Mad og vin  

v/ Palle B. Hansen 

an skal forny sig, prøve noget man ikke har prøvet før. Det var med denne sætning i baghovedet at Bourgogneselskabet afholdte smagning med af vine til god mad fredag den 29. oktober.

Le chef havde sat et maksimum på 40 personer og dette kvantum blev hurtigt opnået. De 40 forventningsfulde personer mødte derfor op i menighedshuset denne aften alle med god appetit. Se nu bliver bordene jo ikke dækket af sig selv, så bestyrelsen dukkede op omkring klokken 17.45, for at dække med knive og gafler, flere glas o.s.v.

Da klokken var 18.10 lukkede kokken døren og der var derefter ikke adgang til køkkenet. I dagens anledning måtte vi sætte vinen uden for i det friske vejr, så den ikke blev for varm i det ophedede lokale. Der var dækket med fem ottemandsborde. Medlemmerne fandt deres pladser, og formanden bød velkommen.

Dette referat fra smagningen handler kun om smagen af vinene. Ikke om maden. Der er jo altid nogle kræsne ganer imellem der ikke kan lide hverken det ene eller det andet.

Vi startede men et glas Joiblot Crémant de Bourgogne Dom. Joliot. Frisk tør og dejlig, pris kr. 100,-

Den første ret var: Skaldyrstærte med hummerhaler, rejer og kammuslinger med tomat, chili og cognac. Hummerstykker i aspic med hjemmelavet Thousand Island dressing. Hvidvinskogt laks med sauce verte. Dertil var der valgt 1996 Puligny Montrachet, 1. Cru Charmes dom. Jacques Thevenot-Marchal samt 1999 Chablis Grand Cru Les Clos dom. Louis Michel et Fils.

Den første vin havde allerede nu en flot klar gylden farve. En liflig blomsterfyldt duft samt en dejlig lang eftersmag. Vinen var ved at være på toppen. Prisen var kr. 239. - Den anden vin var mærkbar anderledes. Louis Michel laver flotte vine. Efter vores besøg hos ham i påsken, vidste vi at man ikke måtte nævne ordet ”fad” i han nærværelse. Men hvem savnede at sidde og smage på en egeplanke når Louis Michel’s vin bliver serveret. Farven var let grønlig med en fantastisk klarhed. Duften var svær at hive ud med det samme, men kom efter at vinen havde fået lov og stå nogle minutter. En dejlig lang eftersmag der ledte tanken hen på syrlige æbler og andet friskt frugt. En vin som kun lige var påbegyndt sin udvikling og som vil være en værdig repræsentant for Chablis mange år endnu. Begge vine passede godt til maden. Her havde man valgt ret.

Tallerkner og bestik blev samlet sammen og næste ret kom på bordet. Denne ret bestod af: Appelsinmarineret stegt andebryst på pind på hjemmelavet rugbrød. Mini-oksemørbrad-medaljoner med trøffelglace og champignon a la creme. Små vildtfrikadeller med rødløg-/æblekompot og syltede tranebær. Dertil blev serveret 1996 Corton Grand Cru dom. Capitain-Gagnerot samt 1996 Corton Grand Cru Les Renardes dom. Capitain-Gagnerot.

Den første vin havde denne flotte røde pinot-farve. Den var ret voldsom i næsen, med duft af dejlige mørke bær. Selv om vinen var fra 1996, så var der stadig liv og kraft i den endnu. Pris kr. 249,- En dejlig vin. Corton Renards (lad os her blotte vores hoveder et øjeblik, da disse vinstokke nu er fortid, idet ejeren har pløjet hele marken op og genplantet – så den er nok ligeså god om 15 år igen) var og er en gudedrik. Personlig syntes jeg det var aftenens bedste vin. Farven var lidt mørkere en den ordinære Corton. Duften som steg op fra glasset var de samme mørke bær, men bare med mere fylde og kraft samt et strejf af vanilje. En eftersmag som blev ved og ved. Flot og dejlig vin. (der er stadig nogle flasker tilbage i 1995 og 1997 kontakt firmaet på www.cepages.dk hvis du kan nå det).

Inden desserten dukkede op var der en lille pause. Der blev der serveret en:1996 Beaune Boucherottes 1. cru dom. Joliot.

Efter de to Corton-vine var det som at få en kold tyrker. De fleste Beaune-vine er runde og dejlige. Det har denne sikkert også været, men igen efter Corton-vinene var munden som belagt. Mine optegnelser siger dog, pæn næse med en duft af hindbær og et stænk vanilje. Den manglede den blødhed som normalt er i Beaune-vinene, - den havde dog en god eftersmag – dog ikke så lang som de foregående vine. Pris kr. 145,-

Desserten var nu klar. Den bestod af: Små ostekugler af revet emmentaler og flødeost med rosenpaprika rullet i ristede pinjekerner. Små vandbakkelser med ostecreme af camembert rørt med cognac og paprika. Skiver af gede – og fåreost – hvortil der blev serveret: 1999 Clos St. Denis Grand Cru dom. Jean-Poul Magnien 1999 Charmes Chambertin Grand Cru dom. Jean-Poul Magnien. Her kom så aftens brist. Det var noget kraftigt velsmagende ost. Alt for kraftige til vinene. Som et af medlemmerne sagde ”ostene er pragtfulde og det er vinene også, men bar hver for sig. Vinenes finesse gjorde at de virkede tynde til osten, som havde fortjent nogle fyldigere vine.

Men vinene var dog glimerne, flotte. Clos st. Denis var flot og elegant når man fik den uden mad. Den havde knap nok åbnet sig endnu. En flot næse der tydede på mange overraskelser ved videre udvikling. Vinen koster kr. 270,- Charmes Chambertin går man aldrig forkert af. En flot rød farve. En indtagende duft af skovbund og moden frugt som altid kendetegner vinene fra området og som Charmes-Chambertin vinene også altid han en dejlig lang eftersmag. Begge vine var flotte Pris for den sidste vin kr. 280,-

Hvordan gik det så? Jeg kan jo ikke andet end at skrive mine egne indtryk, men de bemærkninger der var blandt andet: Nu har vi prøvet det, så lad os nøjes med smagninger fremover! - Det kan vi godt gøre et par gange om året!  - Kødet var koldt, det ville vi ikke få på en god restaurant! – Det var sgu en alle tiders aften! – Hvis du er utilfreds hvorfor kommer du så!  Ja der var et par af de bemærkninger der kom i menighedshuset.

Nu skal vi i bestyrelsen have evalueret smagningen og så må vi se hvad vi kommer frem til.

Min egen slutbemærkning: Hold da op! Det er lang tid siden jeg har set så stor en opvask!!!

Referat af Mortet smagning, den 19. november 2004. 

Referant: Brian Thostrup. 

De fremmødte medlemmer skulle denne fredag aften smage på vine fra de to brødre Denis Mortet og Thierry Mortet, fra de to domainer af samme navne. 

Denis og Thierry er sønner af Charles Mortet, og de arbejde begge med vinfremstillingen på domainet. Ikke mindst under Denis’ indflydelse blev domainets besiddelser udvidet fra 1 hektar til 8 hektarer. I 1991 trak faderen sig tilbage som overhoved, og lod sønnerne tage sig af vinen. Denis og Thierry havde dog hver deres idéer om, hvordan vinen skulle laves, og ingen ville give sig i forhold til den anden. Så der var ingen anden udvej end at dele markerne op mellem de to brødre, så de fik omtrent halvdelen hver. 

I samme moment fik Denis tilbud om at overtage 6 hektar vinmarker fra en lokal vinbonde Bernard Guyot. Denis takkede ja, og havde så ca. 10 hektar. Denis jagter det fuldkomne i kvalitet, så han holder fast i de principper, som han anser for de bedste. Så mange processer som muligt foregår ved håndkraft på domainet, i såvel mark som i kælderen. Der bruges ingen kemikalier. Udbyttes holdes nede ved kort beskæring og afknopning. Ofte opnår han så fin modning, at chaptalisering kun er nødvendigt i mindre omfang.  

Druerne sorteres to gange, og afstilkes fuldstændigt inden de gennemgår en kold udblødning i 4-5 dage inden gæringen starter. Vinene aftappes uden filtrering 

Lillebror Thierry ejer i dag 7 hektar vinmarker, og producerer 1.100 kasser vin årligt, fordelt med 85% røde og 15% hvide vine. Han håndsorterer druerne og afstilker fuldstændigt inden druerne ligger i kold udblødning 3-4 dage inden den egentlige gæring. Vinene lageres i egefade, hvoraf 1/3 er nye. Thierry stræber efter frugt og finesse i vinene. Generelt skulle hans topvine lagere fint i 6-7 år.  

Der er meget stor efterspørgsel på Denis Mortet’s vine, hvilket naturligvis gør dem vanskellige at få fat i. Vinene til aftenens smagning er derfor for flertallets vedkomne hentet i Bourgogne af Jan fra bestyrelsen.  

Det første sæt vine der kom i glassene var 2 vine fra Domaine Thierry Mortet; Chambolle-Musigny 1999 og Gevrey-Chambertin 2000. Om Chambollen noteres en sødmefuld bouquet med lidt cigarkasse. Kompleksiteten er lidt gemt. Marmelade. Nogle medlemmer fandt duften fantastisk. I smagen spores bitterhed og lakrids. Mindede lidt om Morey. Ikke nogen typisk Chambolle. Blød. Købt hos Løgismose for kr. 230,00.

Gevrey’en udmærkede sig med en mere vinøs næse, sødme og kirsebær. I munden havde den frugt, jordbær, syre og god fylde. Den fik også kommentarer som uharmonisk og lidt grov hæftet på sig. Købt hos Løgismose til kr. 205,00. 

Aftenens 3. vin blev smagt alene. Det var Thierry’s Gevrey-Chambertin Clos Prieur 2000. Medlemmerne fandt vinens bouquet i stil med Gevrey’en. Smagen noteres som sødme, fylde, frugt og mere frugt. Kraftig. Mere smag og frugt end Gevrey’en. købt hos Løgismose til kr. 286,00.

