2011

Fredag d. 18. november havde 36 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup.

Temaet var den første samlede test af årgang 2009; årgangen der fra alle sider udråbes som helt fantastisk og som har været særdeles efterspurgt allerede da de første muligheder kom for at forudbestille eller reservere dem.

Det lyder på mange måder som en historie vi har hørt før; der har været tilfælde igennem årene hvor det passede men sandelig også de årgange, der ikke stod distancen på den lange bane. Nogle af de ikke-mindeværdige årgange har man haft indtryk af var opreklameret af rent markedsføringsmæssige grunde – måske efter et par mindre gode år.

Op til 2009 har der nu ikke været nogen helt elendige årgange rent faktisk. 2005 var og er fantastisk, men både 2006, 2007 og såmænd også 2008 vil bestemt få et rimeligt eftermæle. Årgang 2010 tegner også ganske lovende om end der vil blive tale om et lavere udbytte end normalt.

Vinteren 2008-09 var ganske kold; der var sne og frost i Bourgogne hvilket traditionelt skulle mindske overlevelsen fra år til år af skadevoldende organismer som svampe.

Foråret var smukt og der var en ensartet og hurtig blomstring i maj måned. At blomstringen ikke trækker ud skulle i sidste ende gøre druer mere homogent modne når høsten nærmere sig.

I sommerens løb var der kun en smule uvejr og ingen betydelige skader. Modningen tog fart i august hvor der kom tør varme. Høsten fandt hos langt de fleste producenter sted mellem d. 7. og d. 21. september i perfekt vejr. De druer der kom i hus var så perfekte at sorteringen gik meget let; druerne var faktisk perfekte alle steder.

Overordnet set vurderes de røde som havende en lidt bedre kvalitet end de hvide i 2009.

Domaine Hubert Lamy, St. Aubin “Frionnes” 1. cru, 2009: Olivier Lamy har stået for produktionen siden midt i 1990´erne. Han havde produceret en ret lys, næsten klar vin der initialt var temmelig lukket. Vinen blev serveret ret kold og efter et øjeblik begyndte der at komme toner af fadet frem. Smagen var præget af en fin syre i en god balance. En ren, nydelig vin som skal have 2-4 år før den rigtigt begynder at vise noget.

Domaine Fontaine-Gangnard, Chassagne-Montrachet, ”Clos st. Jean » 1. cru, 2009: Der var lidt mere farve i denne vin – stadig meget lys, men med et mere gulligt skær, Igen var næsen meget lukket, mens smagen efter lidt tid, umiddelbart var mere åben med en vis fedme / fylde. Den var adstringerende på grund af en pæn mængde syre, men der var samlet set fin balance i vinen.

To gode hvidvine i en for de hvide ”almindelig årgang”. Begge skal have nogle få år i kælderen for at vise deres fulde potentiale.

Herefter gik vi over til de røde vine. Første to vine var Domaine Roger Belland, Santenay ”Beauregard” 1. cru 2009 og domaine Lucien Muzard Santenay ”Clos des Mouche” 1. cru 2009.

Belland bruger pressede korkpropper som han mener, reducerer risikoen for propsyge. Hans vin var mellemdyb lilla med en fin lille pinotnæse. Der var tale om en ægte Santenay med et ganske udtalt taninbid. Skal ligge 4-5 år. Luzien Muzard´s vin var lidt dybere i farven. Næsen på nuværende tidspunkt præget af fadets toastning. I munden umiddelbart lidt mere imødekommende end Belland´s vin. Efter et kort øjeblik blev smagen reduceret og der kom en lidt ”besk” afslutning. Vinen var bestemt fra Santenay! Nogle meget negative smagenoter fra Burghound kunne vi ikke bekræfte men at den ER lidt specielt vil jeg medgive.

Domaine Pavelot var repræsenteret med Beaune ”Bressandes” 1. cru 2009 og domaine Michel Lafarge med Beaune ”Les Aigrots” 1. cru 2009. Pavelot var mellemdyb lilla i farven. Umiddelbart inden næsen lukkede ned var der en fin lille duft af hindbær. Smagen viste en god balance mellem fugtsyre og tanin. Jeg har skrevet ”lækker” i mine noter.

Lafarge, nu repræsenteret af Frederic, siger ligesom Pavelot at vinen laves i markerne. Deres Aigrot var mellemdyb rød med en næse domineret af fadet. Der var fedme, fylde og sødme (?) i smagen. Taninen var helt integreret.

De efterfølgende to vine fra fra henholdsvis domaine D´Eugenie Vosne-Romanée village 2009 og domaine Jean-Michel Guillon Gevrey-Chambertin ”Champonnets” 1. cru 2009.

Domaine D´Eugenie er opstået efter ophøret af domaine Rene Engel. Deres village var mellemdyb rød med en fin frugt (lidt mørkere bær) i næsen. Smagen viste en fantastik harmoni. Den var elegant med en perfekt balance mellem fedmen og taninerne. Der var tale om en meget klassisk Vosne-Romanée stil. En helt utrolig kommunevin!

Jean-Michel Guillon har en ret karakteristisk stil med stor ekstraktion med kold maceration og brug af nye fade. Farven var dyb violet. Næsen på nuværende tidspunkt altdominerende præget af fad. Smagen var rustik, fyldig med masser af tanin. Der var bestemt også frugt men vinen vil have rigtigt godt af 6-7 år i kælderen til at få integrere de forskellige komponenter ordentligt.

En gammel kending var også domaine Michel Gros med Vosne-Romanée ”Aux Brulees” 1. cru 2009. Den blev smagt op miod Domaine Thibault Liger-Belair Chambolle-Musigny ”Les Gruenchers” 1. cru 2009. Michel Gros laver altid fantastisk vin med klassisk stort aftryk af områdets terroir. Farven var mellemrød – initialt meget lidt i næsen, men efter lidt tid kom der mørke bær frem. Smagen var rank, stilfuld og helt klassisk for sit område. Skal ligge mindst 5 og hellere 10 år.

Vinen fra Thibault Liger-Belair var ligeledes mellemrød men en initialt mere givende næse hvor der var de mere animalske, klassiske pinot karakteristika. Den er reelt en negotientvin men han er fantastisk omhyggelig med udvælgelse og instruere ejerne af de parceller han handler med omhyggeligt omkring stokkenes pleje og pasning. Jeg fandt atter en smag der var umiddelbart i stor balance og som ”gav noget” trods vinens unge alder. Masser af tanin / frugt garanterer et liv på 5-8 år uden problemer.

Finalerunden var to grand cru vine; domaine Perrot-Minot ”Chapelle-Chambertin” Grand Cru 2009 og domaine Rossignol-Trapet ”Latriciéres-Chambertin” Grand Cru 2009. Det var også her vi fandt aftenens dyreste vin fra Perrot-Minot til omkring kr. 1.500 flasken. De andre topvine lå typisk på omkring kr. 500.

