, der blev gift med den unge Mds.Noellat, hvor de onde onkler stillede sig imod at hun fik sin retmæssige tilgift til ægteskabet, så det endte med at de nygifte måtte lægge sag an mod (svigermor) familien, som de vandt efter syv år.

Hudelot – Noellat laver 11 forskellige vine og vi skulle i aften smage de ni. Han har vinstokke alle de gode steder i cote de nuits – tilsammen omkring 10 ha. Stokkene er også gamle på mange af parcellerne, mellem 35 til 80 år gamle. Der er dog løbende udskiftning.

Vi startede med Chambolle – Musigny 1997 samt Chambolle – Musigny 1. cru Charmes 1999. Den første, en almindelig kommunevin, mod en 1. cru. Kommunevinen var pæn lys rød, klar i farven. Duften fyldt med modne bær. En dejlig lang eftersmag – samt et stænk af det animalske. Kort sagt en god bourgognevin. Prisen for denne vin var 212,-  (husk nu på at vinen var fra 1997). 1.cru vinen var mærkbar anderledes. Stadig rå med en dejlig duft af modne hindbær, vanilje  - stadig meget ung – smagen derimod var både fyldig og kraftig med et stænk af lakrids og bolcher. Absolut en tand bedre end nummer et. Prisen derimod, var i forhold til nummer et også en anelse højere. Tilbudspris 249,- (+ 10% til så bliver det normalprisen)

De to næste vine var så fra Vosne – Romaneé og begge årgang 1999. Igen en kommunevin og en 1.cru ”Beaumonts”. Begge vinene var en del mørkere end vinene fra Chambolle – Musigny. Igen havde begge vinene den dejlige duft som kendetegner god Bourgognevin. Med maskuline end de to første vine, begge vine med duft af jord, vanilje og igen disse modne bær som gør dem så uimodståelige for os der elsker en god bourgogne. Igen blev kommunevinen ”den lille” førstepræmien gik til  ”Beaumonts”. Priserne 167,- og 261,- (husk igen at lægge 10% til for normalprisen. Diskussionen om man får hvad man betaler for i Bourgogne dukkede da også op igen. Igen – i Bourgogne er det ikke så meget navnet på marken/området, men navnet på dyrkeren som man skal lægge mærke til.

Vi forsatte så med  Vougeot 1. cru ”les petit Vougeot” i henholdsvis årgang 1998 og 1999. Det er ikke så tit man smager ”disse små Vougeot'er”. Igen meget lukket i duften til 1998 – mere åben 1999. Begge vinene var dog ikke med den samme fylde og volumen som de andre vine vi havde smagt på dette tidspunkt. Min egen mening – jeg syntes de var lidt kedelige, men jeg siger  - det er MIN mening. Vinstokkene til disse to vine var 40 år. Priser for disse vine var 223,- samt 198,- (igen + 10% til normalpris)

Vi var nu nået til de tre ”sværvægtere” Nemlig – Clos Vougeot – Romanee St. Vivant og Richebourg. Som sagt alle tre Grand cru vine alle tre årgang 1999. Alle tre bar med værdighed deres navn – Alle tre krafbasser, som skulle ligge længe endnu. Clos Vougeot lavet på 40årrige stokke. Fantastisk med fylde og kraft. En værdig repræsentant fra marken. Romanee St. Vivant: Endnu meget lukket. Vinen lavet på 70 år gamle stokke var næsten utilnærmelig i øjeblikket. Kom igen om 10 – 12 år så er der noget der smager godt… Richebourg endnu engang en fantastisk vin. Kraft og fylde. Dette er bourgognevin, når den er på toppen. Eneste minus var at 1 flaske Clos Vougeot havde prop, så det var godt med den ekstra flaske. Priserne på disse vine (husk de 10%) var henholdsvis kr.400,- kr. 987,- kr. 987,-

Bagefter var der så en lækker buffet som traditionen tro snart blev ryddet. Til denne var der en flaske Bourgogne Pinot Noir fra samme dyrker. Vinene som helhed: Domainet laver flotte vine, vine som ikke skal drikkes lige med det samme. Prisen på vinene er vel desværre efterhånden ved at være normalt for bourgognes vine, (hvis man vil have noget godt). Igen  - man får hvad man betaler for.