Vin 4 + 5 var begge fra Domaine Denis Mortet. Marsannay, Longerois 2002 og Gevrey-Chambertin 2002. Begge vine fremstod med mørk lilla i glasset. Marsannay’en virkede lukket i næsen, dog kunne der spores en tæt frugt. Vinen var velsmagende, lidt enkel. Lang. Mere Rhone præget end Pinot. Mere fadpræget end broderens vine. Massiv. Atypisk Marsannay. Købt i Bourgogne til kr. 200,00.

Gevrey’en var mere elegant i næsen end Marsannay’en, men stadig lidt tung. Voldsom frugt og lidt simpel. Klart mere fadpræget end Thierry’s vine. Købt i Bourgogne til kr. 295,00 

Så var det tid til et sæt bestående af Denis Mortet Gevrey-Chambertin Au Vellé 2002 og 2001. Her noterede medlemmer sig kirsebær og frugt i næsen. 2002 havde i smagen en voldsom frugt – Parker stil. Det er selvfølgelig en ung vin, men fremstår klar bedre end den almindelige Gevrey-Chambertin. Et skridt op. 2001 modellen fandt nogle var helt anderledes end 2002. Den var tyndere og med røget fadkarakter. 2002 Au Vellé var den mest komplekse af de 2 vine. Begge vine er købt i Bourgogne til kr. 338,00 for 2002 og kr. 286,00 for 2001. 

Vin 8 og 9 bestod af 2 af Denis’ Gevrey-Chambertin’er; En Champs 2002 og Combe de Dessus 2000. En Champs var saftig med syre og frugt, lang, lidt atypisk, voldsom tæt frugt. Fremragende.

Combe de Dessus havde lidt svovlet præg i næsen med komplekse undertoner. I munden noteres en tørhed, tanin og nogen frugt. En flot vin, som var nogen tid om at samle sig i glasset.

En Champs er købt i Bourgogne til kr. 388,00. Combe de Dessus er købt hos Løgismose til kr. 335,00

Et medlem kunne i øvrigt berette, at Denis Mortet i 2002 havde høstet tidligt (selvom vinens stil tyede på sen høst), hvilket var en forandring i forhold til tidligere, hvor der netop belv høster relativt sent. 

Aftenes finale bestod af en solo vin; Denis Mortet Les Champeaux 1. Cru 1999. Vinen var mørk og tæt samt lidt uklar. Den havde en dejlig ”møg og kål” næse. I munden udmærkede den sig sin tætte frugt, harmoni, blødhed og fadpræg. Velsmagende og lang. Stor vin. Flere gav udtryk for, at det var smagningens bedste vin. Købt i Bourgogne til kr. 408,00.

Referat af smagning årgang 2002 fredag d. 24. september 2004 

af Eva Sørensen   

Som de første, så vidt vi er bekendt med, indbød Bourgogneselskabet til en årgangssmagning af 2002. Det havde 30 medlemmer valgt at bruge en september aften på.

Efter en indledning om selve årgangen, vejrlig og høstrapporter, konkluderes det at 2002 er en stor årgang med vellykkede vine. De røde er kendetegnet ved at være runde, saftige og med ren frugt – måske mere Pinot Noir end teroir !! Sammenlignelige årgange skulle være 1989 og 1985. De hvide vine er rige og fede med stor koncentration – her har høsten været lidt større end normalt.  En sammenlignelig årgang kunne være 2000.

Alle vinene denne aften var købt ”on location” hvilket afspejlede sig i prisniveauet.

Vi lage ud med to hvide Puligny-Montrachet ”La Garenne” 1. cru fra dom. Langoureau. Dom. beskrives som en af bourgognes kommende kometer; sønnen Sylvain´s første årgang var 1995 – dom er på bare 7 ha med overvægt af meget gamle stokke. Vinen var smuk hvidgylden med en duft af blomster, citrus og en svag tone af eg og gær. Smagen var til den lettere side, slank med god frugt og syre. Jeg fandt en svag gær tone i smagen denne aften. ”La Garenne” betyder enten et stykke skov der er ryddet, eller et stykke skov som en herremand har brugsret til jagt.

Den næste hvide var fra Chassagne-Montraceht 1. cru Caillerets dom. Vincent Giradin. Vincent har flyttet dom. fra Santenay til Mersault og producerede sin allerførste årgang i 1982 – de hvide vine får op til 40 % ny eg og gennemgår kun en let klaring og filtrering. Denne vin var gylden, i starten ret lukket, men gav efter lidt tid i glasset noget mineralitet, flint og kompleksitet fra sig. Smagen indeholdt markeret fadpræg, kompleksitet, der var pæn længde, lukket om frugten nu, men helt klart med stort udviklings—og lagringspotentiale. Caillerets betyder jordbund med mange sten, eller stenet jord ejet af kongen. Vinene koster henholdsvis 149,-kr. og 234,- kr.

Vi gik så over til de røde vine, hvor vi lagde ud med Savigny 1. cru Aux Gravains fra dom. Pavelot. Et dom. der har været i familiens eje i mange generationer; dom. er på 12 ha. og er kendt for at lave meget terroir-typiske vine – lidt hårde i ungdommen, vinene udvikler sig generelt fint og er meget holdbare. Vinen var mellerød og pæn dyb i glasset. Den var indsmigrende i duften med frugt, kirsebær og gav et ret slankt indtryk. Smagen var kort, lidt tør ”stenet” og manglede frugt. Ikke en af mine favoritter denne aften. Gravains betyder igen småsten eller evt. stenbrud. 

Den næste røde var fra Nuits St. Georges 1. cru Les Poulettes dom. Gachot-Monot; Les Poulettes betyder lille kylling/ lækker dame. Domaine Gachot-Monot er 5. generation af vinbønder, deres vinmarker er beliggende i 2 kommuner, nemlig Corgoloin og Nuits-St-Georges.  De begrænser sprøjtningen til et absolut minimum. Druerne plukkes manuelt. Vinene er velproducerede, strukturerede og koncentrerede i deres udtryk. Mellerød i glasset, ret udviklet i næsen, lidt rustik, lidt opulent og tung bouquet denne aften.  Smagen var sødmefuld, saftig med en ret udviklet smag, manglede umiddelbart lidt elegance i forhold til de andre årgange jeg har smagt.

Priser på disse to røde vine er henholdsvis 113,- kr. og 153,- kr. 

Næste sæt bestod af to vine den første fra Gevrey-Chambertin 1. cru Petite Chapelle (lille kapel) dom Guillon. Jean Michel Guillon beskrives også som en de nye unge kometer. Han har siden starten af firserne stille og roligt skabt sit domæne helt fra bunden. Ved et besøg i Gevrey Chambertin i begyndelsen af firserne blev han så grebet af byen og det at skabe vin, at han opgav sit virke som ingeniør og slog sig ned i Gevrey Chambertin, fast besluttet på at blive vinproducent.

Han har skabt et domæne, som i dag består af 8,5 ha. Vinene fra Jean Michel Giullon er skabt til at skulle drikkes unge.  Farven var meget klassisk mørk og tæt. Duften gav nuancer af mørke frugter, fad og lakrids fra sig. Vinen var en rigtig bulderbasse – flot, elegant med både muskler og saftig frugt. Den næste vin var Vosne-Romanee 1. cru. Les Gaûdrchots fra dom Marchard de Gramont; vinen fremstod ret lys i glasset med en flot og klassisk bouquet med både kirsebær, ribs og lidt bolcher. Smagen var igen klassisk, silkeblød med god frugt, elegant – en flot vin. Denne mark ligger klemt inde mellem Romanee St Vivant og La Grande Rue i den ene ende, samt La Tache i den anden. Og har tre ejere foruden Gramont. Priserne for disse to vine var henholdsvis 174,- kr. og 190,- kr. 

Så var turen komme til Volnay og Pommard. Vi lagde ud med Volnay 1. cru Caillerets dom. Bouchard Pere et Fils efter fulgt af Pommard 1. cru Epenots (tjørnekrat eller torn) fra dom. Moissenet-Bonnard. Den første vin var relativ lys med en bouquet at frugt: ribs og kirsebær; smagen var klassisk, stor og flot. Elegant og silkeblød. Dom. Bouchard Pere et fils er jo et af de helt store firmaer i Bourgogne, som vi har haft på programmet i selskabet nogle gange over årene. Firmaet, som har aner flere århundreder tilbage, ejer i dag ikke mindre end 130 ha.

Pommard bød denne aften på Epenots, som var mørk og tæt med masser af mørke (brom)bær i næsen, en rigtig imponator. Smagen var dyb og med flot struktur, krydret og i flot balance.

Dom. Moissenet-Bonnard er et lille familedrevet dom. på 4,8 ha – alle røde vine er uden filtrering.  Priser var 238,- kr. for Volnayen og 181,- kr. for Pommard'en. 

Så kom aftenens sidste to vine på bordet - to grand cru´er fra Corton og Clos Vougeot.  Den 1. vin var Corton Bressandes fra Drouhin (Bressandes navnet på en præst i 13. århundrede). Da alle i selskabet jo måtte formodes at kende Drouhin fra de talrige oplæg der har været i selskabets nu snart tyveårige historie, valgte vi denne aften at opføre et lille rollespil med tre rolleindehavere – stykket udspillede sig til Véronique Drouhin´s forlovelsesmiddag i 1997, hvor der bl.a. var en blindsmagning af en Romanée-Conti 1938 på magnum. Jeg vil undlade her at tage stilling til om medlemmerne ved fremtidige smagninger vil kunne ”risikere” at blive udsat for noget tilsvarende. Efter mange klapsalver gik vi til det mere seriøse nemlig – det der nu var i glasset. Bressandes var mellem rød og meget tæt, en meget finesserig bouquet med masser af bær og frugt- som et medlem sagde ”det er en typisk vin fra Drouhin” Vinen var i perfekt balance meget lang og fyldig og super elegant.