Domaine Perrot-Minot har en meget hård sortering af deres druer fra rigtigt gamle stokke. Deres vin var dyb, dyb violet. Næsen var pakket med røde bær af flere typer. Smagen var arrangementets mest lovende – og det siger ikke så lidt i denne aftens selskab. Her var en fuldstændig perfekt balance mellem enorme mængder frugt og store mængder tanin. Skal ligge mindst 10 år før den skal nydes!

Domaine Rossignol-Trapet havde en vin med en klart lysere farve – der var nærmest let orange skær over kanten. Næsen præget af mørkere røde bær. Længden i smagen var også her utrolig – balancen ligeledes helt perfekt og uangribelig. Skal også ligge i 10 før den virkeligt vil vise sit værd.

Fredag den 14. oktober var der kaldt til smagning/duel i menighedshuset mellem Domaine Jean-Michel Guillon og Domaine Francois Lamarche begge velrenommerede huse i Cote de Nuit.

Vi havde snakket med Theis Vine om de ville komme, men p.g.a kommende efterårsferie kunne de ikke. Vi fik i stedet 25 % rabat på vinene hvis vi selv ville præsenter dem – og det gjorde vi så.

Lidt om domainerne: Dom. Lamarche har eksisteret Siden 1797, på den prestigefyldte skråning i Vosne-Romanée og i Vougeot hvor vinmarkerne bugner med de dejlige Pinot Noir druer. Fra disse marker, producerer huset fjorten forskellige vine, herunder la Grande Rue, som er et monopol (eneejer) en af de Grands Crus der findes i Vosne-Romanée. Lamarche huset, som nu kan prale af et samlet areal på næsten 28 hektar. Det er et familieforetagende, hvis oprindelse går tilbage flere generationer..

I dag er det de sidst to generationer der passer domaine. Og som et gammelt familiedomaine er det mændene der laver vinen og kvinderne der tager sig af regnskabet og kontakten ud af til.

Bourgogneselskabet besøgte domainet i 1998. ifølge referatet fra turen skete der følgende:

Endnu en smagning ventede. Denne gang hos Dom. Lamarche i Vosne-Romaneé. Madame som modtog os med en tale om vinhandlere, der ikke var til at stole på, men vi fik behændig drejet samtalen over på hendes vine.

Vi smagte: fra fad Vosne-Romaneé 96 – Charmes Chambertin 1. Cru 96 - Clos Vougout 94, samt sluttede af med La Grande Rue 93.

Hurra her var der en der ville sælge til selskabet. Der blev uddelt bestillingslister i bussen, og da vi kom til hotellet, sad Palle og Torben klar til at se kontanter.

Det var nu ikke alle de dejlig dråber vi skulle igennem på denne aften, med et lille udvalg bestående af Bourgogne Pinot Noir, Vosne Romanée, Vosne Romanée 1. Cru – Chaumes, Vosne Romanée 1. Cru – Suchots, og Clos Vougeot Grand Cru – alle vinene fra 2009 og det ledte tanken hen på barnemord

Lidt om modparten J.M Guillon: Vin-producent siden 1980, har Jean-Michel Guillon nu 13 hektar domæne placeret på skråningerne i Bourgogne. Hvor Lamarche er i Vosne Romanee er Guillon i Gervry Chamber tin. Der er det svært at lade de to vine duellere, to forskellig undergrunde, to meget forskellige dyrkere men vi prøver alligevel.

De fleste af Guillons vine ligger i Gevrey Chambertin, men der er også lidt fra Massaney, Morey St Dennis, Chambolle Musigny og endda Santeney. Guillon var oprindeligt pilot og ingeniør inden han tilfældigvis kom igennem byen i de sene 70 ere. Han syntes om stedet og fik købt et hus og et par parceller og så kørte den bare der ud af.

Alle kom i god stand op fra Beaumont’s kælder, og således kunne vi drage videre ud i det franske, med næste destination hos Domaine Jean-Michel Guillon i Gevrey-Chambertin. Han fortalte om sin produktion, hvor grøn høst er en naturlig del. Der plukkes, så der er 6-7 klaser pr. stok tilbage. Markerne overvåges nøje, så sygdomme opdages i tide. Druerne sorteres. Vinifikatonen tager 4-5 uger. Nænsom presning efterfulgt af 13-14 måneders lagring på nye fade. Jean-Michel er i øvrigt stadig chef for et luftfartsselskab, men koncentrerer sig nu mest om vinene. Sønnen Alexis skal overtage mere og mere af arbejdet. Selv vil han tage sig af kunderne. Han køber 150 nye fade hvert år til en pris mellem euro 550-750 pr. fad. Vi viste på forhånd, at Jean-Michel skulle tøs op, og det kom til at holde stik; ikke mindst fik vi hidset ham op til at se på hans Clos de Vougeot. Og selv om der til at starte med var mere eller mindre udsolgt, så kunne vi alligevel købe en del af hans vine. Det blev der også. Vi smagte følgende vine: Santenay Blanc, Les Bras, 2004, Gevrey-Chambertin VV, 2004, Gevrey-Chambertin, Clos Prieur, 1. Cru, 2004, Gevrey-Chambertin, Les Champonnets, 1. Cru, 2004, Clos de Vougeot, Grand Cru, 2004

Smagningen i menighedshuset var lidt anderledes. Der fik vi: Bourgogne Rouge, Gevrey-Chambertin, Gevrey-Chambertin 1. Cru - La Perrières, Gevrey-Chambertin 1. Cru - Clos Prieur og Gevrey-Chambertin 1. Cru – La Petite Chapelle

Vi begyndte med Bourgogne rouge fra Guillon mod Bourgogne Pinot Noir Fra Lamarche. Guillon bruge 50 % nye fade på denne vin. Begge vine var vellavet selv om dyrkerne syntes at 2009 var en vanskelig årgang at arbejde med. Lamarche var stadig mest lukket, men mit eget synspunkt var at Guillon vandt med en mulehår.

De to næste vine var: Gevrey-Chambertin samt Vosne Romanee – begge kommune vine. Begge vine var meget behagelige at drikke nu. Rigtig gode. Guillons vin havde en duft af kloark/stald der trængte til at blive rengjort, den var stadig meget rå. Lamarche var meget kødfuld en god fylde, stadig meget tannin samt røde bær – flotte vine begge to, men min stemme ramte denne gang på Lamarche

Så kom turen til de to 1.cru vine nemlig Gevrey-Chambertin 1. Cru - La Perrières – mod Vosne Romanée 1. Cru – Chaumes. Den første vin var let skuffende – vinen var for dyr, (priserne kommer senere) – jeg havde regnet med noget mere fra en 1. cru vin. Vosne Romanee vinen var meget flottere end Gevrey-Chambertinen. Halvgamle vinstokke 45 år, og der bliver kun lavet 3000 flasker om året – absolut den flotteste af disse to vine, smag af jord, frugt – let rustik. I forhold til de to kommune vine følte jeg man blev taget ved næsen.

Så kom til Gevrey-Chambertin 1. Cru - Clos Prieur vs Vosne Romanée 1. Cru – Suchots. Se nu begynder det at blive spændende. Begge vine flotte og velsmagende. Guillons vin havde alt i sig frugter, bolsjer, kaffe og endog let træ i eftersmagen. Lamarche vinen var også flot, men var betydelig mere rå og hård på ikke rigtigt åben på nuværende tidspunkt. Denne omgang gik til Guillon.

Så var afslutningen ved at være klar. Den ene Gevrey-Chambertin 1. Cru – La Petite Chapelle mod Clos Vougeot Grand Cru – en 1. Cru mod en Grand cru. En sådan omgang kan være svær at afgøre, så det vil jeg lade medlemmerne der var til smagningen selv afgøre, men for mig var der ingen tvivl. Guilon løb med sejren. Den vin havde det hele i sig. Hvorimod Clos Vougeot var for lukket (endnu)- men lad os prøve om nogle år igen og se hvem der bærer sejren hjem. Selv ved den afstemning der var i salen stod det uafgjort, så det var en svær balance.

På grund af sygdom/fravær fra bestyrelsens side lykkedes det at få formandens ægtefælde at give rollen som Guillon, en rolle han klarede fint. Om det var fordi han skulle overbevise sin kone, formanden om hvilken vin der var bedst vides ikke

Til sidst priserne på disse vine. Vi havde fået 25 % rabat, men jeg bringer normalpriserne så kan folk selv sidde og regne efter hvad tilbuddet var

Bourgogne Rouge (G)	189,95
Bourgogne Pinot Noir (L)	169,95
Gevrey-Chambertin (G)	349,95
Vosne – Romaneé (L)	399,95
Gevrey-Chambertin La Perriéres 1 cru (G)	499,95
Vosne Romaneé Chaumes 1 cru (L)	599,95
Gevrey-Chambertin Clos Prior 1 cru (G)	499,95
Vosne Romaneé Suchots 1 cru (L)	599,95
Gevrey-Chambertin La Petit Chapelle 1 cru (G)	599,95
Clos Vougeot Grand Cru (L)	849,95

36 personer havde den 16. september fundet det interessant at smage vine, som nogle af Bourgogneselskabets medlemmer havde medbragt fra en tur til det forjættede land.

Vinene var anskaffet til særdeles favorable priser på stedet, og gennemgående var der tale om producenter, som man ikke normalt stifter bekendtskab med i det daglige. Som det kan ses af det efterfølgende, så kan der gøres gode køb ved "stalddørene" i Bourgogne.

Aftenens første vin var Santenay 1. cru, Clos de Tavannes fra Domaine Francois og Denis Clair i årgang 2009. Vinen havde en pæn rød farve. Der kunne registreres en anelse violet i kanten. Der kunne anes røde frugter i duften, der dog forekom en anelse lukket. Vinen var typisk 2009'er med rigtig god frugt, der blev afbalanceret af en passende mængde syre. Eftersmagen var pæn og lang. Købt på stedet til kr. 135,- pr. flaske må siges at være mere end i orden. Domaine Denis Clair er tidligere blevet importeret af A Vinstow, men domainets status på det danske marked er ukendt.

De to næste vine var begge fra Pommard og i årgang 2009. Den første kom fra marken Les Vignots, fra Domaine Demougeot. Den næste var en 1. cru fra marken Charmots fra det samme domaine. Viognots'en var pæn mørk i farven med en anelse violet i kanten. Næsen var temmelig lukket, men det var ikke umuligt at genkende nogle røde bær. Smagen var allerede lækker med masser af frugt, der var i balance med syren. En vin der helt klart vil udvikle sig over de næste år, men den virker allerede klar nu. 1. cru'en var forbavsende nok lysere end kommunevinen, men det skal man nu ikke lade sig forlede af. Næsen var omend muligt endnu mere lukket, men at vinen kommer fra en god årgang, lod sig ikke skjule i smagen. Det var en koncentreret fætter med masser af frugt med tanniner, der for nærværende virkede noget udtørrende i finalen. Denne vin må bliver rigtig god efter nogle år i kælderen, og jeg tror, at den tålmodige vil blive belønnet. Det er ukendt, om domainet har eller har haft en dansk importør.

Næste sæt var fra Côte de Nuits, nærmere betegnet fra Nuits St. Georges.. Begge vine kom fra Domaine Chauvenet-Chopin. Først en Kommunevin fra marken Les Charmottes, der blev efterfulgt af en 1. cru fra marken les Chaignots. Kommunevinen havde en flot mørk farve. Snusen var sødlig med masser af lovende frugt og bær. Efter min opfattelse var der tale om en rigtig god vin, til at drikke nu, med velafbalancerede tanniner og velintegreret fad. Lang eftersmag. 1. cru'en havde en anelse mørkere farve. Næsen var noget mindre umiddelbar, men havde elementer af let sødlige bær. Smagen var langt mere koncentreret end forgængeren, der var rigtig mange lag af smagsindtryk og en rigtig lang eftersmag. Det var to meget velproducerede vine, hvor nok især Caignots'en vil vinde ved lagring over de næste 5 - 8 år. Domainet har tidligere haft Jysk Vin som importør, men det er uklart, om der pt. findes en dansk importør.

Inden det blev tid til grand gru, så kom der en Gevrey-Chambertin, Etelois fra Domaine Maume i årgang 2008. Farven var ret lys. Duften var flot med bær, men endnu lidt lukket. Frugtsyren dominerede lidt for meget, men det er heller ikke let at skulle leve op til de forudgående 2009'ere. Det var nok en vin, der ikke vil vinde meget ved lagring. Det er uklart, om domainet har en dansk importør.

Så var det tid til at smage grand cru. Forventningerne var store. For det første skulle vi smage en Mazis-Chambertin fra Domaine Maume i årgang 2008 og dernæst en Clos de Vougeot fra Domaine Chauvenet-Chopin i årgang 2009. Mazis'en var ret lys. Næsen var stadig lukket, men man kunne ane frugtsødmen. Vinen var meget flot med megen frugt og den samme type frugtsyre som også var i domainets Etelois. Der var også anelser af tobak og fad. Vinen havde en lang og interessant eftersmag. I forhold til den første Gevrey-Chambertin var vi helt klart klatret op af rangstigen, men vinen havde nok ikke helt Grand Cru-niveau. Clos de Vougeot'en var en del mørkere end dens makker. Det var næsten ikke til at få nogen duft ud af glasset, men smagen - smagen var meget frugtig med masser af kirsebær. Eftersmagen var allerede lang. Helt klart en god finale for rødvinene med denne vin, der vil udvikle sig over en lang periode.