Aftenens sidste vin fra dom. Gros Frere & Soeur Clos Vougeot ”Musigni”. Pæn mørk og dyb og meget koncentrat i næsen; mørke bær (blommer og sorte kirsebær) en anelse toasted. Smagen bød på masser af fad og frugt, en kompleks vin i fin balance.

Bernard Gros er søn af den berømte vindyrker Jean Gros, og han kører dette velrenommerede hus i Vosne Romanée  Bernard har investeret en del i en modernisering af kældrene.   

Flere medlemmer gav udtryk for, at de sidste to vine bar præg af at være designet til det internationale marked – det er så op til hver enkelt om det er positivt eller det modsatte. Vinene kostede henholdsvis 370,- kr. og 333,- kr. 

Efter dette punktum med 10 repræsentanter for årgang 2002 der alle gjorde indtryk sluttede smagningen med lidt godt til maven fra buffeten og lidt ekstra vin til de, der stadig måtte være tørstige. 

2002 lover ganske godt – måske skal en del af vinene ikke gemmes så længe; så de må nydes mens vi venter på andre årgange.

Generalforsamling 2004 - Bourgogneselskabet - Fredag d. 27/2-04 kl. 19.00

1)            Valg af dirigent

Christian Schwartzbach valgtes med akklamation.

Generalforsamlingen lovlighed blev konstateret i henhold til vedtægterne.   Der var ingen indvendinger fra salen.

Som referent valgtes Torben Sørensen.

2) Formandens beretning:

Formanden, Eva Sørensen, gennemgik året i Bourgogneselskabet.

Der har i 2003 været i alt 7 smagninger. Det lykkedes i år endeligt af få en producent herop – det har været alt for længe siden sidst.

Referat af årets smagninger er alle at finde på foreningens hjemmeside; en egentlig  gennemgang af de enkelte smagninger er der derfor ikke grund til. Én enkelt smagning skal dog fremhæves: Domaine Gachot-Monet hvor det dansk/franske ægtepar var heroppe og fortælle om deres vin var i særklasse meget vellykket. Også smagningen med vine fra Millesime var velbesøgt og god; Her var der telefonisk friske høstrapporter fra Bourgogne under selve smagningen!

Medlemssituationen er fortsat gunstig med omkring 110 medlemskaber aktuelt.

De mange nye medlemmer ønskes velkommen

Formand spurgte til salens mening om at genoptage middage – det kunne være med flere små retter med vin ind imellem.

Hjemmesiden er populær og meget besøgt – vores medlemsblad er ligeledes meget populært.

Årets påsketur – den syvende i rækken er som den første ikke blevet udsolgt på nuværende tidspunkt. Den bliver gennemført. Men der er rent faktisk fortsat et par pladser ledige.

Sten Rasmussen har været medlem af bestyrelsen i 9 år. Han holder nu op på grund af stigende arbejdspres privat -  bestyrelsen vil gerne takke Sten for hans arbejde for foreningen i gennem alle årene.

Også tak til foreningen revisor Svend Erik Hansen og til dirigent Christian Schwartzbach.

Dirigenten spurgte salen om spørgsmål til beretningen. Der var ingen og beretningen godkendtes med akklamation.

3)  Fremlæggelse af regnskab:

Kassereren Søren Thorhauge fremlagde det reviderede regnskab:

Ved regnskabsårets udgang havde foreningen 109 medlemskaber.

De faste omkostninger balancerer fint

Derimod har samtlige året smagninger givet et større eller mindre underskud.

Flere årsager til dette; en del skæve vine som ikke har kunnet refunderes hos køber, der er nu fast en buffet vin efter hver smagning og vi har endelig været ret uheldige med antallet af deltagere ved flere af smagningerne idet økonomien altid vil være pænere for en smagningen hvis antallet af deltagere er deleligt med 12 (= maksimalt antal personer per flaske).

Kassererens samlede vurdering er at det ikke er katastrofalt for foreningen, der fortsat har en solid egenkapital.

Efter kassererens beretning var der diskussion om regnskabet og økonomien i selskabet:

Bjarne Andersen kunne oplyse at buffet vinene alene bidrog til underskuddet med ca. kr. 5.000  Der blev spurgt til prisen for flaskebeholdningen og her er anvendt indkøbsprisen  enten herhjemme eller i Bourgogne. Flere fra salen spurgte ind til Påsketurens eventuelle overskud. Det er tidligere år til dels gået tilbage i selskabets kasse, men grundlæggende er politikken at pengene – oftest via en middag efter turen – kommer deltagerne selv til gode.

Regnskabet godkendtes herefter med akklamation.

4)  Fastsættelsen af kontingent:

Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på årligt kr. 225,-

Dette godkendtes med akklamation.

5)    Valg af bestyrelse og revisor:

Seks af de nuværende syv bestyrelsesmedlemmer genopstillede: Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Thorhauge, Palle Hansen, Jan Tjørnlund og Torben Sørensen.

Bestyrelsen foreslog som nyt medlem af bestyrelsen Brian Tolstrup i stedet for Sten Rasmussen.

Som revisor blev Sven-Erik Hansen foreslået på ny.

Alle blev valgt med akklamation.

6)     Indkomne forslag:

Der var ingen indkomne forslag

7)      Eventuelt:

Bjarne Andersen og Torben Sørensen  fra bestyrelsen uddybede endnu engang princippet om at påsketuren er økonomisk neutral og at et eventuelt overskud primært skal bruges af tur deltagerne efterfølgende

Dirigenten takkede for god ro og orden og erklærede generalforsamling for afsluttet.

 10/3    - 2004                                               10 /3    - 2004

Christian Schwartzbach, dirigent                                Torben Sørensen, referent

Referat fra februarsmagningen Machand de Gramont

v/Søren Thorhauge 

En af de producenter hvis vine, jeg altid har været glad for er Machard de Gramont. Dels fordi hans vine er overkommelige og dels fordi, vinene oftest er gode repræsentanter for deres appellationer. Kvaliteten er god, men sjældent enestående. Der er som regel mulighed for et godt køb, hvilket mange turdeltagere sikkert kan berette om, de gange vi har aflagt domainet et besøg. 

Vinene blev oprindeligt importeret af Bichel Vine. Hans og Ellen Glerup er kommet til som importører af vinene, og de havde givet selskabet et godt tilbud på vin fra  Machard de Gramont til smagning. Det var ikke en traditionel salgssmagning, yngre vine var blandet op med ældre vine, der ikke længere var til salg. Importøren havde valgt den strategi for smagningen, at han ikke selv ville kommentere vinen, men lade selskabets medlemmer komme til orde. Sikkert klogt, fordi kun et fåtal af kommentarer var negative. 

Machard de Gramont købte i 1964 - 5 ha vinmark og et nyt domaine var dannet. Det voksede lidt efter lidt indtil hans 3 sønner overtog domainet i 1970. Men den omfattende energikrise i 1975 truede den med at få domainet til at gå konkurs. På det tidspunkt kunne man købe et helt fad Nuits st. George for kun 800 franc (Cirka 1000 kr.), det var tider som bourgogneelsker. 

I alt består domainet af 22 marker/parceller totalt på ca. 19 ha. Deraf er 10 af markerne Premier cru marker. 

Machard de Gramont høster så sent, at alle deres naboer har det hele i hus. På domainet mener man, at det har stor indflydelse på vinens karakter. 

Druerne afstilkes inden gæringen, der afsluttes med ca. dobbelt så meget svovl som sædvanligt. 

Den gærede vin ligger på fad i de klassiske 18 – 24 måneder. Der bruges en let filtrering inden vinen kommer på flaske. Fadene holder på domainet i 3 – 5 år. De vil ikke have, at deres vin smager for meget af egetræ.  

Smagningen blev indledt med 2 hvide. Først en Savigny-Les-Beaune, 1. cru, ”les Vergeleses” fra 2001, der havde en pæn let gylden farve. Næsen afslørede typisk chardonnay med grøn frugt og en anelse fad. Smagen forekom sødlig med lidt syre. Eftersmagen var relativt kort. Det var ikke den mest interessante vin af denne race. Vinen var måske inde i en vanskelig periode. Den næste vin (Puligny-Montrachet ”Les Houillères”, 2000) var straks mere interessant. Farven var klart mørkere. Der var megen æble i duften og fadet kom tydeligere frem. Smagen var typisk for vin fra kommunen. Der var god balance i vinen og den havde en god lang eftersmag med anelser af eksempelvis vanilje fra fad.  

De røde vine blev indledt med en Chambolle Musigny ”Les Nozoires” fra den gode årgang 2000. Den havde den dejlige rubinrøde farve, som jeg så godt kan lide. Der var lidt tannin i duften, som om, at domainet ikke havde fjernet stilkene helt inden gæringen. Der var også mange dejlige kirsebær i duften. Smagen var typisk Chambolle med megen frugt, hvor kirsebærrene gik igen, eftersmagen var pæn. En ung Bourgogne fra sin mere venlige side. Resten af vinene var fra årgang 1999, der karakteriseres som en noget nervøs årgang. Chambollen blev ledsaget af en Nuits-St.-Georges, 1. cru, ”En La Perrieres Noblot”. Den havde også en pæn farve, duften var typisk Pinot Noir med fyldige kirsebær. Der var noget tannin i vinen, som man typisk finder i vin fra kommunen. Hertil en fed lidt sødlig frugtsmag. Eftersmagen var heller ikke at kimse af. 

Vi fortsatte mede yderligere en Nuits-St.-Georges, 1. cru, fra Les Damodes. Farven var klar rubinrød, og også her var næsen typisk for kommunen med megen dejlig frugt, der gik igen i smagen. Eftersmagen var lang.  En rigtig god vin. 

Afslutningsvis kom der vin fra Côtes de Beaune på bordet. Først fra en Beaune 1. cru, ”Aux Coucherias”. Farven var lidt mørkere end Damoden, duften også noget mere kompleks, med de berømte kirsebær, men også lidt animalsk. Smagen var pænt i balance med duften, og frugten blev modsvaret af en del garvesyre, der indikerede at den nok ville have fordel af yderligere tid i kælderen. Fra Beaune gik turen lidt nordpå til Aloxe-Corton, der var repræsenteret af ”Les Marias”, der havde en frugtig næse og en rigtig god smag, der havde pænt modspil i syren. Et par gode vine. Afslutningsvis kom Pommard ”Le Clos de Blanc” på bordet. Det var en rigtig krafkarl, mørk koncentreret i både mund og næse, megen frugt, vanilje med en god lang eftersmag.  

Jeg fik mine fordomme bekræftet. Domainet laver vin, der er meget typisk for det område, hvor druerne stammer fra. Det er ikke ekstreme vine, men de er udtryk for godt håndværk. For bourgognevin ligger priserne på et særdeles overkommeligt niveau. Der kan gøres gode køb i vine fra Domaine  Machard de Gramont.  

Referat af 2001 smagning, den 19. marts 2004.

En del medlemmer af Bourgogneselskabet må ærgre sig – nemlig dem der ikke kom til 2001 smagningen !! Det blev nemlig er rigtig god smagning.

24 sjæle mødte frem denne dejlige fredag aften i Hellerup Menighedshus for at smage 10 udvalgte vine fra 2001 årgangen. Ikke en stor årgang, men skal alligevel have frembragt vidunderlige og charmerende røde vine samt mange overraskende gode hvide.

Første sæt var 2 hvide; Puligny-Montrachet, 1. cru Les Folatiéres, Domaine du Chateau de Puligny-Montrachet og Mersault, 1. cru Les Genevriéres, Domaine Francois Mikulski. 

Domaine du Chateau de Puligny-Montrachet ejes af en bank, der har investeret store summe i både markforbedringer og i vineriet. Domainet ejer 20 hektar marker, der er fordelt på 20 appellationer. Folatiéres havde en sprød, lækker bouquet, med mange nuancer. Nogle fandt toner af bacon. Der var en god fedme i syren, og med en lang eftersmag. Ikke en vin til henlægning i 10 år, men kan nok holde i nogle år grundet syren. En god start på smagningen. Købt hos Vinrosen til kr. 378,00 på tilbud. Normalpris er kr. 420,00.

Mikulski’s Genevriéres beskrives ofte som en af hans bedste vine, og der er brugt 100 % nye egetræsfade til vinen. I glasset stod vinen ikke overraskende pænt gylden med et grønt skær. Bouqueten var noget lukket, med spage fornemmelser af eg. Blev næsten noget ”vandet”. I munden var der i lighed med Puligny-Montrachet’en fedme og syre samt acceptabel frugt. Samlet var det ikke det store sus. Den udviklede sig ikke i glasset, og det var svært at finde ud af, hvad den lover. Skuffer lidt på den baggrund, men måske vil den med tiden rette sig. Flere medlemmer undrede sig umiddelbart over, at vinen skulle havde fået 100% ny eg. Egen var meget integreret, og ikke nær så anmasende, som unge vine med 100% ny eg normalt fremstår. Måske er fadene kun let toastet ? Vi kom det ikke nærmere.

Så gik vi over til de røde vine. Andet sæt var 2 vine fra Chanson; Pernand-Vergelesses, 1. cru Les Vergelesses og Beaune, 1. cru Clos des Marconnets.

Chanson er en af de helt store negocianter i Beaune, og ejer selv udover handelsvirksomheden også ca. 42 hektar vinmarker, primært Beaune 1. cru. Chanson ejes nu af Champagnehuset Bollinger, der har iværksat radikale ændringer i såvel markerne som i vinifikationen for at hæve kvalitetsniveauet.

Les Vergelesses udmærkede sig med en pæn og charmerende Pinot næse. God frugt i smagen, let, velsmagende, syre og en lidt moden finale. Tør. Købt hos Vinslottet til kr. 185,00.

Clos des Marconnets havde en mere violet kant end Les Vergelesses. Igen en pæn og charmerende Pinot næse, der for mig forekom mere kompleks end Les Vergelesses. Frugt med en lidt stram/grøn smag, der dog aftager lidt. En tør vin, der dog rummer en del frugt. Købt hos Vinslottet til kr. 235,00.

3. sæt bestod af Chambolle-Musigny fra Domaine Dujac og Nuits Saint Georges ”Les Damodes” fra domaine Lechenaut.

Dujac’s vin havde en fantastisk duft med mange nuancer, der dog desværre blev skæmmet af en lidt vel rigelig svovldunst. I munden var vinen blød med en frugt, der pakkede de grønne toner ind. Nogle havde noteret sig mørke bær, tæt og saftig. Det trak dog en del fra i helheden, at vinen i munden, foruden den gode ”vinsmag”, var noget præget af svovl, der gav vinen en prikkende start. Vinen ligner ikke en typisk Chambolle. Fra kendere af domainet blev det fremført, at vinen er mere stram/grøn, end Dujac normalt er. Dujac’s vine er kendt for at smage godt fra vugge til grav. Men dette er en undtagelse. Levede ikke op til det forventede. Skal i hvert fald ligge nogen tid. Købt hos Vinrosen på tilbud til kr. 252,00. Normalpris er kr. 280,00.

Brøderne Philippe og Vincent Lechenaut driver domainet helt biodynamisk. Der bruges ca. 70% ny eg til alle deres vine, dog med den undtagelse, at vinene til det amerikanske marked får 100% ny eg. Om aftenens vin fra domainet, Les Damodes, blev noteret en næsten voldsom bouquet (især efter lidt tid i glasset), god Pinot, og mere grøn end Dujac’s. God frugt, blød, åben, lækker og imødekommende med lang eftersmag. Forekommer drikkeklar, men skal ligge for at få det fulde udbytte. Ikke en karakteristisk Nuits Saint Georges. Købt hos Le Domaine for kr. 260,00.

Vin nummer 7 og 8 var begge fra Vosne-Romanée. 1. cru Les Suchots fra Domaine Jacques Cacheux og 1. cru Les Bruless fra Domaine Jean Grivot.

Pascal Cacheux har med sin kvalitet gjort Domaine Cacheux til et af topdomainerne i Vosne-Romanée, selvom det af udseende er noget undseeligt, og nærmest ligner et parcelhus. Afstilker fuldstændigt og gærer i 8-10 dage. 1. cru vinene lagrer i 100% nye egetræsfade, og tappes uden filtrering. Les Suchots var lukket i næsen, men i munden kom megen frugt, syre og kompleksistet til sin ret, afsluttende med en lang eftersmag. Medgørelig allerede nu, men skal ligge. Rigtig flot vin. Købt hos Le Domiane for kr. 360,00.

Domaine Jean Grivot ejer ca. 15 hektar vinmarker, der er spredt ud over mere end 20 appellationer. I markerene er stokkene plantet tæt, for at opnå en begrænsning i udbyttet. Domaines vine anses af mange for at være blandt de bedste i Bourgogne. De er tilnærmelige som unge, men har også et fremragende lageringspotentiale. Les Brulees, som vi fik i glasset denne aften, var mere åben i næsen end Cacheux’s Les Suchots, og fik megen ros af de fremmødte. Personligt fandt jeg et lille stik af kærnemælk i næsen, som jeg fandt lidt ubehageligt, og som gik igen i smagen. Det gør ikke vinen dårlig, men det er bare ikke lige mig. Det klare flertal synes, at vinen havde mere stof end Les Suchots. Tæt frugt med lidt grønt i kanten. En rigtig flot vin. Erhvervet gennem privat importør til kr. 360,00.

Der var enighed om, at begge vine er typiske Vosne-Romanée vine.

Aftenens sidste sæt var 2 grand cru vine. Echezeaux fra Domaine Daniel Bocquenet og Chapelle-Chambertin fra Domaine Jean & Jean-Louis Trapet.

Daniel Bocquenet ejer nogle af de bedste parceller i Echezeaux, som ligger højt oppe på bakken i ”Les Rouges du Bas”. I alt har domainet 0,6 hektar i Echezeaux. Gamle stokke, lavt udbytte og 100% ny eg er hjørnestenene i domaines vinfremstilling. I glasset er vinen tæt med violet kant, selvfølgelig. Bouqueten kommer her en klasse op for forhold til Vosne-Romanée vinene. Tæt, flot, kompleks. I munden var der koncentration, tæthed, frugt og lang, lang eftersmag. Tør finale. Klart en vin på grand cru niveau med stort potentiale. Købt hos Le Domaine for kr. 400,00.

Vinmageren på Domaine Jean & Jean-Louis Trapet, Jean-Louis Trapet, holder sig til principperne om biodynamisk vindyrkning. Teknikken i markerne er totalt organisk, og der anvendes ingen kunstige pesticider. Druerne høstes manuelt og sorteres både i marken og siden på deciderede sorteringsborde. I kælderen anvendes udelukkende naturlig vinificering uden indblanding i processerne. Mellem 35 og 75 % af fadene er nye, afhængig af appellationen. Der bruges meget lidt svovl, og vinene filtreres ikke.

Chapelle-Chambertin’en havde tydelig animalsk præg i næsen sammen med frugt. Bouquet’en nærmest væltede op af glasset. Imponerende. Smagen virkede mere imødekommende end Echezeaux’en, og som en større vin. Blød, koncentration, fedme, frugt og lang eftersmag. Tør man sige, at det næsten var for meget ? Hurra for en vin. Et enkelt medlem mente dog, til andres store forundring, at vinen manglede struktur. Kritikken blev imødegået med spørgsmålet om, om det var fordi frugten og det latrinære ikke var integreret godt nok ! Købt hos Vinrosen til kr. 481,50, normalpris kr. 535,00.

Vi kunne efter smagningen konstatere, at vi på ingen måde behøver rynke på næsen af årgang 2001.