Først to vine fra Meursault. Først en Limozin fra Demougeot i årgang 2009 og dernæst En la Barre fra Antoine Jobard i årgang 2006. Den første vin var en smule lys med en lidt grønt. Duften var flot med nødder og lidt smørret, som man ofte finder i de bedre vine fra Meursault. Vinen virkede fed og indeholdt elementer som nødder, fad. Eftersmagen var lang. Vinen fra 2006 var mørkere og virkede mere moden. Der var eksotiske frugter i duften, såsom ananas og fersken, men her var der ingen fedme. Vinen havde en god koncentreret smag, der hang godt sammen med duften. Eftersmagen var relativ lang for en kommunevin. Antoine Jobard importeres af Atom Vine.

Det to sidste vine var begge 1. cru. Først Meursault Poruzots fra Domaine Antoine Jobard i årgang 2006. Farven var gylden. I næsen var æbler, eksotiske frugter og god velintegreret fad. Smagen var rigtig god med en smørret fedme. De eksotiske frugter og fadet gik igen i smagen, finalen var lang. En rigtig god drikkemoden vin fra Meursault. Den sidste vin var Chassagne-Montrachet, les Macherelles, 2008, fra Domaine J. C. Bachelet. Farven var også her flot gylden. Der var godt med æbler og velintegreret fad i duften. Igen viste smagen hentydninger til en kompleks eksotisk frugthave med en anelse røg og vanilje. Eftersmagen var lang. Vinene fra Domaine J. C. Bachelet er tidligere blevet importeret af Domaine Brandis, men det er ukendt, om domainet har en dansk importør i dag.

Dette var en rigtig god smagning, hvor deltagerne kunne stifte førstehåndsindtryk af, hvad der kan forventes af årgang 2009, men også få indtryk af, hvordan god moden bourgogne kan smage. At der var medlemmer af selskabet, som havde brugt kostbar ferietid og energi på at købe disse vine på stedet, kan deltagerne være meget taknemmelige for. Priserne i Bourgogne er mere humane, end hvad man oplever i Danmark. Kommunevinene kostede mellem fra kr. 135 og ca. kr. 200,- pr. flaske. Dette gjorde, at denne interessante smagning kunne afholdes for en favorabel pris. Hvis man ser på kvaliteten af de præsenterede vine, så må der ligge meget hårdt arbejde bag udvælgelsen af vinene - godt gået og mange tak fra en deltager i smagningen.

Efter den årlige generalforsamling kunne de fremmødte give sig i kast med smagning af 9 vine fra Saint-Aubin. Palle indledte smagningen med baggrundsinformation om kommunen.

I 1970 blev Saint-Aubin officielt en AOC kommune. Før klassifikationen solgtes vinene som Hautes Cotes du Beaune. Der er i kommunen 29 parceller, der kan bruge på Premier cru navnet. Saint Aubin var nøjagtig som Chassagne-Montrachet oprindeligt en rødvinskommune, men i dag producerer kommunen fortrinsvis hvide vine. I kommunen er der 181 ha vinmarker fordelt med 132 ha grønne druer og 49 ha blå. Markerne ligger højdemæssigt mellem 260 og 340 meter over havets overflade.

Vi startede med to røde vine; Hubert Lamy, 1er Cru Derriére chez Edouard, 2007 og Gerard Thomas, 1er Cru Les Frionnes, 2008. Det var 2 meget forskellige vine. Lamy’s blev betegnet som god, mens Les Frionnes ikke fik de positive kommentarer frem: Sur og frastødende, lukket, ikke voldsom frugt, meget syre. En bemærkede, at der egentlig ikke var så meget at sige om vinene. Sådan er Saint-Aubin rødvine. De fleste mente, at Lamy’s vin var den bedste i dette sæt. Man kan ikke forvente at få store rødvine fra Saint-Aubin. Priser: Lamy kr. 350,00 og Thomas kr. 160,00.

Det var også et farvel til de røde vine. Resten af aftenen stod i de hvide vines tegn.

2. sæt bestod af en single-vin, Michel Lamanthe, 1er Cru La Chateniere, 2000. Super hvidvin, pragtfuld, fyldig, frugt, citrus, balance. Et rigtig godt eksempel på en 11 år gammel Chardonnay – smør og citrus. Andre mente, at vinen smager meget godt, men den har for meget fad, der ikke er integreret. Totaloplevelsen er en ubalanceret vin. Så delte meninger. Pris kr. 189,00.

Næste ombæring var også en enkelt vin, nemlig Vincent Giradin, 1er Cru en Remilly, 2006. Fedme, frugt i næsen, og frugten holder hele vejen igennem. Lang eftersmag. Super glas, der dog mangler lidt syre. Koncentration og kompleksitet, der slutter med en lille smule overmoden, sødlig, karakter. Ifølge nogle en perfekt vin til Pigvar og kammermuslinger. Pris kr. 244,00.

Så skulle der igen skærpet koncentration til – to vine i sættet ! Hubert Lamy, En Remilly 2007 og samme i årgang 2008. 07’ erne havde en super duft, ren og præcis men den lidt påtrængende syre. 2008 bød på lidt frugt, men først og fremmest var syren den dominerende. En vin der skal have tid. Begge vine blev beskrevet som fremragende, men med ekstrem voldsom syre. 08 er svær og lukket. Vinene blev fra salen beskrevet som årgangstypiske. 2008 blev betegnet som en fremragende champagne – bare uden brus. Priser: 2007 kr. 200,00 og 2008 kr. 430,00.

2 stk. 2005’ere stod herefter på menuen; Ch. De Puligny-Montrachet, 1er Cru En Remilly og Deux-Montille, 1er Cru Gamay. Begge vine stod med gylden farve i glasset. En Remily var oxideret og død. Helt skæv og lige til at hælde ud. Deux-Montille havde også en oxideret tone i duften, men stadig passabel. Citrus, en speciel smag, lidt grape. OK at drikke, men man bliver ikke afhængig af den. Mangler syre. Priserne: Ch. De Puligny-Montrachet kr. 255,00 og Deux-Montille 235,00.

Finalen blev aftenens tredje solodanser; Marc Colin, 1er cru Chantenieres, 2008. Dejlig, syrepræget duft. God syre, koncentreret, og syre, syre. Skal bestemt have tid. Balance, men dens syre kræver mad til, hvis vinen skal drikkes nu. Aftenens bedste price-quality performance mente nogle. Pris kr. 280,00.