Smagning af vine fra Maison Nicolas Potel d. 16. januar 2004
v/Bjarne Andersen

35 personer havde indfundet sig i menighedshuset i Hellerup denne lidt kedelige og grå fredag i januar. Indenfor, skulle det vise sig, forholdt det sig anderledes, idet stjernerne skinnede klarere og klarere som smagningen skred frem, i hvert fald de vinøse af slagsen, som blev skænket op i glassene. Vi havde stillet høje forventninger til Nicloas Potel, bl.a. baseret på rosende anmeldelser i den internationale vinpresse, og han var i stand til at levere varen.

Jan som egenhændigt havde hjembragt vinene fra Bourgogne, gav en fyldig introduktion til Nicolas Potel og hans store portefølje af vine.

Nicolas er søn af den navnkundige Gerard Potel, som var manager på Domaine de la Pousse d’Or i Volnay siden 1964. Midt i 90’erne blev Pousse d’Or sat til salg, og i 1997 blev det solgt. Gerard døde og Nicolas stod nu på egen hånd. Hans vidste hvordan man lavede vin, idet han tidligere havde rejst verden rundt for at lære mere om vinfremstilling, bl.a. flere steder i Australien og Californien. I Bour-gogne havde han desuden arbejdet for Christophe Roumier i Chambolle-Musigny og Matrot i Meursault. Men han havde ikke nogle marker selv, så i stedet startede han i 1997 som negociant, og Maison Nicolas Potel blev dannet.

Hans fars renomme plus hans egen kendskab til vindyrkerne i Bourgogne hjalp ham i gang med at købe vin hos dyrkerne. Han køber kun førsteklasses druer og most fra vinstokke, der er over 35 år gammel. Hvis dyrkerne ikke vil følge de retningslinjer som Nicolas giver, bl.a. organiske/biodynamiske metoder, vil han ikke købe. Vinene fremstilles på den langsomme måde med op til 20 dages maceration/fermentation. Han bruger typisk kun 20-30 % nye fade, til Grand cru’erne måske lidt mere i nogle årgange. Vinen ligger på fad i 14-18 måneder og tappes uden filtrering og i henhold til månes stilling.

I 1999 var Nicolas oppe på at producere 80 forskellige cuveer, i 2000 100 cuveer og i 2002 ca. 120 cuveer fra 50 forskellige appellationer i Cote d’Or. I dag producerer han ca. 300.000 fl./år, og han har et veludbygget distributionsnet, især i Europa og Japan.

Tiden er blevet brugt til markante investeringer i udstyr og bygninger. Firmaet holder nu til i et gammelt hus i nærheden af stationen i Nuits-St.-Georges, som er lejet for en lang periode og funktionelt giver mulighed for at arbejde under gode økologiske forhold og med stor kvalitet. Alle betingelser for at producere stor vin er til stede, og vinene roses da også i den internationale vinpresse.

Maision Nicolas Potel blev i 2003 købt af Laborie-Roi, men begge firmaer beholder sit navn og egen markedsføring. Salget skulle give Nicolas adgang til kapital, som giver ham mulighed for at holde bygninger og udstyr helt i top, og dermed medvirke til at hæve kvaliteten yderligere.

Men nu til smagningen. De anførte priser er den pris, som vinene er købt til i Bourgogne.

Savigny-les-Beaune 1999
En dejlig åben vin med god frugt, bl.a. jordbær og kirsebær. Saftig smag med nogen tannin, måske lidt syredomineret pt. Pæn dybde og eftersmag og bestemt ikke fad domineret. En god åbning. Pris 126 kr.

Volnay Vieilles Vignes 1999
var et trin op ad stigen. Lidt mere cremet og intenst frugt med jordbær som det primære indtryk. En anelse vanille og sødme fra fadet. I munden god saftighed med kirsebær og jordbær. God fylde. En elegant vin i god balance. Typisk Volnay. Pris 166 kr.

Volnay 1. cru Clos des Angles 1999
Endnu et skridt opad. Første flaske dog lidt uren, anden flaske bedre med en tæt og intens næse. Sma-gen godt pakket med lækker og saftig frugt. Pæn dybde og længde. Flot vin. Men vi er så også kom-mer op i 265 kr.

Volnay 1. cru Taille Pieds 2000
Et skift til årgang 2000. Ikke samme lækre frugt som foregående, men mere til den tørre side. Samtidig en lidt overmoden og varm tone. Udviklede sig dog positivt i glasset. Skal nok gemmes nogle år før man får det optimale ud af den. 270 kr.

Vosne-Romanée 1. cru Suchots 2000 og 1999
Så var det blevet tid til at smage Suchots i to årgange. 2000’eren lagde ud, og var initialt noget lukket, men man kunne fornemme en pæn dybde i vinen. Smagen saftig med hindbær, men også lidt bitter. En del syre og ret hård. Skal også gemmes nogle år før den viser hvad den kan. 1999’eren var noget bedre, dog igen en lidt dårlig flaske, som blev skiftet. Vinen fremstod med en meget tæt og kompakt mørk frugt og kirsebærsten. Dejlig saftig med en del tannin. Kraftig og lang eftersmag. Udviklede sig positivt i glasset. Dejlig nu, men kan selvfølgelig også gemmes. 297 kr.

Gevrey-Chambertin 1. cru Les Perriéres 2000
Åbnede meget animalsk med råt kød og en let røget tone. Dejlig lækker frugt i munden, saftig og stor fylde. Dejlig vin. 291 kr.

Nuits-St.-Georges 1. cru Les Vaucrains 2000
Meget tæt og lukket (typisk ung Vaucrain). Meget kraftig med dybe frugttoner, en del tannin. Ret syredomineret, stor koncentration, mørke bær, og en lang eftersmag. En meget flot vin, og efter min mening aftenens bedste til prisen. 232 kr.

Charmes-Chambertin Grand cru 2000
Så var det tid til den store finale med to Grand cru’er, og hvilken afslutning! Charmes meget lukket i starten, men man kunne fornemme tætpakket og sødmefuld mørk frugt. Dette gik igen i munden og vinen var meget koncentreret og i perfekt balance med fadet. Lang eftersmag. Flot. 456 kr.

Romanée-St.-Vivant Grand Cru 2000
Det er jo ikke hverdagskost (i hvert fald ikke for mig) at smage en Romanée-St.-Vivant, så jeg havde set frem til den med spænding. Og hvilken vin! Lukket i starten. Mørk frugt, engelsk lakrids. I munden masser af mørke/sorte bær, meget kraftig med en god portion tannin (pas på tænderne!). Enorm fylde og koncentration og meget lang og lækker eftersmag. Et meget flot punktum på en flot smagning. 824 kr.

Nicolas Potel er blevet føjet til min personlige favoritliste.

Turreferat fra 7. bourgognetur

v/ Palle B. Hansen

Det var den 7. tur vi havde til Beaune. Igen skulle vi som sædvanligt møde på de respektive stationer Holte og Sjælør, henholdsvis klokken 7 og 7.45. Der var en del ”gamle” turdeltagere med på turen og selvfølgelig også en del ”førstegangsdeltagere” med.

Som de sidste par gange havde vi medbragt hvor ”standard chauffør” John, uden hvis kendskab til området, turen ikke ville have blevet det samme. Undertegnende har også før skrevet referat om turen, og påpeger at der kan være noget man ikke er enige i, men det der er skrevet i referater er undertegnedes mening og altså ikke hele gruppens. Lørdagens vejr var ikke det bedste, men vi skulle jo til Bourgogne, så humøret var højt, og vi kom da af sted til tiden. Vejen ned gennem sjælland blev forsødet med et glas Crement samt te og kaffe/morgenbrød. Vi nåede til færgen og i så god tid at vi kom med en færge før den som var bestilt til os. Turen gennem Tyskland er lang og kedelig, og da frokosttimen var passeret kom flaskerne frem fra taskerne, og smagningerne i bussen begyndte. Som sædvanlig har medlemmerne alt muligt vin med til at forsøde transporten i bussen med, hvilket da også var tilfældet denne gang. Vores chauffør fortalte da også at bussen endnu ikke var ”indviet.”  Med de pauser og hviletid som skulle holdes gik turen mod Alsfeldt, hvor vi var ventet på hotel Zur Schmeide. Vi ankom omkring klokken 17.30 og blev indlogeret på værelserne og fik besked på at der var middag klokken 19.30. Vi pakkede ud, og bar de småting som skulle med, op på værelserne og mærkværdigvis mødets en stor del af gruppen i baren. Kl. 19.30 var der så middag, en middag som vi havde set fem til (det storslåede tyske køkken). Den skuffede da heller ikke. Vi fik:

Aspargessuppe 

Snitzel og Saltskartoflen med gemüse (dåse ærter og gulerødder)  

samt isdessert

Efter middagen mødtes folk igen i baren eller på keglebanen, inden sengetid, og derefter tidligt i seng fordi vi skulle tidligt op og videre til Chablis næste dag.

Vejret var ikke meget bedre den næste dag da vi skulle videre. Men alligevel var vi, kommet så langt ned at fuglene sang og svalerne fløj kvidrende over hotellet. Nogle fra den hårde kærne måtte lige betale deres bar regning inden de fik lov til at forlade hotellet.

Ganske som vi er vandt til har de tyske hoteller, et enestående lækkert morgenbord, hvor der ikke mangler noget. Himlen klarede dog snart op imens vi kørte videre ned gennem Tyskland, og allerede omkring Frankfurt var himlen klar og blå.

Igen denne dag kom flaskerne frem omkring frokosttid, og smagningerne i bussen fortsatte. Lige efter den franske grænse blev himlen mørk igen, og kort efter regnede det kraftigt. Da vi gjorde holdt for frokostpause, var det om at skynde sig ind under spisestedets halvtag inden man blev gennemblødt. Efter frokost gik turen videre mod Chablis, med skiftevis regn og sol på turen.

Og de sidste 30 kilometer foregik turen på idylliske små veje gennem landskab med frugttræer og vinmarker.

Snart var Grand cru markerne ved Chablis i syne og vi kørte kort efter op foran hotel Les Clos. Værelserne var parate og det var første gang vi boede på det hotel, som ligger i byens centrum. Der var nogle timer til middagen, så folk dryssede rundt i Chablis by, som ikke er særlig stor.