Bourgogneselskabet havde kaldet til smagning af vin fra årgang 2008 den 8. april i menighedshuset. Dette havde lokket 36 frem til smagningen.

Det var lidt af et mirakel, at der kom acceptabel vin fra denne årgang. Først lignede årgangen en rigtig katastrofe, idet der var koldt og regnfuldt vejr under blomstringen i juni. Udfordringerne var store i 2008. Bønderne havde problemer med Coulure (Uudviklede druer efter blomstring), Millerandage (Små kerneløse druer i ujævnt udviklede drueklaser) og meldug. Burgunderne konstaterede tillige botrytis. Som om alt dette ikke var nok, så haglede det også i nogle af vinmarkerne. Den ene ulykke fulgte efter den anden indtil midt i september, hvor vejret ændrede sig, og der kom varme og vind. Disse omstændigheder gjorde, at druerne tørrede og sukkerniveauet i druerne steg. Høsten blev forsinket og sol og tørke i september medførte, at druerne hurtigt modnede og frugten blev koncentreret på grund af fordampning, men stadig med en del syre på grund af de kølige forhold under væksten. En del af syren forsvandt dog under den malolaktiske gæring.

De tidligste rapporter fra Bourgogne fastslog, at chardonnay forekom bedre end pinot noir, men eftertiden har vist, at kvaliteten varierer meget mellem de enkelte producenter. Årgang 2008 bliver bedre og bedre dag for dag, den kraftige syre aftager stille og roligt og vinene fremstår mere og mere, som klassiske bourgogner med et kraftigt Pinot Noir aftryk. De er på en gang elegante, men har også meget mere struktur og derved et væsentlig længere liv foran sig end eksempelvis årgang 2007. Klassiske bourgognestil, hvor friskhed og røde frugtaromaer dominerer.

Den første hvide vin var Les Callerets, 1.cru fra domaine Vincent og Sophie Morey. Vinen havde en lys farve med en smule grønt. Vinen havde en karakteristisk æblesnus tilsat lidt ristet vanilje. I munden virkede vinen sprød med citruskarakter. Vinen havde en pæn og lang eftersmag. Denne vin blev "parret" med Henri Boillots Meursault, 1. cru, Les Perrières. Farven var meget lig den første vin, men snusen var en anelse tungere men indeholdte de samme elementer af vanilje og æbler. I munden forekom vinen en smule mere fed ende den forudgående, der kunne fornemmes eksotiske frugter i smagen. Eftersmagen var dog en anelse udtørrende og forekom ikke så lang som Moreys vin. Af disse to vine foretrak jeg klart den første.

Den første røde vin var igen fra Vincent og Sophie Morey og kom fra 1. cru-marken Les Gravieres i Santenay. Vinen havde en lidt lys og duften forekom en smule grøn, men også med god substans i frugten og om ikke man også kunne fornemme en smule lakrids i duften. Smagen var godt frugtig og i god balance med syren. Der var en relativ let vin. Anden vin kom fra Domaine Pavelot, hvor deres Savigny-les-Beaunes 1. cru, Les Dominode blev præsenteret. Farven var lidt mørkere end i den første vin. Duften var en anelse svag for nærværende, men man kunne dog fornemme lidt kirsebær og en anelse fad. At det er en vin, der skal have sin tid, kunne også fornemmes i smagen, der ikke var ikke særligt frugtdomineret, og tanninerne trådte tydeligt frem. Eftersmagen var relativ kort.

Det næste sæt bestod af 3 røde vine. For det første Pernand-Vergeleses , 1. cru Ile des Vergeleses fra Domaine Chandon de Briailles, dernæst en kommunevin fra Chambolle-Musigny lavet af Domaine Amiot-Servelle og til sidst Jean Grivots Vosne-Romanée. Den første var den klart lyseste af de tre vine. Duften var ikke helt det jeg forventer af en rød Bourgogne, den virkede meget "grøn". Smagen forekom lidt tynd og pjasket og den tørrede hurtigt ud. Dette skyldes måske, at vinens råmateriale ikke har været helt modent.

Chambolle Musigny'en var straks mere mørk. Duften var god med masser af frugt, herunder røde bær eksempelvis hindbær. Smagen var godt balanceret med kirsebær, men også her kunne det "grønne" anes, især i eftersmagen, der forekom lige lovligt syrerig. Grivots vin var en anelse lysere end Chambollen. Duften var utroligt lukket, det var svært at lokke noget op i næsen. Smagen var domineret af frugtsyre og forekom rå. Det er nok en vin, der var inde i en vanskelig fase, hvor det ikke er muligt at vurdere om den falder ud til den gode side.

Næste sæt bestod af Domaine Remi Jeannards Morey-st.-Denis, 1. cru, Clos des Ormes samt Domaine Francois Bertheau Chambole-Musigny 1. cru, les Charmes. Det skulle snart vise sig, at dette sæt var væsentlig forskellig fra det forudgående. Morey'en havde en pæn mørk farve. Næsen havde tydelig pinot-karakter med gode bær. Der kunne anes en anelse fad. Indledningsvis var der en god frugt i smagen. Eftersmagen virkede lidt grøn, men jeg fornemmede også lakrids. Charmen forekom en anelse lysere i farven, måske lidt bleg. Det var svært at få noget ud af snusen, men man kunne da fornemme nogle røde bær. Smagen var derimod meget mere interessant og lækker med blødhed på tungen. Der var megen frugt på tungen, her kunne jeg ikke fange noget grønt. Lang frugtig eftersmag.

Les grand finale bestod af Domaine Arlauds Charmes-Chambertin og Robert Groffiers Chambertin Clos des Bèze. Begge grand cruer fra Gevrey-Chambertin. Den første vin havde en relativ mørk farve. Duften var utrolig flot med masser af røde bær og vanilje fra fadet. Smagen var også meget flot med masser af pinot-karakter i form af røde bær. Eftersmagen var også lang og lækker. Den ultimative finale (Clos de Bèze) var supermørk, næsten sort. Også her var duften flot med krudt og kugler. Smagen var typisk Chambertin med rigtig god frugt, næsten en anelse sødlig på den positive måde. der var godt i balance med syren med en eftersmag, der næsten ingen ende ville tage. Begge vine var helt klart finalen værdig.

Hvis man skal sige noget om årgangen ud fra smagningen, må det være, at de hvide vine er gode, men at man som forbruger skal være meget selektiv med de røde. Der er lavet rigtigt gode vine, men også vine hvor de grønne nuancer dominerer for meget efter min smag. Det er ikke hvad man typisk vil kalde en restaurantårgang, fordi vinene ikke viser sig fra den venlige side her i startfasen. Nogle skal ligge længe for at blive gode.