Det var søndag, så der var ikke nogle steder der var åbent, andet en de små lokale barer, men nu var solen kommet frem, og så satte folk sig i solstrålerne på terrasserne og prøvede en flaske Chablis.  

Chablis er som sagt en ganske lille by, så det tager kun 10 minutter at gå tilbage til hotellet, hvor vi klædte om til middagen og satte sig til bords ved 8-9 mands borde.

Le Clos er en et stjernet hotel/restaurant og menuen var lækker. Vi fik:

Amuse-bouche

Effiloché de volaille fermière, crème d’asperges et vinaigre - Terrine af landfjerkræ, aspargesfløde og vineddike

Omble chevalier braisé au Chablis - Chablis-braiseret fjeldørred

Filet de canard mulard de Méré, tomate séchée et Pinot Noir - Filet af Méré-moskusand, soltørret tomat og Pinot Noir 

Fromages affinés - Modne oste 

Fondant au chocolat, coulis de griotte et glace vanille - Chokoladefondant med morelcoulis og vanilleis 

Hver bord bestilte vin – vel og mærke den vin de mente passede til menuen. Selskabet havde sponsoreret den første vin – selvfølgelig en Chablis og bordets deltagere fandt så på de resterende vine. Personligt syntes jeg det er sjovt at eksperimentere med områdets lokale vine, og vi snakkede med vintjeneren som foreslog nogle vine. Vi fulgte hans råd men, hvis du rejser til Chablis – så nøjes med at drikke deres hvidvin. Den røde er absolut ikke til at falde i svime over. Der var ikke langt fra bordet til værelserne, så omkring midnat var alle gået til ro.

Den første dag vi skulle til smagning var mandag. Efter en god morgenmad (efter franske forhold) gik vi så i gang med dagens første smagning. Og stedet var Dom. Louis Michel.

Thorleik Nellemann og hans kone Tove fra les Cepages som var med på turen, havde skaffet os ind på dette domaine som han er importør af. Han truede os med landets ulykker, hvis vi spurgte om hvor lang tid vinene havde fået på nye træfade, da Louis Michel ikke bruger fade overhovedet.

Vi ringede på fordøren og Monsieur Michel åbnede døren.

Monsieur Michel er en mand af få ord, og han havde ikke tid til at vise os rundt, men han takkede for at vi var så interesserede i hans vin, men som sagt arbejdet ventede, så hans kone dukkede op og inviterede os ned kælderen. Hos Dom. Louis Michel smagte vi: 

Petit Chablis 2002, Chablis 2002, Chablis 1.cru « Montmains »2002, Chablis 1. Cru Montée de Tonnere 2001, Chablis Vaudesir Grand Cru 2002

Efter smagningen skulle vi så aflevere en gave til dem som vi plejede når vi var på vintur i Bourgogne. Nu kom vi så til det spændende. På de andre rejser havde vi givet platter, vinpropper, skænkepropper o.s.v. (forslaget om ½ flaske rød Ålborg samt en par glas sild findes stadig), men denne gang skulle det altså være et indrammet diplom, hvorpå der står at Bourgogneselskabet har besøgt dem på den syvende rejse (tak for ideen Gorm). Der kom da også kommentarer om at hvis de ikke ville have den op og hænge, kunne den stå på deres natbord.

Det var designet af Torben og det var han sluppet godt fra.  Men det korte af det lange var at hun virkede glad og tilfreds for den. Derefter fik vi lov til at købe domainets dejlige Chablisvine. 

Frokosten blev indtaget på Le Vieux Moulin. Det er et lille spisested fem minutters gang fra Dom. Michel. Første gang vi var i Chablis, spiste vi også dette sted. Bænket ved to lange borde spiste vi: 

Assiette des charcuteries artisanales chablisiennes

Tallerken med hjemmelavet charcuteri à la Chablis 

Filet de truite rose, sauce ciboulette au Chablis

Filet af rosa forel og hvidvinssauce med purløg 

Assiette de fromages

Ostetallerken 

Poires bourgignonnes et sorbet cassis

Rødvinskogte pærer med solbærsorbet 

Hvortil vi drak områdets dejlige vine

Den næste smagning var hos Dom. René et Vincent Dauvissat. Dette domaine lå lige på den anden side af hotellet, så fra Le Vieux Moulin, var der 10 minutters gang derhen. Vi blev modtaget af en kvinde der viste os ned i kælderen hvor en mand løb forvirret rundt med en gruppe og råbte han kom i løbet af et øjeblik.

Efter cirka 10 minutter dukkede han dog op og præsenterede sig som Vincent Dauvissat. Han ville dog gerne lige sætte en pære op i en fatning i loftet af kælderen, der hvor han havde udset sig at vi skulle stå. Han hoppede derfor op på et tomt vintønde, men elpærerne sprang i hånden på ham med et knald. Der skete ham dog ikke noget. Derfor foregik smagningen i tusmørke. Han fortalte om domainet og om hvordan de lavede deres vin. Om deres marker, og hvad de havde af vinmarker. Derefter gik vi over til smagningen. Vi smagte: 

Petit Chablis 2002, Chablis 2002, Chablis 1. cru Sechet 2002, Chablis 1. cru « Vaillons » 2002, Chablis 1. cru « Furee », Chablis grand cru « Preuse » 2002, Chablis grand cru « Les Clos » 2002, Chablis Grand Cru « Preuse » 1992

Derefter var det tid til at forlade Chablis.

Før vi ankom til Beaune skulle vi besøge Dom Bresan i Saint Prix. Da bussen blev parkeret lige uden for en skole kunne vi stå og høre børnene synge ude i skolegården. Flot måde og starte en smagning på.

Saint Prix er et område i Bourgogne som har lov til at lave vine af Sauvignon Blanc. Vi kom ind på domainet og blev sendt ned for at se hans kældre, som var meget dybe og store. Her fortalte han at der stort set var gamle gange under hele den inderste gamle del af byen. I disse gange var det på et tidspunkt sådan, at man kunne gå fra hus til hus nede under jorden. Men så blev det for meget for dette aktive naboskab, og der blev sat skillevægge op. Nu var det så tid for at begynde på at rive disse skillerum ned igen, for som han sagde, ”den der kommer først til et nyt område ejer det”.

Efter en lang tur under jorden endte vi ved smagebordet hvor vi smagte: 

Chardonnay 2000 « Louis Bersan », Cote Auxerre 2000 « Louis Bersan », Chablis 2000, Saint Prix 2002 Sauvigon Blanc, Saint Prix 2001 Sauvigon Blanc, Irancy 2001, Bourgogne Rouge 1998, Irancy 2000 « cuvee Louis Bersan » 

Derefter gik turen så mod Beaune. Vi var på hotel Grand St. Jean omkring klokken 18.30. Efter at have sagt et hjerteligt goddag til Claude Neaux og hans familie, var der nogle der skulle skynde sig i supermarkedet inden lukketid kl. 19.30. Aftensmaden var denne dag på egen hånd.  

Efter aftensmaden gik undertegnede en lille tur med en anden deltager rundt i Beaune, for at se om alt var ved det gamle,  hvor vi ”faldt ind” for at smage vores første rigtige Bourgognevin i Beaune i denne omgang. Og hvorfor ikke! – den havde prop! Vi fik dog en anden og kunne efter at have slukket tørsten i rigtig rød bourgognevin gå til ro. 

Næste morgen var der morgenmad på hotellet serveret af en morgenfrisk familie Neaux. Dagen skulle blive en hård dag.

Vi begyndte hos Dom. Pavelot i Savigny les Beaune. Efter eget udsagn skulle han være specialist i ovennævnte vin – så der var noget at glæde sig til. Han var dog ikke hjemme i privaten, men sønnen hentede os to minutter senere og vi blev fulgt over i lagerbygningen hvor smagningen skulle foregå. Det var en flot smagning hvor vi smagte: 

Savigny les Beaune 2002, Savigny les Beaune 1.cru « Aux Guettes » 2002, Pernard-Vergelesses 1.cru « Les Vergelesses » 2002, Savigny les Beaune 1. cru « Aux Gravains » 2002,  Savigny les Beaune 1.cru « La Dominode » 2000, Savigny les Beaune 1. cru « Aux Gravains » 2000, Savigny les Beaune « La Dominode » 1998, Savigny les Beaune 1. cru « Les Narbantons » 1. cru 1993, Savigny les Beaune Blanc 

I november måned 2003 havde Bourgogneselskabet besøg af Liselotte og Daimen Montot fra Garchot-Monot som bor i Corgoloin. Det var vores næste mål på rejsen. De havde afleveret en præcis beskrivelse om hvordan man fandt deres hus og det var ikke noget problem at finde. De stod og ventede på os og vi kom med det samme ned i deres helt nye kælder, hvor der var gjort klar med glas så vi kunne smage både fad samt flaskeprøver. Vi fik også de lækre små osteboller som vi smager hver gang vi er i Bourgogne.

Men det er nu underligt at her, står en Burgundisk vinbonde og hans kone og forklarer sig på dansk, når nu man kommer på besøg. Det blev i hvert fald et dejligt gensyn med den utrolige gæstfrie familie, og de fik da også at vide at vi gerne holdt endnu en smagning, hvis de gæstede København igen. Vi smagte: 

Cote Nuits Village 2003, Nuits St. George « Les Poulettes » 2003, Alligote 2003, Bourgogne Blanc 2002, Cote Nuits Village blanc 2002, Bourgogne Rouge 2003, Cote Nuits village Rouge, Cote Nuits villages « Les Chaillots » 

Vi holdt så frokost i Nuits st. George. Det var frokost på egen hånd, og folk forsvandt ind på små listige steder og derefter hos vinhandlerne i byen. Men alle dukkede da op på det angivne tidspunkt da John kom med bussen. 

Så var det ind i bussen som kørte os til Marchand de Gramont i Premeaux. Det er et sted vi har været en del gange før. Også denne gang tog Arneaux Gramont’s to sønner imod os, men ”farmand” kom dog ned med osteboller (og vi havde næsten lige spist frokost).

Som de andre gange vi havde besøgt ham, var det en stor smagning. De to sønner fortalte om domainet og om dets vine. De har vinmarker over næsten hele Bourgogne. Hos Gramont smagte vi: 

Alligote « Le Chapitre » 2000, Chardonnay « Domaine de la Vierge Romanee » 2001, Pulligny-Montachet « Les Houillères » 2001, Pulligny-Montachet « Les Houillères » 2002,  Savigny les Beaune 1. cru « Les Vergelesses » 2002, Bourgogne Rouge « Le Chapitre » 1999, Chorey les Beaune « Tue Boeuf » 1999, Savigny les Beaune 1. cru « Les Guettes » 1998, Nuits st. Georges « Les Hauts Pruliers » 2001, Gevrey Chambertin « en Pressonnieres » 2002, Vosne-Romanee «Le Gaudichots» 2001, Nuits st Georges « Les Damodes » 1988 

Turen gik så tilbage på hotellet hvor aftenen var givet fri. Dog ikke for dem som skulle en tur til Lameloise, for at spise 8 retter mad. Bussen kørte dem til middagen, men de måtte selv tage en taxa hjem til Beaune igen. 

Puha – næste dag var fridagen. Folk tog rundt til dyrkere og besøgte kældre og forretninger over hele Bourgogne. Jeg selv udforskede dele af Beaune som jeg ikke havde besøgt før. (der er godt nok altid visse steder du ikke ser selv om du har været der mange gange) 

Havde tirsdagen været hård så var det dog intet i forhold til torsdagen. Bussen kørte klokken 8.20 fra Beaune. Vi lagde ud med et besøg i Gevry-Chambertin hos Lucien Boillot. Igen var det Thorleik, fra vinhuset les Cepages som havde fået dette besøg i stand hos sin leverandør. En flot smagning hvor vi smagte: 

Gevrey Chambertin 2001, Volnay 1. Cru « Les Angles », Gevrey Chambertin 1. cru « les Cherbaudes », Pommard 1. cru « Les Fremieus » 1999, Gevrey Chambertin 1.cru « Les Cherbaudes » 2000, Nuits st Georges 1.cru « Les Pruilers » 2000 

Derefter ud i bussen og videre til Dom. Heresztyn som også ligger i Gevrey – Chambertin. Den første vi hilste på var en stor bidsk hund. Vi blev derefter budt velkommen af en høj kvinde som viste os rundt i kælderen.

Derefter over i et smagelokale hvor hendes direkte modsætning, en meget lille dame løb rundt og åbnede flasker al imens hun fortalte at vi godt kunne købe, men der var ikke nogle der kunne transportere det til Beaune, så det var her og nu. Her smagte vi: 

Pinot Noir 2000, Gevrey Chambertin Vielle Vigne 2000, Cevrey Chambertin « Clos Villages » 2001, Gevrey Chambertin « La Perrière » 2001, Gevrey Chambertin « Les Goulots » 2001 

Det skal da siges at de fleste producenter vi besøgte, gerne ville levere det til hotellet, og belært af den forrige tur, var der indført nogle regler. Blandt andet at indkøbene skulle ligge i kasser der var delelige med seks. Det gjorde det nemmere for turudvalget, som så også fik lidt fritid, modsat sidste gang hvor vi tilbragte den meste af fritiden i linnedrummet på hotellet, med at pakke vin.

Vi kørte derefter til smagning hos Pierre Naigeon, som nu har åbnet sit eget spisested på RN 76. der var gjort klart til middag. Vi fik: 

Quiche d’escargots - Snegletærte 

Lapin aux grains de moutard - Kanin i sennepssovs 

Crème brûlée - Vanillecreme med karamelliseret sukker 

Efter middagen var der en salgssmagning hos Pierre, som de andre gange havde holdt smagning på hotellet for os. Men denne gang var det os der kom til hans spisested. Vi smagte: 

Vevze Macon « Les Chemin Blanc » 2002, Meursault-Blagny 2000, Chorey les Beaune « les Confrelins » 2000, Volnay « Reyan » 2001, Gevrey Chambertin « Echeaux » 2001, Gevrey Chambertin 1. cru « le Fontenys » Vielle Vigne 2001, Gevrey Chambertin 1. cru « La Carriere » 2002, Cevrey Chambertin Vielle Vigne « La Carriere », 2002 

Dagens sidste besøg var hos Dom. Ambroise.  Han laver enormt flot og dyr vin. Han viste os ned i sin kælder fortalte om domainet hvorefter vi smagte: 

Saint Romain 2001, St Aubin 1.cru, Ladoix 1. cru « Les Gréchons » 2001, Bourgoge Rouge Vielle Vigne 2001, Nuits st Georges 2001, Nuits st Georges Ville Vigne 2001, Beaune « Les Tuvilains » 2001, Pommard 1. cru « Saussillers » 2001, Nuits st. Georges « Clos des Argillieres » 2001 

Dagen var absolut ikke forbi endnu. Vi kørte nu til Beaune hvor folk så havde et par timer til at gøre sig klar til den fælles middag i Ma Cuisine hvor der var følgende på spisekortet: 

Jambon persillé Maison - Husets skinketerrine med persille 

Carré d’agneau grillé au thym - Grillet lammekam med timian 

Assiette de fromages - Ostetallerken 

Gratin de fruits frais - Gratin med friske frugter 

Dagen var nu endeligt forbi, og vi kunne kravle hjem på hotellet godt mætte og tilfredse. Men der lurede en anden frygtelig dag fredag.

Fredagen startede med et besøg i St. Aubin hvor vi skulle besøge Langoureau i Gamay. Her var det en stor kælen St. Bernhards hund som modtog os, sammen med husets frue. Inde i tapperiet stod Monsieur Langoureau og havde gjort klart til smagningen. Han havde endog sendt os en smageliste på forhånd. Efter en længere gennemgang om domainet fik vi lov til at smage: 

Chassange-Montrachet « Les Houillers » 2002, Saint Aubin 2002, Saint Aubin 1.cru « en Remilly » 2002, Pulignu Montrachet 1. cru « la Garenne » 2002, Meursault Blagnu 1. cru « La pice sous le bois » 2001, Chassange Montrachet « les Voillenots Dessoces » 2000, Saint Aubin 1. cru « le Camplot » 1999 

Turen gik så videre til Pommard. Der ventede man os på Dom. Moissenet-Bonnard. I hans kælder smagte vi hele hans samling af Pommard vine både fra fad samt fra flaske. I alt fjorten vine. Hans vin er blevet sat virkelig højt af Clive Coats, og det var da også en gudedrik. Hos ham smagte vi: 

Bourgogne Blanc 2003, Bourgogne Rouge « Masion Dieu », Pommard « le Petit Noizons » 2003, Pommard « les Crax » 2003, Pommard 1. cru « Le Charmot »2003, Pommard 1. cru « les Epenots » 2003, Pommard 1. cru « le Pezerolles » 2003, Bourgogne Blanc 2002, Bourrgogne Rouge « Maison Dieu » 2001, Pommard « les petit Norzons » 2002, Pommard 1. cru « Le Charmots » 2002, Pommard 1. cru « le Pezerolles » 2002, Pommard 1. Cru «  Les Epenots » 2002, Cremant 

Så var det frokosttid. Den skulle indtage på La Bouzerotte i Bouze les Beaune. Indtil nu havde turen været med os, og uden ulykker og lignende, men så skete det første og største uheld på turen. Bussens kobling gik i stykker. Jeg har set John i mange situationer, men denne har jeg aldrig set før. I løbet af et minut imens bussen hoppede baglæns, skiftede hans ansigt kulør fire gange fra hvid/blegt til mørkerødt.

Vi blev sendt ind på La Bouzerotte for at spise og der spiste vi: 

Salade Bouzerotte - Husets salat 

Jambon braisé à la tomate et crème et gratin Dauphinois  Tomat- og flødebraiseret skinke med flødekartofler 

Assiette de fromages affinés - Tallerken med modne oste 

Panna cotta aux fruits - Panna cotta med frugttop 

Da vi andre bagefter skulle tilbage til smagning i Beaune blev Helle, vores tolk hos John, resten af dagen, indtil klokken var 21.00, for at oversætte og tale med diverse mekanikere og andre kloge fyre. Resultatet blev at John måtte køre bussen til Freiburg i Tyskland, hvor en erstatnings bus som kom fra Danmark mødte ham.

Så også fra referenten skal lyde en stor tak til Helle og John for alt det de lavede for selskabet på turen.

Vi andre kørte med taxa til Beaune hvor vi skulle til smagning hos Chanson, som har til huse i nogle gamle bygninger med et tårn, hvor vinen var stablet i alle etager. Hos Chanson fik vi: 

Vire Clesse 2003, Pernard Vergelesses «les Caradeux » 1. Cru 2001, Beaune 1. cur « Clos des Mouches » 2001,  Pernard Vergelesses 1.cru « les Vergelesses » 2001, Beaune 1. cru Clos des Mouches » 2001, Beaune 1. cru « Clos des Feves »  2001 

En kort gåtur til hotellet og vi var hjemme. Ud og spise i grupper hver for sig i byen, Turudvalget holdt et møde indtil Helle dukkede op klokken 21.15.  Vi havde dog fået stillet den værste sult på dette tidspunkt. 