Det var tredje gang vi holdt en Chablissmagning i selskabet. Men denne gang var det udelukkende grand cru vine vi skulle smage.

Chablis regionen er det nordligste distrikt i Bourgogne. De vinstokke der vokser omkring byen Chablis er næsten alle Chardonnay, hvilket kendetegner området som stedet man laver en lækker tør hvidvin kendt for renheden af dens aroma og smag. Den nordlige placering langs 48:e nordlige breddegrad gør stedet til et udsat sted at dyrke vin på grund af b. la. nattefrost. Men det kølige klima i denne region gør man kan producere vine med mere syre og smag mindre frugtagtig end de Chardonnay vine der dyrkes i varmere klimaer. Den basale Chablis er helt unoaked, og forarbejdet til vin i rustfrit stål tanke. Mange Grand Cru og Premier Cru vine giver nogle modning på egetræsfade, men typisk tiden i fadet, og andelen af de nye fade er meget mere end for hvide vine fra det ”rigtige” Bourgogne.

Chablis ligger ca. 160 km nord for Beaune. Og nok også det eneste område i Bourgogne der har kakkelovne/brændere stående ud blandt vinstokkene.

Vi kender det jo også fra USA, at bare vinen er tør, ”over there” kaldes den Chablis.

For en god ordens skyld skal det også lige trækkes op hvad de laver i regionen:

Le "Petit Chablis" generelt høstet på plateauet, med et produktionsloft på 60 hl / ha.

Le "Chablis" ", fra markerne nord og øst for byen, og på plateauer, her er produktionen er sat til 60 hl / ha.

Les "Chablis Premier Cru" fra markerne syd og vest for byen. Disse er opdelt i 79 individuelle vinmarker, hvoraf de 25 er rimeligt kendte b. la.: ”Mont-de-Milieu”, ”Fourchaume”', ”Vaillons” ”Montmains” ”Vaucoupins”, ”Côte de Léchet” osv... produktion er begrænset til 58 hl / ha.

Les "Chablis Grand Cru”, som er høstet udelukkende på skråningerne af før byen og navnene er: ”Blanchot", ”Bougros”, ”Les Clos", ”Grenouilles ” ” Preuses”', ”Valmur' og ”Vaudésirs”«. I kvalitet de udgør toppen af pyramiden, produktion er begrænset til 45 hl / ha.

Det var lykkedes at få fat i alle grand cru markerne med undtagelse af en. En medlem forbarmede sig over selskabet og solgt 3 flasker fra egen kælder af ”les Preuses” og det blev så vin nummer 11.

De gange vi har holdt Chablissmagning i selskabet har der altid været fejl på smageskemaet, og denne gang var heller ikke en undtagelse. Så vi måtte til at rette det.

Vi lagde ud med 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils, Valmur og 2008 Domaine Servin, Blanchot. Begge vine klare med det grønlige skær i glasset som kendetegner en Chablis – begge havde de denne specielle smag af sure æbler som også kendetegner Chablis-vinene. Personlig syntes jeg at Blanchot var den mest spændene. Eftersmagen på Blanchot virkede som om den endnu havde en vis ”sprødhed”. Og den havde også modsat, Valmue meget mere lukkethed over sig.. Valmur var, så den kunne drikkes nu. – men vil sagtens kunne ligge en del år endnu.. Begge vine var gode. Valmur kr. 400,- og Blanchot kr. 300,-

Næste sæt var 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils, Vaudesir mod 2008 Domaine Bernard Defaix, Vaudesir. Christian Moreau havde stadig det grønlige skær over sig. Selve smagen var mere blød og eftergivende end de første to. En let fedme i denne vin – som jeg ikke har smagt i en Chablis før. Pæn lang eftersmag. En dejlig vin. Vinen fra Defaix var mere bleg i farven. Næsten gylden, men alligevel ikke, måske farveløs! – Smagsmæssigt var det ikke det helt stor at skrive hjemom – god vin og godt lavet Priserne for disse to vine var: Christian Moreau kr. 400,00 og Bernard Defaix kr. 280,

Vi skulle så til at bestige Les Clos marken som nok betegnes som den bedste parcel på grand cru skråningen i Chablis. Det to første der kom ind var (igen) 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils Les Clos samt 2008 Domaine J.P. Droin Les Clos. Jeg syntes snart at Christian Moreaus navn dukker op hele tiden, men han siges at være en af de dyrkere i Chablis som ”er noget”. J.P. Droin har intet at gøre med sin navnebror i Beaune at gøre. Det udtales ens men staves anderledes. Men begge vine var første klasses vin. Dejlig lang eftersmag, og pragtfuld duft. Især Christians Moreaus vin duftede mere af Chardonnay end Chablis normalt gør, dog havde den det grønlige skør igen. Droins vin var mere mørk, let gylden, havde meget lidt duft at slippe – men smagen og eftersmagen var virkelig flot. Priserne for disse to vine var, Christian Moreau kr. 400, - og Droin, som vi havde fået på ½ flasker var kr. 360,- (hvis den skulle være en normal flasketype).

Ved denne smagning, prøvede vi så noget nyt. Vi skulle pointgive vinene a’la Burghound/Parker. Altså efter 100 skalaen. Vi var ikke helt enige med guruerne, - men måske for forsigtige, med at give pointene,

En trio stod nu for døren og skulle smages. Først kom 2007 Domaine Bernard Defaix Bougros derefter kom 2004 Domaine Pascal Bouchard Les Clos (pga. årgangen smagtes denne ikke sammen med de andre Les Clos) og til sidst Les Preuses årgang 2005 fra La Chablisienne. Defaix vin var igen blevet let grønlig og stadig de sure æbler. Pæn lang eftersmag, men ikke særlig meget duft. Pascal Bouchard (heller ikke her noget med Beaune huset og gøre) – var død og borte. Gået til de evige Chablismarker. Til gengæld var Les Preuses en dejlig overraskelse. Marken ligger helt for sig selv helt nordvest på bakken, så den får nok aftensolen. Det var en dejlig vin. Prisen for disse sager var Bougros kr. 280,- Bouchard kr., 375,- (skam jer Sigurd Müller vin) og Les Preuses ca. kr. 300,-

Så var der bare to vine tilbage. Det var lykkes os via Vinhuset les Cepages at få nogle gamle flasker. Begge fra Louis Michel, som vi ved altid går i en stor bue ude om fadlagering. Den først var Vaudesir årgang 2000. igen det grønne skær. En stor blødhed i vinen. Blød og lækker. Elegant lang eftersmag. Denne vin kostede kr. 249,-. Den sidste var igen fra Louis Michel og Grenouilles-marken havde lagt druer til. Årgangen var 1999. også en fantastisk flot vin. En meget fin balance i vinen. Sandt at sige, med de to sidste vine kunne man se hvordan Chablis kan laves og hvor det kan lagre. Prisen på den sidste vin var kr. 224,-. De to sidste vine var som mig selv – ældet med ynde…

Undertegnede ved ikke om Les Cepages har flere flasker til salg, men det var en værdig afslutning. Efter smagningen var der som sædvanlig en buffet og – Ja der kom rødvin på bordet. Vi var desværre kun 24 mennesker til denne smagning – men vi der var der fik da noget vi kunne lide.