Ja så blev det den sidste dag i Beaune. Stadig ingen havde set John. Han må være på vej fra Tyskland. Lørdag var der kun en smagning. Hos Camille Giroud. Vi havde afsat 2½ time til smagningen, og han snakkede i to timer og det endte med en smagning af to vine.  De to vine var: 

Cote de Beaune « Pierre Blancs » 2000, Monthelie 1998 

Ja så havde man resten af lørdagen fri indtil klokken 19.30, hvor vi skulle spise på Jardin des Remparts i Beaune. Dejlig sted at spise, masser af god mad. Vi fik: 

Amusette 

Tartare de Charolais aux huitres Gillardeau, écume de mer - (Charolais-tartar med Gillardeau-østers og “havskum”) 

Langoustines frites aux pieds de porc, ail et gingembre - (Stegt jomfruhummer med grisetæer, hvidløg og ingefær)

Saint-Jacques aux pommes de terre, caviar et jus de sardines - (Kammuslinger med kartoffel, kaviar og sardinsaft) 

Foie gras de canard poêlé au pain d’épices et confit citron - (Stegt andefoiegras på krydderbrød med syltet citron) 

Pigeon rôti au jus de petits pois, menthe et sariette - (Stegt due og sauce med ærter, mynte og sar) 

Ravioles de cèpes aux coulis d’olives noires et romarin  - (Rørhatteravioli med coulis af sorte oliven og rosmarin)

Fromages affinés - (Modne oste) 

Gâteau au chocolat servi tiède, glace à la vanille - (Lun chokoladekage med vanilleis)

Klokken var over midnat inden vi kom ud igen og vi kunne gå de få hundrede meter tilbage på hotellet. Næste morgen var der aftalt møde i linnedrummet, hvor nogle frivillige var blevet tvangsudskrevet til at pakke bussen. Hvor var det dog dejligt at se John frisk og udhvilet igen. Bussen blev pakket, morgenmaden blev spist og vi var klar til at køre igen klokken 9.00. så gik det ud af motorvejen i den nye bus. Efter et par stop var vi ved vejs ende ca. klokken 16.30.

Vi holdt så de sidste par gange også en smagning i bussen på hjemvejen

Maden på hotellet var  

Suppe, sprængt skinke og is 

Vi skulle tidligt op. For første gang i mange år sov jeg over mig. Et kvarter forsinket kom vi af sted (tak fordi at i ventede) og det gik ud af motorvejen igen. Anden del af smagningen fortsatte efter frokost, og vi nåede færgen en time før vi skulle have været med. Det er en dejlig fornemmelse bare at kunne køre ind på færgen og så sejle af sted med det samme. To timer efter var vi i København. Godt nok var der en lille overraskelse indlagt ved Greve. John havde ringet til sin kone som stod klar med en buket blomster som blev overrakt til Helle, fordi hun havde været til så stor en hjælp i Beaune da bussen brød sammen. Men turen gik videre til Sjælør hvor 2/3 af vinen blev læsset af.

Et andet minus den sidste dag var at fem mennesker blev syge og havde det ret dårligt efter de var kørt fra Alsfeldt. Vi kan jo ikke bevise det, men skinken i Alsfeldt var under mistanke.  

Og hvad så. Lærte vi mere af denne tur. Ja - indkøbene gik meget lettere, der var mere fritid til turudvalget, (sidste gang tror jeg at jeg slappede af ca.½ time). Der blev købt betydeligt bedre ind denne gang. De steder vi besøgte var meget villige til at handle med os. Samt der var ingen problemer med at få dyrkerne til at bringe vinen til hotellet. Vi nåede op på omkring 1850 flasker denne gang. Var turdeltagerne så tilfredse?. Vi er modtagelige for både ris/ros, så det kan blive bedre næste gang.

Så meld dig til tur nummer otte – allerede nu.

Referat af Pommard smagning, den 30. april 2004.

 Referent: Brian Thostrup.

 3 ”sæt” medlemmer var mødt op til denne på papiret lovende smagning af 12 Pommard’er.

De 2 første vine var kommunevine fra Domaine Nicolas Rossignol, årgang 2000, og 1999 ”Clos de Lambots” fra Domaine Vincent Girardin. Nicolas Rossignol tillægger markarbejdet stor betydning, og han høster f.eks. grønt flere gange i løbet af året. Mængden af blade skal kontrolleres bedst muligt, idet disse er bestemmende for sukkerindholdet i druerne. Hans grundregel er, at der maksimum må være 5 drueklaser pr. vinstok, for at opnå den rette koncentration. Det ligger ham ligeledes på sinde, at hans vine reflekterer den pågældende terroir. Vincent Girardin bestræber sig på at producere vine, der udstråler ren Pinot frugt. Vinene er kendt for deres frugt, aroma og balance med silkeblød frugt, og de er relativt tilgængelige og attraktive som unge. I lighed med Nicolas Rossignol hverken filtrerer eller klarer Vincent Girardin sine vine.

Hvordan var så vinene?  Nicolas’ havde en let ”møget” næse, fulgt at en elegant smag, der dog hurtigt kørte videre i en bitter og tynd retning. De fleste fandt, at vinen var en stor skuffelse. Kr. 199,00 hos Theis.

Heldigvis var Girardin’s vin af en helt anden klasse: lidt krydret bouquet, der var mere lukket end Rossignol’en. Fyldig, blød, struktur, lang. Kr. 200,00 hos Victoria Vine.

Så kom der to modeller 1998 vine fra Maison Fery-Meunier på bordet. En Pommard kommunevin samt 1. Cru Les Epenots. Maison Fery-Meunier er en relativ nystartet negociant virksomhed, ledet af Allan Meunier, der både er ejer og kældermaster på Domaine Jean-Jacques Confuron. Årgang 1995 var Maison Fery-Meunier’s første. Kommunevinen havde en udviklet bouquet af kirsebær. Let og elegant med frugt og sødme. 1. Cru Epenots var lidt i stil med kommunevinen, men fremstod mere fuldkommen i næsen, og frugten var klart mere dominerende end i kommunevinen. Der var bred enighed om, at det var 2 gode flasker. Prisen var henholdsvis kr. 272, 50 og 362, 50 (1. Cru). Begge vine erhvervet hos KB Vin.

Domaine Parent 1. Cru Les Chanlins i årgang 1996 og 1995 var næste sæt. Francois Parent arbejder meget med at få en god balance mellem frugt, tannin, alkohol og syre. Alle druer afstilkes, og gærer ved lav temperatur. Ligger herefter 20-24 måneder på fade, hvoraf 25 til 33 % er nye. Clive coates betegner vinene som fyldige, strukturerede og ganske kødfulde. Det var dog ikke det skudsmål vinen fik denne aften. Kunne vi kombinere 96’erens næse med smagen fra 95’eren så kunne det være OK, men vi sad tilbage med to skuffende vine, der til dels var præget af for megen syre. Vinene er købt hos Løgismose til kr. 285, 00 for 1995 og kr. 295, 00 for 1996.

Op på hesten igen, og nu med 1. Cru Les Rugiens fra Domaine Pothier-Rieusset i årgang 1996 og 1993 i glassene. Les Rugiens er topvinen fra dette domaine, hvor gemmepotentialet er i højsædet. Roses for stor kompleksitet, og er blevet ”tildelt” 4 stjerner af Parker. Vinene vinificeres traditionelt uden kold maceration.

1996 havde en medium rød farve. Mangler koncentration og nuancer i næsen, lidt kartonagtig og ikke ren. I munden dominerede syren med lidt sødme. Mangler frugt. Syren bliver mere påtrængende og vinen slutter tørt.

1993 fremstod med brun/orange kant. Sød, madeiraceret næse, der er lige ved at blive ubehagelig. Smagte ikke godt. Det måtte være en ”defekt” flaske. Erstatningen havde en bedre næse. Igen en del syre i munden. Ligger i respirator, lever lige akkurat.

Der udspandt sig en rig meningsudveksling omkring dette sæt, da der forekom stor flaskevariation. Konklusionen blev, at begge vine skuffer, men at vi nok ikke yder dem fuld retfærdighed, fordi de grundet syren burde være blevet smagt til mad. Uden mad bliver de vanskellige og problematiske at drikke. Begge vine fremstod i øvrigt overraskende veludviklede.

1. Cru Les Rugiens fra Domaine Pothier-Rieusset er købt hos Les Cépages til kr. 249,00 for 1993 og kr. 229,00 for 1996.

5. sæt var sammensat af 2 meget velanskrevne domainer. 1997 1. Cru Les Rugiens fra Domaine de Courcel og 2000 1. Cru Clos des Epeneaux fra Domaine Comte Armand. Les Rugines, i en såkaldt restaurationsårgang, havde en lys farve. Bouquet’en var meget flot. Syre, tannin, kompleks, tør, lidt bitter, lang. Frugten lå lidt tilbage. En vin jeg satte pris på, men flere var kritiske, og fandt den uinteressant med lidt oversøisk præg. Købt til kr. 395,00 hos Højbro Vin.

Domaine Comte Armand er en gammel kending i selskabet. Også i årgang 2000, som vi smagte denne aften, var vinen som sædvanlig god. Violet farve, tæt næse, balance, lækker frugt og elegant. Domainet har fået ny kældermester i 1999, og det blev diskuteret, hvorvidt dette havde afstedkommet et stilskift. Flere argumenterede for, at dette var tilfældet, idet vinen ikke var så sort og asfaltagtig som den plejer at være som ung. Årgang 2000 var i hvert fald var mere imødekommende end tidligere.

Aftenens sidste sæt bestod af 2 vine fra Domaine Moissenet-Bonnard, som venligst blev sponseret af importøren Vinhuset Les Cépages. Vi skulle smage 2002 1. Cru Pezerolles og 2002 1. Cru Les Epenots. Og her var smæk for skillingen. Naturligvis unge vine, der begge udmærkede sig med en dyb, violet farve. Les Pezerolles havde en voldsom bouquet, fyldt med ungdommens saft og kraft. Les Epenots var lidt mere afdæmpet, med et mere elegant strejf. Også i munden var der forskel. Les Pezerolles havde lækker frugt og god frugtsyre. En næsten rå vin på nuværende tidspunkt. I Les Epenots var der lidt bacon at finde, frugt, og en lang eftersmag, mere moden end Les Pezerolles. Kunne på aftenen erhverves for kr. 224,00 for Les Pezerolles og kr. 254,00 for Les Epenots. I begge tilfælde fik man virkelig værdi for pengene.

Så var det slut – desværre blev de store forventninger ikke indfriet. De gode oplevelser kunne ikke kompensere for de 5-6 skuffende vine, der faldt noget igennem.