I formand Eva Sørensen fravær på grund af ferie var det næstformanden, Bjarne Andersen, der bød velkommen.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne - der var ingen indsigelser mod dette fra salen.

Der blev fejret i november med et kæmpestort og meget hurtigt udsolgt arrangement. Der var i særklasse håndplukkede, strålende vine og (syntes bestyrelsen) glimrende hjemmelavet mad til de 72 deltagere.

Før dette havde vi i oktober, i samarbejde med The Wine Company ved den ène ejer, Steen Rasmussen, en spændende smagning med vine fra Dominique Laurent.

I september var efteråret første smagning. Med 51 deltagere var det et meget velbesøgt hvidvins arrangement; det glæder altid bestyrelsen at mærke denne interesse for de hvide bourgogner og vi vil fortsætte med at have stor opmærksomhed på disse vine.

Foråret sluttede med en smagning af vine fra Brandis – med deltagelse og kompetente oplæg ved ejeren Tom Brandis.

Før dette havde vi været ”Corton-højen rundt” som det hed på invitationen. Der var mange Grand Cru vine til denne smagning som samlede hele 48 af selskabets medlemmer.

Smagningen til generalforsamlingen var vine fra Domaine Vincent Dureuil-Janthial.

Hele året gav et gennemsnit på 44 deltagere per smagning. Det er en lille stigning i forhold til de foregående år hvor deltagertallet har ligget på 41. Det er selvfølgeligt klart at jubilæet trak en hel del op…

Vi har i hele 2010 haft et medlemstal på 113. Det er i løbet af året kommet nye medlemmer ligesom nogle har valgt at melde sig ud, men selve antallet har altså været konstant.

Invitationerne sendes per e-mail til alle ”e-post tilmeldte” medlemmer - bladet sendes fortsat med almindelig post til alle, men vil formentlig komme som *.pdf fil til de medlemmer der i forvejen får invitationer per mail.

Vi vil, som de tidligere år, opfordre til at medlemmerne benytter sig af e-mail til kommunikation med selskabet. Der er fortsat 41 medlemsskaber der får tilsendt breve med invitationer til arrangementer.

Omkring tur til Bourgogne er det helt sikkert at det ikke bliver muligt at lave en tur i 2011. Mest realistisk er 2012; emnet vil komme op på næste bestyrelsesmøde og der vil være rig mulighed for medlememrnerne til at komme med forslag til arrangementer og besøg dernede.

Næstformanden sluttede med at takke bestyrelsen, revisor og medlemmer for et godt samarbejde i det forgangne år.

Der var i salen en vis diskussion omkring bestyrelsens udmelding med e-mail til flest muligt. Torben Sørensen åbnede med at ville høre salens mening omkring et større pres på medlemmerne for at få mail. Langt de fleste af de 41 medlemmer der får almindelig post har e-mail.

Nogle fra salen foreslog gradueret kontingent således at det blev dyrere at være medlem hvis man ville have information fra selskabet per post, mens andre fandt at det var naturligt at man selv skulle kunne vælge frit.

Næstformand Bjarne Andersen slog fast at selskabet fortsat vil arbejde på at få flest muligt til at vælge e-post frivilligt og at der ikke var aktuelle planer i bestyrelsen om at ville lave gradueret kontingent. Almindelig post fra selskabet vil i fremtiden blive afsendt som B-post.

Der var ikke flere kommentarer og spørgsmål til næstformandens beretning, der herefter blev godkendt med akklamation.

Der var i år et overskud på kr. 6.458. Forige år var overskuddet på kr. 10.572

Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Thorhauge, Jan Tjørnlund, Palle Hansen, Brian Thostrup og Torben Sørensen

Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden

I samarbejde med Handy vine var Pierre Naigeon kommet på besøg i Danmark, og han besøgte os i menighedshuset for at holde en smagning for de 36 medlemmer som havde sikret sig adgang.

På nogle af vore bourgogneture har vi haft besøg af Pierre, når han har afholdt en smagning på vores hotel (tak M. Neaux) så han var ikke helt fremmed for os.

Pierre er årgang 1959 og taler et glimerne engelsk og er gift med en australsk kvinde, som også gør sit til at han behersker det engelske sprog.

Samtidig er han også begyndt at lave vin i Australien – både Pinot Noir og Chardonnay

Vores nuværende Pierre har udvidet domainet et hel del, og skruet ned for negotiant-delen – og der hvor hans far og bedstefar havde lejet noget jord ud til andre dyrkere har Pierre nu efterhånden som kontrakterne udløber, beholdt jorden og laver vin til sig selv.

Men før vi omtaler selve smagningen er der lige en lille fortælling om Domainet:

I 1890, er vinhandleren Naigeon endnu ikke startet i Gevrey Chambertin. Oprindelig var familien landmænd da en fra familien finder på at investere i nogle få hektarer med vinstokke, og det gør så at man begynder at producere et par tønder rødvin. Domainet er født! Som altid på dette tidspunkt, er vinproduktion en meget lille indtægt, så bødkerindustrien og gården er fortsat det man lever af, sammen med den lille vinhandel aktivitet.
Domainet og vin virksomheden vokser år for år. Jean-Pierre kommer til verden i 1928,(Pierres far) Det var hans bedsteforældre som var ansvarlige for Domainet og vinhandlen (domaine og maison) som var startet cirka 30 år før.
Jeanne og Pierre Naigeon, gør nogle gode indkøb som negotiants der forøger husets prestigefyldte Grands Crus fra Côte de Nuits, med Charmes Chambertin og Bonnes Mares. Deres yngste søn, Jean-Pierre (Pierres far) vil overtage familievirksomheden i 1955. Jean-Pierre gifter sig med Wera samme år, og de får 4 drenge. Vores Pierre, en af dem, og han vil slutte sig til sin far i forretningen i 1980.
Da Jean-Pierre dør i 1996, er domainet stadig lille. I 2003 og 2005 voksede det under Pierres ledelse (vores Pierre). Domainet er nu på 11,5 ha
Et vinbrug, der får permanent opsyn og pleje til at producere vine fulde af smag og dufte, Og som han siger afslører det bedste af deres terroirs.

Deres filosofi er at producere på en naturlig måde, med en minimal menneskelig indgriben. Plukningen foregår med håndkraft, og druerne bliver ført op til vingården i små spande. Med en streng hånd sortering, bruges kun helt raske og modne klaser. Derefter starter vinfremstillingen på den mest naturlige måde: efter et par dages kold iblødsætning, omdannes gæren til alkohol. Der er 12 måneder lagring i franske egetræsfade som foregår i deres 17. århundrede kælder, hvor den naturlige temperatur er perfekt.
Pierre er også tilhænger af at tappe ved fuldmåne. Han bruger stadig de tunge gamle bourgogneflasker, og hans etiketter er et eventyr af oplysninger, han skriver datoen på høsten, på tapning og hvor gamle hans stokke er – samt menuforslag på.

Tilbage til smagningen. Efter velkomsten – til denne første smagning i 2011 og da vi havde sagt velkommen til Pierre, så begyndte smagningen.

Den første vin var en Bourgogne Rouge årgang 2008. Vinen som absolut var i den billige prisklasse var forbavsende behagelig. En pæn frugt – der fik os til at længtes efter foråret og vinen var en rimelig billig vin som blev længe i munden. De fleste vine i den prisklasse forsvinder rasende hurtigt. En positiv overraskelse. Prisen var kr. 100,-

Vinen som den blev smagt sammen med, var en Hautes- Cotes de Nuits årgang 2006. Smagsmæssigt var den meget lig vin nummer 1. En frugtrig vin, med et meget tørt finish, stadig denne smag af modne frugter, vinen var lidt mørkere end nummer 1. prisen på vinen kr. 120,-.

Samtidig mens vi sad og smagte gik Pierre rundt og talte ved bordene. Han hyggesnakkede med folk. Vi startede nu helt nordpå i Cote de Nuits. Nærmere bestemt Fixin hvorfra de to næste vine kom fra. Den første var en Fixin ”Herbues” fra 2006. en meget kraftig hindbærnæse dominerede denne vin. Let lys i kanten. En vin der sagtens kan drikkes nu – tydelig Pinot Noir smag. Vinstokkene var 68 år gamle. Han giver denne vin 10 % ny medium ristet eg. Personligt kan jeg godt lide Fixin vine – der er lidt mere spinkle i smagen end de fleste Cote de Nuits vine. Prisen for denne vin kr 170,-

Den næste Fixin vin var fra 1. Cru marken ” Les Hervelets” . Ha – denne vin købte jeg af ham i Beaune, da der var smagning på hotellet. Vinen var også en årgang 2006, lavet af 60 år gamle vinstokke. Begge vinene fra Fixin, havde naturligvis betegnelsen Vielle Vigne – og han fortalte at hans Vielle Vigne, var minimum 40 år gamle. En kraftig smag af røde modne bær kom fra denne vin. Absolut den bedste af de to Fixinvine. Prisen for denne mundfuld var kr. 251,-

Så skulle vi til at smage Gevrey Chambertin vine jo som er Pierres speciale. De først to var ”Echezeaux” en kommunevin som bærer dette fortræffelige navn. Denne vin skulle smages mod en Gevrey Chambertin 1. cru Les Cazetiers begge årgang 2007. Den første af de to vine, havde jeg købt af to gange via smagningen i Bourgogne. Den første årgang var fremragende – den anden knap så spændende. Altså den samme vin fra samme mark, men årgangen til forskel.

Heldigvis hørte 2007 årgangen til blandt de bedre han har lavet. Echezeaux var fuld af moden frugt og en hel del syre. En virkelig dejlig vin. Pæn lang eftersmag. En vin som kan ligge 4 – 5 år og kun blive bedre. Prisen for vinen er kr. 320,-. Modparten Les Cazetiers – var mørkere og havde en dybde og fylde, men en lille bitterhed i eftersmagen – afgjort en dejlig vin, men prisen også helt anderledes kr. 470,-

Vi fortsatte med vores Gevrey Chambertin smagning. Nu to 1.cru vine. Le Fontenu og La Perriére som blev sat på borderne. Le Fontenu var en årgang 2002. Der bliver lavet meget lidt af denne vin. Marken ligger op af Charmes Chambertin marken – og nabomarken til den anden side ja han har stadig vinstokke der er omkring 100 år gamle påstår Pierre. Selv om flasken havde en ”lille brist” ved vores bord (Pierres egne ord) så kunne man smage det var guf. Dejlig vin med muskler og fylde og en god lang eftersmag. Prisen er også himmelsk kr. 399,- La Perriére der kom bagefter var også en fantastisk vin. Fra 60 år gamle stokke. Det er sådanne vine der giver Bourgogne sit navn og gode ry. Meget koncentreret, en meget indbydende og dejlig vin. Pris kr. 470,-

Vi bevægede os nu op i Grand cru klassen. Den består på denne aften af en Charmes Chambertin og Bonnes-Mares. Førstnævnte årgang 2007 og den anden årgang 2002

Og sidde og prøve sådan to kraftkarle side om side kan være vanskelig. Men jeg har overgivet mig til Chambertinen. Den var flot Pinotrød, dejlig klar, en vin der havde det hele – dybde, fylde, og smagen blev ved og ved. Den var slet ikke rigtigt åben endnu. En vin i den klasse og så som årgang 2007. En meget koncentreret og voluminøs vin. Den ønsker jeg mig til min fødselsdag. Pris for guldklumpen… Kr. 599,-

Jeg er også glad for Bonnes-Mares vine - selv for årgang 2002. Denne vin var dog lidt trist. Underlig tung i det, manglede finesserne – for at sige det lige ud, ret trist. Og jeg fik da også lokket en sjat i Pierre – og han gav mig ret. Den manglede noget. Der blev åbnet 3 flasker af denne vin denne aften, og kun den ene var god, og den har i hvert fald 12 mennesker nydt. Det lykkedes mig på falderebet at tilkæmpe mig en bundskjuler fra det bord med den gode flaske. Og den var som den skulle være – en rigtig spændende Bourgogne. Prisen er også spændende kr. 799,-

Til buffen var der et par spændende Macon vine på bordet – begge vine under kr. 100,- friske dejlig vin til en buffet

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at nu er det anden gang en Bonnes-Mares er mislykket inden for et kort stykke tid til vores smagninger. (Dom. Laurent samt Pierre) – Gad vide om det er en forbandelse som de nedkalder over vinene når de står og tapper ved fuldmåne?

Jeg har endnu ikke haft mod til at spørge om de hyler og får hugtænder samtidig, men en dag kan jeg ikke dy mig.